Læsetid: 3 min.

’Danmark skiller sig voldsomt ud’

I debatten om ulighed er Danmark et særtilfælde, fordi både lighed og skatter er højere, mener overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Tal fra Thomas Pikettys ulighedsdatabase viser, at den rigeste ene procent af danskerne tjener mindre end i de fleste andre lande
Selv om forskellen mellem rig og fattig er vokset et smule i Danmark, er vi relativt lige i Danmark, hvor vi ikke har oplevet den samme stigning i uligheden, og vi beskatter kapitalindkomst relativt højt

Selv om forskellen mellem rig og fattig er vokset et smule i Danmark, er vi relativt lige i Danmark, hvor vi ikke har oplevet den samme stigning i uligheden, og vi beskatter kapitalindkomst relativt højt

Jakob Dall

7. maj 2014

Den franske økonom Thomas Piketty har fået hele verden til at debattere ulighed.

Men i den internationale ulighedsdiskussion, der har fulgt efter udgivelsen af Pikettys Capital in the Twenty-First Century, er Danmark et særtilfælde. Det mener Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, økonomiske overvismand og økonomiprofessor ved Københavns Universitet.

»Den voldsomt stigende ulighed, som diskussionen drejer sig om, er ikke særlig synlig i Danmark,« siger han.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen har ikke selv læst Thomas Pikettys bog, og han vil derfor ikke kommentere på bogen, men han vil gerne kommentere på, hvordan han ser uligheden og ulighedsudviklingen i Danmark.

»Hvis man ser på Danmark i forhold til andre lande, så skiller vi os faktisk meget voldsomt ud, ved at uligheden som udgangspunkt er lav.«

Samtidig »har vi ikke set den nærmest perverse udvikling, som du har set specielt i USA, men for eksempel også i England«, hvor uligheden er steget dramatisk, og hvor de rigeste er blevet meget rigere i løbet af de seneste tre årtier, forklarer Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Tal fra OECD viser, at hvor den rigeste ene procent i USA i 1981 tjente omtrent lige så meget af den samlede indkomst som i Danmark, er den ene procent rigeste amerikaneres andel af den samlede indkomst i dag godt 20 pct. I Danmark, hvor stigningen kun har været marginal, tjener den rigeste procent godt 6,5 pct. af de samlede indkomster.

»Der er en fuldstændig markant forskel mellem Danmark og USA,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Stigende ulighed

Jakob Egholt Søgaard, ph.d.-studerende i økonomi ved Københavns Universitet, har samlet de danske tal til Thomas Pikettys bog om ulighed og den database, der ligger til grund for bogen. Det vil sige, at han har samlet ulighedstal for Danmark i perioden fra 1870 til 2010 på en måde, så de kan bruges til internationale sammenligninger, som dem Thomas Piketty laver.

»Uligheden har generelt været faldende fra 1870 til 1990,« siger Jakob Egholt Søgaard om den langsigtede udvikling i den danske ulighed.

Men siden midten af 90’erne har uligheden været »svagt stigende«.

Hvor den danske ulighed følger en global tendens til faldende ulighed frem mod 1970’erne og ’80’erne, så er den efterfølgende stigning i uligheden markant mindre i Danmark end særligt i USA og Storbritannien, forklarer Jakob Egholt Søgaard.

»De angelsaksiske lande har oplevet kraftigt stigende ulighed siden 70’erne, mens Europa og Skandinavien har haft mere moderate stigninger,« siger han. »Det er faktisk lidt af et paradoks, hvorfor vores ulighed ikke stiger mere, end tilfældet er. Der er mange gode forklaringer på, hvorfor uligheden skulle stige – for eksempel øget globalisering og den teknologiske udvikling, men det slår åbenbart mindre igennem i Danmark end i andre lande,« siger Jakob Egholt Søgaard.

Høj skat på kapital

Man behøver ikke at zoome lige så langt ud på det århundrede lange perspektiv, som Jakob Egholt Søgaard har i sin undersøgelse af uligheden. Men skal man sige noget sikkert om, hvilken vej uligheden bevæger sig, så er man under alle omstændigheder nødt til at se på udviklingen over flere år.

»Når man ser på gini-koefficienten (matematisk mål for indkomst-ulighed, red.), tror jeg, det er meget fornuftigt at sige, at man skal se på en 30-40-årig periode for at kunne sige noget grundlæggende om udviklingen i uligheden,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Derfor mener han også, at diskussioner om betydningen af et sving i uligheden fra et år til et andet, som oftest mere er udtryk for konjunkturudsving end en generel tendens.

En central del i Thomas Pikettys analyse af den globale ulighedsudvikling er, at han historisk har fundet, at afkastet på kapital vokser hurtigere end lønnen. Det betyder, at der er en indbygget tendens til, at den, der ejer kapitalen, dem med de store formuer, stadigt vil blive rigere end lønmodtagerne.

Den observation har medført en debat om, hvorvidt afkastet på formuer – kapitalindkomsten – bliver beskattet hårdt nok. Men heller ikke den diskussion har samme relevans i Danmark, mener overvismanden.

»Vi har i Danmark i international sammenligning en ret kraftig beskatning af kapitalindkomst,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der derfor mener, at det er svært at føre diskussionen om for lav beskatning af kapital til Danmark.

