Læsetid: 3 min.

’Danmark skiller sig voldsomt ud’

I debatten om ulighed er Danmark et særtilfælde, fordi både lighed og skatter er højere, mener overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Tal fra Thomas Pikettys ulighedsdatabase viser, at den rigeste ene procent af danskerne tjener mindre end i de fleste andre lande
Selv om forskellen mellem rig og fattig er vokset et smule i Danmark, er vi relativt lige i Danmark, hvor vi ikke har oplevet den samme stigning i uligheden, og vi beskatter kapitalindkomst relativt højt

Selv om forskellen mellem rig og fattig er vokset et smule i Danmark, er vi relativt lige i Danmark, hvor vi ikke har oplevet den samme stigning i uligheden, og vi beskatter kapitalindkomst relativt højt

Jakob Dall

7. maj 2014

Den franske økonom Thomas Piketty har fået hele verden til at debattere ulighed.

Men i den internationale ulighedsdiskussion, der har fulgt efter udgivelsen af Pikettys Capital in the Twenty-First Century, er Danmark et særtilfælde. Det mener Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, økonomiske overvismand og økonomiprofessor ved Københavns Universitet.

»Den voldsomt stigende ulighed, som diskussionen drejer sig om, er ikke særlig synlig i Danmark,« siger han.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen har ikke selv læst Thomas Pikettys bog, og han vil derfor ikke kommentere på bogen, men han vil gerne kommentere på, hvordan han ser uligheden og ulighedsudviklingen i Danmark.

»Hvis man ser på Danmark i forhold til andre lande, så skiller vi os faktisk meget voldsomt ud, ved at uligheden som udgangspunkt er lav.«

Samtidig »har vi ikke set den nærmest perverse udvikling, som du har set specielt i USA, men for eksempel også i England«, hvor uligheden er steget dramatisk, og hvor de rigeste er blevet meget rigere i løbet af de seneste tre årtier, forklarer Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Tal fra OECD viser, at hvor den rigeste ene procent i USA i 1981 tjente omtrent lige så meget af den samlede indkomst som i Danmark, er den ene procent rigeste amerikaneres andel af den samlede indkomst i dag godt 20 pct. I Danmark, hvor stigningen kun har været marginal, tjener den rigeste procent godt 6,5 pct. af de samlede indkomster.

»Der er en fuldstændig markant forskel mellem Danmark og USA,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Stigende ulighed

Jakob Egholt Søgaard, ph.d.-studerende i økonomi ved Københavns Universitet, har samlet de danske tal til Thomas Pikettys bog om ulighed og den database, der ligger til grund for bogen. Det vil sige, at han har samlet ulighedstal for Danmark i perioden fra 1870 til 2010 på en måde, så de kan bruges til internationale sammenligninger, som dem Thomas Piketty laver.

»Uligheden har generelt været faldende fra 1870 til 1990,« siger Jakob Egholt Søgaard om den langsigtede udvikling i den danske ulighed.

Men siden midten af 90’erne har uligheden været »svagt stigende«.

Hvor den danske ulighed følger en global tendens til faldende ulighed frem mod 1970’erne og ’80’erne, så er den efterfølgende stigning i uligheden markant mindre i Danmark end særligt i USA og Storbritannien, forklarer Jakob Egholt Søgaard.

»De angelsaksiske lande har oplevet kraftigt stigende ulighed siden 70’erne, mens Europa og Skandinavien har haft mere moderate stigninger,« siger han. »Det er faktisk lidt af et paradoks, hvorfor vores ulighed ikke stiger mere, end tilfældet er. Der er mange gode forklaringer på, hvorfor uligheden skulle stige – for eksempel øget globalisering og den teknologiske udvikling, men det slår åbenbart mindre igennem i Danmark end i andre lande,« siger Jakob Egholt Søgaard.

Høj skat på kapital

Man behøver ikke at zoome lige så langt ud på det århundrede lange perspektiv, som Jakob Egholt Søgaard har i sin undersøgelse af uligheden. Men skal man sige noget sikkert om, hvilken vej uligheden bevæger sig, så er man under alle omstændigheder nødt til at se på udviklingen over flere år.

»Når man ser på gini-koefficienten (matematisk mål for indkomst-ulighed, red.), tror jeg, det er meget fornuftigt at sige, at man skal se på en 30-40-årig periode for at kunne sige noget grundlæggende om udviklingen i uligheden,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Derfor mener han også, at diskussioner om betydningen af et sving i uligheden fra et år til et andet, som oftest mere er udtryk for konjunkturudsving end en generel tendens.

