Læsetid: 5 min.

Fra kras kritik til pure frifindelse

Hvordan gik det til, at Justitsministeriet i utvetydige vendinger anklagede sine egne topfolk for tjenesteforseelse – hvorefter de blev frifundet af et uafhængigt forhørsorgan? Information har nærlæst beretningen om den såkaldte Christiania-sag
I Januar 2014 blev departementschef Anne Kristine Axelsson sendt hjem. Men i går var hun tilbage i Justitsministeriet – på samme post, som hun måtte forlade på grund af mistanke om vildledning af Folketinget

I Januar 2014 blev departementschef Anne Kristine Axelsson sendt hjem. Men i går var hun tilbage i Justitsministeriet – på samme post, som hun måtte forlade på grund af mistanke om vildledning af Folketinget

Bax Lindhardt

7. maj 2014

Justitsministeriet har lidt et klart nederlag i sagen om to topembedsmænds vildledning af Folketinget. Ministeriet havde beskyldt to af dets egne topfolk for en række pligtforsømmelser, men en højesteretsdommer og to landsdommere har nu frifundet dem.

Det var langtfra, hvad der var lagt op til, da den nytiltrådte justitsminister, Karen Hækkerup (S), i januar 2014 sendte departementschef Anne Kristine Axelsson og afdelingschef Jens-Christian Bülow hjem. Baggrunden var deres rolle i sagen om udskydelsen af Retsudvalgets besøg på Christiana i februar 2012. Nu skulle en tjenstlig undersøgelse afklare, om embedsmændene havde handlet i strid med reglerne, da de medvirkede til at give Folketinget en konstrueret og dermed usand begrundelse om, at Københavns daværende politidirektør, Johan Reimann, ikke kunne deltage i besøget.

LÆS: Nødløgnens ladeport er åbnet

Sagen betød som bekendt, at Morten Bødskov (S) måtte gå af som justitsminister. Men ifølge Kammeradvokaten og Justitsministeriet burde sagen også få konsekvenser for de embedsmænd, der havde rådgivet Bødskov.

Allerede i de såkaldte indberetninger – en slags sagsfremstilling – som Kammeradvokaten på vegne af Justitsministeriet afgav den 22. januar 2014, var anklagen mod de to embedsmænd klar. Her skrev Kammeradvokaten, at »det aldrig vil være lovligt for en tjenestemand at medvirke til at konstruere usande forklaringer til Folketinget«, og at »selv hvis det antages, at man under helt særlige omstændigheder godt må konstruere usande forklaringer til Folketinget, så forelå sådanne helt særlige omstændigheder ikke i februar 2012«.

I sit såkaldte partsindlæg, der blev afgivet efter de egentlige forhør af de personer, der var involveret i sagen, fastholdt Kammeradvokaten på Justitsministeriets vegne med de samme vendinger sin krasse kritik af de to embedsmænd.

Vildledning af Baastrup

Departementschefen og afdelingslederen har ifølge Kammeradvokaten brudt reglerne på tre områder.

Den første tjenesteforseelse opstod ved, at de to embedsmænd »aktivt deltog i, at Retsudvalget i februar modtog en vildledende og usand begrundelse for at aflyse besøget på Christiania«.

Uanset, at det er uklart, hvem der tog initiativet til den konstruerede og usande begrundelse om politidirektør Johan Reimann, påhviler der ifølge Kammeradvokaten »enhver embedsmand, og i særlig grad departementschefen for Justitsministeriet en forpligtelse til at sige fra over for at konstruere en vildledende og usand forklaring, der skal gives til Folketinget«.

Det var i sidste ende Anne Baas-trup, der brugte den falske begrundelse over for retsudvalget, men Kammeradvokaten mener ikke, det er nogen formildende omstændighed. Derimod er det »afgørende«, at de to embedsmænd var aktive deltagere i konstruktionen af forklaringen.

På baggrund af forhørene af de involverede tilføjer Kammeradvokaten i sit partsindlæg, at det er en »skærpende omstændighed«, at også Anne Baastrup »blev vildledt, idet hun ikke blev fortalt, at begrundelsen om Reimanns afbud var konstrueret og derfor troede, at forklaringen omkring Johan Reimann var sand«.

