Da John R. Hibbings far var dreng fik han slag med en lineal, hver gang han skrev med venstre hånd. Sådan var pædagogikken dengang i mellemkrigstidens amerikanske skolesystem. Lærerne mente, at de kunne banke den dårlige vane ud af deres elever – og de fik ret. Efter tilpas mange svidende klask over fingrene, lærte han at ignorere sin naturlige tilskyndelse til at bruge sin venstre hånd og tvang i stedet sig selv til at skrive med den højre.
I dag forklarer hans søn, John R. Hibbing – professor i statskundskab og medforfatter til bogen Predisposed: Liberals, Conservatives, and the Biology of Political Difference – at det forholder sig på nogenlunde samme måde med vores politiske holdninger. I vid udstrækning er vi biologisk disponerede til enten at være venstre- eller højreorienterede, og der skal adskillige kulturelle rap over nallerne til, før vi fraviger vores ideologiske tilbøjeligheder.
»Vores politiske holdninger er ikke noget, vi bare sådan ændrer på. Langt hen ad vejen er de bygget ind i selve vores biologiske system,« siger John R. Hibbing, der betragtes som en af verdens førende forskere indenfor sit felt.
Videnskabelig vending
I årtier har den herskende videnskabelige konsensus beskrevet vores politiske indstillinger som et resultat af socioøkonomiske omstændigheder og klassemæssige tilhørsforhold.
Biologiske og genetiske forklaringer er blevet trængt i baggrunden og betragtet som et videnskabeligt faux pas. Men de senere år har et voksende antal forskningsresultater banet vejen for en videnskabelig vending, som gør det stadig mindre kontroversielt at nævne politik og genetik i samme sætning. I sin bog forsøger John R. Hibbing sammen med professorkollegerne Kevin B. Smith og John R. Alford at opsummere de nyeste, mest omfattende og overbevisende forskningsresultater i krydsfeltet mellem biologi og statskundskab. De gør det med videnskabelige beviser og argumenter. Men de begynder ikke med at give svaret. Deres argumentation kræver en omvej, som også vi tålmodigt må tage. Vi begynder med en joke.
Forskellige mennesker
Allerede den amerikanske filmkomiker Groucho Marx bemærkede, at der er en grundlæggende forskel på dem, der stemmer rødt og dem, der stemmer blåt: »Alle mennesker er født ens – undtagen republikanere og demokrater,« sagde han.
For Hibbing rummer vittigheden en større sandhed. Venstre- og højreorienterede har nemlig ikke bare forskellige politiske holdninger, de er også forskellige mennesker i den forstand, at de erfarer og oplever verden på to grundlæggende forskellige måder. Som dokumentation fremlægger Hibbing en række psykologiske undersøgelser, der alle viser, at venstreorienterede konsekvent scorer højere på parametre som ’åbenhed’, ’nysgerrighed’, ’at prøve nye ting’ og ’at møde nye mennesker’ – mens højreorienterede til gengæld scorer højst på parametre som ’ansvarlighed’, ’ordenssans’, ’struktur’ og ’stabilitet’. Han understreger sin pointe med en gennemgang af et simpelt læringsspil på nettet, der hedder BeanFest.
I dette spil præsenteres hver deltager for en række tegneserie-bønner i forskellige former og størrelser og med varierende kendetegn. Nogle bønner giver pluspoint, mens andre giver minuspoint. Hvilke lærer spilleren først, når han prøver sig frem. Spillet vindes af den, som til slut har indsamlet flest point.
Det interessante er, at venstreorienterede og højreorienterede har vidt forskellige strategier, når de spiller: Venstreorienterede prøver generelt mange forskellige bønnetyper og oplever derfor både store gevinster og store tab, mens højreorienterede generelt spiller mere forsigtigt og på godt og ondt oplever færre store udsving.
»Undersøgelsen bekræfter, at venstreorienterede er langt mere villige til at tage en risiko og se på ny information – også selv om den information kan vise sig at være skadelig for dem. Mens de konservative udvælger sig nogle få informationer, som de kan stole på – og så holder de sig ellers til dem,« siger Hibbing på telefon fra sit kontor på University of Nebraska-Lincoln.
Bange for billeder
I et andet forsøg benytter Hibbing sig af eye track movement – en teknik, som oprindeligt blev udviklet af webdesignere til at kortlægge, hvor folk fikserer deres øjne, når de besøger forskellige hjemmesider.
Hibbing bruger den samme teknik til at undersøge, hvad venstreorienterede og højreorienterede kigger på, når de udsættes for en collage med lige dele behagelige og ubehagelige billeder – det vil sige alt lige fra motiver af søde kæledyr og grinende mennesker til brændende huse og rovdyr med blottede tænder.
Resultatet viser, at højreorienterede er signifikant hurtigere til at fokusere på det ubehagelige og kigger på det i længere tid. Og også fysisk reagerer de stærkere på trusselsbilleder.
»Sved er en indikator på, at vores centralnervesystem reagerer. Og vores undersøgelser viser, at når højreorienterede konfronteres med ulækre og truende billeder, så forbereder deres krop sig på action på en helt anden måde end venstreorienterede gør – de sveder simpelthen mere,« siger Hibbing, som mener, at studierne kan være med til at forklare, hvorfor højreorienterede generelt er mere åbne over for lovforslag, der har til formål at dæmme op over for potentielle samfundstrusler.