»Tværtimod fører vi nogle gange den modsatte diskussion, hvor vi spørger os selv, om vi er kommet til at beskatte kapital så kraftigt, at det kan hæmme kapitaltilførslen til voksende virksomheder,« siger han.

LÆS LEDER: Mørkepenge

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Kim Pedersen
  • Dan Henriksen
  • Kristoffer Larsen
  • Henrik Brøndum
  • Niels P Sønderskov
Bjarne Kim Pedersen, Dan Henriksen, Kristoffer Larsen, Henrik Brøndum og Niels P Sønderskov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg mangler at den pæne mand med en sikkert lige så pæn indkomst argumenterer for, hvorfor Danmark skal være mere som andre lande.
Hvad er det fede ved at et land bedriver fattigdom blandt borgerne, hvis bare de fattige sulter lidt mindre end i USA eller England?

Får denne åndsforladte sammenligningskonkurrence da aldrig ende.

Lars Dahl, Mogens Højgaard Larsen, Torben K L Jensen, Henrik Christensen, Sus Hansen, Michael Madsen, Torben Kjeldsen, Mette Hansen, Torben Nielsen, Jette Andersen, Per Juul, Jens Falkesgaard, Rune Petersen, Ivan Breinholt Leth, Peter Wulff, Rasmus Kongshøj, morten Hansen, Henrik Nielsen, Claus Jensen, Anne Eriksen, Lykke Johansen, Tue Romanow, Carsten Mortensen, Flemming Scheel Andersen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Hvor er solid viden dog irriterende for en animeret debat. Ulighed er ikke et væsentligt problem i Danmark, det er langt vigtigere med nogle flere jobs til dem der ikke bryder sig om for meget skolebænk og nogle færre førtidspensioner (forebyggelse) på grund af psykiske problemer. Det er måske svært men ikke uoverkommeligt, kan det tænkes at Enhedslisten kommer lidt mere i arbejdstøjet?

Thomas Østergaard, Niels P Sønderskov og Helene Nørgaard Knudsen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Næ, i Danmark går det jo så godt med mangelen på ulighed(???) at politikerne helt ud til vor ventrefløj gang på gang de sidste år, har været nødt til at at føre en decideret ulighedsskabende politik.
Resultatet kan enhver idiot konstatere ved at tælle mængden af unyttige luksusbilers antal på vore veje, hvis eneste berettigelse er at udstille ejerens velstand, hvis ikke man gider kontrollere stigningen i deres antal i motorregistret.
Heldigvis har vi så en økonomisk overvismand ansat på smalkost, til at bortforklare de begyndende og for normalt iagttagende, ganske tydeligt skadelige virkninger af den større ulighed i samfundet, når vi hastigt nærmer os vismandens sammenligningsgrundlag, USA.
Økseskaft

Lasse Damgaard, Olav Bo Hessellund, Mette Hansen, John Liebach, Søren Dideriksen, randi christiansen, Torben Nielsen, Jens Falkesgaard, Eva eldrup, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, morten Hansen, Henrik Nielsen og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Henrik Brøndum

Havde du dog bare kunne nøjes med:

"det er langt vigtigere med nogle flere jobs til dem der ikke bryder sig om for meget skolebænk og nogle færre førtidspensioner (forebyggelse) på grund af psykiske problemer."

Det kunne du desværre ikke og derfor endte dit indlæg med at være en hån imod disse grupper , som jo netop ikke kan opnå beskæftigelse, anderkendelse og indpasning i det danske samfund, som er det artiklen og oplægget omhandler, fordi der først og fremmest SKAL være udbytter, overskud og skattelettelser til de der intet mangler, før der kan blive noget til de der intet har eller intet kan forvente.

Det havde i mine øjne været en debat værd, hvordan vi opnåede de mål, fremfor at forsøge at negligere dem med camouflage, fra "de varme lande, hvor de har det meget værre", men hvor vore muligheder for at udgøre en afgørende faktor er langt mere inddirekte.

Torben K L Jensen, Lasse Damgaard, Olav Bo Hessellund, Mette Hansen, John Liebach, randi christiansen, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, morten Hansen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar
Martin Nygaard

Yup, uligheden i DK er lav (ved sammenligning) men kigger vi ud i verden må det konkluderes at mere ulighed ikke er det smarteste. Derfor skal den voksende ulighed håndteres mens tid er.

Det bedste eksempel er som altid USA hvor ulighed har gjort den amerikanske drøm til et decideret mareridt, med stadig mere fattigdom, korruption og mismod.

Torben K L Jensen, Henrik Christensen, Mette Hansen, randi christiansen, Torben Nielsen, Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Sascha Olinsson, Rune Petersen, morten Hansen, Henrik Nielsen, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Flemming Scheel Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Henrik Brøndum

Til din oplysning omkring nødvendighed af privat biltransport i de dele af Danmark du omtaler, men vist ikke kender, så kan jeg fortælle dig at der hvor jeg bor kræver det afgang aftenen før hvis du skal passe et job mere end 60km væk og møde til normal tid kl. 700.
Til gengæld kan du så ikke nå hjem til om aftenafgangen fra jobbet, så måske skulle du prøve at tilnærme dit udsagn herom også, til den virkelighed der nu engang findes.