Embedsmændene har forklaret, at det på et møde mellem dem, Anne Baastrup og Morten Bødskov »ikke direkte blev sagt«, at Johan Reimann faktisk ville kunne deltage i besøget, hvis han blev bedt om det, men at »dette stod klart for enhver«.

Hertil bemærker Kammeradvokaten, at Baastrups forklaring viser, »at det usagte ikke stod klart for hende«. Embedsmændene medvirkede derfor til, »at Retsudvalget fik en konstrueret begrundelse hen over hovedet på formanden«.

Ingen notater

En anden tjenesteforseelse er ifølge Kammeradvokaten, at embedsmændene ikke skrev notater om beslutningen om at konstruere en falsk begrundelse. Det burde de ifølge Kammeradvokaten – også selv om der ifølge embedsmændene var tale om så særlige omstændigheder, at der gjaldt en undtagelse fra deres sandhedspligt.

Ligeledes mener Kammeradvokaten, at det er kritisabelt, at embedsmændene slet ikke overvejede at berigtige den falske forklaring efterfølgende.

Den falske Reimann-forklaring kom først frem, da sagen i december 2013 var på sit højeste. Men inden da blev løgnen gentaget over for Folketinget i forbindelse med et svar, som Morten Bødskov afgav den 3. december. Det bliver til en tredje tjenesteforseelse, som var helt unødvendig, står der i indberetningen:

»Tværtimod havde dette (om end alt for sent) været en anledning til at få forklaret forholdet omkring den oplyste begrundelse.«

I dagene op til det tre timer lange samråd med Morten Bødskov den 10. december 2013 begyndte det ifølge embedsmændenes redegørelse at »dæmre« for dem, at Reimann-forklaringen var usand. Indtil da havde de ganske enkelt glemt det.

Alligevel var det først i deres redegørelse ni dage efter samrådet, at de forklarede deres glemsomhed. Men fordi de allerede vidste det før samrådet den 10. december, er det ifølge Kammeradvokaten en tjenesteforseelse, at de ikke gav deres minister mulighed for at tage stilling til, om Retsudvalget skulle orienteres om forglemmelsen.

Utroværdig forklaring

I det hele taget er Kammeradvokaten kritisk over for forklaringen om embedsmændenes glemsomhed. På baggrund af forhørene mener Kammeradvokaten, at det er godtgjort, at de to embedsmænd senest den 19. november, hvor de udfærdigede en pressemeddelelse om sagen, må være kommet i tanke om forløbet omkring Reimann-forklaringen.

Som Kammeradvokaten bemærker, er det »kun Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow, som ifølge deres egne forklaringer skulle have glemt det forløb, som alle har beskrevet som helt usædvanligt«.

Kammeradvokaten lægger vægt på, at afdelingschef Jens-Christian Bülow samme dag talte i telefon med Johan Reimann om forløbet, og at departementschef Anne Kristine Axelsson kontaktede en anden afdelingschef i ministeriet for at spørge, »om situationen var omfattet af ministeransvarlighedsloven«.

Kammeradvokaten mener derfor, det forekommer »utroværdigt«, at de to embedsmænd ikke allerede den 19. november kunne huske det usædvanlige forløb, der oven i købet var »omdrejningspunkt for pressemeddelelsen samme dag«.

Nødvendig løgn

På trods af at Kammeradvokaten på vegne af Justitsministeriet således utvetydigt havde anført, at de to embedsmænd havde gjort sig skyldige i flere tjenesteforseelser, endte forhørsledelsen med forhenværende Højesteretsdommer Per Sørensen i spidsen altså med at frifinde dem begge.

Forhørsledelsen begrunder frifindelsen med, »at den almindelige sandhedspligt, som Anne Kristine Axelsson og Jens Christian Bülow selvsagt var fuldt bekendt med, måtte vige for de helt særlige, tungtvejende og saglige hensyn, der begrundede deres rådgivning«.

Den falske forklaring om Johan Reimann betegner forhørsledelsen som »en forklarlig og undskyldelig nødløgn«.

Argumentet er, at de to embedsmænds tavshedspligt gjorde, at de måtte finde en anden, usand begrundelse for at udskyde studieturen til Christiania. Havde embedsmændene videregivet deres viden fra PET om den skærpede sikkerhedssituation i forbindelse med besøget på Christiania, ville de have brudt deres tavshedspligt, men overholdt deres sandhedspligt.