»Det er rimeligt at antage, at de mennesker, som reagerer stærkt på truende og ulækre stimuli også har et stærkere ønske om at blive beskyttet imod dem. Det kan blandt andet forklare, hvorfor højreorienterede generelt er mere tilbøjelige til at mene, at der skal bruges flere penge på forsvaret, eller at der skal slås hårdere ned på kriminalitet.«
Evolutionens vindere?
Koger man det hele ned, er Hibbings pointe denne: Højreorienterede og venstreorienterede har forskellige politiske holdninger, fordi de ser, oplever og erfarer forskellige virkeligheder. I en vis forstand lever de i to forskellige verdener: En farlig og en mindre farlig. Det er ikke det samme som at sige, at højreorienterede er mere bange af sig, eller at venstreorienterede er mere modige. Pointen er, at deres fokus er forskelligt.
»I USA hører man ofte republikanere sige: ’Liberals just don’t get it!’ I betydningen: De forstår ikke, at vi lever i en farlig verden, og at vi bliver nødt til at beskytte os selv og vores familier. Og i en vis forstand har de ret: Venstreorienterede forstår det ikke. For de oplever en meget anden verden. De ser ikke de samme farer, og reagerer ikke på samme måde på de trusler, de ser. Og måske er det en af grundene til, at venstreorienterede og højreorienterede har så svært ved at komme overens med hinanden.«
– Kan man sige, at det ene politiske synspunkt er mere ’udviklet’ i evolutionær forstand?
»Jeg synes ikke, det giver mening at tale om det på den måde. I forhistorisk tid var mange mennesker formentlig konservative, forstået på den måde, at de reagerede stærkt på trusler og var meget opmærksomme på dem, fordi verden dengang var et meget farligt sted. Dengang var det at være konservativ formentlig normen, fordi det var farligt at være åben og interesseret i det nye. Men i dag er verden i relative termer et meget mere fredeligt sted, ikke mindst i det udviklede Vesten, og det har gjort det at være åben og nysgerrig til en mindre farlig strategi.«
– Er det ikke det samme som at sige, at den venstreorienterede tilgang er ’længst fremme’?
»Nej, for jeg siger ikke, at det at være venstreorienteret er en bedre måde at leve på i dag. Jeg siger bare, at det at være konservativ ikke længere er den eneste måde at leve på.«
Op mod 60 procent er arv
Det afgørende spørgsmål er naturligvis: Hvorfor? Hvorfor ser vi denne forskel på højreorienterede og venstreorienterede? Skyldes det alene vores samfundsmæssige opdragelse, eller ligger det i vores gener? Er forskellen betinget af arv eller miljø?
Et af de mere overbevisende argumenter for at svaret skal findes i generne bærer ifølge Hibbing et dansk islæt. Robert Klemmensen og Asbjørn Sonne Nørgaard, begge professorer i statskundskab fra Syddansk Universitet, har sammen med udenlandske kolleger forestået et gigantisk studie af 12.000 tvillingepar (fra både USA, Australien, Sverige, Ungarn og Danmark) for at kortlægge, hvor stor indflydelse gener har på vores politiske handlinger: Hvem vi stemmer på, hvor engagerede vi er i politik og hvilken ideologi vi sympatiserer med.
Undersøgelsen, der blev offentliggjort i tidsskriftet Behavior Genetics sidste år, viser, at enæggede tvillinger, der har 100 procent identiske gener, svarer langt mere ens på spørgsmål om for eksempel omfordeling, politisk deltagelse, frihed og lighed, end tveæggede tvillinger med færre ens gener gør.«
Dermed mener forskerne at have fundet det »endegyldige bevis for, at arvelighed spiller en rolle i dannelsen af politisk ideologi,« som de skriver i rapporten. Mere præcist estimerer de, at mellem 30-60 procent af variationen i individers ideologiske orientering skyldes forskelle i genetiske dispositioner. Eller sagt i lægmandstermer: Arvelighed styrer mindst halvdelen af alle vores politiske valg.
»Genetikken bestemmer ikke, hvor mennesker sætter deres kryds på valgdagen. Men den kan være med til at bestemme, om de kigger til venstre eller til højre. Både arv og miljø bidrager til udviklingen af menneskers individualitet – og nu har vi bevis for, at det altså også gælder for vores grundlæggende politiske holdninger,« forklarer medforfatter på rapporten Asbjørn Sonne Nørgaard.
Han kalder undersøgelsens fund for »beroligende«.
»Rent normativt, kan man jo sige, at det er godt, at vi både er et produkt af arv og miljø. Hvis nu genetikken var altafgørende, ville det være skræmmende. Men det ville også være skræmmende, hvis miljøet var altafgørende, og der slet ikke var forskel på, hvordan mennesker reagerer på sociale påvirkninger, eksempelvis på dårlige sociale vilkår,« siger professoren.
Disponeret, ikke destineret
For Hibbing er det ikke så afgørende, hvor mange procent genernes betydning tegner sig for.
Det vigtigste er »at få cementeret, at det ikke er nul,« som han siger. For godt 10 år siden var han den første forsker til at lave et lignende studie af enæggede og tveæggede tvillinger – og den nye forskning bekræfter ham blot i, hvad han hele tiden har sagt.
»Når vi siger, at gener betyder noget, mener vi ikke, at de er determinerende, men at de spiller en vigtig rolle, og at de i alt for mange år har været holdt helt ude af ligningen,« siger han.