Henrik Christensen, Christel Gruner-Olesen, Rasmus Kongshøj, Peter Ole Kvint, Rune Petersen, Henrik Nielsen, Anne Eriksen, Lykke Johansen, Tue Romanow og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Peter Olesen

Lige umiddelbart ville det være mere retvisende, at måle stigninger/fald i den generelle velstand, frem for at fokusere enøjet på uligheden.

Kristoffer Larsen

Vigtigt indspark og jo mere faktuel viden desto bedre og så drop fraserne fra rød og blå side. Eksempelvis ramte topskatten op mod 40 % af lønmodtagere på fuld tid topskatten inden de seneste reformer i 2007 og 2012 og Danmark er stadig det land hvor flest rammer den højeste marginalskat.

Danmark er ikke USA hvor fattigdommen er udbredt og selv ikke en uddannelse er sikkerhed for et arbejde. Danmark er ikke nordengland der snart i 50 år har været wasteland og bliver vedbliver ved med at være det trods enorme offentlige investeringer. Danmark er ikke fattige tyske delstater med store grupper der p.g-a. 'Strukturwandell" er gået i stå (tidligere DDR og Ruhrpott).

De danske skatter er fortsat ekstremt høje når det gælder aktieindkomst og de højeste i Norden med en højeste sats på 42 % oveni selskabsskatten. Der er endvidere ikke muligt at fremføre uudnyttet bundfradrag.

Det rammer særligt unoterede selskaber der ikke kan finde finansiering fra banker, udlandet eller børsen/pensionsselskaber.

I Danmark har vi heldigvis skattefinansieret uddannelse og sygehusevæsen, som ikke findes tilsvarende i USA hvor de fattige kun kan glæde sig over billigere fladsskærmstv m.m.

Man glemmer også at den strukturelle ledighed i Danmark har været faldende de seneste 20 år og værdien af at kunne arbejde og ikke være på en eller anden form for overførselsindkomst.

Ville de røde det bedre for fattige og lavindkomstfamilier i f.eks. København tillod man mere højbyggeri så presset blev taget af boligudgifterne. Omvendt burde de blå følge anbefalingerne fra OECD og Nationalbanken og fjerne skattestoppet på boliger der om noget har givet store gevinster.

Den sociale mobilitet er også høj i Danmark.

Et andet forhold er endvidere den større gruppe personer med ikke-vestlig baggrund der trods anden og tredje generation ikke har grundlæggende færdigheder til arbejdsmarkedet. Det trækker også uligheden op.

Vil man have 'bunden' op eller/og styrke den store gennemsnitlige borger nytter symbolpolitik som millionærskat ikke.

Henrik Brøndum, Morten Pedersen og Morten Østergaard anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Prøv at se Jakob Dalls billede, der ledsager artiklen: En hjemløs har fundet et sted at sove på en metro-station under en plakat for "De tre Musketerer", mens folk går forbi.

Og imens kan de rigeste danskere glæde sig over, at de er gode nok alligevel, se bare: De er jo ikke nær så meget rigere-end-de-fattigste som vi troede, tværtimod er de fattigere-end-de-rigeste i de lande, vi normalt sammenliger os med. De rige er med andre ord de fattige. Så de fattige kunne godt være lidt mere solidariske.

"En for alle og alle for en."

Lars Dahl, Henrik Christensen, Olav Bo Hessellund, Sus Hansen, Christel Gruner-Olesen, Mette Hansen, Torben Kjeldsen, Carsten Søndergaard, John Liebach, Flemming Scheel Andersen, randi christiansen, Torben Nielsen, morten Hansen, Per Juul, Eva eldrup, Rasmus Kongshøj, Niels Mosbak, Rune Petersen, Peter Wulff, Tue Romanow, Henrik Nielsen, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Niels Nielsen
10 points ud af 10 mulige.

Lars Dahl, Sus Hansen, Torben Kjeldsen, Carsten Søndergaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Prøv at se Jakob Dalls billede, der ledsager artiklen: En hjemløs har fundet et sted at sove på en metro-station under en plakat for "De tre Musketerer", mens folk går forbi.

Du ved ikke hvorfor han ligger der eller baggrunden. En højere skat på de rige vil måske øge ligheden, men vil det hjælpe ham?

Thomas Borghus

Interessant at A4 har en artikel om ulighed, i dag. - Det skal ikke være en sovepude at vi er et af de mindst ulige samfund i verden - Det er noget der skal værnes om, fordi det er et tryggere, sikrere, gladere og socialt mobilt samfund. Men det bliver der ikke og det på trods af, at vi har en socialdemokratisk ledet regering. Det er skammeligt.
http://www.ugebreveta4.dk/danskerne-bliver-rigere-men-de-fattigste-er-ha...

Torben K L Jensen, John Liebach, Flemming Scheel Andersen og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Vi har altid haltet "bagefter" f.eks USA hvad angår udvikling.
Vore politikere, specielt dem fra højrefløjen ser ikke ulighed som et væsentligt problem og er alle deltagere i en union som EU, der med stadig stigende krav til ensretning og begrænsninger af det enkelte medlemslands beføjelser og fremmer skævvridningen af samfundet.