I det »dilemma«, som forhørsledelsen betegner det, var det rigtigt af embedsmændene at konstruere og bruge denne »nødløgn« over for Folketinget.

Ligeledes afviser forhørsledelsen Kammeradvokatens øvrige påstande om, at de to embedsmænd har gjort sig skyldige i tjenesteforseelser ved ikke at tage notater, ved ikke at berigtige den falske oplysning til Folketinget efterfølgende, og ved at gentage løgnen, da sagen rullede i slutningen af 2013.

Tirsdag var både departementschef Anne Kristine Axelsson og afdelingschef Jens-Christian Bülow derfor tilbage i Justitsministeriet – på samme poster, som de måtte forlade på grund af mistanke om vildledning af Folketinget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Ⓐ Anarchos
  • Peter Jensen
  • Lars R. Hansen
  • Per Pendikel
  • Vibeke Rasmussen
  • lars abildgaard
  • Mihail Larsen
  • Erik Jensen
Allan Ⓐ Anarchos, Peter Jensen, Lars R. Hansen, Per Pendikel, Vibeke Rasmussen, lars abildgaard, Mihail Larsen og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Jensen

Tak for den befriende korte og præcise udredning, den taler for sig selv og det gør den mærkværdig frifindelse af embedsmændene også... Det er jo ren bananrepublik!

morten Hansen, Peter Taitto, Henrik Darlie, Jan Weis, Steffen Nielsen, Henrik Christensen, Katrine Visby, Lars R. Hansen, Per Pendikel, Peter Hansen, Torben K L Jensen, Bo Carlsen, Steffen Gliese, Vibeke Rasmussen, Britta Hansen, Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek, Torben Selch, lars abildgaard, Wilhelm May, Gert Romme og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Det er mageløst.
Nu skal departementschef Anne Kristine Axelsson sekundere Justitsministeren i samråd med Folketingets Retsudvalg; samråd med de samme folketingsmedlemmer, der fyrede den tidligere justitsminister, der ligeledes blev sekunderet af departementschef Anne Kristine Axelsson

Torben K L Jensen, Britta Hansen, Rune Petersen, lars abildgaard, Wilhelm May og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

I andre lande, hvis tradition angav en mere anstændigt ledet administration, ville embedsmændene have følt sig tvunget til at fortælle sandheden, fremfor at beskytte systemet men nødløgne.
At vi er nået dertil, hvor refleksen er som den er, angiver hvor langt fra de højtravende idealer vi befinder os i virkeligheden.

morten Hansen, Henrik Christensen, Hans Hansen, Peter Hansen, Olav Bo Hessellund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

I fremtiden kan man vel forvente, at kriminelle vil stå i retten og undskylde enhver kriminel handling som en utilsigtede hændelse.

morten Hansen, Henrik Klausen, Henrik Christensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Lederne af den tjenstlige undersøgelse er alment respekterede dommere og læser man deres redegørelse, så er situationen vel
-at man kan konstatere, at Kammeradvokaten ikke er 100% "driftssikker"
-at de politikere, der "fyrede" Bødskov, burde have haft lidt juridisk ekspertbistand forinden
-at Bødskov vel atter må anses for "ministeregnet"
-at Folketingets medlemmer generelt er relativt uvidende om betydningen/forståelse af de vigtigste retsregler, der gælder for dem ( - ret foruroligende al den stund, at de jo er lovgivere)

Sagen er vel utypisk, idet den juridisk set var et valg mellem " pest eller kolera" uden alternative muligheder. (Overtræder man tavshedspligten får man "klø" og overtræder man pligten til at tale sandt til Folketingetfår man "klø" - uanset hvad man gør er det juridisk forkert , og så valgte man altså en undskyldelig udvej - en" nødløgn" eller , om man vil en nødretlig fremgangsmåde.)

Der kan vist gå "100 år" før man får en lignende umulig sag ?

Sagen var egentlig blot en ubetydelig ligegyldighed.
Men samtidig med den også er ganske ubehagelig, da den udstiller en ministers utrolige arrogance og totalt manglende respekt for demokratiet, har den også kostet penge - efterhånden mange penge.

Derfor syntes jeg, jeg tror menlig ikke på, at løgneren selv tager konsekvensen, at statsministeren bør drage den nødvendige konsekvens, så vi kan få den slags useriøse personer bort fra dansk politik. For det er jo sådan, at kan man slippe godt fra den slags i en regering, vil den næste også benyttes det - og endnu mere groft.

