Læsetid: 4 min.

Betjente må have vidst, at algerier var psykisk syg

Den betjent, der var ansvarlig for den hårdhændede udsendelse af en psykisk syg mand til Algeriet i maj 2012, havde ifølge politiets regler pligt til at læse sagens akter og må derfor have været klar over mandens psykiske tilstand
Da fire betjente fra Rigspolitiet den 24. maj 2012 skulle afhente en spinkel, midaldrende mand i den sikrede institution Ellebæk (billedet) for tvangsmæssigt at udsende ham til Algeriet, var lederen af betjentene på forhånd klar over, at manden var psykisk syg. Uden nogen begrundelse blev den psykisk syge behandlet på en måde, som en læge fra Amnesty senere har karakteriseret som ’brutal’.
Indland
17. maj 2014

Den vicepolitikommissær, der for snart to år siden gav ordre til, at en sovende midaldrende mand uden varsel blev vækket i sin celle i den sikrede institution Ellebæk og overmandet og bagbundet af tre betjente, vidste på forhånd, at der var tale om en psykisk syg person.

Som Information i mandags kunne berette, blev manden meget tidligt om morgenen den 24. maj 2012 meget håndfast pacificeret og bagbundet med plasticstrips og forsynet med maske, hjelm og ble. Først et kvarters tid senere fik den psykisk syge mand, der nu var anbragt i en Transit med kurs mod lufthavnen, en forklaring fra politiet: Manden skulle tvangsmæssigt udsendes til Algeriet, fordi han ved dom var udvist fra Danmark.

Forud for en udsendelse af en udlænding skal politiet udfylde et skema med en sikkerhedsvurdering med alle relevante oplysninger i sagen, oplyser Klavs Kinnerup Hede fra Ombudsmandens kontor. Han arbejder med ombudsmandens løbende tilsyn med Rigspolitiets tvangsmæssige udsendelser af udlændinge.

Ifølge Klavs Kinnerup Hede har den betjent fra Nationalt Udlændinge Center under Rigspolitiet, der har ansvaret for den enkelte udsendelse, desuden pligt til forud at læse sikkerhedsvurderingen og alle akter og oplysninger, der i øvrigt indgår i sagen.

Det var Amnestys lægegruppe, der i begyndelsen af maj 2012 under en undersøgelse af indsatte i Ellebæk fandt ud af, at den algeriske mand var psykisk syg. Ledelsen af Ellebæk blev straks af lægegruppen orienteret om mandens diagnose den 9. maj 2012. På det tidspunkt var institutionen dog allerede opmærksom på mandens sygdom.

Klavs Kinnerup Hede bekræfter, at der er oplysninger i sagens akter fra Rigspolitiet om, at manden fra Algeriet var psykisk syg. Det er bl.a. oplyst, at algerieren havde været tilset af en psykiater, at han var indstillet til indlæggelse på Hillerød Sygehus, men afventede en ledig plads, og at hans advokat havde skrevet til politiet og anmodet om en psykiatrisk undersøgelse af sin klient.

»Det fremgår altså delvist, at der har været mistanke om, at manden var psykisk syg,« siger Klavs Kinnerup Hede.

Kritik fra ombudsmanden

Det, der derimod ikke fremgår af sagens akter, og som Ombudsmanden derfor har kritiseret, er forklaringen på, hvorfor betjentene med Klavs Kinnerup Hedes ord »starter fra toppen i magtbarometret«, da de vækkede den psykisk syge mand for snart to år siden.

»Vi kan ikke af sagens oplysninger se, hvorfor man valgte at starte så højt. Det har vi kritiseret, fordi vi savner et grundlag for at vurdere, om politiets magtanvendelse har været en rimelig fremgangsmåde,« siger han.

Der skal ifølge Klavs Kinnerup Hede normalt gode grunde til, at politiet kan fravige en fremgangsmåde, hvor man samarbejder med udlændingen om en kommende udsendelse for at reducere anvendelsen af magt mest mulig.

Generelt er ombudsmanden under sit tilsyn med Rigspolitiets udsendelser af udlændinge stødt på forskellige måder, politiet med henvisning netop til en udlændings psykiske sygdom håndterer en udsendelse på. For f.eks. at undgå, at en udlænding forøver skade på sig selv, kan politiet beslutte, at udsendelsen skal ske uden forudgående varsel. I givet fald skal politiet have konkret anledning til en sådan mistanke, understreger han:

»Det skal være konkret beskrevet i udlændingens sag.«

I andre sager kan politiet med henvisning til udlændingens psykiske sygdom gå den stik modsatte vej og holde ekstra møder for at orientere udlændingen om den forestående udsendelse.

»At der er tale om en psykisk syg, kan altså tale både for den ene eller anden fremgangsmåde. Det er afhængig af en konkret vurdering i hver enkelt sag,« siger Klavs Kinnerup Hede og understreger:

»Politiets valg og fravalg bør klart fremgår af den enkelte sag. Hvis der er børn med, så skal det f.eks. fremgå, om politiet har gjort sig tanker om barnets tarv, hvis forældrene er apatiske og ude af stand til at se efter børnene under rejsen. Kort sagt, når noget har været inde i politiets overvejelser, så skal det skrives ned. Dér har vi vores største punkt i den dialog, vi løbende har med Rigspolitiet,« oplyser han.

I sagen om algerieren besluttede Rigspolitiet sig for en såkaldt »stærk mand udsendelse«, inden algerieren kunne nå at blive psykiatrisk udredt. Men ifølge Klavs Kinnerup Hede er der hverken oplysninger om tidligere selvskadende aktivitet, vold eller slagsmål i mandens sagsakter.

Ifølge oplysninger fra Hillerød Sygehus’ pressekonsulent var ventetiden i maj 2012 for patienter med en psykotisk sygdomshistorie relativ kort, nemlig »dage, uger«.

Hvad vidste styrelsen?

Det er Udlændingestyrelsen, der afgør, om en udlænding skal udsendes, eller om nye oplysninger kan medføre, at en udsendelsesfrist skal genovervejes.

Ifølge Klavs Kinnerup Hede fremgår det ikke af det materiale, som Ombudsmanden har modtaget om algerieren, om Rigspolitiet har orienteret Udlændingestyrelsen om mandens psykiske tilstand.

»Vi har tidligere besvaret spørgsmål fra Folketinget i sagen og har derudover ikke yderligere kommentarer,« skriver Rigspolitiets kommunikationsafdeling i en mail til Information.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg synes altså det lyder som om politiet ikke er så retfærdigt som man kunne ønske sig. Men der følger vel ingen repressalier af den her slags sager?
- bare én af dem hvor vedkommende blev sendt ud førend sagen var helt afsluttet!

Lars R. Hansen

Sådanne sager bliver vel aldrig helt afsluttet, Pia, altså der kan altid søges om noget, hvis man kan opfindes en ny begrundelse kan der altid søges om genoptagelse.

Og jeg tror ikke Danmark nogensinde har sendt en afvist asylansøger med afslag på humanitært ophold hjem uden pågældende have fået en diagnose fra en behjælpelig læge, fx fra Amnestys lægegruppe.

Og en årsag til politiets forsigtighed/magtanvendelse kunne skyldes den kriminalitet den udvistningsdømte havde begået, altså hvis der var tale om personfarlig kriminalitet, herunder vendt mod politiet, i forbindelse med pågribelsen af den kriminelle, udvisningsdømte algier.