Kristoffer Larsen

Fra teksten.

»Man kan se, at indkomstfordelingen er blevet mere ulige i Danmark. Tilbage i 2000 var der en stor midtergruppe og ikke ret mange i toppen. Siden da er fordelingen blevet fladere med færre i midten og flere i toppen. Kun i bunden står det stille,« siger Kristian Weise.

Flere har fået højere indkomster. Også middelklassen.

Thomas Borghus

Og det er fint - men bunden står stille - og det er et problem.

Henrik Christensen, Carsten Søndergaard, John Liebach, Flemming Scheel Andersen, morten Hansen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Dan Henriksen og de sædvanlige apologister glæder sig over nuance og perspektivering - i en artikel, som stædigt fokuserer på lille bitte Danmark i forhold til en global historisk trend, som man lige så stædigt påstår slet ikke kommer Danmark ved, blot fordi vi lige nu ikke ligger forrest i ræset mod bunden.

Næste gang der diskuteres grøn politik o. lign. bedes de samme EU- globalisering- og fri bevægelighedsentusiaster huske på princippet, de hylder her, at Danmark er et specielt tilfælde, og at udviklingen i resten verden ikke kommer os ved.

Og skulle man være i tvivl om, at Kenneth Praefke har ageret mikrofonholder ofr endnu et partsindlæg, skal man blot læse de sidste paragraffer en gang mere:

"»Vi har i Danmark i international sammenligning en ret kraftig beskatning af kapitalindkomst,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der derfor mener, at det er svært at føre diskussionen om for lav beskatning af kapital til Danmark.
»Tværtimod fører vi nogle gange den modsatte diskussion, hvor vi spørger os selv, om vi er kommet til at beskatte kapital så kraftigt, at det kan hæmme kapitaltilførslen til voksende virksomheder,« siger han."

Som om ikke ALLE kapitalister i ALLE lande uophørligt "fører den modsatte diskussion, hvor vi spørger os selv, om vi er kommet til at beskatte kapital så kraftigt, at det kan hæmme kapitaltilførslen til voksende virksomheder". Så meget desto mere i lande som USA, hvor den i forvejen er lav. Hvordan skulle beskatningen ellers være (for)blevet så lav i første omgang? Tillad mig at citere Flemming Scheel Andersen:

Økseskaft

Lars Dahl, Henrik Christensen, Niels Mosbak, Carsten Søndergaard, Flemming Scheel Andersen, randi christiansen, morten Hansen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Tue Romanow og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Og det er fint - men bunden står stille - og det er et problem.

Så må man identificere hvad bunden er.

Grethe Preisler

@Lise Lotte Rahbek,

Henrik Brøndum har ret: "Hvor er solid viden dog irriterende for en animeret debat."

Hvis maskerne i "den danske model" i.e. det sociale sikkerhedsnet i DK fra begyndelsen havde været lige så store som maskerne i det engelske, for ikke at tale om det amerikanske, så havde kapitalens og arbejdskraftens fri bevægelighed inden for Schengen-området ikke været et større problem for de økonomiske eksperter, som ministrene i Helle Thornings kabinet lytter til. - I håb om at blive hængende længe nok på taburetterne til i det mindste at nå at sikre deres egen alderdom på betryggende vis, før Fanden slipper løs i Laksegade igen ;-)

Everybody knows that the dice are loaded
Everybody rolls with their fingers crossed.
Everybody knows that the war is over
Everybody knows the good guys lost.
Everbody knows the fight was fixed
The poor stay poor, the rich get rich.

That's how it goes - Everybody knows (sådan er det jo)

Torben K L Jensen, John Liebach og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

En sænkelse af aktieskatten til ca. 30 % som i Norge, Sverige og Finland fra de nuværende 42 % vil koste staten et provenutab på ca. 3 mia.

Skulle man hente det inden for skattesystemet kunne man reducere rentefradraget for over 50.000. Provenuindtægt ca. 3 mia.

http://www.copenhageneconomics.com/Website/Publications/Business---Innov...

26-02-2013
Investorvinkel på det danske skattesystem

Side 34-35.

Netop små- og mellemstore virksomheder har svært ved at skaffe risikovillig kapital fra private investorer og skatten på investering i disse er på niveau med køb af obligationer hvorfor afkastkravet alt andet lige bliver højere.

Lasse Glavind

Øh, i følge Cevea så: "Den rigeste ene procent af danskerne ejer 32 procent af Danmarks nettoformue. Og den gruppe tæller i høj grad mennesker, som har arvet deres velstand. "

Så måske er det lidt hurtigt igen-igen at gøre Danmark til et enestående særtilfælde i civilisationens historie.

Lars Dahl, Torben K L Jensen, Olav Bo Hessellund, Carsten Søndergaard, John Liebach, Flemming Scheel Andersen, morten Hansen, Eva eldrup, Sascha Olinsson og Tom Paamand anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

De fattige danskere får det ikke bedre af at de fattige har det værre i USA eller i Afrika. Det retfærdiggør ikke at vore kære ledere øger fattigdommen og uligheden.

Man kan ikke vaske sig ren i andres skidt.