Ifølge Hibbing skyldes den udprægede modvilje mod genetisk politologi i vid udstrækning karikaturer, stråmandsargumenter og almindelige misforståelser. Kritikere fremhæver ofte det absurde i, at politiske holdninger skulle ligge fuldstændig fast fra fødslen, og at vores ideologiske præferencer skulle være styret af et enkelt gen, som bestemmer, om vi bliver venstre- eller højreorienterede. Men en så streng form for determinisme er heller ikke, hvad Hibbing og hans kolleger hævder. De har netop ikke betitlet deres bog ’Prædestineret’, men valgt det mere moderate begreb ’Prædisponeret’.
For Hibbing er det afgørende at slå fast, at vores politiske forskelligheder ikke alene skyldes, at vi er vokset op i forskellige sociale sammenhænge og tilhører forskellige økonomiske klasser, men at vi også er udstyret med forskellige psykologiske, fysiologiske og genetiske egenskaber, der er medvirkende til at forme os som mennesker og dermed i sidste ende som politiske væsener. Han mener, at samfundsvidenskaben i sin iver efter at forklare verden som en social konstruktion, helt har glemt det åbenlyse; nemlig at vi altid allerede er biologiske væsener med individuelle forudsætninger, og at et fordomsfrit forskningsmiljø nødvendigvis må tage dette forhold med i betragtning.
»Gener definerer os ikke, men de påvirker os, og det er på tide, at vi erkender det,« siger han.
Et håb om større forståelse
Så småt er hans forskning da også ved at blive accepteret i bredere kredse af akademia, oplever han.
»Jeg tror, der er en generationsbetinget forandring på vej. Når jeg bliver inviteret til at holde foredrag på andre fakulteter, er det som regel de yngre forskere, som kommer op til mig for at snakke videre bagefter, mens de ældre, som måske er mere skolede i de traditionelle tilgange, er mindre entusiastiske. Jeg ved ikke, om det er sandt, eller om det bare er håbefuld tænkning fra min side, men jeg er begyndt at fæste lid til Mick Jaggers berømte linje: ’Time is on our side’«.
At tiden tilsyneladende arbejder for den genetiske politologi viser sig ikke alene i det stigende antal videnskabelige peer review-artikler, som de senere år har fundet vej til internationalt anerkendte tidsskrifter som American Political Science Review, Behavior Genetics og Biological Sciences. Også den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore udtalte sig for nylig om »de politiske forskelle i den menneskelige natur«:
»Forskere ved nu, at der i den menneskelige natur er en kløft mellem, hvad vi sommetider kalder ’progressive’ og ’konservative’,« forklarede Al Gore i et interview med tv-stationen MSNBC:
»Inden for den menneskelige art findes der nogle folk, som rent temperamentsmæssigt er tilbøjelige til at forsøge at ændre fremtiden og eksperimentere med nye ting – og andre, der er temperamentsmæssigt tilbøjelige til at sige: ’Vent et øjeblik, ikke for hurtigt, lad os lige sikre os, at vi ikke gør noget overilet her’.«
For Hibbing handler det imidlertid ikke bare om at opnå bredere anerkendelse som forsker. Han er samtidig borger i en stærkt splittet amerikansk offentlighed, som kun er blevet mere og mere opdelt over de seneste 10-15 år. Og det er hans håb, at han med sin forskning kan være med til at bringe republikanere og demokrater frem til en større forståelse for hinanden.
»Jeg tror, der i begge ender af det politiske spektrum hersker en opfattelse af, at hvis bare de andre blev præsenteret for den korrekte information – hvis bare de stoppede op og tænkte lidt mere over tingene – så ville de komme frem til den samme konklusion som os selv. Men siden vi åbenlyst oplever verden vidt forskelligt, er det på tide at opgive forestillingen om, at vi enten kan overbevise hinanden eller tryne hinanden til at skifte holdning.«
Den ambition er ifølge Hibbing lige så håbløs, som at ville tæske løs med en lineal på en venstrehåndet dreng.
»Vi bør i stedet indse, at vi oplever verden forskelligt og bruge den erfaring til at indgå rimelige kompromisser, så vi kan rykke videre i fællesskab. Måske er det et naivt håb. Men det er mit hovedbudskab.«
Der er sikkert noget om det. Dog savnes en definition af højre- respektive venstreorientering. Det synes som om højreorientering her sættes lig konservatisme og venstreorientering alt andet, således at også liberalister anses for venstreorienterede.
At højreorienterede skulle reagere stærkere på trusler står i en pudsig kontrast til, at de generelt er tilbøjelige til at bagatellisere eller ligefrem benægte den trussel mod klimaet, som økonomisk vækst udgør. Men det er måske fordi de er paniske ved tanken om truslen mod velstanden, hvis man skulle tage truslen mod klimaet alvorligt.
Når så folk, der ønsker at blive forældre, henvender sig i sædbanken og bliver præsenteret for varekataloget, foretrækker de så, at deres barn skal blive en angst højtreorienteret eller en åben og nysgerrig venstreorienteret?
Trængt i baggrunden?! Tværtimod er denne vulgærbiologisme trængt ind overalt, som om det er noget, man med videnskabelige metoder overhovedet kan få svar på. Der er imidlertid en apparatfejl, der ikke så gerne tages højde for: at mennesket i langt højere grad er sjæl end krop og derfor lystigt ikke alene fortolker resultater efter uberegnelige årsager, men simpelthen rask væk kun ser dele af helheden. Dette kunne fortolkes som et forsvar for, at det rent faktisk er biologiske årsager, der fører til denne adfærd; men det kan vi jo ikke finde ud af, fordi den menneskelige uperfekte konstitution effektivt afskærer os for den type indsigt.
