Læsetid: 4 min.

Dansk brud på nordisk patentaftale ærgrer svenskerne

Der lå en klar plan for en regional afdeling af Den Europæiske Patentdomstol, men til svensk ærgrelse droppede Danmark aftalen. Formentlig fordi en ren dansk domstol synes lettere at sælge i en valgkamp, siger professor
14. maj 2014

»Meget overraskende og ærgeligt«.

Sådan lyder reaktionen fra den svenske regering efter et forløb, hvor den danske regering ifølge svenskerne endte med at melde fra til en aftale om en regional afdeling af Den Europæiske Patentdomstol. For i stedet at lave en lokal dansk afdeling, hvor der tales dansk.

I en gennemgang skriver det svenske justitsministerium, at landene ellers var »blevet enige om en aftale«, som betød, at domstolen skulle ligge i Stockholm, og at der skulle tales engelsk ved den: »Sverige, Danmark og de baltiske lande var blevet enige – på et teknisk og politisk niveau – om planen for en regional nordisk-baltisk afdeling«, uddyber det svenske justitsministerium i en mail.

Ifølge dr.scient.pol. Hans Mouritzen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) tyder forløbet på, at Danmark droppede aftalen, fordi det i en valgkamp »er lettere at forklare«, at domstolen er dansk. Forløbet begynder i foråret 2013, hvor Danmark sammen med bl.a. Sverige og de tre baltiske lande indleder drøftelser om en regional afdeling. Information har via en aktindsigt hos det svenske justitsministerium fået adgang til dele af sagens akter. Heraf fremgår det, at Danmark på det tidspunkt vurderer, at en regional domstol, hvor der tales engelsk, bedst sikrer erhvervslivets patenter.

»Det er den danske regerings opfattelse, at dette mål bedst nås ved, at de nordiske og baltiske lande i fællesskab etablerer en nordisk-baltisk afdeling af patentdomstolen«. Og »det er i denne sammenhæng en forudsætning, at processproget er engelsk«, står der i et notat forfattet i Erhvervs- og Vækstministeriet, som blev sendt til de andre lande.

Sass Larsen afviser

Ifølge svenskerne sad Danmark som den toneangivende pennefører i de efterfølgende forhandlinger: »Danmark var ledende i forhandlingerne, som førte til enighed om planen for den regionale afdeling, og var også aktiv i udformningen af den skriftlige aftale som skulle formalisere den enighed«, skriver det svenske justitsministerium.

I et svensk mødereferat fra november står der i den forbindelse, at parterne var enige om at mødes snarest i det nye år (2014) med det mål at underskrive aftalen. Alligevel kontakter departementschef i Erhvervs- og Vækstministeriet Michael Dithmer i februar i år den svenske regering og gør det klart, at Danmark ikke vil deltage.

At der på det tidspunkt skulle være tale om en aftale kalder erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) for et »udtryk for en misforståelse« fra svensk side. »Danmark har ikke indgået nogen aftale,« skriver han i en mail. Sass Larsen peger på, at der kun var tale om »overvejelser« og »dialog« om den regionale domstol, og slår fast, at Danmark aldrig underskrev noget.

»Det blev opgivet, fordi det var ja-partiernes, herunder regeringens, vurdering, at hensynet til at få mulighed for at få dansk som processprog var så tungtvejende, at en lokal afdeling var at foretrække frem for en regional afdeling, hvor processproget alene ville blive engelsk,« tilføjer han.

Det var EU-Kommissionen der i sin tid pegede på, at en Nordisk-Baltisk domstol var en mulighed i lyset af antallet af sager og af økonomiske hensyn. Svenskerne underskrev da også i marts en aftale med de baltiske lande om den regionale domstol.

»Vi får en større sagsmængde, og derfor bliver den også mere omkostningseffektiv,« oplyser det svenske justitsministerium.

Skræk for folkeafstemninger

Hans Mouritzen fra DIIS peger på, at Danmark sandsynligvis vendte på en tallerken, fordi det i december 2013 stod klart, at der skulle en folkeafstemning til for at få afgjort, om Danmark skal med i den fælles europæiske patentdomstol.

Den saglige begrundelse om behovet for en dansk afdeling, hvor der blev talt dansk, holder ikke, vurderer han. »For det kunne man være kommet på på et langt tidligere tidspunkt.«

»Overgangen fra at være pennefører til slet ikke at være med er en meget skarp overgang. Ergo må der have været en eller anden event på det givne tidspunkt, og det kan vel næsten kun være beslutningen om, at vi skulle til folkeafstemning,« siger Hans Mouritzen. Også selv om Danmark med den regionale domstol havde fået næste samme vilkår som med en lokal domstol, fordi høringer, der berørte danske virksomheder, ifølge aftaleteksten kunne være blevet gennemført i København. Godt nok på engelsk, men med tolkning til dansk. En model, der også blev støttet af Dansk Industri, viser aktindsigten.

»Men,« påpeger Hans Mouritzen, »det lyder bedre i valgkampssammenhæng, at domstolen er rent dansk end at skulle forklare det andet.«

Hvis den danske regering ændrede kurs »af angst for et nej« til patentdomstolen, undrer det Hans Mouritzen. Han mener, der er en iboende skræk for folkeafstemninger hos diverse regeringer efter først afstemningen om Maarstricht-traktaten og siden euroen. En skræk, der i det her tilfælde er overdrevet, i forhold til hvor ligetil det burde være at sikre et ja til en patentdomstol

»Det her er et udtryk for krampagtighed af hensyn til valgkampagnen. For det er jo en sag, der skulle gå ret nemt igennem. Men der sidder en eller anden skræk i rygmarven, som også har bredt sig til resten af Europa. Folkeafstemninger er kun noget, man holder under galgen,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Feder
  • Tom Paamand
  • Steen Sohn
Anders Feder, Tom Paamand og Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer