Baggrund
Læsetid: 6 min.

Dansk økologi står i stampe

Regeringens mål er, at det økologisk dyrkede landbrugsareal skal være fordoblet i 2020. Men udviklingen står i stampe, og flere mælkeproducenter har droppet økologien. Ministerierne skal koordinere indsatsen bedre, mener økologiske interesseorganisationer
En række mælkeproducenter har de seneste måneder vendt økologien ryggen og lagt om til konventionel drift. Den udvikling gør det urealistisk at nå regeringens 2020-mål om en fordobling af det økologisk dyrkede areal

En række mælkeproducenter har de seneste måneder vendt økologien ryggen og lagt om til konventionel drift. Den udvikling gør det urealistisk at nå regeringens 2020-mål om en fordobling af det økologisk dyrkede areal

Lars Bahl

Indland
21. maj 2014

På kartonerne med økologisk minimælk fra Thise Mejeri er der for tiden en efterlysning: »Wanted!« står der i bedste western-stil. Efterfulgt af: »Landmænd, der overvejer at overgå til økologi«. Og så er der et telefonnummer og en mailadresse, som interesserede landmænd kan benytte sig af.

10 af Thise Mejeris leverandører af økologisk mælk har besluttet sig for at droppe økologien og omlægge til konventionel landbrugsdrift, fremgår det af teksten på mælkekartonen. Mejeriet har derfor brug for nye leverandører, hvis mejeriet skal kunne følge med efterspørgslen efter mejeriets populære produkter.

»Vi har ikke sat efterlysningen på kartonerne, fordi man skal have ondt af os, men det er jo kedeligt, at vi mister 10 andelshavere. Derfor har vi valgt at sende en efterlysning af sted i en positiv ånd. Men det er ikke sådan, at Thise Mejeri er ved at gå i fjorden,« siger direktør Poul Pedersen med henvisning til, at mejeriet ligger nær Limfjordens bredder.

Også flere af mejerigiganten Arlas leverandører af økologisk mælk har droppet økologien og lagt om til konventionelt brug det seneste år. Netop mælkeproduktionen har ellers været lokomotivet i den udvikling, der har gjort Danmark til førende, både hvad angår produktion og forbrug af økologiske fødevarer. Derfor ser både producenter og de økologiske interesseorganisationer på udviklingen med en vis bekymring:

»Mælkeproduktion har været flagskibet for dansk økologi, så det er da noget, vi holder øje med,« siger Kirsten Lund Jensen, økologichef i dansk landbrugs interesseorganisation, Landbrug og Fødevarer.

Både den forrige og nuværende regering har satset på at understøtte udbredelsen af økologi i dansk landbrug. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri udarbejdede i 2012 Økologisk Handlingsplan 2020 med det erklærede mål, at det økologisk dyrkede landbrugsareal i Danmark skal være fordoblet i 2020 i forhold til 2007, så ca. 15 pct. af det danske landbrugsareal dyrkes økologisk i 2020.

Men selvom det økologisk dyrkede areal ifølge den seneste opgørelse fra NaturErhvervstyrelsen voksede med godt 5.000 hektar i 2012, bliver målet svært at nå, hvis den aktuelle tendens fortsætter: »Som det ser ud nu, bliver det knebent. Det er et irriterende paradoks, at vi på den ene side har en regering, der støtter udviklingen af økologi, og på den anden side har mælkeproducenterne, som oplever, at de er er under et stort pres. Netop mælkeproducenterne trækker det store læs for økologien, både i forhold til det dyrkede areal og i forhold til produktionen. Så når de lægger om til konventionelt brug, har det selvfølgelig implikationer for, hvor stort et areal, der dyrkes økologisk,« siger Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.

Mælken gives fri

Det er et samspil af omstændigheder, der får de økologiske mælkeproducenter til at vende økologien ryggen.

»Spørger man de 10 andelshavere, der har forladt økologien, er der 10 forskellige grunde til det,« fortæller Poul Pedersen fra Thise Mejeri.

En af årsagerne er, at EU’s kvoteordning pr. 1. januar 2015 ophører. På grund af overproduktion af mælk indførte EU i begyndelsen af 1980’erne en kvoteordning, der lagde et loft over, hvor meget mælk, de enkelte lande måtte producere. Hidtil har den enkelte landmand derfor kun måttet producere den mængde mælk, han havde kvoter til – på linje med kvoteordninger inden for fiskeriet.

Når mælken ’gives fri’, har mælkeproducenterne mulighed for at udvide produktionen, og i branchen forventer man, at den danske mælkeproduktion vil vokse med 10-15 pct. Det betyder øget udbud og øget konkurrence, og i det spil står de store landbrugsbedrifter stærkest, fortæller Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet: »Det kræver et større areal at producere økologisk mælk, fordi køerne skal på græs. Og den ekstra jord kan være dyr at anskaffe.«

Prisen på landbrugsjord stiger nemlig – særligt i Sønderjylland, hvor efterspørgslen på jord er høj – ikke mindst fordi den tyske stat garanterer en høj pris på biogas, hvilket gør det attraktivt at dyrke majs til biobrændsel.

Stort forbrug

De aktuelle udfordringer til trods ser landbrugets organisationer lyst på fremtiden for dansk økologi: »Der er tale om strukturtilpasninger i erhvervet. Vi ser det ikke som et tegn på, at vi er ved at lukke og slukke. Det er heller ikke de meldinger, vi får fra mejerierne. Økologi er kommet for at blive,« siger Kirsten Lund Jensen fra Landbrug og Fødevarer.

Optimismen beror bl.a. på, at salget af økologiske fødevarer for 10. år i træk vokser i de danske supermarkeder. I 2013 steg salget af økologisk fødevarer som helhed med seks procent, og salget af økologisk mælk steg med fire procent.

»Der sker en massiv forbrugsændring, og der er ingen grund til at tro, at udviklingen er toppet,« siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening: »Der er udfordringerne i forhold til produktionen lige nu, men forbruget og det generelle marked er i konstant vækst. Og er der et marked, er der også en verden, der er villig til at producere.«

Skal regeringens målsætning om en fordobling af det økologisk dyrkede areal inden 2020 nås, kan erhvervet dog ikke forlade sig på de danske forbrugere alene, mener Kirsten Lund Jensen fra Landbrug og Fødevarer.

»Hvis arealet skal fordobles, skal salget af produkter også fordobles. Her er eksport vigtigt, for på det danske hjemmemarked er forbruget allerede højt,« siger hun og peger på Kina som et voksende marked for danske økologiske mejeriprodukter.

Samarbejde

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er i øjeblikket i færd med følge op på handlingsplanen fra 2012 og ventes om få uger at komme med anbefalinger til, hvordan målet om en fordobling af det økologisk dyrkede areal skal kunne nås inden 2020.

»Vi står i et vadested lige nu. Udviklingen sker ikke af sig selv, og selv om det politiske landskab omkring økologien er meget kreativt og konstruktivt, er det også udfordret af, at der er mange dagsordner, der skal mødes, for at tingene skal lykkes. Der skal ikke så meget til, før vi risikerer, at hjulet drejer den forkerte vej,« siger Per Kølster fra Økologisk Landsforening. Han peger på, at eksempelvis Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger ikke umiddelbart understøtter den økologiske handlingsplan. Kommissionen lægger op til, at landmænd i mindre sårbare naturområder kan få lov til at gøde jorden mere og dermed få højere udbytte pr. hektar jord. Den mulighed har de økologiske landmænd ikke, da de er underlagt skrappere krav om at begrænse gødskningen.

»Så bliver der hårdere konkurrence til økologien, det kan du fandeme tro,« siger Poul Pedersen fra Thise Mejeri. »Man er nødt til at indtænke de bløde værdier i de her betænkninger, ellers kommer økologien under øget pres.«

Også Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening efterspørger øget koordinering ministerierne imellem, hvis målsætningen om mere økologi skal nås.

»Det er slående, at i de 25 år, vi har haft et ø-mærke, har Miljøministeriet været fraværende i diskussionen om økologi. Og vi har en vækstplan for fødevarer, som stort set ikke nævner økologi, samtidig med at man kan sælge økologisk kød og mælk i Kina,« siger Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening.

På Thise Mejeri er der allerede kommet fire nye andelshavere til. Om det er annoncen på kartonerne med minimælk, som har båret frugt, ved Poul Pedersen ikke.