Lars Dahl, Henrik Christensen, Olav Bo Hessellund, Sus Hansen, Carsten Søndergaard, John Liebach, Flemming Scheel Andersen, morten Hansen, Anne Eriksen, Rune Petersen, Peter Wulff, Tue Romanow og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Rasmus Kongshøj
07. maj, 2014 - 11:56
De fattige danskere får det ikke bedre, af at de fattige har det værre i USA eller i Afrika. Det retfærdiggør ikke at vore kære ledere øger fattigdommen og uligheden.

De fattigste får det ikke bedre af millionærskat.

Der er også mange grunde til fattigdom. Dårlig opvækst, misbrug, manglende faglige kompetencer, struktursvage regioner og mangel på jobs. o.s.v. eller konjunkturtilbageslag.

Man kan også være topskatteyder og reelt fattig hvis man er skilsmissefar i en større by med flere børn og har behov for bolig til børnene.

Lise Lotte Rahbek

Kristoffer Larsen
" Der er også mange grunde til fattigdom. Dårlig opvækst, misbrug, manglende faglige kompetencer, struktursvage regioner og mangel på jobs"

Ah - de fattige passer altså bare ikke ind i det omgivende samfund.
Så er det jo så det store og omfattende spørgsmål står klar:
Er det så borgerne
eller samfundet
der bør rettes til?

Henrik Christensen, Carsten Søndergaard, randi christiansen, Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Ah - de fattige passer altså bare ikke ind i det omgivende samfund.
Så er det jo så det store og omfattende spørgsmål står klar:
Er det så borgerne
eller samfundet
der bør rettes til?

Nej, jeg sagde netop ikke, at der var én årsag men flere hvorfor den religiøse besættelse af højere skatter er malplaceret.

Claus Jensen

Kristoffer Larsen:

Jeg fik ikke fat i, hvilke af de mange årsager til fattigdom ulighed, der retfærdiggør at vore kære ledere øger fattigdommen og uligheden?

Henrik Christensen, Carsten Søndergaard, Flemming Scheel Andersen, randi christiansen, morten Hansen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Peter Wulff, Rune Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Jeg fik ikke fat i, hvilke af de mange årsager til fattigdom ulighed, der retfærdiggør at vore kære ledere øger fattigdommen og uligheden?

Øger det uligheden på sigt, at man sænker skatten på arbejde for middelindkomster? Kontanthjælpsreformen skal få yngre igang med en uddannelse så de ikke hænger fast på overførselsindkomster.

Uligheden var i øvrigt mindre i starten af 90'erne - her var man mange om at være ledig, langtidsledig eller have en lav løn.

Philip B. Johnsen

Der er en indbygget tendens til, at den, der ejer kapitalen, dem med de store formuer, stadigt vil blive rigere end lønmodtagerne.

At det ikke er nemt, at måle på gini-koefficienten (matematisk mål for indkomst-uligheddet), det er der en god forklaring på, Bjarne Corydon gjorde det klart i Deadline, for en tid siden, til skræk og advarsel, for alle Danskere, men således bedre oplyst.

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked."

Claus Jensen

Kristoffer Larsen:

Jeg har ikke speciel adgang til din socialdemokratiske krystalkugle, og kan derfor ikke sige, hvad dette eller hint i samspil med summen af faktorer vil medføre på sigt - jeg ved ikke engang, hvad sigt er, men sandsynligvis noget, der ligger så langt ude i fremtiden, at det kan tørres af på nogen andre, hvis det ikke skulle holde stik.

Spørgsmålet er om det retfærdiggør, at vore kære ledere øger fattigdommen og uligheden?

Carsten Søndergaard, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Claus Jensen
07. maj, 2014 - 12:45

Det er dig der konstaterer:

Spørgsmålet er om det retfærdiggør, at vore kære ledere øger fattigdommen og uligheden?

Mig bekendt er der ikke udarbejdet analyser om hvad reformene betyde på fem eller ti års sigt.

Hvad er modsvaret? Endnu højere skatter og konfiskation af de slemme rige så danske virksomheder kan strippes for værdier og flytte til udlandet?

Hvordan bryder man den dårlige sociale arv med folk der drikker eller ryger hash så de ikke kan passe og klare en uddannelse eller et job?

Claus Jensen

Man behøvet ikke læse alle 686 sider af Piketty for at regen ud, at stigende ulighed først og fremmest er et spørgsmål om politiske prioriteter. Derfor kan jeg (Rasmus Kongshøj) spørge, hvd der retfærdiggør det.

Jeg forstår, dit svar er, at det er retfærdiggjort, fordi ulighed og fattigdom i virkeligheden ikke skyldes politik, men at folk spontant vælger at ryge hash og drikke alkohol i stedet for at uddanne sig og arbejde.

Carsten Søndergaard, John Liebach, Flemming Scheel Andersen, Rune Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Når der er folk der i Danmark ryger hash eller drikker og ikke kan klare en uddannelse og fastholde et job skyldes det så at de rige bliver rigere eller hvad?

Fattigdom og ulighed skyldes vel ikke ét forhold og indfører man en millionærskat kan det da være, at uligheden matematisk mindskes en smule, men gruppen der ikke kan klare en uddannelse p.g.a. sociale og kulturelle forhold forbliver den samme.

