Elever kritiserer nyt skolepraktikforslag

Regeringens forslag om at skaffe flere praktikpladser ved at lade skolepraktikelever deltage i virksomhedernes »produktion« i en prøveperiode på tre måneder, møder modstand fra elevernes egen organisation.

Formanden for Erhvervsskolernes Elevorganisation, Morten Ryom, kalder forslaget »svinsk og uretfærdigt«. Det sker med henvisning til, at mens han selv som lærling får 95 kroner i timen, så kan eleverne på skolepraktikydelsen se frem til 45 kroner i timen. Men de laver det samme stykke arbejde.

»Selv om en virksomhed godt kunne ansætte en lærling, så vil mester selvfølgelig nu først ansætte en i den foreslåede prøveperiode på tre måneder. På den måde får mester tre måneders gratis arbejdskraft af staten. Eleverne skal gå og være løntrykkere. Jeg kan ikke begynde at beskrive, hvor svinsk og uretfærdigt det er. Det er fint at gøre noget for at få skolepraktikeleverne ud af skolen. Men man glemmer altså, at det er almindelige mennesker, som også skal have mad på bordet,« siger Morten Ryom.

I dag er den såkaldte virksomhedsforlagte undervisning underlagt en række krav om, at en elev for eksempel ikke må »deltage i virksomhedens produktion«. Eleven skal være såkaldt overtallig. Hvis eleven med andre ord bliver sat til at lave noget i stedet for en anden, så skal denne instruere i arbejdet, overvåge at det bliver udført samt sikre, at kvaliteten er i orden.

Nu foreslår SR-regeringen imidlertid – i vækstpakken »Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst« – forsøgsvis at fjerne dette forbud i en indledende prøveperiode på tre måneder. Alligevel vil eleven i perioden fortsat kun modtage den lave skolepraktikydelse fremfor elevløn.

Skaber kun dårligere vilkår

Hvis virksomheden ikke efterfølgende indgår en uddannelsesaftale med eleven, skal denne tilbagebetale et beløb til praktikcentret, som svarer til den udbetalte skolepraktikydelse.

Enhedslisten uddannelsesordfører, Rosa Lund, frygter, at regeringens forslag ikke vil medføre flere praktikpladser: »Skolepraktikeleverne risikerer at blive fyret lige efter deres prøveperiode, blot for at blive erstattet af en ny, fordi virksomhederne har en kontant fordel af kun at have dem i forsøgsperioden.

Det her skaber ikke flere praktikpladser. Det skaber bare flere lærlinge med dårlige vilkår, som fungerer som billig arbejdskraft.

Det er lidt fattigt, at en socialdemokratisk ledet regering ikke i stedet lægger større pres på virksomhederne for at få dem til at tage lærlinge, men blot fjerner flere af sidstnævntes rettigheder,« siger Rosa Lund. Oprindelig blev skolepraktikelever aflønnet efter den samme sats som deres kammerater, der havde fået en uddannelsesaftale. Men først ændrede den daværende VK-regering dette i 2003 sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Og siden, i 2010, sænkede VK-regeringen og Dansk Folkeparti så skolepraktikydelsen yderligere til dens nuværende nivau, der svarer til SU-ydelsen.

Nu håber regeringen på med en række initiativer – og ved at afsætte 95 millioner kroner i 2014 og 2015 – at skabe ekstra 1.000 praktipladser i perioden.

»Det er vigtigt, at vi afsøger alle muligheder for at skabe flere praktikpladser. I forbindelse med vækstpakken er regeringen kommet med en række forslag, som vi nu vil diskutere med arbejdsmarkedets parter, så vi kan sikre, at endnu flere unge kan få en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver«, skriver undervisningsminister Christine Antorini (S) i en kommentar.