»En professionel reklamemand ville nok sige, at vi rammer den forkerte målgruppe. Der er flere københavnere, som ser annoncen end nordjyske landmænd,« erkender han. »Men det er nu en gang den måde, vi gør det på. Og der bliver jo mere snak om det, du har jo også ringet til mig.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

randi christiansen

Mælkekvoterne frigives - skal vi så til at se mælkeoversvømmelser ligesom i sin tid smørbjerge?

Thomas Holm

Randi,
eftersom Kina køber alt hvad de kan få, af mælk, mælkepulver, og andre mælkeprodukter, nok ikke.

Søren Kristensen

Min lokale og ellers velassorterede SuperBrugsen fører kun en slags økologisk oksekød, nemlig hakket. Det kan man godt blive lidt træt af i længden. Så når Søren gade forleden på tv siger at økologien står i stampe, fordi "der ikke er et marked for det", så er det sådan set rigtig nok. Uden varer intet marked.

morten Hansen, Simone Bærentzen, Janus Agerbo, Rune Petersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Thomas Holm

Søren,
Hvis du kan, så spring mellemleddet over og køb direkte hos en gårdhandler.

Torben Arendal, morten Hansen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Poul Jepsen

Supermarkederne vil ikke aftage andet end store ensartede bulkpartier, til billige penge. Mange gårdbutikker kæmper for overlevelse, handl med dem.
MEN rigtig mange kreditorer (banker, realkredit) forlanger i disse tider at de økologiske bønder lægger om til konventionel drift for at optimere indtjeningen.

Torben Arendal, Eva eldrup og morten Hansen anbefalede denne kommentar
morten Hansen

Et eller andet sted er det den sædvanlige historie om at vælte omkostningerne over på samfundet.
Her bliver - i yderste konsekvens - omkostningerne iltsvind i fjordene, pesticider i grundvandet, udpining af jorden, dårligere dyrevelfærd, ringere miljø, færre naturlige levesteder for faunaen osv.
Politikere, erhvervsliv og finanssektoren kan bare ikke tænke holistisk.

Robert Kroll

Der er et marked for giftfrie og sunde fødevarer - men er det en økologisk spidskompetence ?

Hard core økologer er næppe tilfredse med dagens danske økologiske varer - og er de ikke på tide at de danske økologiske producenter indstiller sig på , at statstøtten bør afskaffes.

Laust Holst

At netop mælkeproducenterne opgiver økologien er tankevækkende, fordi drøvtyggeren i den grad befordrer muligheden for ikke at skulle tilføre store mængder foder og hjælpestoffer ude fra!
Moderne mælkeproduktion er imidlertid blevet mere konkurrencedygtig i dyrevelfærd for køer end det gennemsnitlige økologiske mælkebrug, der fx stadig må fiksere køerne i gammeldags binde stalde i vinterhalvåret! Så kan man vise 'de glade køer' i tv den første dag, de slippes på græs om foråret! Betryggende for byboer, jeg er selv én dem, bare med et indgående kendskab til køer og mælk, så kan de nemlig se, hvor godt det er for køerne at komme ud, men det synes køerne IKKE, allerede næste dag er glæden til at overse - for en ko - der meget hellere vil blive i den lune stald, og som sommeren skrider frem ved enhver mælkebonde, at de da lige - køerne - skal have et lille dask bagi , de mest modvillige, før de begiver sig ud på marken, kløver eller ej!

Uden at fremstille moderne stordrift brug med sengestalde og fuldautomatiske malkeanlæg som paradis for køer, så repræsenterer de en anderledes behagelig kotilværelse, med egen sengebås, fri adgang til grovfoder og lækker apertizer i form af kraftfoder samtidig med at få lettet trykket på de meget store yvere, så tit hun har behov. - Så skal hun ikke ud -. 2 gange malkning i døgnet og lang transport ud til græsset nærmer sig dyrplageri i den mest yderige periode af koens cyklus. Jo større besætning, jo længere væk skal hun transportere sig, og det kan slet ikke lade sig gøre på store bedrifter!
Altså alene kravet om græsning i sommerhalvåret, som ikke en gang er reelt funderet i koens velfærd, vil få mange store bedrifter til at vende økologien ryggen. Fokuser på dyrevelfærd og sunde produkter frem for traditionelt versus økologisk landbrug!

randi christiansen

Interessante pointer laust. Økologi handler jo - udover naturligvis dyrevelfærd -primært om giftfri, holistisk > hensyntagende til omgivelserne - produktion. Måske skal rammerne for økologisk produktion have et eftersyn.