En central del i Thomas Pikettys analyse af den globale ulighedsudvikling er, at han historisk har fundet, at afkastet på kapital vokser hurtigere end lønnen. Det betyder, at der er en indbygget tendens til, at den, der ejer kapitalen, dem med de store formuer, stadigt vil blive rigere end lønmodtagerne.

Den observation har medført en debat om, hvorvidt afkastet på formuer – kapitalindkomsten – bliver beskattet hårdt nok. Men heller ikke den diskussion har samme relevans i Danmark, mener overvismanden.

»Vi har i Danmark i international sammenligning en ret kraftig beskatning af kapitalindkomst,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der derfor mener, at det er svært at føre diskussionen om for lav beskatning af kapital til Danmark.

»Tværtimod fører vi nogle gange den modsatte diskussion, hvor vi spørger os selv, om vi er kommet til at beskatte kapital så kraftigt, at det kan hæmme kapitaltilførslen til voksende virksomheder,« siger han.

LÆS LEDER: Mørkepenge

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Kim Pedersen
  • Dan Henriksen
  • Kristoffer Larsen
  • Henrik Brøndum
  • Niels P Sønderskov
Bjarne Kim Pedersen, Dan Henriksen, Kristoffer Larsen, Henrik Brøndum og Niels P Sønderskov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristoffer Larsen

the United States had the fifth-highest Gini coefficient for wealth in the world, trailing only Denmark, Namibia, Switzerland and Zimbabwe. In other words, the U.S. distribution of wealth was more unequal than all but four other nations"

Hvilke rige er der i Dammark? Medregner de helt eller delvist fondsjede virksomheder som Danfoss eller Mærsk?

Det er heller ikke særligt kendetegnende for de danske 'rige' jeg har kendskab til, at de har bare i nærheden af det privatforbrug der findes tilsvarende i Asien eller USA. Deres formue er bundet i virksomhederne og bliver geninvesteret.

Kristoffer Larsen

Torsten Jacobsen
07. maj, 2014 - 14:28
@Kristoffer Larsen
De 40% har ikke noget moralsk krav på en så høj indtægt, hvis vi fastholder at både den dygtige og den dårlige i sidste ende ikke kan tage 'æren' for at være dygtig eller dårlig,

Der kan da være mange grunde til forskellighed i indkomst. At tage en uddannelse er måske for nogen en personlig udvikling, men det er også fravalg af indkomst i samme periode. Alene af den grund bør man tage en uddannelse fordi det giver en højere indkomst.

Arbejder man mere end andre, frasiger man sig fritid, men kan få en højere løn.

Færdigheder er også en værdi. Som forbruger giver man en højere pris for et bedre produkt eller et produkt man foretækker.

Hvem skal endvidere vurdere hvad der er moralk og amoralsk. Dig eller din nabo?

Endvidere er man f.eks. i Danmark kommet til det niveau hvor mange foretrak mere fritid fremfor yderligere forbrugsmuligheder. Det har givet danskerne en af de korteste arbejdstider i OECD.

Erik ludvisen

En gammel vandre historie.
En mand siger til en bankier,at han ejer en urimelig stor formue,som burde deles til alle i verden.
Bankieren regner ud,at der 2 kroner til hver,og giver manden en Daler,det er din andel!

Torben Selch

Et godt link her:
https://www.youtube.com/watch?v=cZ7LzE3u7Bw
Richard Wilkinson beskriver konsekvenserne af samfund med stor forskel på rig og fattig. Ikke om landet er gennemsnitligt rigt eller fattigt.
USA ligger f.eks helt i top i gennemsnitlig indkomst, men samtidig også i top i uligheder - kriminaliteten stiger, dommene bliver længere og hvor også dødsstraf stadig fungere. Lande med langt mindre rigdom, men bedre fordeling - fungerer væsentligt bedre på en række afgørende parametre. Foredraget tager et kvarter, værd at lytte på.

Niels Mosbak, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet, der skal løses, er at give alle en rimelig god tilværelse, det har intet at gøre med, om folk er i stand til at tage en uddannelse eller hellere vil hænge ud med vennerne og ryge hash. Arbejdsnarkomanerne får jo også deres behov tilfredsstillet.