Mihail Larsen

Gentagne forseelser

Der var, som det fremgår, ikke kun tale om én forseelse, men om en efterfølgende stribe for at dække over den første. Selv, hvis man godkender, at dommerne bruger en præmis ('nødløgn'), som der slet ikke hjemmel for i loven - i sig selv grotesk - så kan det aldrig begrunde, at man halvandet år senere fastholder løgnen og tilmed spreder den til hele offentligheden. De følgende løgne kan ikke forklares som 'undskyldelige', fordi deres eneste formål på dette tidspunkt ikke har været at 'redde retsudvalgets medlemmer fra en truende risiko', men alene at redde justitsministerens og departementchefens røve.

Det forlyder nu igen (tro det eller ej!), at Bødskov nu føler sig 'renset' og er 'klar' til at påtage sig en ministerpost eller posten som Danmarks EU-kommissær. Det sidste vil da være fuldkommen absurd, al den stund EU kæmper med anklager for demokratisk underskud, topstyring, manglende offentlighed, bureaukrati m.m.m. Bødskov er selve indbegrebet af disse kalamiteter; tænk bar på hans ihærdige kamp for den nye offentlighedslov. I øvrigt er han allerede en gang blevet buet ud af Europa-parlamentet p.gr. af sin hovne optræden. Man kan håbe på, at han - i fald han udpeges - bliver afvist af parlamentet, der er trætte af ministre og kommissærer, der vildleder eller ikke taler sandt.

Regeringen, der allerede har klokket godt og grundigt i børnecheck-sagen og skadet tilslutningen til EU i Danmark, kan formentlig notere sig en yderligere modstand, hvis den udpeger Bødskov. Det viser, hvad det er for et EU, regeringen vil have. Men den venter jo nok til efter EU-parlamentsvalget, før den opfører sig så tåbelig.

morten Hansen, Henrik Darlie, Henrik Klausen, Steffen Nielsen, Henrik Christensen, Carsten Søndergaard, Hans Hansen, Janus Agerbo, Frank Hansen, Lars R. Hansen, Christian RW Christensen, Vibeke Rasmussen, Britta Hansen, Rune Petersen, Tue Romanow og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Man må finde en anden løsning på at fjerne de to fra offentlige poster af betydning, hvis de ikke selv går.
" Ministeriet havde beskyldt to af dets egne topfolk for en række pligtforsømmelser,...."
Jamen, hvem var MINISTERIET ? Dem selv, hvem ellers. De beskyldte altså sig selv for pligtforsømmelse !
De må altså selv være uenige med kommissionens afgørelse.

Kommissionen siger : "......at den almindelige sandhedspligt.............måtte vige for de helt særlige, tungtvejende og saglige hensyn, der begrundede deres rådgivning ".
Kommissionen vurderer ikke, og skal åbenbart ikke vurdere, regeringens og PET skøn om " særlige, tungtvejende og saglige hensyn". Det er ikke dens job. Den accepterer skønnet som grundlag og kommer derfor til dette resultat.
Er De forvirret ? Afvendt næste afsnit.

morten Hansen, Carsten Søndergaard, Vibeke Rasmussen, Rune Petersen, Tue Romanow og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torben Selch

Er der noget at sige til at mange mennesker ikke fungerer i det her samfund. Iskolde kynikere uden en snært af etik og moral, når det kommer til egne handlinger - og undskyldninger for samme. Det er dem, som klarer sig som fisk i vandet. Erik Jensen 06. maj, 2014 - 23:13 - bruger ordet bananrepublik - jeg er enig.

morten Hansen, Carsten Søndergaard, Katrine Visby, Steffen Gliese, Erik Jensen , Per Pendikel, Britta Hansen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Jeg forstår sagen således, at den tjenstlig undersøgelse afklare, at embedsmændene ikke havde handlet i strid med reglerne.

At det er betænkeligt, at der er lovhjemmel for, nødløgn er et politisk problem, hvis det vurderes politisk som et problem, kan loven ændres.

Ministeren er ikke uskyldig politisk, han skal tale sandt til folketinget, derfor blev han væltet, vil folketinget gøre det forhold strafferetsligt ulovligt, må man lovgive for det.

Noget helt andet er befolkningens tillid til politikkerne.