Problemet er det sædvanlige: at man forveksler menneskeligt opfundne forklaringsmodeller med de i virkeligheden faktisk forekommende kategorier, som simpelthen ikke lader sig indfange. Menneskelig viden kan kun være tilnærmelsesvis og modelbaseret, kategorier er forklaringer, ikke udtømmende beskrivelser.
Min første tanke efter læsning: Biologisme.
Alting mennskeligt kan forklares ud fra biologi og gener, og derfor skal forskningen omkring biologi og gener have tilført endnu glere penge, så de kan forske mere.
Den anden tanke: Dette er et område med stort potentiale for at udvælge de ønskede og uønskede holdinger og lade de ønskede holdninger (UANSET retning) udvikle og de andre undertrykke.
Grimt, grimt.. og slemt at gå i seng på at have læst.
De venstreorienterede boller bare bedst, og får de bedste børn, der bliver kloge og kønne, fordi det er forældrene, og de lever længst og nyder livet mest, og børnene af de venstreorienterede boller også bedst og laver nye kloge velafbalancerede individer. De højreorienterede derimod boller uden følelse og sjæl, så deres afkom bliver afstumpede og gnier-agtige som dem selv.
Det lader til at raceteorier har fået nye navne??
Så argumenter ikke er nødige og konsensus forkommer umulig.
Ikke meget positiv ved de "opdagelser", at vi er forskellige efter vore anskuelser og er vanskelige at overbevise. Nu har vi så fået en genetisk arv som undskyldning for at være døve overfor argumenter.
Det havde vi brug for. Tak for det.
Flere penge til forskningen.
"Men de senere år har et voksende antal forskningsresultater banet vejen for en videnskabelig vending, som gør det stadig mindre kontroversielt at nævne politik og genetik i samme sætning."
Det bliver det så ikke mindre forkert af.
Både tid og politik, er noget vi selv har skabt, i et forsøg på at skabe balance i kaos. Så det giver ikke så meget mening at tale om disposition. - Konklusionen, er tilgengæld den rigtige ...
Det hænger også skidt sammen med den proklamerede konservatisme, der udvikler sig over årene, som i den grad er økonomisk sonderet. - Jeg kan måske købe tesen om, at det kan have noget med angst i almindelighed at gøre.
Om de aktuelle data ville overbevise mig, skal jeg ikke kunne sige, men det lyder tvivlsomt.
Trangen til konformisme er ærlig talt både latterlig og skræmmende. Megalomanien og den selvhøjtidelige mangel på humor er endemisk i tidens videnskab, det forklarer måske det, der engang blot var blinde punkter, men som nu er decideret tunnelsyn med kikkerten sat for det blinde øje.
- Det bliver mere komplekst - når spilledjævlen på børen er Venstreorienteret. Den der tager de største risikoer og vinder de fleste penge, hvorimod det er de højreorienterede der kræver stop for overdreven risiko villighed for andres penge, ved at banker finansverden reguleres mere.
Det er som yin og yang - de progressive kræfter og de konservative kræfter - de samfunds omvæltende og de bevarende. Men er de så entydigt at sige Højre og Venstre ?
Desuden vil verden blive udynamisk uden progressive elementer - og superkedelig med et samfund der aldrig bevæger sig.
Kunsten og udfordringen for den fælled genpulje er at finde tålelige variabler mellem de to kræfter - så ikke generne skal ud i en selvrenselses proces, hvilket betyder blod skal gydes i anseelige mængder.
Få vil hævde, at politisk stillingtagen ikke har noget som helst med psykologi at gøre. Ingen vil afvise, at psykologi har noget med hovedet at gøre. Alle vil være enig om, at hovedet er bestemt af arv (genetisk og epigenetisk), opvæksthistorie (prenatal, tidlig og sen), og miljø (peer-gruppe og sociale omstændigheder). Kombinationerne her er næsten uendeligt mange, men man har selvfølgelig altid ledt efter enkeltfaktorer med bestemmende indflydelse.
Folkevisdommen har forlængst forstået, hvilken magt miljøet har; man stemmer efter sin pengepung; skik følge eller land fly; man hyler med de ulve man er iblandt; det er i den sammenhæng ret tilfældigt om man blev FCK'er eller Brøndby-fan, og sådan er det sikkert også ofte for Venstre og Socialdemokratiet (Lars Løkkes kone var socialdemokrat indtil hun mødte Lars til et bal og derefter var hun Venstre).
Opvæksthistoriens betydning er også ubetvivlelig og anerkendt. Det er stort set det hele psykologien har handlet om siden Freud, og for eksempel tilknytningsteorien er en blændende afdækning af dette forhold. Professor Hibbing fortæller, hvordan han fars naturlige tilbøjelighed blev tæsket ud af ham med en lineal (gud ved hvilken langtidseffekt det har haft også for lille Hibbings opdragelse og efterfølgende opfattelse af virkeligheden; det kan være, at den var dannet allerede inden han fik sit Nato-scholarship?) En berømt teori ville efter 2. verdenskrig forklare tyskernes opslutning til Hitler og efterfølgende uhyrligheder med deres autoritære personlighed, der var forankret i kulturen og netop indpodet børnene med linealer. Man mener vist at have gendrevet teorien, men der er næppe tvivl om, at farens hårde (en underdrivelse) opdragelse af Anders Fogh Rasmussen har spillet en rolle for hans karakterdannelse og senere karriere. Og hvem tror, at David Gress' opvæksthistorie ikke forklarer en hel del?
