Brygger Jacobsen søgte aldrig patent på sit ølgær

Få virksomheder har samme folkelige appel som Carlsberg. Erhvervslivets elefant fra Valby med den perlende øl, der som den eneste kan farve natten sort som guld.

Det hele begyndte da også med, at Carlsbergs grundlægger bryggeren J.C. Jacobsen, slog ud med armene og sikrede øl til folket. Frem for at sikre sig et patent på en opfindelse, der kunne have været guld værd.

Det var, set med nutidens øjne, en fejl, fortæller Flemming Besenbacher. Han er professor i nanoteknologi, og ved siden af også formand for Carlsbergfondet, der ejer majoriteten af bryggeriet Carlsberg, og som samtidig med sine generøse donationer er et af landets vigtigste organer på forskningsscenen.

På den måde befinder han sig også på mange måder i midten af den debat, der op til afstemningen om Patentdomstolen i morgen, i høj grad har handlet om erhvervslivets behov og patenters betydning for nye ideer – eller mangel på samme.

Da J.C. Jacobsens chefingeniør Emil Christian Hansen tilbage i 1875 lykkedes med at rendyrke en ølgær, der gjorde det muligt at producere den moderne pilsner, som vi kender den, undlod J.C. Jacobsen at ansøge om patent på gæren. I stedet forærede han den væk til konkurrenterne.

»Da han rendyrker gæren, får han en fantastisk fordel i forhold til andre bryggere. Men han har allerede tjent så mange penge, at han siger til sig selv: Jeg behøver ikke tjene flere penge. Den her opfindelse vil jeg gerne dele med resten af verden. Derfor undlader han at patentere og deler derimod bare ud af gæren. Når andre bryggere kom og sagde, at deres gær var blevet sur eller smagte dårligt, gav han dem simpelthen sin egen gær.«

Carlsbergs blev grundlagt på dette åbne forhold til viden. Man skal bare huske på, at tiden og ikke mindst konkurrencen var en helt anden i det 19. århundrede, understreger Flemming Besenbacher.

»I dag kan man sige, at det eneste fornuftige var at han havde tage patent på gæren – så havde Carlsberg siddet på en større guldgrube,« siger han.

Men på det tidspunkt, hvor de finder gæren, har J.C. Jacobsen allerede tjent så mange penge og var fuldstændig dominerende på ølmarkedet. Derfor var det ikke noget problem at dele ud til konkurrenterne, påpeger Flemming Besenbacher.

»Hvis man ser på bryggerens tankegang, havde han det her idealistiske livssyn, og han var allerede en meget velstående mand,« siger han.

Patenter handler om pengepungen

Skal man gå lidt spekulativt til værks, kan man godt på den baggrund forestille sig, at den gamle brygger ville have været kritisk over for den fælleseuropæiske patentdomstol, der er til afstemning i morgen. Hans manglende lyst til at tage patent in mente.

Flemming Besenbacher peger dog på, at tiden var en anden. Det globale pres på virksomhederne var slet så ikke intenst som i dag.

»Det var ikke en international verden. Selvom der er eksempler på, at brygmesteren fra Heineken i Holland ringede til Carlsberg, og sagde: ’Min gær er blevet dårlig, kan jeg ikke få noget af jeres?’«.

Selv er Besenbacher en varm fortaler for patenter.

»Det er simpelthen en ordning, der skal beskytte mod, at andre plagierer det man har lavet,« siger han og kalder det en forudsætning for, at moderne virksomheder kan finansiere sig hele vejen fra forskning til kommercialisering.

Han minder også om, at der implicit i et patent ligger det, at en opfindelse bliver åbent tilgængelig – når patentet udløber.

På den måde er patenter at sammenligne med et kontraktlignende forhold. Forskeren eller virksomheden får eneret på at tjene penge på sin opfindelse.

»Mod til gengæld at fortælle om sin opfindelse i så detaljeret grad at andre på et tidspunkt kan reproducere opfindelsen.«

Flemming Besenbacher ser derfor heller ingen modsætning mellem Carlsbergs historisk åbne forhold til viden, og det at han søndag sætter kryds ved et ja til Patentdomstolen.

Det hænger også sammen med, at der stilles krav til patenter som betyder, at de driver udviklingen af nye ideer frem. Mere end de forhindrer nye ideer, som kritikere ofte hævder.

»Der skal være det, der kaldes opfindelsehøjde, før man kan få et patent. Enten skal opfindelsen være revolutionerende. Eller den skal have en ny væsentlig vinkel i forhold til noget andet,« siger han.

»På den måde kommer ideer, der bliver til patenter ofte ud fra ønsket om at gøre noget specielt eller at videreudvikle et produkt. Man vil løse et givent problem. Det kan være en medicin mod en given sygdom, en ny katalysator til en bil eller noget andet.«

Det betyder ikke, at patentsystemet er uden problemer. Med et stigende antal patenter på globalt plan, har forsvar for patenter udviklet sig til en kamp på pengepungen.

»At forsvare et patent kræver nogle gange meget lang tid, og det kan koste mange penge. Derfor er det en udfordring for en mindre virksomhed, der har patenteret noget revolutionerende, hvis en stor virksomhed ønsker at undgå patentet. Her er det vigtigt at kunne stå fast og at trække på fagfolk, advokater og dommere,« siger Flemming Besenbacher.

Herhjemme er det ikke nogen hemmelighed, at Novozymes og Danisco i en årrække kæmpede med hinanden om patenter på enzymer. På mobiltelefonimarkedet er der også mange kampe mellem blandt andet Apple og deres konkurrenter som Samsung.

»Der er rigtig mange penge i de sager, og dermed er det også noget virksomhederne virkelig er villige til at kæmpe for. Og med tiden er der sket det, at der i verden bliver brugt flere og flere midler på at forsvare patenter,« siger han.

Ikke mindst i USA, hvor retssager om patenter er blevet et af de mest lukrative områder overhovedet for landets advokater. Det lyder som en glidebane, men Flemming Besenbacher mener de mange patentkampe er forståelige i lyset af konkurrencen.

»Jeg ved ikke, om det er en god udvikling. I det amerikanske system er der nok ikke nogen tvivl om, at sagerne nogle gange mere har karakter af chikane af en konkurrent. Omvendt er det fuldt forståeligt, at en virksomhed der har brugt mange penge på at udvikle et nyt produkt, også skal tjene pengene hjem igen, og forsvarer deres patent,« siger han.

Deling af viden

Når Flemming Besenbacher ikke sidder for bordenden hos Carlsbergfondet, beskæftiger han sig med indgående med nanoteknik.

Derfor kan professoren også sin Niels Bohr, og på samme måde som fysikeren over dem alle, er han optaget af videnskaben som drivkraft bag udvikling.

Her skelner han skarpt mellem virksomhedsniveauet, og et mere overordnet globalt niveau. Her er der, ifølge Besenbacher, en række udfordringer, der kræver et åbent international samarbejde om at dele viden.

»På det globale plan er der nogle store udfordringer, grand challenges. Sådan som den kendsgerning, at vi nu er syv milliarder mennesker på kloden, et tal, der snart vokser til ni milliarder, og vi skal brødføde dem alle. Det, at der måske ikke er tilstrækkeligt med energi, og vores klimaudfordringer set i forhold til vores rekordhøje CO2-niveau i atmosfæren,« siger Flemming Besenbacher.

»Det er verdensomspændende problemer, der ikke kan løses af en nation alene«.

Bohr, atombomben og Churchill

Det er samme tankegang, der tilbage i 1950 løb gennem det såkaldt åbne brev Niels Bohr skrev til FN. Her argumenterede Bohr for en åben verden med frie udvekslinger af informationer. Bohrs frygt var, at hemmeligheder om a-våben ville føre til et destruktivt kapløb mellem Vesten og den kommunistiske østblok.

De tanker er i dag berømte for deres nærmest uforsonlige idealisme. Og berygtede.

»Da Churchill hører om Bohr og hans åbne brev, var hans reaktion, at Bohr var gal og skulle spærres inde. For tænk hvis han løb over og talte med fjenden,« siger Flemming Besenbacher.

På samme måde kan det i dag virke næsten farligt at skulle dele ideer med alverdens lande. Men, understreger Besenbacher, der er ingen vej uden om, hvis de globale udfordringer skal løses.

Han understreger, at der ikke er tale om, at Danmark nu skal til at dele kommercielle produkter med andre lande.

Der er tale om åbenhed på grundforskningsniveau, det idéskabende niveau, hvor der bliver lavet opdagelser uden kommerciel værdi. I modsætning til opfindelser, der kan patenteres og sælges på markedet.

»Bohrs atommodel og kvantemekanik var en opdagelse, et radikalt opgør med hele den klassiske tankegang i fysikken,« forklarer Flemming Besenbacher.

»Men det var forudsætningen for den it-teknologi, vi kender i dag, og opfindelser som dioder og integrerede kredsløb.«

Som med forholdet mellem det moderne Carlsberg og den gamle brygger, er der derfor heller ikke en modsætning mellem at være for patenter og for det åbne vidensamfund, påpeger han.

»Det er grundforskningen, der skal til for at lave nogle af de helt store forskningsmæssige gemmembrud, der igen skal til for at løse de store globale udfordringer.«

»Men når der så bagefter findes et nyttigt produkt, der kan sælges, bliver man nødt til at patentere det. For det at gå fra en opdagelse til et kommercielt produkt er ofte en meget dyr proces, og de virksomheder, der gør det, skal have deres omkostninger dækket,« siger Flemming Besenbacher.