Niels Mosbak, Claus Jensen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Carsten Søndergaard, Simon Olmo Larsen, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Der er altid data man kan diskutere, men pointen er klart udokumenteret, at forøget ulighed i samfundet altid medføre, et mere afstumpet samfund, kendetegnet ved, moralsk forfald på alle hylder.

Mennesket og livet, bliver helt enkelt, på alle tænkelige måder mindre værd, hvilket får en selvforstærkende effekt gennem dårligere helbred, sociale problemer, forrået kriminalitet og forrået straf, en rigtig ond cirkel, hvor hele samfundet taber.

Tom Paamand

Danmarks befolkning er blandt de flittigste arbejdere i OECD, på tværs af hvad statistikkerne bilder os ind. Vores lave placering på lister over arbejdstid skyldes, at vi har mange kvinder på arbejdsmarkedet. Og da mange af dem er på deltid, skævvrider dette tallene. Korrigeret for dette, ligger Danmark på en 13ende plads blandt de 29 OECD-lande, for højest gennemsnitlig arbejdstid per indbygger i den erhvervsaktive alder.

Senere med pensionen øges uligheden grelt. Den rigeste fjerdedel af danske mænd i 2011 kunne forvente at blive 82 år, mens den fattigste fjerdedel kun bliver 72 år. Denne voldsomme forskel er fordoblet de seneste 25 år. Der er ikke meget frit valg i dette - de rige blir ikke slidte af deres arbejde, mens hårdt slid ikke belønnes.

Henrik Christensen, Carsten Søndergaard, Simon Olmo Larsen, Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek, Torben Nielsen, Claus Jensen, Rasmus Kongshøj og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

"Følgespørgsmålet var så, mener du, det er individets spontant opståede ønske om at drikke og ryge i stedet for at arbejde, der er skyld i den stigende ulighed?

Det var jo ikke hvad jeg skrev. Tværtimod. Der kan og er flere årsager til stigende ulighed. Nye grupper i samfundet der ikke kan dansk. Flere der udnytter deres talent i et større marked o.s.v."

Det var præcis det, du skrev. At du nu kommer med nye tilfældige tilbud på, hvad der skaber ulighed, som alle bunder i det enkelte individs evner og foretagsomhed eller mangel på samme, gør da ikke sagen bedre.

Den ene ting, som, ifølge dig, slet ikke har nogen indflydelse, er, hvordan regeringen forvalter kapitalismen. Som sagt du har en stor karriere i politisk ansvarsfralæggelse i udsigt som medlem af Venstredemokratiet.

Niels Mosbak, Carsten Søndergaard, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj, Herdis Weins og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Torben Staur

Tidskriftet Atlantic havde sidste år en artikel om "U.S. Wealth Inequality Is Terrible by Global Standards" http://www.theatlantic.com/business/archive/2013/03/yes-us-wealth-inequa... med udgangspunkt i en akademisk artikel om "Estimating the Level and Distribution of Global Household Wealth" fra 2007. Artiklen påperger at de rigeste 10% i USA ejer 69,8% af "wealth", hvilket nok ikke er overraskende for mange danskere. Derimod blev jeg overrasket over tallet for Danmark som viser at de rigeste 10% af danskerne ejer 76,4% af "wealth", hvilket jo går imod temaet i ovenstående artikel og antyder en endnu skævere distribution af "wealth" end USA.
Det virker som om debatten her fokuserer på distribution af indtægt og i den forbindelse undgår værdien af ejerskab. Yderemere synes jeg vi (danskere) har svært ved at se os selv i sammenligninger - specielt hvis de er imod vores selvopfattelse - som det også fremgår af Informations artikel (ovenstående) hvor forfatteren ser det som vigtigt at bekræfte vores selvopfattelse af det "lige" samfund og samtidig påpege at vi går i mod resten af verden. Sandheden er nok at de rige bliver rigere og de fattige bliver fattigere - også i Danmark.

Niels Mosbak, Christel Gruner-Olesen, Carsten Søndergaard, Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek, randi christiansen, Steffen Gliese og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

”»Den voldsomt stigende ulighed, som diskussionen drejer sig om, er ikke særlig synlig i Danmark,« siger han.”

For ikke så længe siden kunne vi også blive fortalt at korruption ikke er særlig synlig i Danmark.

