Læsetid: 4 min.

’Det er fantastisk, at vi nu bliver anerkendt’

Vivian Kunihira er en af de au pair-piger i Danmark, der kan se frem til flere lommepenge, betalt flybillet tur-retur og dansk bankkonto. Hun mener, at beskæftigelsesministerens nye udspil er et skridt mod reel anerkendelse, fordi det stiller flere krav til værtsfamilierne
Au pair-piger skal have flere rettigheder, og der skal stilles flere krav til de familier, der hyrer dem. Det mener beskæftigelsesministeren, der har samlet 14 forslag til ændringer af den eksisterende ordning. Billedet her er fra 2012, hvor Information mødte en gruppe au pair-piger ved Gentofte Sø.

Jakob Dall

31. maj 2014

Som de fleste andre danskere holdt Vivian Kunihira fri i torsdags på Kristi himmelfartsdag. Det fik hun tilladelse til af sin værtsfamilie, fordi hun spurgte om lov. Hos sin tidligere værtsfamilie, som hun endte med at flygte fra, nød hun ikke tilnærmelsesvis samme frihed.

Derfor er Vivian Kunihira begejstret for, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) nu er kommet med 14 forslag til ændringer af au pair-ordningen. For her gives der flere rettigheder til au pair-pigerne, og der stilles flere krav til værtsfamilierne.

»Jeg synes, det er fantastisk, at vi nu bliver anerkendt. Det får mig til at føle mig værdsat som au pair,« siger den 24-årige Vivian Kunihira fra Uganda.

Hun har læst forslagene, og med erfaring fra to vidt forskellige værtsfamilier forklarer hun, hvad det vil betyde for hende og hendes au pair-veninder, hvis den gældende ordning blev ændret.

For seks måneder siden blev Vivian Kunihira med hjælp fra fagforeningen FOA ansat hos en ny familie – en enlig mor og hendes søn i Birkerød. Her arbejder hun seks dage om ugen i de i alt maksimum 30 timer, det er tilladt. Hun får også de 3.250 kroner om måneden i såkaldte lommepenge, som er det fastsatte beløb.

Men da hun oprindeligt kom til Danmark for at arbejde som au pair hos en familie på Fyn, var forholdene noget anderledes. Her fik hun 500 kroner om måneden, arbejdede i syv måneder uden én eneste fridag og blev nægtet at oprette en dansk bankkonto. Nu kan det ende med at blive et krav, at lommepengene skal indbetales på en dansk konto, og selv om det måske kan lyde banalt med et krav om en bankkonto, så mener Vivian Kunihira, at det er ét af de vigtigste ændringsforslag, som ministeren er kommet med.

»Det er kun godt, hvis det bliver et krav, for nogle værtsfamilier er ikke ærlige over for deres au pairer. Vi har brug for at spare vores penge op, og det er nemmere, når de er spærret inde et sted i stedet for at have dem under puden.«

Brug for en opsparing

Ved siden af de daglige gøremål hos familien pendler Vivian Kunihira til og fra Lyngby tre dage om ugen for at lære dansk på en sprogskole.

»Sproget var én af de ting, jeg gerne ville lære her i Danmark,« siger hun. Dog ikke på dansk, men på flydende engelsk. For at kunne komme billigst muligt til danskundervisning eller ind til København for at møde sine venner, skal hun have et buskort.

»Og de fleste steder kræver de, at man har en konto, fordi det fungerer elektronisk,« siger hun og tilføjer lidt ydmygt med reference til sin første værtsfamilie: »Det ville også bare have været rart at have et kreditkort, så man kan leve nogenlunde normalt.«

Nu har Vivian Kunihira godt nok fået et kreditkort, men hun tænker meget over, hvad hun bruger sine penge til. Og så sparer hun meget op.

»Det er mit hovedformål. Jeg vil gerne spare penge sammen til nogle af de andre mål, jeg gerne vil opnå i livet.« Hun lægger 1.000 kroner til side hver måned, men hvis lommepengene bliver hævet til 4.000 kroner, som beskæftigelsesministeren har foreslået det, vil hun lægge 1.500 til side hver måned: »Selv om alle forslagene gør vilkårene bedre, og der også er en forøgelse af lommepengene, så synes jeg stadig ikke, det er meget. Her burde de i højere grad tænke på, hvor mange udgifter man rent faktisk har ved at bo i Danmark. Det er et meget dyrt land,« siger hun.

Enhedslisten og LO har da også foreslået, at lommepengebeløbet bliver hævet til 5.000 kroner.

Ulige magtforhold

Men hvorfor skal Vivian Kunihira og hendes au pair-kolleger sikres bankkonti, lommepenge og betalte flybilletter gennem au pair-ordningen? Hvorfor kan de ikke bare forhandle sig frem til en rimelig aftale med værtsfamilien?

»Det er ikke alle værtsfamilier, der mener, vi har noget at skulle have sagt. Vi skal bare tjene dem og deres familie, og så det kan være meget svært at kræve en masse af dem, som de ikke har pligt til at give,« siger au pairen, som ikke vidste, hvad hun skulle gøre, da hendes første familie snød hende.

»Mange, der kommer til Danmark som au pair, kommer fra dårligt stillede hjem, og derfor har de ikke været vant til meget, og derfor sætter de heller ikke bare foden i jorden, når de synes, at noget er uretfærdigt,« siger Vivian Kunihira.

Hun er nu medlem af FOA og kender efterhånden mange au pairer, som ifølge hende vil få gavn af flere rettigheder til au pairerne og flere krav til værtsfamilierne.

Vivian Kunihira tager hjem til Kampala i Uganda til marts for at tage en kandidatgrad i virksomhedsadministration, så hun kommer sandsynligvis ikke til at mærke til den eventuelle lysere fremtid for au pair-pigerne i Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er ufantastisk, at man genindfører tyendeloven ved at gøre en ordning til noget helt andet, end den var tænkt til.
Ingen kan have noget imod, at man godt vil tage et job i et andet land for at hjælpe sin familie - mod at opfylde de regler, som gælder al anden indvandret arbejdskraft! Alle kan have noget imod, at man under falske forudsætninger genskaber et system med herskab og tjenestefolk, som vi lykkeligt forlod i løbet af 60erne - ovenikøbet genskaber det i en discountudgave, hvor man ikke vil betale den fulde pris for sine luksusvaner.

Rasmus Kongshøj, Michael Reves, Sascha Olinsson og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

Det er en syg kultur der hersker i eliten. Man udnytter naturligvis andre, fordi man er ressource stærk. Ikke fordi man selv er svag, og falder for de lette fristelser. Nej, der er talte om de udvalgte, må man forstå. Guds eget barn?

Bjarne Andersen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"der kan se frem til flere lommepenge, betalt flybillet tur-retur og dansk bankkonto."

Hvis der er nogen der vil ansætte hende.

Nils Bøjden

"her har du en dårlig sag, da det er import, og ikke kan eksporteres"

Hvad mener du? Som med alle varer (arbejdskraft, leverpostej, huse, energi osv) ændrer efterspørgslen nogen gang i forhold til prisen. Hvis du øger prisen er det ikke sikkert at der er nogen der vil købe varen.

Jesper Wendt

Det er lidt paradoksalt, at de huslige pligter, der var mandens akilleshæl i en menneskealder, nu pludselig kan udliciteres til filippinerne i metermål. Det er en ny kategori indenfor hykleri.

Jeg mener, at de vil være nød til at udnytte tilbuddet, eller passe deres eget. Det ville da være fantastisk, hvis de gad tage sig af deres egne unger, men jeg tvivler.