Den yderste venstrefløj synes at glemme, at den matrielle velstand i Danmark skyldes få store virksomheder og et godt liv afhænger af gode muligheder på jobmarkedet for den store brede del af befolkningen der også skaber skattegrundlaget for folk på førtidspension eller alderspension der har langt højere levestandard end i lande som Tyskland.

Men man kan altid hive nogle hjemløse frem og bruge som stråmænd når argumenterne holder op.

Philip B. Johnsen

Kristoffer Larsen
Fattigdom og ulighed skyldes vel ikke ét forhold og indfører man en millionærskat kan det da være, at uligheden matematisk mindskes en smule, men gruppen der ikke kan klare en uddannelse p.g.a. sociale og kulturelle forhold forbliver den samme.

Det er ikke rigtigt, det er beskatning for, at retten den ulighed, der muliggør frigivelse af midler til, at håndtere problemer relateret til socialt udsatte familier foruden den generelle folkelige sundhed, forudsætningen for virksomhed i vores del af verden.

Steffen Gliese

Diskursen er forkert, for den vigtigste grund til at beskatte de rige i et demokrati er at beskære deres særrettigheder og forhindre dem i at købe sig til privilegier på bekostning af den almene borgerret.

Lars Dahl, Henrik Christensen, Niels Mosbak, Carsten Søndergaard, John Liebach, Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek, randi christiansen, Claus Jensen, Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Når der er folk der i Danmark ryger hash eller drikker og ikke kan klare en uddannelse og fastholde et job skyldes det så at de rige bliver rigere eller hvad?

Det skyldes kombinationen af en genetisk disposition, erhvervede erfaringer, og de til enhver tid gældende omstændigheder. Disse virker ind på hinanden, og kan derfor ikke forstås adskilt.

At bebrejde et menneske at dets arvemasse og dets erfaringer ikke resulterer i en adfærd der er optimal i forhold til de til enhver tid gældende omstændigheder, er præcis lige så åndssvagt som at hylde det menneske, hvis adfærd betragtes som eksemplarisk.

Og hvem er i øvrigt betragteren? Hvem afgør hvad der er, eller ikke er optimalt? I dag er det markedet. En bekvem guddom, for den begunstiger altid dem der, i kraft af deres optimale tilpasning til de gældende omstændigheder, vinder.

Millionærskat er et moralsk spørgsmål, ikke et økonomisk.

Henrik Christensen, Jacob Jensen, Carsten Søndergaard, John Liebach, Flemming Scheel Andersen, randi christiansen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Philip B. Johnsen
07. maj, 2014 - 13:23

Du skriver:

Det er ikke rigtigt, det er beskatning for, at retten den ulighed, der muliggør frigivelse af midler til, at håndtere problemer relateret til socialt udsatte familier foruden den generelle folkelige sundhed, forudsætningen for virksomhed i vores del af verden.

Så man skal beskatte de rige mere og så holder grupper der ryger hash og drikker op med deres misbrug og tager en uddannelse? Aha.

I øvrigt har folkesundheden vel aldrig været bedre i Danmark trods stigende ulighed.

Jo mere velstående borgerne er, jo bedre levevilkår burde de også have. Det siger jo sig selv. Jo bedre boligforhold, jo bedre dagligdag. Men at opstille en modsætning mellem en mere fair skat hvor borgerne ikke flås og så en bedre hverdag for de fleste borgere holder ikke.

Endvidere savner jeg evidens og forslag til at få de socialt udsatte gruppers børn ud af den sociale arv og behovet for midler til det.

Peter Ole Kvint

Først sammenligner vi fugle og fisk, der næst tager vi udgangspunkt i en ulæst bog. Det med at være journalist er at gribe nogle ord og svære dem jævnt ud.

Kristoffer Larsen

Det skyldes kombinationen af en genetisk disposition, erhvervede erfaringer, og de til enhver tid gældende omstændigheder. Disse virker ind på hinanden, og kan derfor ikke forstås adskilt.

Det kan skyldes dårlige omgivelser og dårlig kultur. Det kan skyldes manglende og svage karaktertræk. Men en millionærskat hjælper dem ikke og man har allerede sådan en. Den hedder topskat og betales af op mod 40 % af de fuldtidslønnede på arbejdsmarkedet.

Jeg kender ikke til de påståede genetiske dispositioner. Derimod kan det skyldes kulturelle mønstre som forældre giver videre.

http://videnskab.dk/kultur-samfund/politikere-kan-ikke-modvirke-social-a...

Sascha Olinsson

Kristoffer Larsen
"De fattigste får det ikke bedre af millionærskat".

Det kommer vel an på hvordan staten vælger at omfordele indkomsten af denne millionærskat. Hvis vi vælger at lade en sådan skat omfordeles til et højere bundfradrag så kommer det da så sandelig de fattigste på arbejdsmarkedet til gode- økonomisk såvel som moralsk.

Lars Dahl, John Liebach, Flemming Scheel Andersen, randi christiansen, Claus Jensen, Anne Eriksen, Rune Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Tom Paamand

Må jeg minde om Paamands Paradox - at Danmark efter de forskellige Gini-beregninger både ligger helt i top og helt i bund. Fordelingen af indkomst er den eneste Gini-beregning, der nogensinde citeres i Danmark. Den anden drejer sig om
fordelingen af formue, og den hører vi aldrig om - måske fordi vi der er solidt placeret i bunden. Sammen med USA er Danmark overraskende nok placeret blandt de førende bundskrabere i Verden, sammen med Namibia, Switzerland og Zimbabwe.