”Tal fra OECD viser, at hvor den rigeste ene procent i USA i 1981 tjente omtrent lige så meget af den samlede indkomst som i Danmark, er den ene procent rigeste amerikaneres andel af den samlede indkomst i dag godt 20 pct. I Danmark, hvor stigningen kun har været marginal, tjener den rigeste procent godt 6,5 pct. af de samlede indkomster.”

Hvis libaralisterne i dette land fik alle de skattelettelser de kræver, hvordan så de tal så ud?
Og plejer man ikke at sige vi følger 10 år bagefter USA?
Er USA's tal egentlig noget at hige efter?

”Det vil sige, at han har samlet ulighedstal for Danmark i perioden fra 1870 til 2010 på en måde, så de kan bruges til internationale sammenligninger, som dem Thomas Piketty laver.”

Ville gerne bare lade den stå. Men ærlig talt. Hvilken måde skulle de så samles på for at bruges i sammenligninger ”andre” laver. (freudian slip?)

”»De angelsaksiske lande har oplevet kraftigt stigende ulighed siden 70’erne, mens Europa og Skandinavien har haft mere moderate stigninger,« siger han. »Det er faktisk lidt af et paradoks, hvorfor vores ulighed ikke stiger mere, end tilfældet er. Der er mange gode forklaringer på, hvorfor uligheden skulle stige – for eksempel øget globalisering og den teknologiske udvikling, men det slår åbenbart mindre igennem i Danmark end i andre lande,« siger Jakob Egholt Søgaard.”

Lad mig slå fast at jeg anser faldende ulighed som positivt, og stigende ulighed for negativt.
Mere ulighed = mere kriminalitet, ufred, svindel og bedrag. Hvilke mennesker kunne ønske sig mere af det.
Så ville det ikke være værd at lede efter de gode forklaringer på hvorfor uligheden tilsyneladende stiger mindre end forventet.?
Og igen, hvem er de mennesker der forventede mere ulighed?

”En central del i Thomas Pikettys analyse af den globale ulighedsudvikling er, at han historisk har fundet, at afkastet på kapital vokser hurtigere end lønnen. Det betyder, at der er en indbygget tendens til, at den, der ejer kapitalen, dem med de store formuer, stadigt vil blive rigere end lønmodtagerne.”

Hvis det er et problem, så er løsningen ikke løntilbageholdenhed.

P.S. Egentlig ret interesant at ligge mærke til hvem der tilsyneladende ikke har skullet bruge dagen i dag til at yde en nævneværdig indsats for en løn. :)

Niels Mosbak og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Torben Staur:

Det er rigtigt set, Tom Paamand, Lasse Glavint og Peter Ole Klint var også inde på det. Man lægger i artiklen ud med at nævne Piketty, hvis fortjeneste netop var at fokusere på "kapital" (formue) i stedet for indkomst, og insisterer prompte på at gøre det hele op i indkomst alligevel, som om det var et svar til Piketty.

Hvis Kenneth Praefke og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen var blevet stillet spørgsmålet i en eksamensopgave på universitet, og vi kun havde fået første halvdel af artiklen, havde de scoret et flot, rundt nul. Men i den sidste halvdel kommer de alligevel ind på kapital fra den skæve vinkel, at Danmark allerede beskatter kapital højt - åbenbart ikke højt nok til at forhindre den i at akkumulere, men da hele artiklen tydeligvis er et partsindlæg, hvis eneste interessere er at afværge en diskussion om højere skat på formuen, er det åbenbart nok at påstå ud i det blå, at diskussionen snarere skulle dreje sig om skatten allerede var for høj.

Praefke og Whitta-Jacobsen ville stadig ikke have scoret mere end 03, eller hvad det hedder nu om dage, men det er et ganske hæderligt forsøg på det, tryllekunstnere kalder "misdirection" og almindelig snakken udenom.

Olav Bo Hessellund, Niels Mosbak, Carsten Søndergaard, Flemming Scheel Andersen, Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man skal ikke komplicere tingene unødigt, Kristoffer Larsen, så hvis folk ikke har penge nok at leve for, hjælper det dem at give dem nogle (forudsat at vi taler om den nederste ende af indtægtsskalaen), ligesom det hjælper den, der ikke har en bolig, at tilbyde vedkommende en. Det er ikke kompliceret, det handler bare om at løse problemerne konkret.

odd bjertnes, Henrik Christensen, Niels Mosbak, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Carsten Søndergaard, Simon Olmo Larsen, Flemming Scheel Andersen, Bill Atkins, Rune Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi vender faktisk tingene på ryggen: folk skal ikke have penge for at arbejde, folk skal have penge, så de kan arbejde.

odd bjertnes, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Carsten Søndergaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Kristoffer Larsen, din præmis om folk under uddannelse er skrupforkert! Der findes fra 12-13 års alderen næppe noget barn, nogen ung eller nogen ung voksen, der ikke arbejder ved siden af deres skolegang.

