Nyhed
Læsetid: 5 min.

Fejl i en tredjedel af sager om barnets tarv

Op til dagens samråd i Folketinget konstaterer direktør Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder, at Justitsministeriet fra 2010 og frem til i dag undlod vejledning om barnets tarv i seks ud af 20 sager om afslag på forlængelse af humanitært ophold
Hele sit liv har syvårige Tanveer boet i asylcentret i Kongelunden sammen med sin 15-årige søster Loveleen og sin mor, der flygtede fra Indien i 2006. Som Information tidligere har skrevet, synes hensynet til børnenes tarv efter FN’s Børnekonvention ikke at have spillet nogen rolle i den række af afslag, som familien har fået.

Tor Birk Trads

Indland
20. maj 2014

Lige før Bededagsferien offentliggjorde Justitsministeriet den bebudede undersøgelse af sager om humanitært ophold, hvor der bl.a. her i Information har været rejst tvivl om, hvorvidt hensynet til barnets tilknytning til Danmark har været inddraget i sagsbehandlingen.

Ifølge ministeriets pressemeddelelse torsdag aften har embedsmændene efter gennemgang af 585 sager fundet vejledningsfejl i syv sager.

»I de sager med fejl er det ministeriets opfattelse, at der ikke er blevet sendt nogen uretmæssigt ud af Danmark. Så selv om fejlene er beklagelige, er konsekvenserne overskuelige,« blev en »glad« Karen Hækkerup citeret for.

Direktør Jonas Christoffersen fra Institut For Menneskerettigheder tegner et anderledes billede af Justitsministeriets undersøgelse, som i eftermiddag skal drøftes på et samråd i Folketinget med justitsministeren.

Ifølge Jonas Christoffersen fremgår det af undersøgelsen, at ministeriet siden august 2010 har givet afslag på forlængelse af humanitært ophold i 20 sager omfattende mindreårige børn. Og selv om der indgår 565 sager yderligere i ministeriets undersøgelse, er det de såkaldte forlængelsessager – i alt 20, viser det sig – som instituttet har peget på som problematiske.

»Der er ikke sket tilstrækkelig vejledning til børnefamilierne i seks af forlængelsessagerne, som er de sager, vi har været optaget at få undersøgt,« siger Jonas Christoffersen, der kalder fejlene »graverende, netop fordi man ikke har vejledt.« Han kalder det »et lykketræf«, at ingen af de seks børnefamilier er blevet udsendt efter at have fået et afslag, og i hvert fald er det ikke noget, som myndighederne kan tage ’æren’ for.

»Det er ikke Justitsministeriets fortjeneste. Det er familierne selv, der har søgt om genoptagelse af deres humanitære opholdssager, og så er de ikke blevet udsendt,« siger han.

Sagens baggrund

Sagen går tilbage til november sidste år, hvor Europarådets menneskeretskommissær aflagde officielt besøg i Danmark. Lige før kommissærens besøg ændrede Justitsministeriet i al hemmelighed praksis i forlængelsessager, således at ministeriet fremover automatisk sender alle sager med børnefamilier, der har fået afslag på forlængelse af humanitært ophold, til Udlændingestyrelsen. Styrelsen skal så vurdere, om hensynet til barnets tarv og tilknytningen til Danmark gør, at familien alligevel kan få ophold i Danmark. Selv har ministeriet kun inddraget hensynet til barnets tarv, hvis barnet selv har en alvorlig sygdom, og derudover har ministeriet vejledt om muligheden for at sende sagen til Udlændingestyrelsen.

Tilsvarende ændrede ministeriet også praksis i sager om førstegangsafslag eller afslag på genoptagelse af sager om humanitært ophold, altså familier, der ikke har fået humanitært ophold. I disse sager vil ministeriet fremover »efter en konkret vurdering« vejlede om muligheden for at lade Udlændingestyrelsen se på sagen ud fra barnets tarv. Ifølge undersøgelsen har ministeriet endda siden strammet endnu mere op i disse sager, så førstegangsafslag til børnefamilier nu automatisk sendes til styrelsen, når det er relevant.

Ifølge de nyeste tal har Udlændingestyrelsen siden praksisændringen i november givet ophold til seks børnefamilier, mens to børnefamilier har fået afslag.

I marts meddelte Karen Hækkerup på baggrund af en DR2-dokumentar, der satte spørgsmålstegn ved, om vurderingen af barnets tilknytning til Danmark reelt var sikret af myndighederne, at hun nu ville have sagerne grundigt gennemgået. Og med ministeriets færdige gennemgang på 29 sider lige før samrådet i dag mener justitsministeren så, at »selv om det er beklageligt, at ansøgere ikke er blevet vejledt korrekt, så er jeg glad for, at sagsgennemgangen ikke viser større fejl«.