Jorgen Hansen

Det er himmelråbende inkompetent, man kan jo kun antage at Per Sørensen og co. har modtaget visse modydelser eller og er i loge med nogle som holder hånden over de to tåbelige embedsmænd som retteligt burde være fyret uden pension, fratrædelse eller noget som helst - ud med dem.

Det er lidt ligesom i logen kaldet Politiet, vi ved intet, hører intet og siger intet og nu kan vi så heller ikke huske noget. Nogle gange kan vi så heller ikke finde hinanden - det næste bliver at vi ikke kan finde os selv - jeg venter spændt på den dag.

Er dette ikke tæt på det vi kan kalde korruption?

Janus Agerbo, Per Pendikel og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Rune Petersen

Danskerne er nok desvære for dovne og magelige til at gå på gaden. For at få ryddet den slags personer ud af systemet, eller er det systemet der skal ryddes helt ud, og så begynde på en frisk!

Robert Kroll

Kære Jorgen Hansen (11.59)

De tre dommeres beretning foreligger i skriftlig form og kan nærlæses, analyseres og sammenholdes med gældende retsforskrifter, domspraksis o s v.

Der er ikke nogen retskyndige, der på nuværende tidspunkt har anfægtet redegørelsens faglighed.

Kan man ikke lide redegørelsens konklusion, så er det gældende ret, som man er utilfreds med - og det er en ærlig sag, og hvis Folketinget også skulle være utilfreds, så har det magt til at ændre gældende ret.

Et godt (ukvalificeret) gæt er, at efterhånden som MF'erne får læst på tingene, så afdramatiseres det hele til mere "naturlige proportioner" . ( Der er en del MF'ere, der har det med at "snakke løs" inden de ved hvad, sagerne reelt indeholder - det gælder jo om at få 10 sekunder i på TV i bedste sendetid.)

Steffen Gliese

Hvis magten samfundet ikke er magtfuld nok til at kunne tale ubetinget sandt og ubetinget åbent overfor folket og dets repræsentanter, er magtforståelsen i demokratiet simpelthen for ringe.

Robert Kroll

Kære Peter Hansen (kl 13.27)

Du har en nobel og korrekt grundholdning, men det kan af og til give problemer.

F eks
- skal en regering , som planlægger en devaluering, svare sandt på spørgsmål derom ?
- skal man på forespørgsel om hvad der er i "pipelinen" af indsatser mod narko og organiseret kriminalitet svare sandt ( med den konsekvens at "skurkene" når at bringe sig i sikkerhed)?
- skal man fortælle åbent og sandfærdigt om planlagte og igangværende tiltag til frigivelse af f eks danske gidsler i udlandet ?
- skal man åbent og sandfærdigt oplyse om hvilke kilder man har til oplysninger om mulige terroraktioner ?
- skal man åbent og sandfærdigt fortælle om planlagte aktioner mod skattesnydere ?
o s v (listen kan gøres ganske lang).

Måske bør der være en formaliseret "mekanisme", som forlods skal godkende eventuelle nødretlige fortielser eller nødretlige usandheder - f eks kunne man kræve at Folketingets formandskab/præsidium på et lukket møde forlods skulle tage konkret stillng i sådanne tilfælde ? - der er sikkert andre duelige modeller, som kan udtænkes.

Vibeke Rasmussen

I gårsdagens spørgetime, hvor Statsministeriet naturligvis forud havde forberedt sig på, at dette emne ville komme op, var Morten Bødskov fraværende. Han plejer ellers altid at være til stede under disse seancer, siddende med sit hovne, flabede grin på bageste række, hvor han synes at holde hof for 'kammeraterne'.

Helle Thorning-Schmidt derimod virkede for en gangs skyld presset, og fremstod helt undtagelsesvis ikke så kålhøgen, hånlig og nedgørende over for spørgerne, som hun ellers har for vane, når hun ikke-svarer på de stillede spørgsmål.

På spørgsmål angående it-sikkerhed, henviste hun i øvrigt flere gange til, at det måtte man spørge Justitsministeren om – som Lars Barfod bemærkede, troede han ellers, at spørgetimen var til, for at man kunne stille spørgsmål til Statsministeren! Men selv om alle ansatte i Justitsministeriet naturligvis(?) fremover vil optræde professionelt, misunder jeg ikke Karen Hækkerup, at hun nu skal samarbejde med en departements- og en afdelingschef, som hun selv, på opfordring fra HT-S, har indledt tjenstligt forhør mod.