Selvfølgelig har arv også noget at sige, for eksempel, hvis der er variationer i de medfødte og nervebestemte kognitive skemaer, som Hibbings hævder. Når jeg gentagne gange her i debatspalterne har hævdet, at Cepos-økonomerne fremviser Asperger-symptomer (høj intelligens, lille social forstand), så var det ikke kun polemisk. Jeg mener, at det veldokumenteret, at der findes variationer i balancen mellem hjernens højreside og venstresidefunktioner, der i ekstreme tilfælde kan give sig udslag i den politiske stillingtagen, vi ser i Cepos.
Hibbings har altså ikke uret i at forfølge arvesporet (ofte svært at skelne fra det prenatale miljø (som enæggede tvillinger deler udover arven). Men det er næsten værre at have ret end at have uret, hvis man bruger retten til at drage alt for enkle konklusioner. For eksempel at venstreorienterede og højreorienterede kan opgive at enes om virkeligheden på grund af medfødte forskelle. Hvad skal sådan en konklusion tjene til andet end at skaffe opmærksomhed og forskningsmidler? Genetic engineering? Det er ihvertfald svært at forestille sig noget godt.
Når det er sagt, er den simple opdeling i venstreorienterede og højreorienterede alt for simpel. Og i Danmark vildt mere forsimplet end den amerikanske opdeling i liberals og conservatives. Det kan godt være, at man ved simple tests kan opdage en forskel i kognitiv stil mellem nogle af de sidste, men i Danmark hvor den politiske geografi er meget mere varieret vil det blive vanskeligt. Jeg tør vædde på, at man kan finde 'angste' og 'åbne' i rimeligt mål i alle lejre. Og hvad sker, når folk skifter indstilling, som den med, at hvis man ikke er rød som ung, har man intet hjerte,og hvis man ikke er konservativ som ældre, så har man ingen hjerne? Ændrer den genetiske arv sig undervejs? Og hvad med Bent Jensen og Lars Hedegaard, der begge var glødende røde som unge, er de nu mutanter?
Jeg tror, der i begge ender af det politiske spektrum hersker en opfattelse af, at hvis bare de andre blev præsenteret for den korrekte information – hvis bare de stoppede op og tænkte lidt mere over tingene – så ville de komme frem til den samme konklusion som os selv. Men siden vi åbenlyst oplever verden vidt forskelligt, er det på tide at opgive forestillingen om, at vi enten kan overbevise hinanden
Ifølge Higgens politiske visdom er vi altså blot prædisponerede til at være venstre- eller højreorienterede, men prædeterminerede af vores prædisposition til ikke at kunne tage imod fornuftsargumenter?
Det spørgsmål, der for alvor trænger sig på, er om forskerne her er determinerede eller blot disponerede for selvmodsigende vrøvl.
Det kan vi heldigvis hurtigt få svar på, for de fleste videnskabelige discipliner har en indbygget test, som gør, at betragteren med det samme kan frasortere evolutionære aborter blandt videnskabmændene og deres frie fantasier: Det er nemlig så sikkert som amen i kirken, at enhver middelmådig forsker, født med hinkestensbriller, høje tindinger og manglende visdomstænder, på et eller andet tidspunkt falder for fristelsen til at applikere sine luftige teorier på en forestilling om urmennesket, dets miljø og karakteregenskaber hentet fra en gammel Jens Lyn film:
I forhistorisk tid var mange mennesker formentlig konservative, forstået på den måde, at de reagerede stærkt på trusler og var meget opmærksomme på dem, fordi verden dengang var et meget farligt sted. Dengang var det at være konservativ formentlig normen, fordi det var farligt at være åben og interesseret i det nye.
:-)
Hov, Hibbing hed han, ikke Higgens.
Ja, Eliza, hvad hjertet er fuldt af, svømmer tastaturet ud med.
? ? !! - Jamen, så må vi til at genmanipulere os til revolutionen ;-)
Haha, ser man det, Niels Engelsted. Jeg troede blot, at tastaturet svømmede over med mit generelt sløsede og utålmodige væsen. Hvad røber navnet Higgens om mit hjerte og fødselstraumer? Jeg genkender det ikke umiddelbart.
Marxismen er altså i virkeligheden et manifest for lalleglade festaber? I givet fald, må man nok konstatere, at afsløringen er minimum 97 år forsinket.
Tænk på alt det bøvl, der kunne have været undgået, hvis bare nogen var stået frem med DJ og fadøls-anlæg i tide. Ærgerligt!
Claus, du må snakke om det med din søster.
På baggrund af artiklen bliver det uforståeligt, at konservative ikke tager klimaproblematikken mere alvorligt. Hvordan kan det være, at det er de såkaldt "ubekymrede" venstreorienterede, som er i kulkælderen og ser verdens destruktion for sig, mens de bekymrede og "ansvarlige" konservative siger, at der bare skal kul på?
Jeg genkender heller ikke den ubekymrethed fra de mange venstreorienterede i nærværende debatsider.
Det forekommer mig, at definitionen af hhv. venstre- og højreorienterede er på gyngende grund, og det kan give sig udslag i modsigende resultater.
Til Claus Jensen:
http://www.imdb.com/title/tt0058385/
Ser man det, ikke dårligt!! :-)
Jo, vi er nogle lalleglade festaber.
hvordan kan det være at i særlige perioder social bevægelser som anarkisterne har haft store opbakning bage i lande som Spanien, Ukraine, Argentina, Bulgarien, ... selv om der er noget der heder temperament er der også noget der hedder at under særlige historiske hvilkår vælger de mest konservative i et samfund at blive revolutionært.