Er der afslag med barnets tarv?

Jonas Christoffersen mener ikke, at ministeriet med sin undersøgelse bare ’frikender sig selv’:

»Det afhænger jo af, hvad ministeriet har været anklaget for. Hvis problemet har været, om nogen er udsendt i strid med FN’s Børnekonvention, så er det ikke sket ifølge ministeriet. Men hvis anklagen er, om der var begået fejl med vejledningerne, så er det nu dokumenteret, at det var der. I første omgang ville ministeriet også kun undersøge afslag fra 2013, men de endte med at måtte undersøge en række sager helt tilbage til 2010, sådan som vi foreslog,« siger Jonas Christoffersen.

»Det har været uklart, hvilke regler der er fulgt. Det er først nu, man får en samlet redegørelse om hensynet til barnets tarv. Der har ikke tidligere ligget et så grundigt notat fra Justitsministeriet om hensynet til barnets tarv.«

– I undersøgelsen sætter ministeriet kort fortalt lighedstegn mellem at vejlede og hensynet til barnets tarv. Er det korrekt?

»Det er et tvivlsomt juridisk spørgsmål efter vores opfattelse. Spørgsmålet er dybest set, hvordan afslagene til børnefamilierne kommer fra ministeriet til styrelsen. Der hælder vi til, at det kan godt være, at det ikke er en pligt direkte efter forvaltningsloven, men vi mener, at det er bedst stemmende med Børnekonventionen at oversende sagerne direkte, sådan som man nu gør efter praksisændringen.«

I undersøgelsen forholder ministeriet sig ikke til den kritik, som en række jurister har rejst her i Information, nemlig at det skal fremgå af en afgørelse, om hensynet til barnets tarv har været inddraget i overvejelserne eller ej.

»Hvis man har en mistanke om, at ministeriet ikke har inddraget Børnekonventionen, så er det rigtig svært at dokumentere, at det har man faktisk, når det ikke er begrundet i afgørelserne,« som Jonas Christoffersen udtrykker det.

»Man kan godt begrunde en afgørelse og henvise til lovens almindelige krav og overholde Børnekonventionen, selv om man ikke direkte nævner, at man har brugt den. Det normale er jo, at vi formoder, at danske regler og love er i overensstemmelse med konventionerne,« tilføjer Jonas Christoffersen.

– Information har på avisens forside efterlyst afslag, hvor det fremgik, at hensynet til barnets tarv var inddraget?

»Det ser ud til, at det er svært at finde en sådan afgørelse, selv om jeg naturligvis ikke har set alle afgørelser.«

Jonas Christoffersen mener ikke, at ministeriets undersøgelse går galt i byen ved at fokusere på den manglende vejledning og ikke specifikt på, om tilknytningen til Danmark er blevet inddraget i afslagene.

»Vejledningspørgsmålet er knyttet til, om det er relevant eller ej at vejlede. Så hvis der en sag, som ikke kan føre til en opholdstilladelse på grundlag af barnets tarv, så skal der naturligvis heller ikke vejledes.«

Undersøgelsen forholder sig ikke konkret til, hvor længe børn skal have opholdt sig i Danmark, hvis deres forældre ikke har opholdstilladelse, før det får betydning for sagens afgørelse.

»Det vanskelige er, hvor går grænsen i de sager, hvor familien ikke har lovligt opholdsgrundlag. Retsgrundlaget er meget spinkelt, og vi har ikke noget grundlag for at kritisere det. Den grænse skal sættes af domstolene, men endnu har der ikke været indbragt en sag for retten om dette spørgsmål,« siger Jonas Christoffersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Hvis problemet har været, om nogen er udsendt i strid med FN’s Børnekonvention, så er det ikke sket ifølge ministeriet. "

Det tillader jeg mig så at tvivle på at ministeriet har ret i!
Glemmer aldrig da en familie med 4 små børn og med en alvorligt psykisk syg far, blev tvangsudsendt d. 11.12.2011 til Kabul og familien efterfølgende måtte søge hjælp i en moske da de intet sted havde at være og var tvunget til at bo på gaden.
Bare for at nævne én af de sager hvor foreningen Asylret forgæves har forsøgt at forhindre en tvangsudvisning!

ps: nu figurer denne artikel stadig ikke under Ulrik Dahlins navn som seneste artikel, men jeg har delt vidt og bredt, så har gjort mit til at den danske befolkning bliver oplyst ;)