Karsten Kølliker

Fint nok at Piketty har fremskaffet omhyggelig dokumentation for nogle sammenhænge og udviklingstendenser, som mange i forvejen godt vidste fandtes og fandt sted.

Men formue- og indkomstforskelle er jo bare ét aspekt af den stærkt asymmetriske samfundsudvikling, der har fundet sted over de seneste årtier. Det interessante er vel udviklingen i reallønnen, udviklingen i de forskellige samfundsgruppers købekraft. Beregnes inflationen i USA efter de samme metoder som for 30 år siden er den i disse år nærmere 9 pct. end det officielle godt 1 pct., og med lønstigninger baseret på det officielle inflationstal svarer det til en halvering af reallønnen over ca. 10 år. Udviklingen er så skæv, at USA er på randen af social opstand.

Helt så forrykte er tallene nok ikke i DK, men mon ikke reallønnen også her er blevet markant udhulet. Og så er der udhulingen af alle pensionsopsparingerne som følge af de meget ekspansive pengepolitiske tiltag. Vi taler om en massiv formueoverførsel som sker dag for dag, time for time.

Men igen, det er bare en del af den asymmetriske udvikling. Den i mine øjne mest nedbrydende asymmetri ligger i konkurrencestatens knæfald for det globaliserede erhvervsliv. Erhvervsvirksomhedskonstruktionen er jo en højst ejendommelig samfundsindretning, hvor man giver disse organisationer frihed til at forfølge nogle helt snævre egeninteresser og samtidig villigt lader det omgivende samfund betale for en lang række negative konsekvenser af deres egensindige adfærd. Samtidig har konkurrencestaten tilladt de samme erhvervsvirksomheder at præge lovgivningen i en sådan grad, at lovgivningen i dag fungerer regressivt. De stærke vinder, de svage taber.

Således har magteliten indenfor erhverslivet konspireret med magteliten indenfor statsapparatet. Hvad der har været win-win for dem, har været lose-lose for det almene samfund, som for den sags skyld kan udvides til også at omfatte andre folkeslag og hele planetens biosfære.

Det er mit indtryk, at Piketty’s analyser ikke giver en dækkende beskrivelse af, hvor tyndslidt vores samfund er. Jeg mener samfundets sande kapital er tilliden mellem borgerne, og den økonomiske ulighed er jo gået hånd i hånd med den informationsmæssige, juridiske og politiske ulighed, hvorfor borgerne ikke længere har nogen videre tillid til deres ledere. Private eller offentlige. Jeg mener der hersker en regulær tillidskrise som følge af disse uligheder. Og tror jeg så på at disse ledere har formatet til at genoprette tilliden? Nej, det tror jeg ikke. Det ville jo kræve at de frasagde sig en stor del af de erhvervede privilegier. Derfor forventer jeg også at det vil komme til en form for sammenbrud, hvorefter det almene samfund gradvist kan begynde at genopbygge kapitalen, dvs. tilliden.

Olav Bo Hessellund, Niels Mosbak, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Carsten Søndergaard, Steffen Gliese og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Konklusionen for kvinder og mænd er, at overdødeligheden er på ca. 200-260 pct. for de lavtuddannede (kvinder og mænd) indenfor kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Mange KOL-patienter er rygere eller ex-rygere. Kvindernes overdødelighed på 110 pct. og 167 pct. for henholdsvis hjerte-karsygdomme og iskæmisk hjertesygdom er også bemærkelsesværdig.

http://www.euo.dk/upload/application/pdf/d7a1fe6a/maj%2007%20-%20notat%2...

Grethe Preisler

Jeg kan egentlig godt forstå, at regnedrengene på "den moderate danske venstrefløj" er ved at gå ud af deres gode skind af græmmelse efter offentliggørelsen af Thomas Pikettys kætterske påvisning af, at der er grænser for holdbarheden af den fordelingsnøgle (den danske model) de er så glade for at have konstrueret, dengang danernes verdensbillede så noget anderledes ud end nu i det 21. århundrede efter den lokale tidsregning.

