Læsetid 4 min.

Forsker: Miljøstyrelsen overtager lobbyargument mod nanoregister

Miljøstyrelsen har i en rapport konkluderet, at regeringens nye register over produkter med nanopartikler vil koste virksomheder tusindvis af timer i administration. Men det er ifølge en forsker fra DTU et overdrevet estimat, der stammer fra de samme virksomheder, som har lobbyet mod nanoregistret
Nanosølv er et antibakterielt middel og kan eksempelvis findes i strømper og bukser. Producenter er i dag ikke forpligtede til at mærke produkter, der indeholder nanosølv. Risikoen for mennesker er svær at teste. Og der kan gå 10 eller 20 år, før vi ser effekterne, Arkiv

Nanosølv er et antibakterielt middel og kan eksempelvis findes i strømper og bukser. Producenter er i dag ikke forpligtede til at mærke produkter, der indeholder nanosølv. Risikoen for mennesker er svær at teste. Og der kan gå 10 eller 20 år, før vi ser effekterne, Arkiv

Christian Lindgren
5. maj 2014

En påstand om, at danske virksomheder vil blive pålagt massive administrative byrder, har været med til at udvande kravene i et planlagt register over nanoprodukter på det danske marked. Vurderingen af de administrative byrder fremgår af en rapport fra Miljøstyrelsen, men en ekspert på området sætter nu spørgsmålstegn ved tallenes omfang.

SRSF-regeringen indgik sidste år en aftale med Enhedslisten om et register, hvori danske producenter og forhandlere skal registrere produkter med det omstridte nanosølv, der er et bakterienedbrydende middel, samt påvirkningen af forbrugere og miljø. Fordi registret ifølge Miljøstyrelsens rapport er en bekostelig affære for virksomhederne, er der imidlertid i den endelige politiske aftale om et nanoregister lempet på kravene til virksomhederne.

»Ifølge virksomhedernes egen vurdering vil indberetningspligten betyde, at innovationsevnen forringes, idet virksomhederne vil reducere anvendelsen af nanomaterialer for dermed at minimere indberetning til databasen. Derudover vil den øgede økonomiske omkostning, som en indberetning medfører, overføres på produkterne, hvormed konkurrenceevnen reduceres,« står der i rapporten. Den er udarbejdet for Miljøstyrelsen af Teknologisk Institut, en selvejende institution, der har til formål at formidle viden til gavn for dansk erhvervsliv.

Ifølge rapporten vil registret for eksempel medføre administrative byrder for 200 virksomheder i tekstilbranchen på i alt 4.600 timer det første år, og op til 2.500 timer årligt derefter. Og 79 malingproducenter skal tilsammen bruge over 3.800 timer på registret det første år og op til 1.000 timer årligt derefter.

Estimaterne er dog overdrevne, vurderer lektor Steffen Foss Hansen fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som til daglig forsker i nanopartikler, herunder netop dataregistrering. Han peger på, at rapporten er baseret på en rundspørge blandt virksomheder og brancheorganisationer. Dermed er estimaterne overladt til de samme aktører, der har lobbyet mod det nye nanoregister.

»Man beder ukritisk virksomhederne om estimater på, hvad det vil koste at registrere nanoprodukter. De sidder selvfølgelig med noget praktisk information om forretningen, men de er ikke uvildige i sagen. De har en interesse i at få pumpet tallet så højt op som muligt, fordi de godt er klar over, at administrative byrder på industrien i disse tider bliver betragtet som meget problematiske,« siger Steffen Foss Hansen.

Han mener også, at Miljøstyrelsen har bidraget til at forøge de estimerede konsekvenser ved at undersøge en unødigt lang række parametre, som virksomhederne skal registrere. For eksempel formaliaoplysninger om firmaerne.