Det gør det altså ikke til naturvidenskab når samfundsvidenskabelige forskere med statistiske metoder mener de beskæftiger sig med "evolution", "biologi" og "genetik". Der er simpelthen ikke skyggen af konkrete, detaljerede beviser for de fremførte påstande.
Det forekommer mig oplagt; at de to personlighedstyper, hvor udbredelsen af de nævnte karaktertræk deler sig som beskrevet, er komplementerende, ikke modstridende. At en gruppe overvejende bestående af den eller den anden vil være ufordelagtigt stillet på såvel savannen i fortiden som i dag.
At dele dem ind i en politisk højre-venstre-dikotomi synes der ikke at være belæg for i den virkelige verden, hvor venstrefløjsere fx er frygtelig bange for klimaændringer, mens højrefløjsere roligt bemærker klimaet altid har ændret sig, og man ikke skal være så bange for forandringer, som er en del af livet.
Jeg mener de bedste samfund skabes, hvor samfundsudviklingen sker på baggrund af en bred dialektisk udveksling, der rummer de bedste muligheder for at finde en balance de fleste af os kan lære at leve med.
Det er vist ikke noget nyt at videnskabsfolk forsøger at generalisere menneskers adfærd i forhold til arveanlæg. Tilsyneladende har man dog droppet at måle hoveder ved hjælp af målebånd, men gjorde man det, ville den ihærdige forsker sikkert også kunne finde resultater, der pegede på, at Venstres vælgere havde procentvis flere eller færre runde hoveder end gennemsnittet.
Det kunne være interessant at se på nogle mere grundlæggende livsopfattelser som muligt arveligt betingede.
Den grundlæggende forskel på at være venstreorienteret eller højreorienteret har meget at gøre med opfattelsen af fællesskab og solidaritet.
Hvis man i sin grundholdning lægger meget vægt på fællesskab og hjælpsomhed, er det et naturligt valg at være venstreorienteret, fordi det at være venstreorienteret betyder at man ønsker tryghed for alle, fred og solidaritet.
Hvis man derimod i sin grundholdning er individualistisk og sætter sig selv højere end fællesskabet, eller man er tilhænger af og har mod på, at hvert individ skal slås for egne interesser og være parat til at løbe en risiko, da er det nærliggende at melde sig til Venstre.
Det forklarer også, at højrefløjen helt generelt altid er mindre betænkelige ved at bruge krig og vold til løsning af konflikter, mens venstrefløj og fredsbevægelser hører sammen.
Psykopatiske træk og den hensynsløshed og risikoparathed, de kan indebære, motiverer til gengæld næppe ret mange til at gå ind for solidaritet og underordne sig et fælleskab.
Jeg er ikke i tvivl om at vi mennesker arveligt er forskelligt disponeret i forhold til fællesskab og solidaritet.
Min hypotese er, at andelen af psykopatiske karaktertræk ville vise sig væsentligt højere i Venstres elite, end den ville i venstrefløjen af fx Enhedslisten eller i en miljøbevægelse eller dyrevelfærdsgruppe.
Tidligere undersøgelser, som viste en højere forekomst af psykopatiske personligheder blandt erhvervsledere, peger i denne retning.
En forsigtig betragtning af fremtrædende Republikanere kunne give mistanke i samme retning, ikke mindst når man ser, hvor mange af dem der er skydegale og glade for krig.
Jeg synes artiklen på glimrende vis er med til at italesætte det forhold, at vi helt grundlæggende er i vores 'skæbnes vold', hvad angår både moral, tankemønstre og holdninger.
Om oprindelsen til de (i vid udstrækning ubevidste) processer, som danner baggrund for vores ageren i verden, primært formes af. arv eller miljø, er i og for sig underordnet.
Det er mit indtryk at nogle mennesker nemt bliver meget forargede, når forskere stiller spørgsmålstegn ved det 'selvskabte menneske'. Det vidner om at troen på en sjæl ikke nødvendigvis døde sammen med troen på gud. Og det er da interessant, hvis ikke direkte morsomt :)
Artiklen giver en smule inspiration til at forstå vanskelighederne ved at kommunikere, herunder at en del af værdigrundlaget kan være delvist genetisk påvirket. Naturligvis kan der være mange tilfælde, der har så markante miljø mæssige erfaringer, at de bliver betydeligt mere fremherskende.
Jeg lægger ikke andet i den artikel... men værdsætter den, fordi den bidrager til en bredere forståelse af de mange aspekter, vi er sammensat af... Når alt kommer til alt, så er konstruktiv dialog jo væsentlig for fredelig udvikling, herunder det vi gør.
Sådan er det. Vi er alle forskellige og det er det som regnestykket omhandler. Ikke om vi er venstre- eller højreorienteret. Ideologi er grundlæggende noget tåbeligt bras.
Den værste måde, at føre politik på i et samfund er den ensidig blokpolitik, hvor jeg er den ansvarlige og kloge og du er den uansvarlige og dumme. For sådan er verden nemlig slet ikke indrettet.
- Min livsopfattelse er hverken bedre eller dårligere ind din.
Men jeg vil have lov til, at leve som jeg gerne vil og det vil du sikkert også. Og det skal vi begge have lov til, sålænge det foregår inden for en ramme som man kan kalde for civiliseret. Jeg har ikke ret til at løbe med hele kagen og efterlade dig uden noget og omvendt. Alle har ret til et minimum af goder, som sikrer et godt liv. Og det uden at skele til evner og formåen.