Nu hvor de konkurrerende demokratisk valgte magthavere i VestEuropa og USA ikke længere har tilstrækkelig styrke og folkelig opbakning til også at påtvinge resten af klodens befolkning præmisserne for den vestlige halvkugles fortsatte økonomiske vækst og dominans - om fornødent med militære magtmidler.

Det var ikke pænt af Piketty at slippe katten ud af sækken. Nu hvor det ellers lige gik så godt for samarbejdsregeringen med at tilpasse den danske model til den nye europæiske verdensorden uden for meget brok med medlemmerne af den evigt utilfredse danske underklasse af lavt uddannede idioter. Disse møgforkælede underfrankerede fæhoveder, som ikke vil deres eget vel på længere sigt, men knurrer og pifter af eksperterne, så snart det er dem selv, der skal spænde livremmene et par huller ind for at få damp i kedlerne under gyngerne og karrusellerne i det danske velfærdscirkus igen.

Hundehoveder. hængerøve, slapsvanse og lusede amatører - det er, hvad de er! Der kommer en rigtig god løsning i morgen, hvis ellers eksperterne kan få arbejdsro så længe. Helle har en plan.

Niels Mosbak, Rasmus Kongshøj, Claus Jensen, Carsten Søndergaard, Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek, randi christiansen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Nej - trickle down er ikke en retfærdig fordelingsnøgle - trickle down er fup, og nej - enhver er ikke sin egen lykkes smed - de myter har vi da ihvertfald fået aflivet nu, hvor de få ikke længere sidder helt så tungt på informations-og vidensdeling - ikke sandt? De få, som stadig klamrer sig med hele reptilhjernen til deres magt og mammon, mens de mere eller mindre skjult er stråmænd for bedøvende midler > fjernsyn, friværdi, fadøl, fossile brændsler og psykofarmaka til fattigrøvene. Den hensigtsmæssige og retfærdige fordelingsnøgle er lige for øjnene af os, men reptilerne vil ikke se - de ved det godt, men lige som gollum kan de ikke give slip, de har brug for hjælp.

Steffen Gliese

Jeg kan bare sige, Kristoffer Larsen, at jeg personligt ikke kender nogen skoleelever fra 7.-8., der ikke arbejder i deres fritid.

Steffen Gliese

Den værste manipulation, der florerer, vil komme fra Henrik Christoffersens bog, hvor han uden videre sammenligner dansk arbejdstid med schweizisk - uden at tage det indlysende i betragtning: at en meget mindre del af den schweiziske befolkning er på arbejdsmarkedet.

Rasmus Kongshøj, Simon Olmo Larsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Bente Simonsen

Det værste er, at den tunge kapitalisme/multinationale concerner sætter demokratiet ud af spil ikke bare i USA, men også i EU og her i Skandinavien bl.a. gennem massiv lobbyisme og støtte til neoliberalistiske partier og politikere, meget foregår fordækt.

Giv jer tid at lytte til (eller læs texten under)denne gode samtale mellem Bill Moyers og Paul Krugman med oplæg i Thomas Pikettys bog 'Capital in the Twenty-First Century.

http://www.upworthy.com/what-the-1-dont-want-you-to-know?g=4&c=hpstream

Henrik Christensen, Olav Bo Hessellund, Rune Petersen og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Peter Hansen -
"Jeg kan bare sige, Kristoffer Larsen, at jeg personligt ikke kender nogen skoleelever fra 7.-8., der ikke arbejder i deres fritid."
Det gør jeg sgu - heldigvis. Det er en uskik af dimensioner, at børn skal have erhvervsarbejde. De skal koncentrere sig om deres skole, deres fritidsinteresser, videnssøgning, opdagelse af og tanker om verdens forunderlighed - og at nyde den sidse rest af den i det store og hele ubekymrethed og ansvarsløshed, der følger med barndommen. Lønsedler, arbejdsregler m.m. kan de tids nok få kendskab til.

Steffen Gliese

Jeg er ikke helt enig, Herdis Weins, børn lærer af deres erfaringer, og hvis de ikke får erfaringer med at tjene penge ved egen indsats, er det ikke indlysende noget, de indhenter senere. Det skal bare ikke være så mange timer.