Kan man ikke også godt som borger tillade sig at være en smule bekymret for, hvordan atmosfæren i Justitsministeriet vil kunne påvirke beslutninger? Også selvom de 'selvfølgelig' alle vil agere professionelt?

morten Hansen, Jorgen Hansen, Katrine Visby og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Interessant!

Nu har vi så en højesteretsdommers ord for, at det er i orden, at embedsmænd lyver overfor folkets valgte repræsentanter, når det kan begrundes med hensynet til rigets sikkerhed – en begrundelse, som i det konkrete tilfælde forekommer tvivlsom iflg. Pia Kærsgaard selv, ophavskvinde til hele balladen.

Dommeres påståede uafhængighed i dette land viser sig atter at være netop kun en påstand.

morten Hansen, lars abildgaard, Niels-Holger Nielsen, Peter Poulsen, Janus Agerbo, Rune Petersen og Per Pendikel anbefalede denne kommentar

Da de to embedsfolk tydeligvis belaster centraladministrationens troværdighed, vil det være hensigtsmæssigt, at justitsministeriet skaffer sig af med dem - hurtigst muligt.
Under de givne omstændigheder må det være på sin plads, hvis ministeriet benytter sig af en nødløgn.

Anders Jensen, Jorgen Hansen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

Reelt et sammenfald af interesser mellem S, nuværende og tidlige justitsminiser og embedsmændene i at en pure frifindelse er den bedste "løsning.

Derfor er en nødløgn ikke ikke en løgn, men dog en løg,

der medvirker til at undergrave folkestyret.

Også her er det relevant at sondre mellem facade og virkelighed.

Eller mellem fremtrædelsesformer og væsen.

Steffen Gliese

Robert Kroll, svaret er faktisk "ja, det skal den" fordi statens magtmonopol alene er det, der skal sætte fællesskabets beslutninger igennem. Man skal ikke snyde borgere, som ret beset er ens herre, man skal ikke manipulere igennem incitamentslovgivning, man skal derimod lovgive åbent og målrettet og være ærlig om sine mål på fællesskabets vegne. Folkets repræsentanter er ikke folkets herrer.

morten Hansen, Carsten Mortensen, Henrik Christensen, Carsten Søndergaard, Janus Agerbo, Per Pendikel og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Per Pendikel

Løgne.
Hvide løgne og de grå og sorte. Nødløgne og hjælpeløgne og afværgeløgne.
Forsvarsløgne og angrebsløgne.
Og så embedsmænd, jurister og journalister der har den uskyldige nødløgn eller – på en anden måde – til enhver tid besidder de uskyldiges nødløgn.

Jo højere på rangstigen desto større uskyld findes i løgnene der siges.

Sandheden er, som bekendt næppe eksisterende og erkendelsen heraf må nødvendigvis føre frem til, at løgnen dermed heller ikke kan eksistere.
Oplever jeg embedsmændene lyver, er det helt ok.
Det er mit problem.
De to aktuelle embedsmænd har kunne gå og hæve deres høje hyre og indbetalt på deres eksorbitante pensionsopsparing og vil forsat kunne det i trygge rammer.

” Som Kammeradvokaten bemærker, er det »kun Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow, som ifølge deres egne forklaringer skulle have glemt det forløb”.

Det er også blevet som manglende hukommelse i stigende grad kobles på længden af uddannelse.

Spørg en ufaglært om han er – eller har været - kæreste med Lise og hvis, hvor ofte han så har opholdt sig hos hende i hendes hjem.
Her forventes det på ingen måde, at manden har en dårlig hukommelse.
Tværtimod forventes det, at han foruden vide om har er – eller har været kæreste med Lise – også husker hvilke dage - og hvilke klokkeslæt - han har opholdt sig sammen med Lise i hendes hjem.
Og skulle han huske dårligt, vil systemet træde hjælpende til og fastslå at han har været kæreste med Lise og har opholdt sig sammen med Lise mindst fire dage om ugen i tidsrummet mellem kl. 15 til 07.
Og skulle han været utilfreds kan han selvfølgelig altid anke og i sidste ende føre en retssag.