- Alt andet er en fallit erklæring af de seneste opbygning af Europa efter 2. verdenskrig og vil kun vise vi intet har lært af historien overhovedet.
seneste - 75 ÅRS - opbygning... Øv øv igen :o)
Et eksempel på den forskellige måde at betragte verden på som artiklen prøver på at beskriver er, at der sikkert findes flest venstreorienterede pædagoger og lærere, lige som der sikkert findes flest højreorienterede politi- og militærfolk.
- Ikke ;o)
Gad vist hvordan andelen af f.eks. paranoide, psykopater og kriminelle fordeler sig blandt venstre- og højreorienterede?
- Gad vist, hvor George Walker Bush stod på paranoia barometeret?
Der tales ofte om studenter oprør og det ses igen og igen ude i verden, at når urimelighederne bliver for store opstor der protest bevægelser rundt omkring i universitetsmiljøerne.
- Er venstre orienterede generelt mere intelligente end højre orienterede?
Og kan intelligens ligeledes være en del af den biologiske forklaring på hvilken livsopfattelse og forståelse man får igennem livet? Det er jo ikke ligefrem de intellektuelle, som står i høj kurs hos totalitære samfundsformer ;o)
Det højreorienterede gen kan måske også være en del af forklaringen på, at den hvide mand har kolonisere store dele af verden igennem historien uden, at møde nævneværdi modstand.
Problemet er selvfølgelig, at de værdier, der kendetegner højrefløjen, uundgåeligt vil sætte sig igennem som mest magtfuld, simpelthen fordi værdierne for denne gruppe er dem, der skatter magt og indflydelse og som samtidig er tilstrækkelig aggressiv til at tage magten fra dem, der helst er den foruden.
Må jeg gentage: Hypothalamus er ejeren af dit liv, med dig som tilskuer.
Jeg synes ikke at kategorierne giver mening. Er fællesskabsorienterede mennesker venstreorienterede? Japan er et stærkt gruppeorienteret samfund, hvor det at insistere på sin individualitet anses for et umodent træk. Gør det japanerne venstreorienterede? Det synes jeg ikke. Fascismen er også stærkt fællesskabsorienteret. Et folk - en fører. Det er vel ikke specielt venstreorienteret.
Børshajer anses generelt for højreorienterede, men får et kick af at løbe enorme risici. Samtidig er de altid med på at prøve noget nyt og har et stort forbrug af kokain, hurtige biler og hurtige damer.
Er der nogen som er nervøse og bange for alt mellem himmel og jord, herunder global opvarmning, atomkraft, pesticider og forurening, så er det vel segmentet af kvinder over 35 med hovedfag i dansk eller lignende og bosat nord for København. Samtidig er de efter egen selvopfattelse venstreorienterede og alligevel hylder de et forsigtighedsprincip, som skulle være er højreorienteret kendetegn.
Jeg kan ikke få hoved eller hale i disse kategorier.
Det skyldes, Frank Hansen, at det er baseret på en amerikansk dichotomi mellem liberals og conservatives. ;-)
Kan huske for et stykke tid siden efter psykologiske undersøgelser tilsyneladende viste at ventreorienterede var mere styret af deres følelser. Den fik selvfølgelig ikke for lidt i den borgerlige presse: ventreorienterede har koblet fornuften fra i deres naive syn på verden. Gik man længere ned i undersøgelsesmaterialet viste det sig at de venstreorienterede blot havde bedre kontakt med empati og medfølelse overfor deres medmennesker. Denne artikel og dens budskab - som er gammelkendt stof- viser jo med al tydelighed at er der nogen der er styret af deres følelser er det de angste højreorienterede. Al medfølelse og næstekærlighed til dem.
Eksperimenter viser, at højreorienterede er signifikant hurtigere til at fokusere på brændende huse og rovdyr med blottede tænder - og i længere tid, end venstreorienterede.
Forbløffende overhovedet at udtænke et sådan eksperiment. Hvor får de sådanne idéer fra?
Men iøvrigt: Genetisk disponeret adfærd tror jeg generelt ikke på.
Derimod tror jeg bestemt på, at politiske holdninger er prædisponeret af, hvordan individet opfatter sin omverden, herunder om det føler sig trygt eller truet.
/O
For ikke så længe siden kom jeg til at tænke på, at der i dansk erhvervsliv er en del karakterer som nok skal være glade for de ikke havde deres arbejdsliv under besættelsen.
Det lader til at alle de kollaboratør gener modstandsbevægelsen fik tyndet ud i under krigen, er tilbage på fuld styrke i befolkningen.
Tjah, til en yderligere psykologiserende 'forståelse' af det 'repræsentative demokrati' er her et par citater viderebragt i artiklen 'Are Politicians Psychopaths?' fra 27/8-12 af David Freeman, Senior Science Editor på 'Huffington Post' (http://www.huffingtonpost.com/david-freeman/are-politicians-psychopaths_...), der anlægger en 'top-down' i stedet for en 'højre-venstre' vinkling:
Først:
"psychopathy consists of a specific set of personality traits and behaviors. Superficially charming, psychopaths tend to make a good first impression on others and often strike observers as remarkably normal. Yet they are self-centered, dishonest and undependable, and at times they engage in irresponsible behavior for no apparent reason other than the sheer fun of it. Largely devoid of guilt, empathy and love, they have casual and callous interpersonal and romantic relationships. Psychopaths routinely offer excuses for their reckless and often outrageous actions, placing blame on others instead. They rarely learn from their mistakes or benefit from negative feedback, and they have difficulty inhibiting their impulses." (fra en artikel i 'Scientific American' fra 2007, http://www.scientificamerican.com/article/what-psychopath-means/)
Og så dette af den USA'nske psykolog og forfatter Martha Stout:
"Yes, politicians are more likely than people in the general population to be sociopaths. I think you would find no expert in the field of sociopathy/psychopathy/antisocial personality disorder who would dispute this... That a small minority of human beings literally have no conscience was and is a bitter pill for our society to swallow -- but it does explain a great many things, shamelessly deceitful political behavior being one."