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Jeg gider ikke læse artiklen (det skal nok få flere op afstolen c", ), men det handler ikke om hvem der er nummer et, to eller 121... men det handler om retning... og den er vel ikke for god!

Steffen Gliese, Torben Kjeldsen, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
H.C. (Hans Christian) Ebbe

Jeg gad så godt læse artiklen...det ændrer ikke på min kommentar

Torben Kjeldsen

Før mig er der ingen tvivl, intelligente samfund øger den økonomiske lighed. Det er for så vidt ikke et mål i sig selv, så længe at den dominerende orden i samfundet er et frit demokrati. Jeg opfatter de fleste som tror på kapitalismens og som ikke ønsker en grundlæggende forandring, som mennesker der enten frivilligt eller som en dannet identiet, underkaster sig 'den rige' som var det en adel eller en hellig. Andre prøver at gøre kapitalismen til abstrakt 'naturligt uafvendeligt vilkår. Det er ofte den præmis som økonomer er diskursivt indlejret under. Det er derfor at økonomi i princippet blot er pseudovidenskab, lidt svarende til astrologi, økonomer har dog en lånt matematikken til at skabe en umiddelbar følelse af korrespondens til en faktisk verden, men det er kun en model. Jeg ser at ethvert forsøg på at retfærdigøre at økonomisk ulighed er nødvendigt eller at bare de fattigere bliver lidt rigere, som fuldstændigt amoralsk. Det kan økonomisk teori jo ikke hamle op med, der står psykologi og sociologi over. Med andre ord kapitalismen har vist hvad den kan, nu er det på tide at finde nye veje. Jeg forudsiger at hvis ikke vi vælger en ny vej, så vil vores samfundsorden degenerer inden ganske få generationer. Vi er så heldige at have opfundet demokratiet og et velfærdssamfund, det skal plejes og det kræver bl.a. økonomisk lighed. Lad mig nævne USA. For mig er dette land ikke længere et rigtigt demokrati, den stigende økonomiske ulighed har gjort, at de rige betaler sig til rettigheder og privilegier i endnu større end tidligere og som i princippet ophæver demokratiet. Jeg vil nødigt opleve en sådan udvikling i Danmark, det ville stoppe 'den gode kritiske diskussion', diktature kan ikke lide den slags. Det forstår den underkastede, de 'hellige økonomer' og deres modelmatematik ikke, med mindre de lytter!

Steffen Gliese

Uden økonomisk lighed kan man ikke sikre politisk lighed, og er dermed demokrati. Det er det, der er væsentligt. I forvejen er folk optage at kunne glæde hinanden mere end at glæde sig selv. Mennesket er generøst, ikke egoistisk.

Karsten Kølliker

Bare i forlængelse af Torben Kjeldsen og Peter Hansens kommentarer, et lille uddrag fra blogindlæg:

Demokrati og magtudøvelse er, når det kommer til stykket, hinandens modsætninger. Et demokrati fungerer ved frivillig tilslutning til de regler og principper som samfundet hviler på, mens magtudøvelse handler om at sætte sin vilje igennem uanset hvad andre synes er rigtigt. Beslutningsprocesserne i et demokrati er kaotiske og vanskelige, men det er de netop som en konsekvens af at alle har en ret til at blive hørt. Denne frihed, denne ret til at blive hørt, denne grundlæggende respekt for og værdsættelse af hvert enkelt individ, er jo på den anden side det der opmuntrer det enkelte individ til at udfolde sit liv og skabe værdi for sig selv og andre. Og det er denne fuldkommen distribuerede virketrang og stræbsomhed som gør, at demokratier kan skabe velstand som intet andet politisk system.

randi christiansen, Torben Kjeldsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Viggo Helth

Hvordan er Skatten så defineret? I forhold til den sikring som vi ønsker at have og medregnet de sociale ydelser som viksomhederne betaler per ansat i de forskellige lande. Hvad er vores købekraft efter at det er betalt. Pensions opsparing er det skat?

Henrik Christensen

@peter hansen: Hvor ville jeg dog gerne give dig ret, men alene debatten her peger på nogle grelle eksmpler på det modsatte...

'Mennesket er generøst, ikke egoistisk.'

