Læsetid: 5 min.

Erhvervsskolereform lukker indvandrere ude

Højere adgangskrav til erhvervsskolerne rammer især gruppen af indvandrere og deres efterkommere, der i forvejen har svært ved at få uddannelse og job. De fleste ville klare sig fint på erhvervsskolerne, mener eksperter
Fremover skal man have bestået dansk og matematik i folkeskolen for at kunne starte på en erhvervsskole. Det vil lade en gruppe af unge med indvandrerbaggrund i stikken, advarer eksperter.

Fremover skal man have bestået dansk og matematik i folkeskolen for at kunne starte på en erhvervsskole. Det vil lade en gruppe af unge med indvandrerbaggrund i stikken, advarer eksperter.

Linda Kastrup

26. maj 2014

Hvert år begynder flere end 9.000 unge indvandrere og deres efterkommere på en erhvervsuddannelse, men med regeringens erhvervsskolereform vil mange af dem fremover blive afvist. Langt flere unge med indvandrerbaggrund vil nemlig falde for de nye karakterkrav, end tilfældet er for etnisk danske unge. Men man risikerer at lukke døren for en stor gruppe unge, der netop har brugt erhvervsskolerne til at få sig en uddannelse, mener forskningsleder Torben Pilegaard fra KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

»Selv om unge indvandreres boglige færdigheder er markant dårligere end unge med etnisk dansk baggrund, finder en del ud af, at de kan dygtiggøre sig gennem en mere værkstedsbaseret læring end den, de har fået tilbudt i folkeskolen. Men det kræver, at de kan komme ind på erhvervsskolerne,« siger Torben Pilegaard, der forsker i den sociale baggrunds betydning for, hvem der gennemfører en ungdomsuddannelse.

Hvis gruppen af unge med indvandrerbaggrund ikke længere får mulighed for at begynde på erhvervsskolerne, kan det få alvorlige følger, mener Muhsin Türkyilmaz, integrationsrådgiver og formand for Rådet for Etniske Minoriteter.

»Hvis ikke disse unge får en uddannelse, kommer vi til at stå med en masse unge uden uddannelse og job. Det vil koste mange penge for samfundet at have dem gående, uden at de laver noget som helst, men vi kan heller ikke være det bekendt over for dem,« siger Muhsin Türkyilmaz.

De fleste gennemfører

Når erhvervsskolereformen træder i kraft fra sommeren 2015, skal alle nye elever have bestået dansk og matematik i folkeskolen. Målet er at hæve det faglige niveau på erhvervsskolerne – hvilket mange har efterlyst. Men det er oftest unge med indvandrerbaggrund, der har svært ved at bestå dansk og matematik i folkeskolen.

En analyse fra Region Hovedstaden viser, at omkring hver femte indvandrer eller efterkommer i 2011 fik dumpekarakter i enten dansk eller matematik og dermed ikke ville have kunnet klare de nye adgangskrav til erhvervsskolerne. Til sammenligning gjaldt det samme kun for hver tiende elev på hele ungdomsårgangen i hovedstadsområdet.

Omvendt viser forskningen, at 51 pct. af de unge, der ikke består dansk og matematik, rent faktisk gennemfører en erhvervsuddannelse alligevel, siger forskningsprofessor Torben Tranæs, chef for Rockwoolfondens forskningsenhed.

»Det er som at slå plat og krone, om man gennemfører eller ej. For dem, der ligger lige under grænsen, vil man sige nej til en masse, som kunne have gennemført en uddannelse på en erhvervsskole. For dem, der ligger lige over grænsen, vil man lukke mange ind, som alligevel ikke gennemfører,« siger Torben Tranæs.

Han forudser, at reformen vil frasortere elever, der ville have kunnet klare sig på erhvervsskolerne. Det vil få som konsekvens, at relativt færre indvandrere bliver uddannet – medmindre man finder nogle udveje for dem, for eksempel via de ekstra kriterier, som skal supplere karakterkravet.

»Selvfølgelig skal man have et vist niveau for at gennemføre en erhvervsuddannelse, men vores forskning peger på, at bl.a. motivation er afgørende for, om man gennemfører. Hvis den er til stede, skal eleverne nok gennemføre, selv om de har lidt svært ved at læse,« siger Torben Tranæs.