Sådan statistik skal man være varsom med, ikke mindst når de normalt sammenhængende skandinaviske lande ender på ret spredte pladser. Men andre tal bakker formue-uligheden op. De ti procent i toppen ejede i 2001 godt 60 procent af den samlede danske formuemasse, og i 2007 var deres andel vokset til næsten 64 procent - og andelen må nu have passeret 70 procent. De 60-69-årige, som har de største formuer, udgør 4,5 procent af den samlede voksne befolkning, men sidder på 30 procent af den samlede formuemasse i Danmark.

Lars Dahl, Olav Bo Hessellund, Carsten Søndergaard, John Liebach, Lise Lotte Rahbek, randi christiansen, Claus Jensen, Lasse Glavind, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, Eva eldrup, Philip B. Johnsen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Kristoffer Larsen
Det handler ikke om socialt udsatte der ryger hash, det handler ikke om finansfolk på kokain, men om mulighedder for et bedre liv, hvilket er i alles interesse.

Rigdom i et land med stigende ulighed, er et land med stigende spændinger og øget kriminalitet.

Lars Dahl, randi christiansen, Steffen Gliese og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

sascha olinsson
07. maj, 2014 - 13:50

Du skrev:

Hvis vi vælger at lade en sådan skat omfordeles til et højere bundfradrag så kommer det da så sandelig de fattigste på arbejdsmarkedet til gode- økonomisk såvel som moralsk.

En millionærskat som foreslået af S og SF vil give en bønne i øget provenu. Man skal også huske, at der i forvejen både er fripladser, boligsikring m.m. som gavner familier med de laveste indkomster.

Det er meget sympatisk, at ville øge beskæftigelsesfradraget, men det koster meget i tabt provenu som skal hentes andre steder i skattesystemet.

Kristoffer Larsen

Philip B. Johnsen
07. maj, 2014 - 13:52

Du skrev:

Rigdom i et land med stigende ulighed, er et land med stigende spændinger og øget kriminalitet.

Langt de fleste borgere i Danmark har fået bedre leveforhold de seneste 10-20 år, top som bund.

Kristoffer Larsen

Tom Paamand
07. maj, 2014 - 13:50 Den anden drejer sig om
fordelingen af formue,

Link virker ikke.

Who shook the server?
Sorry, this page is not found.

De 60-69-årige, som har de største formuer, udgør 4,5 procent af den samlede voksne befolkning, men sidder på 30 procent af den samlede formuemasse i Danmark.

Måske fordi de har nedbragt gælden i deres boliger og nyder godt af de skattebegunstigede pensionsordninger.

Claus Jensen

Kristoffer Larsen:

Du skal nok blive politiker en dag, men i mellem tiden kunne du måske for afvekslingens skyld prøve at svare.

Vi har dig nu til indtægt for den opsigtvækkende tese, at der ingen kausal forbindelse er mellem økonomiske forhold (jeg ved ikke, hvorfor disse skal reduceres til millionærskat, men det er måske fordi, millonærer er dig særligt kære?) og social forandring

"indfører man en millionærskat kan det da være, at uligheden matematisk mindskes en smule, men gruppen der ikke kan klare en uddannelse p.g.a. sociale og kulturelle forhold forbliver den samme."

Følgespørgsmålet var så, mener du, det er individets spontant opståede ønske om at drikke og ryge i stedet for at arbejde, der er skyld i den stigende ulighed?

Carsten Søndergaard, John Liebach, Flemming Scheel Andersen, Sven Elming, Torben Nielsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

En millionærskat kan hjælpe de fattige, hvis provenuet bruges på en genopretning af det sociale sikkerhedsnet, og oprettelse af arbejdspladser til en normal løn.

Det er i øvrigt ganske bekvemt at ty til den småborgerlige stråmand om at de fattige drikker og ryger hash, og derfor selv er ude om det. Ligesom det er bekvemt at sige at kvinder er irrationelle og følelsesstyrede, at jøder er pengepugere eller at finnerne er hidsige og har let til kniven.

Selvfølgelig findes der fattige, der ryger hash, ligesom der findes irrationelle kvinder, jødiske pengepugere og hidsige finner, men at slutte derfra og til at de alle er sådan, og at de alle skal holdes nede og bekæmpes, det er for lavt.

I øvrigt er det heller ikke forklaret hvordan de seneste års bevidste forværrelse af fattigdommen skulle afhjælpe misbrugsproblemer, kurere psykiske lidelser eller skabe nye arbejdspladser.

Den primære årsag til fattigdom er lav indtægt. Vil man bekæmpe fattigdom, må man derfor sørge for højere indtægter i bunden af pyramiden. Helst i form af nye arbejdspladser, og i de tilfælde hvor abejdsmarkedet svigter, i form af erstatninger for arbejdsløshed, der tillader den arbejdsløse at leve en tryg og værdig tilværelse.

