Interview
Læsetid: 2 min.

Friheden til at benytte andres teknologi bliver mindre

Grundlæggende er det en god idé at have et fælleseuropæisk patent, men i praksis lægger den konkrete aftale måske nogle unødvendige begrænsninger for, hvornår man kan lade sig inspirere af andre, siger juraprofessor Thomas Riis ved Københavns Universitet
Indland
10. maj 2014

Thomas Riis

Juraprofessor ved Center for Informations- og Innovationsret på Københavns Universitet

– Hvorfor er du tilhænger af Patentdomstolen som idé?

»Hvis der er ens vilkår inden for EU, vil det alt andet lige gavne handlen på tværs af grænserne. Så ud fra en helt almindelig frihandelstankegang, kan det være fornuftigt at have ensartede regler. Meningen med at få harmoniseret en række af erhvervslivets grundregler er, at man ikke skal bekymre sig om, hvorvidt der gælder særregler.«

»Med det nuværende patentsystem er det meget omstændigt at få et fælles patent, fordi man skal have et patent i hvert enkelt land. Man kan ganske vist søge et patent gennem den europæiske patentmyndighed, som kan udstede patentet på vegne af de europæiske medlemsstater, men så skal selve patentbeskyttelsen videreføres i de enkelte lande, og det er omkostningsfyldt for dem, der søger patenter.«

– Hvad er det i aftalen der gør, at du er skeptisk?

»Det ligger i formålet med aftalen om EU-patentet, at det skal være let at få patent i alle EU-medlemslande, og det kan være ganske udmærket. Men hele ideen er etableret på baggrund af en præmis om, at jo stærkere patentbeskyttelse, desto bedre. I begejstringen glemmer man, at i og med man indrømmer en patentbeskyttelse mod konkurrence, forhindrer man andre i at foretage sig noget – det vil sige at bruge den teknologi, der er beskyttet.«

»Patentbeskyttelse er nyttigt til et vist niveau, fordi det er nødvendigt at skabe økonomiske incitamenter for, at der kan blive skabt nye opfindelser, men der bør ikke være mere patentbeskyttelse end nødvendigt.«

»Når vi ser på patenteringsaktiviteten i dag, så søger patenthaverne i gennemsnit kun beskyttelse i fire ud af de 30 lande, der er med i det europæiske patentsamarbejde. Det gør de ud fra nogle betragtninger om, at de formentligt ikke har brug for særlig meget mere beskyttelse. Med patent med enhedskarakter, som vi nu skal stemme om, får man automatisk beskyttelse i alle lande. Derfor får vi en række patentrettigheder, som der måske ikke er brug for, og det lægger nogle begrænsninger.«

– Hvilke begrænsninger?

»Det betyder, at der kommer en masse flere patentrettigheder i Danmark. I dag er det kun omkring fem-10 pct. af de europæiske patenter, der har virkning i Danmark. Men hvis nu alle europæiske patentansøgninger bliver kanaliseret til europæiske patenter med enhedskarakter, vil det være 100 pct. I en verden uden patentret, kan man tillade sig hvad som helst med teknologi. Man kan lade sig inspirere af andre, og man kan kopiere andres teknologiske fremskridt, og det har ligesom altid være udgangspunktet, at man kan nyde godt af det, som alle andre har frembragt. Det område, der ikke er tilgængeligt, vil blive mangedoblet herefter, hvis alle europæiske patenter, bliver patenter med enhedskarakter. Friheden til at benytte den teknologi, der er til rådighed bliver mindre.«

Serie

patentdomstolen ja eller nej?

Seneste artikler

  • Softwarepatenter vil stoppe it-udviklingen

    19. maj 2014
    Et ja til en europæisk patentdomstol vil spænde ben for udviklingen af software, ligesom som det er sket i USA, mener Fagforbundet af it-profesionelle (PROSA)
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her