(http://en.wikipedia.org/wiki/Martha_Stout)
Med venlig hilsen
Og hvad betyder så dette? Intet - som helst. For man gør nemlig det at man tager folk som er opvokset i f.eks. USA eller England og sammenligner med andre steder i USA og England. Og vi ved allerede nu, bl.a. fra hjerneforskningen mm. og mv. at hjernen er plastisk; den dannes og formes altså alt efter det indtryk den får og modtager i opvæksten f.eks. Lever man f.eks. i en meget utryg kultur som den amerikanske og til dels den engelske vil man gøre hvad som helst for at beskytte sig og sine; lever man f.eks. i en kultur som er mere tryg som f.eks. den svenske eller den danske, hvor man får opfyldt sine basale behov, ja så er man altså tilbøjelig til at være mere social og generøs. Intet nyt der - det er altså ren socialpsykologi...
Som Buddha forsogte at fortaelle for 2.500 aar siden: der er intet "JEG" derinde. JEG'et er en illusion skabt af naturen.
Men en for existens absolut nodvendig illusion. Intet jeg, ingen existens.
Så forskruet er den neoklassiske tankegang: http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2299521/ny-jobreform-er-penge-ud-a...!
Jeg finder det rimeligt, at vi ikke er et produkt af ingen ting, men af noget. En kritisk tilgang, også til videnskab, er sund; men at putte videnskabens resultater i kasser og give dem et grimt klingende navn i stedet for at forholde sig til dem, er en grim klassiker, der gennem tiden har været anvendt af magthavere for at sikre en udlevet ideologi fortsat overlevelse. Vores tilgang til livet er arvelig, se blot på et kuld hvalpe. Vores evne til at undertrykke vores arvelige dispositioner er også arvelig, men meget menneskelige.
Er det så forkert, at ønske samfund hvor alle kan være, at "den gale videnskabsmand" skal på banen for at holde disse kætterske tanker fra livet?
Dennis Berg, for mange konservative er problematikker som klimaforandringer ren hjernespind. Nogle kan højest finde på at lave en vittighed om det ved fx på en iskold vinterdag at sige: så meget om de der klimaforandringer...
En sådan problematik kræver nok lidt abstraktionsevne, der måske iflg. teorien ikke netop er indbygget i det omtalte konservativismegen.
Meget betegnende var de tyske konservatives valgkampslogan i årene efter krigen (1957): KEINE EXPERIMENTE (ingen eksperimenter)...
Mig undrede det rent umiddelbart, at konservative sjæle mig bekendt ikke just er forkæmpere for dyrevelfærd og synes ikke at være vildt imponerede over de mange beviser for dyremishandlingen i industriel kødproduktion. Men der spiller måske det manglende empatigen i og den mere stoiske holdning, som jeg formoder i mere landelige egne: Sådan er det nu en gang, lad være med at brokke dig.
Personligt kan jeg godt forstille mig, at der eksisterer et mix af genetisk prædisponering og socialisering og omverden i lighed med den, der siges at eksistere for ens grundlæggende livsindstilling og disponering for depressioner m.v. uden at forglemme de øvrige afgørende faktorer socialisering og miljø.
Mon ikke valgresultatet fra i går også ville kunne analyseres ret godt med udgangspunkt i denne teori?
Jeg ved ikke hvordan I har det, men når jeg læser "evolutionsteoretiske" redegørelser fra et hvilket som helst andet fagområde end det biologiske, ved jeg at der er tale om en eller anden form for uredelighed, enten ufrivillig (også videnskabsfolk kan være stupide) eller overlagt (også videnskabsfolk kan være korrupte).
Konsekvensen af den i artiklen fremførte teori bliver, at vi afskaffer folketingsvalg og lign., for det er jo slet ikke nødvendigt, du skal bare aflevere en blodprøve, så ved videnskaben, hvem du vil stemme på.
Niels Nielsen, så har du overset forskellen mellem determinering og disponering. Det her er ikke sort/hvidt men et sammenspil mellem mange faktorer.
Det er vel stadigvæk et æg-høne-problem: Er de biologiske reaktioner et resultat af holdninger eller er holdninger et resultat af biologi? Hvis tvillinge-undersøgelserne skal kunne bruges, må det dreje sig om tvillinger der er vokset op i hver sin familie, uden kendskab til hinandens holdninger. Det nævnes ikke om dette er tilfældet, men alene antallet i populationen (12.000) antyder jo at det ikke er tilfældet. Enæggede tvillinger, som vokser op sammen, føler sig meget nært knyttede til hinanden, og må formodes at udvikle ensartede holdninger til mange ting. Jeg synes ikke der er noget i artiklen der overbevisende godtgør at politiske holdninger helt systematisk skulle have en biologisk rod.
Sider