Henrik Christensen, Niels Mosbak, Carsten Søndergaard, John Liebach, Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek, Torben Nielsen, Rune Petersen, Peter Wulff, Philip B. Johnsen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Lasse Glavind

Nemlig, Paamand, og hvis Pikettys tal passer - at formue avler endnu mere formue, og at arbejde ikke avler formue - så er Danmark måske ikke så exceptionelt, som vi af en eller anden mystisk grund altid synes at lægge til grund for de fleste debatter.

Lars Dahl, Henrik Christensen, Niels Mosbak, Christel Gruner-Olesen, John Liebach, Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek, randi christiansen, Rune Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

@Kristoffer Larsen

De 40% har ikke noget moralsk krav på en så høj indtægt, hvis vi fastholder at både den dygtige og den dårlige i sidste ende ikke kan tage 'æren' for at være dygtig eller dårlig,

Det er derfor jeg siger at beskatning er et spørgsmål om moral, ikke om økonomi. Jeg er helt med på, at mange af de 40% skam føler sig fuldt berettiget til en høj løn, og at en stor del af dem betragter beskatning ud over en vis grænse, som tyveri. Men det er fordi de, i modvilje mod at tage moralsk stilling, forfalder til tro. En bekvem tro på markedet: markedet siger jeg er værdifuld, altså må det være sådan. Min nabo inde ved siden af tjener kun halvdelen af hvad jeg gør. Det er fordi markedet siger han er mindre værd. Altså må det være sådan. Han må have 'manglende og svage karaktertræk', som jeg heldigvis besidder. Halleluja!

Hvor religionen i tidligere tider blev brugt til, og i mange århundreder lykkedes med, at forsvare en, i vores øjne, skingrende uretfærdig samfundsorden, er markedet nu trådt i gudernes sted. Ypperstepræsterne er skiftet ud, men budskabet er det samme: du får som fortjent.

Vi ved fra videnskaberne at denne markedernes gud ikke har mere evidens for sig, end troen på Abrahams gud. Alligevel har den ikke problemer med at finde apostle. Tilbedere af tilfældets nødvendighed. En nødvendighedens politik.

Jeg har i sandhed ondt af alle jer apostle. For det første fordi blind tro, gør netop det: gør blind. Den dræber fantasien og kreativiteten. Evnen til at forestille sig at alt kunne være anderledes.
For det andet fordi netop denne blindhed gør, at troen altid har forrang over virkeligheden. Derfor findes der kreationister, på trods af Darwin. Derfor findes der kapitalister, på trods af at jordens ressourcer er begrænsede. Og derfor findes der både moderate religiøse, og der findes socialdemokrater: stålsatte mennesker med mod og mandshjerte til at stirre virkeligheden lige i øjnene - indtil den stirrer igen!

Henrik Christensen, Olav Bo Hessellund, Niels Mosbak, Torben Kjeldsen, John Liebach, Carsten Søndergaard, Flemming Scheel Andersen, randi christiansen, Torben Nielsen, Rune Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Tom Paamand

Beklager Kristoffer. Det døde link er fra PolitiFacts
http://www.politifact.com/florida/statements/2011/oct/14/alan-grayson/al...
og beretter, at "the United States had the fifth-highest Gini coefficient for wealth in the world, trailing only Denmark, Namibia, Switzerland and Zimbabwe. In other words, the U.S. distribution of wealth was more unequal than all but four other nations".

Som nævnt er der masser af forklarende forskelle mellem landene, der trækker i begge retninger. Et særtræk for Danmark er realkreditten, der hjælper mange til fast ejendom og tilsvarende gæld. Modsvarende sparer andre op til pensionen, mens store dele af den i Danmark ikke tæller som formue. Men alle den slags forbehold bliver aldrig nævnt i forbindelse med indkomstfordelingen...

Lars Dahl, Niels Mosbak, Carsten Søndergaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Desværre kan man ikke forestille sig Enhedslisten i arbejdstøjet Henrik Brøndum. De har stor succes med at tiltrække folk som tror at løsningen på den store fattigdom de fantaserer sig til i Danmark er, at forhøje alle ydelser og beskatte 'de rige' yderligere. Det er også lidt liggyldigt hvordan folk tosser rundt på den fløj. Det væsentlige - og det sker næppe på information.dk - bliver at gøre det klart for den anden gruppe, der tosser rundt efter højrefløjen, at det ikke er Morten Messerschmidt, Thulesen Dahl eller Løkke, der sidder med nøglen til fremtiden. Hvis det stod til dem, havde vi i stedet ulighedsproblemer i samme størrelsesorden som USA og UK.

Kristoffer Larsen

Følgespørgsmålet var så, mener du, det er individets spontant opståede ønske om at drikke og ryge i stedet for at arbejde, der er skyld i den stigende ulighed?

Det var jo ikke hvad jeg skrev. Tværtimod. Der kan og er flere årsager til stigende ulighed. Nye grupper i samfundet der ikke kan dansk. Flere der udnytter deres talent i et større marked o.s.v.

En millionærskat vil give ca. en milliard i bruttoprovenu. Til sammenligning kostede det øgede beskæftigelsesfradrag ca. 300 mio. og giver 300 kroner mere om måneden.

http://www.tax.dk/artikler/endelig-aftaletekst-25-6-2012.pdf

Sider