Ladt tilbage

Bliver disse unge siet fra fremover, frygter eksperterne, at de vil komme til at indgå i den store gruppe af unge, som hverken får uddannelse eller job. I forvejen viser statistikken, at 44 pct. af de 25-årige indvandrere fra ikkevestlige lande står uden job eller uddannelse.

I Enhedslisten, som var det eneste parti i Folketinget, der ikke stemte for reformen af erhvervsskolerne, er man enig i, at man risikerer at tabe en sårbar gruppe unge på gulvet.

»Karakterkravet skaber skævvridning, og det er rigtig ærgerligt, at det særligt går ud over indvandrergruppen,« siger uddannelsesordfører Rosa Lund.

Tilhængerne af reformen peger omvendt på, at det er rigtigt og nødvendigt at indføre et karakterkrav. For kun på den måde kan man sikre, at de unge behersker de mest basale dansk- og matematikkundskaber, før de starter på en erhvervsskole.

»Vi taber rigtig mange efter 9. klasse i dag, fordi vi lader dem starte på en uddannelse, som vi godt ved, de får svært ved at klare, og så dropper de ud. Den cyklus skal stoppes,« siger Ane Halsboe-Jørgensen (S), der er medlem af Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.

Folkeskolen skal løse opgaven

I stedet skal en ny erhvervsskolerettet 10. klasse give en ekstra chance til de elever, der ikke bestod dansk og matematik i 9. klasse. Ifølge Ane Halsboe-Jørgensen vil den nye 10. klasse kunne tilbyde en anden pædagogik, et andet miljø og andre rammer, og det vil mange unge få gavn af, forudser hun.

Ane Halsboe-Jørgensen medgiver, at reformen kan medføre, at færre unge med indvandrerbaggrund kommer til at starte på en erhvervsuddannelse. Til gengæld tror hun, at flere i sidste ende vil få et svendebrev i hånden, fordi de vil være bedre fagligt rustede, når de starter.

Samme holdning har LO. Her understreger sekretær Ejner K. Holst, at erhvervsskolerne har brug for et fagligt løft. Han mener, at man nedvurderer erhvervsuddannelserne, når man ikke anerkender, at det er nødvendigt at skille fårene fra bukkene.

»Folkeskolen har muligheden for at give dem den karakter, som skal til, og her burde integrationen starte for de unge mennesker,« siger han.

Samme pointe har fra Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler. Han mener også, at folkeskolen skal kunne klæde de unge på til at klare en ungdomsuddannelse. Han peger på, at lærerne på erhvervsskolerne i dag bruger for mange kræfter på at lære eleverne basale kundskaber i stedet for at løfte dem fagligt og teknisk, så de kan få en praktikplads og senere et job.

Tror ikke på 10. klasse

Kritikerne tror derimod ikke ret meget på at sende skoletrætte unge tilbage i klasselokalet.

»Mange af de unge, der tidligere har valgt erhvervsuddannelser, er trætte af at gå i den form for skole, som de har mødt hele deres liv. De vil også fravælge en 10. klasse, selv om den bliver lavet om,« siger Torben Pilegaard fra KORA.

Han bakkes op af Muhsin Türkyilmaz, som konstaterer, at 10. klasse har været tilbudt i mange år, uden at unge med indvandrerbaggrund har taget imod det.

»Hvorfor skulle det ændre sig nu?« spørger han.

Både kritikere og tilhængere af reformen er dog enige om, at manglen på praktikpladser også i fremtiden vil underminere mange unges drøm om at komme i praktik og fuldende deres uddannelse.

Netop de alt for få praktikpladser er i dag den største årsag til frafaldet på erhvervsskolerne, og igen rammes unge med indvandrerbaggrund hårdest.

»Elever med anden etnisk bagrund skal faktisk være dygtigere end de danske, for de mangler et netværk, og det er et problem, fordi mange praktikpladser afsættes via netværk,« siger Lars Kunov.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels P Sønderskov

Selv om jeg mener det var en fejl at tage den nemme danskerløsning med et simpelt karakterkrav, er det jo ikke noget der udelukker nogen. Også indvandrernes efterkommere er i stand til at tage sig sammen og lære at læse, skrive og regne på det krævede meget lave niveau. (Når jeg generelt er imod karakterkrav, er det fordi jeg mener de har en uheldig negativ indflydelse på det pædagogiske arbejde i skolen).