Her er glemsomhed ikke tilladt. Folk uden uddannelse eller med kortvarige uddannelser forventes at kunne huske.
Og skulle det ske, at Carl-Viggo afgav en forklarlig og undskyldelig nødløgn for sikre kærestens og egen integritet som blev opdaget, så vil Carl-Viggo og kæresten opleve straffen for den forklarlige og undskyldelige nødløgn i mange år fremover.

Sandheden må eksisterer for Carl-Viggo og kæresten og dermed også løgnen.
Blot for højtlønnede langvarigt uddannede findes sandheden ikke og dermed heller ikke løgnen.

Selvfølgelig er det noget sludder.
Ligesom det er noget sludder, at embedsmænd skal lyve for undlade at fortælle sandheden med begrundelse i deres tavshedspligt.
Enhver embedsmand burde vide, at man til enhver tid - og i enhver situation - skal henvise til sin tavshedspligt, hvis den f.eks. giver indskrænkninger i handlemuligheder.
Og så tager man den derfra med kollegaer eller overordnede.

Er det ikke en eller anden i Helsingør, som engang fortalte noget om rådne kranier eller noget i den retning. Eller var det noget med at være - eller ikke være - rådden?

morten Hansen, Jorgen Hansen, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Peter Jensen, Tue Romanow, Katrine Visby, Jakob Lilliendahl, Janus Agerbo og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Hvis man svarer - ingen kommentar - tror spørgeren, det han vil, - altså ja.
Hvis man svarer ja, afslører man det hele - i utide - altså ja.
Hvis man svare nej, lyver man. Men det er jo legalt, så spørgeren tror - ja !
Så hvad er forskellen ? Der er løgnen til forskel.

Alan Strandbygaard

Jeg synes det er tankevækkende, at vore folkevalgte accepterer en 'nødløgn. Enten er noget en løgn, eller også er det ikke. Man kan heller ikke være 'halv død'.

Det næste jeg funderer over, er at vi har en statsminister der accepterer løgn. I Danmark?

Hvordan skal vi nogen sinde igen få tillid til vore folkevalgte? Ved dette her har man faktisk givet snebolden et ekstra skub ned ad bakken.

morten Hansen, Jorgen Hansen, lars abildgaard, Tue Romanow, Henrik Christensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Frank Hansen

Det undrer mig ikke at dommere har forståelse for dårlig hukommelse. Jeg har selv været udsat for dommere, som ikke kunne huske fra næse til mund og som skrev åbenlyst urigtige referater af sagsfremstillingen og vidneudsagn med grove faktuelle fejl, som enhver efterfølgende kunne se ikke passede.

Der var en berømt juridisk professor, som rådede advokater til at gentage ethvert udsagn tre gange under en retssag. Alle dommere sover, men ingen dommer sover hele tiden, som professoren formulerede det.

Jorgen Hansen, lars abildgaard, Peter Jensen, Jens Illum og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er hele tankegangen, den er gal med, kan man høre: argumentet er hele tiden, at det er lettere, mere rationelt, mere indbringende; men det er altså ting, der kommer i anden række efter principperne.

morten Hansen, Carsten Mortensen, Janus Agerbo, Peter Jensen, Alan Strandbygaard og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Hemdorff Nissen

Det er tankevækkende at embedsmændene i nogle tilfælde vægter tavshedspligt over sandhedspligt, mens de i andre tilfælde tilsyneladende vægter lige modsat. Hvis ikke der har været notater om sagen, og ikke har været andre end nogle ganske få betroede embedsmænd involveret i sagen. Hvem har så vurderet at det var vigtigere at fortælle Pia Kjærsgaard den sande historie end at overholde tavshedspligten.

Såvidt jeg husker var Pia overordentlig sikker i sin sag inden sagen endnu var verificeret....

Bent Brandt

Et grundlæggede princip i dansk folkestyre - ingen over og ingen ved siden af Folketinget - er nu overhalet af et departementschefstyre, hvor "nødløgne" er legitime, og hvor ministre kan kolportere "nødløgnen" videre til Folketinget og forblive ministre, dersom den siddende statsminister kan leve med det. Det nye princip må følgelig også gælde statsministre.
Det er vanskeligt ikke at fundere over, om vi har fået et demokratisk problem?!

morten Hansen, Jorgen Hansen, Janus Agerbo, Niels-Holger Nielsen, Tue Romanow, Peter Poulsen, Jens Illum, Henrik Christensen, Bo Carlsen, Rune Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Hæ! Fra Synonymordbog på nettet:

"Vi beklager at vi ikke har ordet "nødløgn"!"
"Tilføj venligst en forklaring + synonymer. Tak!"

morten Hansen, Rune Petersen, lars abildgaard, Carsten Mortensen, Peter Jensen, Niels-Holger Nielsen, Henrik Darlie, Alan Strandbygaard, Tue Romanow og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Frifindelsen er noget skandaløst vås.
Hvis Bødskov ikke mener at have handlet forkert, hvorfor skulle han så beklage?
Bødskovs alternativ til løgnen var ikke at udsende en pressemeddelelse med PET-hemmelighederne, men at fortælle et folketingsudvalg, som i øvrigt ligesom minister og embedsmænd har tavshedspligt, at der forelå en trussel.
Selv hvis man anerkendte, hvad man ikke bør, at truslen var gyldig grund til at lyve, er den aldrig påvist og knap nok sandsynliggjort. De undersøgende jurister kender næppe heller til den fra andre end - de embedsmænd, der er undersøgelsens genstand.
Statsministeren har under hele forløbet medvirket til hvidvaskningen af Bødskov og de anløbne embedsfolk med semantiske krumspring. Så sent som i tirsdags gentog hun vendingen om, at Bødskovs forklaring ikke var "den reelle," som lader antyde, at Reimann faktisk var forhindret, men at mødet blev aflyst af andre grunde. Nej, forklaringen var ikke bare ikke "den reelle", den var usand.

Anders Jensen, morten Hansen, Rune Petersen, Mihail Larsen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar

Selvsving med løgne

Vis dog en smule overbærenhed med de hårdt angrebne figuranter – hele flokken er bare ofre for deres massehysteri på kommando – terroristerne kommer – eller er garanteret lige på trapperne – siden den seneste PET-chefs bortgang har det imidlertid været påfaldende stille på den front …

morten Hansen, Rune Petersen, Carsten Mortensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis man vil undgå at bringe sig i terroristernes interessesfære, skal man bare afholde sig fra at deltage i angrebskrige i fremmede lande.

Helene Nørgaard Knudsen

Folketinget tager beslutinger på baggrund af de oplysninger det får. Hvis de oplysninger er "farvede" hvordan skal folketinget kunne tage gode beslutninger eller hvordan skal folketinget kunne lede landet efter lovens bogstav når embedsmænd og ministre "opfinder" sær-regler? De kan lave politiske happenings og civil ulydighed mod systemet i deres fritid.

Jorgen Hansen

Til Robert Kroll: Jeg må indrømme at dine kommentarer står i mine øjne noget ensomme, og når man nu ser på de fakta som foreligger, nemlig at de 3 herrer i "logen" er tidligere kolleger i justitsministeriet og at der allerede inden "klargøringen" blev igangsat blev advaret om inhabilitet, så må man kun gå styrket ud af sagen med den klare opfattelse at I BEDSTE FALD er de 3 logebrødre inhabile, og når man ikke selv kan se d et og kommer med sådanne resultater, så grænser det, eller ER i mine øjne totalt korupt og magtfuldkomment. Tænk at vi er kommet så langt i Danmark.

Hvordan du kan gøre dig til talsmand og forsvarer for den slags mennesker er mig uforståeligt, er du tidligere ansat i justitsministeriet eller bekendt af disse 3 loge-brødre eller hvordan hænger det sammen. Der bør ikke være et eneste normalt menneske, der kan forsvare dette overgreb på vores demokrati - og så sker det i justitsministeriet.

Steffen Gliese

Hele holdningen til statens styring i demokratisk regi er jo på kollisionskurs, når "det er kun forbudt, når det bliver opdaget" synes at gælde! Man kan ved et uheld komme til at give fejlagtige oplysninger, fordi man er blevet dårlig vejledt, men man kan aldrig som minister bevidst undlade at sige den hele og fulde sandhed - for hvis interesse er det så, man varetager? Demokrati fordrer alles ret til information og deraf afledt stillingtagen, det er som med det almindelige præstedømme: ingen er i et demokrati privilegeret, blot fordi man har et embede at varetage.

georg christensen

Når en nødløgn bruges til begrundelse for hemmeligholdelse af sandheden er et samfund på afgrundsranden.