Medmindre naturligvis, at vi definerer generøsitet og medmenneskelighed som forudsætning for at blive regnet som menneske... hm, måske en videre tanke værd...

randi christiansen

Overlevelse på et højere plan end reptilhjerne konkurrencstaten ? Det er vel muligt at udvikle ...

randi christiansen

Men sålænge erhvervslivet og deres ekkoer på christiansborg i fuld alvor advokerer for flere skattelettelser - naturligvis betalt af de arbejdsløse og miljøet - som bliver samlet i von and pengetanke, spekulation, skattely-og fradrag og ikke investeret i arbejdspladser (samme mønster dokumenteret i sverige) så er der nogen politikere og andre ansvarlige, som skal have deres skolepenge tilbage - med mindre altså der er tale om korruption? Så hedder det hotel gitterly. Administratorernes legitimitet svinder dag for dag - de viser sig at være stadig mere inkompetente og eller korrupte. Nu må vi se intelligent > som i socialt ansvarlig politik - systemskiftet bliver stadig mere nødvendigt - hajerne har snart ædt al forståelse for fællesskabets dynamik og erstattet det med den bedrageriske retorik om den 'nødvendige politik' i konkurrencestatens markedskonforme demokrati. Forstå det nu : SYSTEMFEJL (lige som i nem id) RED ALERT !!!!

georg christensen

Forskelligheden i indtægterne er efterhånden betydningsløse diskussioner, diskussioner som bygges på forskellige statistiske modeller, som , hver især er besværlige at annalysere.

Når forskellige såkaldte eksperter for mulighed for offentlig udtalelse, bør først deres brutto indtægt samt deres skattebetaling heraf oplyses. A,B og diverse skat og hvorfra indtægten kommer, kun for at den tilhørende får indsigt i grundlaget for, at ekspertudtalelsen ikke bygges på et "lobbyistisk" grundlag.

Når meninger ønskes offentliggjort, bør offentligheden også få muligheden for indsigt i grundlaget hvorpå "meningen" er dannet. Bruttoindtægt, (A,B samt div.) samt skattebetaling heraf , eller udelukkelse fra offentliggørelse.

Problemet som herefter vil opstå, vil nok være, at de fleste såkaldte eksperter klapper loget i, som muslingerne også gør når de kommer i klemme.

randi christiansen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Flemming Scheel Andersen

Selvfoelgelig skal man have en bil hvis man bor paa landet og skal passe et arbejde 60 km vaek. Mit argument var at - hvis man kan leve paa en sten - kan overleve som kraemmer, flaskesamler, smaajobs i et billigt hus paa landet. Der bliver nok kun til en brugt cykel, maaske ingengang elektricitet, mange koedloese dage etc. - men det kan lade sig goere.

Lise Lotte Rahbek

Henrik Brøndum
Har du prøvet?
Hvad er tidshorisonten, og hvad er de sociale og psykologiske konsekvenser af at leve på den måde? Er du nu i Uganda-romantikkens favn igen..

Flemming Scheel Andersen

Henrik Brøndum

Jeg har af og til mødt den slag mennesker, du beskriver, gennem min tidligere beskæftigelse.
Folk den fik ufattelig meget føde og frihed ud af selv meget små stykker jord.
Som havde indset af stress og jag ikke var nødvendigt for et godt liv, endda uden EL og indlagt vand.
Som levede tæt sammen med deres få husdyr og havde nærhed med den natur der omgik dem og faktisk levede et liv der både tiltrak og skræmte mange andre mennesker.
Men så alligevel kom konen i den nødvendige bil fra halvtidsjobbet, i erkendelsen af at nogle penge til nogle fornødenheder var nødvendige, sammen med en vis tilførsel af kapital og varer udefra.
Og selv for dem var bilen nødvendig som tidsparer eller forbindelsesled, hvis deres hverdag skulle give mening. Noget disse mennesker ikke ville gøre , hvis de ikke følte det absolut nødvendigt!!
Er din erfaring med at leve væk fra storbyer i Danmark større end disse menneskers??

randi christiansen

Ja, lad alle fattigrøvene gøre udkantsdanmark frugtbar. Det er en rigtig god plan. Jeg er klar - systemdanmark, bare send mig ud og gøre nytte på heden og den lollandske prærie - og jeg mener det alvorligt, sålænge vi taler bæredygtig permakultur. Er der andre derude, som er med? Så lad Information være kontaktpunktet - ku være spændende at se, hvor mange nyttejob'ere der kan mobiliseres til den store omstilling i by og på land.

Flemming Scheel Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Sider