Bjørn Pedersen

Hvis problemet blandt "indvandrere" (hvis de da mener faktiske indvandrere eller snarere unge med indvandrerbagrund) er for lave karakterer i dansk og matematik, er løsningen måske snarere at man ser på hvorfor karaktererne er lavere i dansk og matematik blandt denne gruppe. Og så gør noget ved det. Man kunne måske forestille sig at inkorpere matematik mere direkte ind i sløjd/teknik fagene på landets folkeskoler.

jens peter hansen

Bliver disse unge siet fra fremover, frygter eksperterne, at de vil komme til at indgå i den store gruppe af unge, som hverken får uddannelse eller job. I forvejen viser statistikken, at 44 pct. af de 25-årige indvandrere fra ikkevestlige lande står uden job eller uddannelse.
Øh hvad har den fri adgang så hjulpet ??

Markus Ulrik Bank Lentz

Hvis der var en ny undervisnings strategi/reform der stod for døren, skulle den vægte mere, at børn og unge skulle dannes til medborgere med fantasi end uddannede stressede og pressede individer, som stræber efter uddannelser med høje karakterkrav.

Jesper Oersted

Karakterkrav er nødvendige, også på erhvervsskolerne. Hvis der sidder en masse elever der ikke kan regne og er funktionelle analfabeter, så sænker man niveauet på erhvervsskolerne. Selv en håndværker skal også kunne bruge den del af kroppen der ligger ovenfor halsen! Hvis der er såmange indvandrere (eller efterkommere) der dumper i dansk og matematik i skolen, så burde man hellere gøre en indsats for at forbedre folkeskolen, så færre elever dumper. Og så forresten: Halvdelen af alle elever der falder fra ungdomsuddannelsen, gør det pga hashmisbrug. En fastere hånd er der også behov for på dét område.

ellen nielsen

Jeg synes, det er godt,
at der kommer noget fokus - også på erhvervs-skolerne,
og at der lige som på andre læreanstalter og uddannelsessteder
stilles nogle grundliggende krav som forudsætning for optagelse.

Respekten for dygtige og veluddannede håndværkere skal tilbage i DK.

At indvandrere eller efterkommere skulle "lukkes ude", køber jeg ikke.
Der skal måske tages nogle ekstra kurser i enkelte fag,
akkurat som mange etniske danskere også og er nødt til,
når de magler kundskaber eller evt. A-niveau i et eller flere fag
for at kunne gå videre med den uddannelse, som de ønsker.

Markus Ulrik Bank Lentz

Jesper Oersted
En fastere hånd, var den Yahaa prædikerede om. Der bliver allerede investeret milliarder i at gøre folkeskolen mere effektiv. Hvordan? Ved at digitalisere undervisningen. I stedet for en fast hånd, giver samfundet eleverne et hold kæft bolsje, som motivere til snyd, sidespring og i sidste ende ender med generationer og atter generationer med koncentrations besvær.

jens peter hansen

1: Frafaldsprocenter på henholdsvis de gymnasiale og de erhvervsfaglige uddannelser
Disse frafaldstaltal er fra 2006 07 08 09 10 11 12
Gymnasiale uddannelser 16 % 15 % 14 % 13 % 13 % 14 % 13 %
Erhvervsfaglige uddannelser 44 % 44 % 43 % 44 % 46 % 46 % 48 %

Hvis 51 % af dem der får under 2 i dansk og mat. så ser det ud til at karakteren er fuldstændig ligegyldig for frafaldet. Skulle man så ikke se lidt erhvervsskolerne i stedet for altid at placere aben et andet sted.
Der er så mange der falder fra efter grundforløbet og som aldrig kommer i gang med noget. Hvis erhvervsskolerne ikke er i stand til at få eleverne til at bide på krogen, hvad enten de nu har 2, 4 eller 10 i matematik, så hjælper et da ikke en pind at bebrejde folkeskolen deres arbejde.
I de sidste 35 år har 80% af en årgang fået en uddannelse. Sådan er det også i dag. Og man har forsøgt på den ene og den anden måde at hæve tallet og lige lidt hjælper det. Ak ja.