»Jeg fik et chok, da jeg læste, at man har spurgt til 39 parametre. Når vi på DTU undersøger nanomaterialer, plejer vi at operere med syv eller otte parametre, som er afgørende. Og det fremgår, når man læser bilagene, at omkring 30 af de 39 parametre ikke har noget at gøre med nano. Det er parametre som virksomhedens navn og registreringsnummer. Det er ikke sagligt at konkludere, at virksomhederne skal levere så meget information, når utrolig mange af informationerne ikke har noget at gøre med databasens formål. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan man kan komme op på disse tidsestimater,« siger Steffen Foss Hansen.

Anvendt politisk

Rapportens tidsestimater har spillet en rolle i den aftale om et nanoregister, som SRSF-regeringen efterfølgende har indgået med Enhedslisten. Det fremgår af en e-mail fra daværende miljøminister Ida Auken til Enhedslistens Per Clausen fra november 2012, som Information har fået indsigt i.

»Udkastet bekræfter branchens bekymring, som jo er kommet til udtryk i høringssvarene til lov- forslaget og behandlet i høringsnotatet. Sammenlagt skønnes en indberetningspligt at kræve over 15.000 timer i alt til implementering og over 5.000 timer i alt per år til indberetninger. Primært små og mellemstore virksomheder bliver ramt. Det svarer til tre ugers arbejde for dem om året. (…) Jeg går ud fra, at du er enig i, at vi er nødt til at tage de byrdetal alvorligt«, skriver Ida Auken og fortsætter: »De administrative byrder må forventes at kunne blive mindre, hvis antallet af indberetningspligtige data begrænses, eller visse produkter eller virksomheder ikke omfattes af indberetningspligten«.

Dansk Industri har også anvendt rapporten i lobbyindsatsen for at begrænse nanoregistrets række-vidde.

»Det anføres i bemærkningerne til lovforslaget, at indberetningspligten vil blive indrettet, så den bliver så lidt byrdefuld som muligt, samtidig med at registrets formål opfyldes. Teknologisk Institut har gennemført et projekt, som viser, at mange mindre virksomheder vil blive omfattet af indberetningspligten, og at det vil kræve et betydeligt time- og medarbejderforbrug samt ressourcer både til implementering og senere drift af systemet,« skriver Dansk Industri i et notat til Enhedslisten fra januar 2013.

Enhedslisten har argumenteret for, at Miljøministeriets foreslåede modificeringer på baggrund af rapporten »grundlæggende udvander databasens formål«.

»Man bør med rette anlægge en smule skepsis over for undersøgelser, som baserer hypotetiske overslag over, hvad et nyt reguleringsmæssigt tiltag kan risikere at koste virk- somhederne, på interview af selvsamme virksomheder og brancheforeninger,« skriver Maria Reumert Gjerding, politisk rådgiver i Enhedslisten, i en e-mail til Ida Auken fra marts 2013.

Miljøstyrelsen: Helt normalt

Resultatet af forhandlingerne er, at registreringen af en række oplysninger om produkternes nanoindhold i den endelige aftale er ændret til at være valgfri for virksomhederne. For eksempel produkternes nanoindhold per gram, nanoindhold i procent samt partikelstørrelser.

Hos Miljøstyrelsen afviser kontorchef Henrik Søren Larsen kri- tikken fra DTU’s Steffen Foss Hansen.

»Teknologisk Institut (som har foretaget undersøgelsen for Miljøstyrelsen, red.) har inddraget virksomheder, som kan blive berørt af pligten til at anmelde nanoprodukter, hvilket er en helt normal fremgangsmåde ved konsekvensanalyser. Det er vanskeligt at forestille sig, hvordan man skal kunne vurdere konsekvenserne af en anmeldepligt uden at spørge dem, der importerer eksempelvis sportsudstyr eller tekstiler om, hvordan de kan skaffe oplysninger om, hvorvidt deres produkter indeholder nanomaterialer,« siger Henrik Søren Larsen.

Bekendtgørelsen afventer i øjeblikket godkendelse i EU og forventes at træde i kraft i foråret 2014, med indberetningspligt fra sommeren 2015.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu