Nok slider de verserende bilagssager på Lars Løkke Rasmussens (V) troværdighed, men hans politiske figur bliver fremhævet, når billedet af ham som en uregerlig mand, der lider under sine personlige laster, florerer.
Men det var ikke gået sådan, hvis han havde været kvinde, siger Henrik Jøker Bjerre, der er lektor i anvendt filosofi på Aalborg Universitet.
»Mange kommentatorer har understreget, at Løkke er i fare for at miste sin troværdighed: Han kan ikke styre og regere sig selv, siger de. Men samtidig fungerer det problem nærmest som en bekræftelse af Løkke som dygtig politiker: Vi skal huske på, at han er en utroligt dygtig politisk håndværker, bliver der sagt,« siger Henrik Jøker Bjerre og tilføjer:
»Der er noget bemærkelsesværdigt i, at hans politiske karakter nærmest bliver styrket af, at han fremstår uregerlig. På en måde er han hævet over loven.«
Det kan godt være, at Løkke bliver ramt af en moralsk forargelse på grund af sagerne om habitter og røgfyldte hotelværelser, men:
»Han står sagerne påfaldende godt igennem. Han har jo haft dem siden 1998, de bliver ved med at komme frem,« siger Henrik Jøker Bjerre og henviser den første sag om bilagsrod, der stammer fra Lars Løkkes tid som amtsborgmester. Sagen kom dog først frem i 2008, da han var finansminister.
Det forholder sig ganske modsat med Helle Thorning-Schmidt (S).
»Da hun var mistænkt for ikke at have styr på sin skat, var hendes egen reaktion at tage hjem fra en ferie, hvor hun stillede sig op i lufthavnen og undskyldte alt, hvad hun kunne have været mistænkt for. Og samtidig kom hun til at sige, at hun ville lægge sine skattepapirer frem‚« siger Henrik Jøker Bjerre og tilføjer:
»Det blev helt tydeligt og eksplicit et spørgsmål om, hvorvidt hun var i stand til at styre sin egen økonomi og dermed underforstået: Om hun var i stand til at varetage hvervet som statsminister.«
Selfie og serier
Samme logik gør sig gældende, når Helle Thorning-Schmidt tager en selfie med Barack Obama og den britiske premierminister til en mindehøjtidelighed for Nelson Mandela. Eller når Thorning skynder sig ud af ministerbilen, fordi hun får øje på skuespilleren Sarah Jessica Parker fra tv-serien Sex and the City.
»I de sager bliver hun meget mere direkte fremstillet som en følelsesstyret og tosset pige, der ikke egner sig til at være leder af et land,« siger Henrik Jøker Bjerre.
»Når Lars Løkke har for meget temperament, ryger for mange smøger eller drikker for mange øl, så er det bare en bekræftelse af, at han arbejder hårdt, er stresset – og vi skal i øvrigt huske, at han er en dygtig politiker.«
Det er sådan magten opfører sig – i hvert fald, hvis det er en mand, siger Henrik Jøker Bjerre, der nævner et tænkt ’ad absurdum’ eksempel:
»Forestil dig, at det kom frem, at Helle Thorning på et hotelværelse for offentlige midler havde drukket sig fuld, købt porno og røget så meget, at gardinerne skulle til rensning. Nej, vel? Det ville være så bizart, at man næsten ikke engang kan forestille sig det, men formentlig ville man i mindelighed være blevet enige om, at det bedste var, at hun trak sig uden at gøre alt for meget ud af det. Det er ret tydeligt, at vi stadig kører med dobbelte standarder.«
Løkken er at vide, hvad der er normalt, og det normale har vide grænser, når man tilhører det rigtige køn og kommer fra det rigtige parti :o)
Hvis man kan bedrage sig til popularitet, så må det vel være formidlingen, den er gal med.
Hvorfor bliver Løkke Rasmussen fremhævet som en dygtig politiker, når han også har mange dårlige politiske sager i lasten, Fx. overbetaling til privathospitalerne, hans tåbelige opgavefordeling i Strukturreformen, hans dårlige ledelse af FN-klimatopmødet i København - bare for at give et par eksempler.
Jeg er dødtræt af den Venstre-pamper og foretrækker Helle Thorning anytime
Hvad betyder "dygtig politiker"?
Betyder det, at man(d) er godt til at tvinge sine egne ønsker igennem, at man er en dygtig forhandler (som får sine egne ønsker igennem), at man er en dygtig manipulater (som får sine egne ønsker igennem) eller betyder det, at.. ej, der er vel for helved ikke nogen som vil hævde, at det er væe en dygtig politiker er, at han har gjort noget godt for HELE lanet, vel.
Hvad er 'en dygtig politiker' - og er det noget, vi skal satse på i en grad, så de personlige egenskaber og svigt helt kan gemmes af vejen?
@ Michael Pedersen, han er en tyv, svindler og bedrager, derfor burde han og andre af samme slags ikke være hvad der repræsenterer folketinget eller ministerierne.
Desvære er resten inde på borgen ligeså gennemsyret af egoisme og amoral.
For slet ikke at tænke på reaktionen, hvis Helle Thorning havde købt 10 par trusser på partikassens regning :-)
Det er da indlysende at ethvert andet menneske havde taget konsekvensen og gået.
Faktisk er det usselt af venstres bagland at de ikke trækker Lars Løkke væk fra den position, hvilket jo fortæller en historie om kyniske mennesker som lader en stakkels mand gå linen ud.
Det er mærkeligt ,at vi hele tiden sætter personerne i focus, når det er pressen, der skaber historierne langt udover substansen og udlægger dem efter politiks observans. F.eks. er Thomas Larsen Berlingske altid meget blid overfor LLR, kalder datterens flybillet for bilagsrod etc.
Iøvrigt har HTS ingen skattesag, det var hendes mand, men det kniber også for kommentatorerne, der hele tiden har benævnt den som HTS's skattesag eller i bedste fald HTS's mands skattesag, men det blev som regel for besværligt og sværtede ikke HTS så kraftigt som pressens hensigt var.
Så det er nok mere et spørgsmål om at være rød statsminister end blå og med det blå bagland, der konstant intimiderer vores 'røde' statsminister.
@ Anders. Nej vel! Mona Selin måtte i Sverige forlade formandskabet for socialdemokraterne, da hun købte bleer og chokolade på partikreditkortet. Det samme ville sikkert gælde Thorning, men ikke Løkke i Venstre. Han kan opføre sig som en politisk bumps og bruge andre folks penge lige så tosset som han vil og skide på at betale skat af de beløb han brugt. Han er hverken hævet over lov eller moral. Hvordan skulle han kunne være hævet over moralen i venstre, når der ikke er nogen?
Det er simpelthen frygteligt at tænke på, at han kan blive statsminister.
Havde han også købt porno?
Underofficererne fra Venstres førerbunker gentager i det uendelige sangen om, at Løkke har lovet at forbedre sig, så det er nye tider, og alt bliver nu godt.
Men er det troligt, at en mand der netop er fyldt halvtreds og har så mange sager bag sig kan forbedre sig. Husk han startede sin anløbne løbebane allerede som 17-årig VU'er, hvor han løb fra regningen til sangerinden Hanne Boel? Det skal man vist være ret blåøjet for at tro.
http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ECE2102865/allerede-som-17-aarig-s...
Bare Lars var en statsmand.
Helle er en statskvinde. Hun er anerkendt ude i Verden, det er Lars ikke.
Claus (Store Claus) tror, at han kan snyde alle menneskene hele tiden.
Nu er der kommet hoteludsagn om at Lars Ikke taler sandt. Når man kan lyve om det uden at blinke, så kan man også lyve om alt andet uden at blinke.
Problemet breder sig, når hele forretningsudvalget støtter op omkring usandheder. De får således alle et problem relateret til troværdighed.
"Det er ret tydeligt, at vi stadig kører med dobbelte standarder" Ja, det er fordi den ene er mand og den anden er kvinde - kom nu videre !!!
Prøv at vende artiklen 180 grader:
Eksempelvis
"Eller når Løkke skynder sig ud af ministerbilen, fordi han får øje på skuespilleren Sarah Jessica Parker fra tv-serien Sex and the City"
Han var blevet indlagt på den lukkede med det samme
Man er altid en "Dygtig" politiker når man har flertallet med sig uanset hvad.
Det politiske håndværk er nemt, når DF kvalitetsstempler hvad som helst for en rød og hvid malet grænsebom.
Der er stadig bred borgerlig opbakning til Løkke - De køber mandens troværdighed på hans glatte ansigt, i håbet om at de sammen er "Politisk dygtige" nok til at få endnu en gang i det blokpolitiske paradis
" Mon Løkke havde overlevet som Gucci-kvinde?
...
Den selv samme mand, som forsøgte sig med en kampagne mod ”Gucci-Helle”,
der skulle udstille hans kvindelige konkurrent som en ødsel taskedulle,
må nu selv hænge sine dyrtkøbte underbukser til tørre i offentlighedens skue.
Flere medier har ifølge Ekstra Bladet fortalt,
at de modtog oplysninger fra Venstres pressetjeneste, som havde regnet på,
hvor dyrt Helle Thorning-Schmidt gik klædt, og hvor meget hendes tasker var værd.
Det var mens partiformanden prøvede jakkesæt.
... "
http://www.avisen.dk/blogs/nanaaskov/mon-loekke-havde-overlevet-som-gucc...
Løkke og Venstre må vist forholde sig til de gamle begreber hybris og nemesis, når det kommer til deres personangreb på Thorning.
Problemet er ikke Lars uLøkke eller det lige så dårlige valg Gucci-Helle.
Problemet er at danskerne tror de er tvunget til at vælge imellem sådanne kandidater og går udfra at de har samme moralkodeks og mål for tilværelsen.
Det er næsten ikke til at fatte for almindelige dødelige mennesker at normalen hos deres politiske repræsentanter er løgn, bedrag, svig, egoisme og ligegyldighed over for de opgaver man påtager sig.
Men hvis man nu gjorde sig den ulejlighed at bedømme politikerne på deres handlinger og ikke det ordskvalder der vælter ud af dem.
Ordskalder som ikke engang er deres egen, men tillært af en hær af spindoktorer betalt af vælgerne , for at lære politikerne at lyve uden at have normale menneskelige reaktioner over det.
Lars uLøkkes handlinger er, som flere allerede har beskrevet, diskvalificerende til ethvert betroet embede, hvor muligheden for at fremme egen sag på bekostning af nogen andre er tilstede.
Men er Gucci Helles hidtidige handlinger af en anden karakter??
Er der en kendt politiker der kan fremvise andet, og som samtidig ikke er fraskrevet sine politiske muligheder??
LLR sidder kun som partileder endnu, fordi resten af Venstres partiapparat er præcis lige så kompromitteret - de har blot ikke alle haft chancen for at demonstrere det endnu.
Det er nærmest en del af den liberale ideologi, at enhver gør sit yderste for at skumme fløden på det offentliges bekostning. Hvorfor tror I, at de er så ivrige efter at privatisere den offentlige sektor?
Der er muligvis nogle vrede venstrebønder ude i baglandet - der skal jo nok findes nogle enkelte hæderlige venstrefolk af den gamle skole (a la Britta Shall Holberg) - men partiets ledelse er tydeligvis en sammenspist bande, hvor snyd, løgn og bedrag er underforståede spilleregler.
Han holdes oppe af hele den kultur, der hersker i Venstre, som er et parti, der tiltrækker netop disse typer. De dækker alle over hinanden.
/O
Indadtil er Lars Løkke først og fremmest en meget loyal tillidsmand for de personer og netværk, der udgør eliten i Danmark. Indadtil er jeg ikke i tvivl om at han er ærlig og at vennerne ved 100 % hvad han står for. Det er meget enkelt. Fjern al fernissen om demokrati og frihed og andet reklamegas, og vi har ideologien om et samfund med minimalstat, lave offentlige udgifter, ingen mindsteløn, brugerbetaling og enhver er sin egen lykkes smed.
Udadtil er han Venstres bedste bud på en stjerne, der kan markedsføre målene og få dem til at glide ned på en måde, mange kan identificere sig med. Så længe han er det, vil partiet stå bag ham. Bliver han for pinlig, vil han gå samme vej som Berlusconi.
Men udadtil er partiet Venstre en markedsføringsvirksomhed, der sælger påvirkning ved hjælp af de mange penge, de modtager fra de virksomheder, der investerer i partiet.
Sandheden er ikke noget, der findes som absolut størrelse. Sandheden er det, man kan slippe godt fra at sige i medierne. Og mediernes ledere er en del af samme netværk som lederne i Venstre.
Venstres og Berlingskes mediefolk er ikke dumme. De er dygtige og helt skrupelløse reklamefolk. De agerer i samme ånd som svineproducenterne, der kan stille sig op og sige som om de mener det, at det går ufatteligt godt med dyrevelfærd samtidig med at slagtedyr udsættes for mere end rædselsfuld mishandling. Som sælger buræg med billeder af glade fritgående høns.
Når disse dygtige markedsføringsstrateger stadig satser på Løkke, så er det fordi det stadig giver overskud stemmemæssigt og fordi der er godt styr på pressens håndtering af sagen.
Dobbelte standarder virker.
Der findes fotos af Løkke med bevæbnet sammen med regulære terrorister, forløberne for talebanerne i Afghanistan. De fotos må tilsyneladende ikke vises i de store medier.
http://forbryderalbum.dk/mat.php?n=20
http://www2.gribskovgymnasium.dk/fs/CarterMonroe/1988_Lars_L%C3%B8kke_Mu...
Ole Sohn har vist aldrig båret våben sammen med terrorister, men han har hilst høfligt på politikere i socialistiske lande og ville derfor aldrig kunne blive statsministe, selvom han har underkastet sig politisk gabestok og ynkeligt skammet sig.
Hvis Der blev fundet et billede af HTS med et gevær sammen med Yasser Arafat eller en sydamerikansk oprørsleder, ville hun formentlig være færdig i politik, også selvom hun offentligt faldt på knæ og begræd sine synder.
Er det et krav, at man skal være svindler, for at beklæde de højeste poster i Venstre.
Eksemplerne er mange, det starter med Alberti i 1908, så fik v i venstre vikingerne i 50-erne. Det var hæderlige folk. Så blev Anders Fogh Rasmussen bragt på banen. Han stak af fra regningen da hans kreative bogføring blev afsløret, så han undgik en diskvalificering fra politik. Han kom tilbage med det formål at nedlægge velfærdsstaten, og det gjorde fra dag 1. Han førte os ud i en ulovlig krig, der aldrig kan retfærdiggøres og endnu engang stak han af fra regningen, dat han fik fedtet sig til jobbet i NATO og efterlod landets økonomi i ruiner. Så gav han depechen videre til en endnu større plattenslager, der efter hånden har et ry, der diskvalificerer ham som kontrollør ved arrangementer hvor andres penge er involveret.
Det er mig komplet uforståeligt, at danske medier kalder ham Danmarks bedste politiker, når han er så moralsk anløben som han er. I en privat virksomhed var han smidt på porten for lang tid siden, en forening havde heller ikke tildelt ham tillidsposter. Kære medborgere lad so få ham fjernet og gjort til en ubetydelig parentes i historien.
Den dygtigste vinder valget. Vælgerne bestemmer ud fra egne kriterier.
Blandt de blinde, er den seende konge.
Man kan være en fremragende fodboldspiller, dygtig politiker, gudbenådet kunstner, supergod hjertelæge o s v - og samtidig mangle både etik og moral.
Etik og moral er noget man har eller mangler - det er ikke betinget af intelligens, erhverv og uddannelse.
Og på visse poster er mangel på etik og moral absolut uantageligt .
Ville ikke kalde ham "En stakkels mand"! Han tror stadig, at han er...
Vedrørende en "dygtig politiker" - så er det nok det sidste potentielle håb i en hoben fiaskoer.
At han så heller ikke er en dygtig politiker, set fra det iværksatte, er en hel anden sag!
Tjek det her uddrag af et interview med Løkke. Det er fra b.dk
"Er der betalt skat af rejsen til Mallorca?
Lige efter valget i 2011 betalte Venstre en rejse til Mallorca for Lars Løkke Rasmussens hustru og søn. En rejse, som flere skatteeksperter over for Berlingske har slået fast, er skattepligtig.
I går slog Venstres forretningsudvalg fast, at organisationen ikke har indberettet denne rejse til Skat, og at det var op til Lars Løkke Rasmussen at svare på, hvorvidt rejsen er angivet. Men det ville V-formanden ikke forklare nærmere trods gentagne spørgsmål tirsdag. Derfor er det endnu uklart, om der er betalt skat af rejsen – og om det er Lars Løkke Rasmussen, hans hustru eller hans søn, der i så fald har gjort det.
Hvorfor kan du ikke svare på, om du har betalt skat af en ferierejse til din familie?
»Detaljerne i mine skatteforhold er et mellemværende mellem mig og henholdsvis min kone og skattevæsenet.«
Jeg tror, du misforstår spørgsmålet. Har du betalt skat af rejsen. Ja eller nej?
»Jeg ved ikke, om der er nogen misforståelse. Det er ligesom jer, der bestemmer, hvad der skal misforstås, og så skal jeg bagefter med omvendt bevisbyrde stå her og vaske mig ren,« svarede Lars Løkke Rasmussen tirsdag aften."
Særligt påkalder det sidste svar særlig opmærksomhed. Det er typisk politiker svar, hvor man drejer samtalen væk fra emnet (vi kunne kalde det runddans), men man drejer også referentens væk fra virkeligheden.
Løkke konstruerer et falsk billede om misforståelser og bagefter kommenterer han så på det billede af misforståelser han selv har sat op. Han laver altså en dialog med sig selv (han bliver med andre ord selvrefererende). Så nok er han i dialog, men det er med sig selv og ikke med virkeligheden. Virkeligheden (journalist og spørgsmål) fungerer som afsæt for hans dialog med sig selv. På den vis kommer han til at virke afkoblet, fraværende, kontaktløs, upolitisk og umoralsk.
Det er rædsomt at se på. Det er herudover respektløst overfor dialogen og argumentet som opbyggelige enheder i den politiske debat. Når man argumenterer selvrefererende, så er der ingen dialog, intet argument, ingen diskussion, ingen moral, ingen holdning, intet standpunkt - kun runddans med hinanden gennem selvreferents. Det er absurd teater - desværre.
Robert Kroll
"Og på visse poster er mangel på etik og moral absolut uantageligt"
Helt enig - men hvorledes kan det gå til, at disse personer har så gode muligheder, for netop at "gafle" sig disse poster.
Det gælder jo netop lige præcis i politik, sport og toppen af erhvervslivet (kunsten ved jeg så ikke så meget om) - at "ballasten" som det ordentlige menneske har, begrænser dets muligheder. Det må jo i sidste ende skyldes vores accept.
(ved godt at der er ordentlige mennesker i alle niveauer, men alligevel)
Så vil jeg gerne benytte lejligheden til endnu et eksempel - det er fra radioen i dag.
Løkke siger om sin sag: "Den kan forklares og så kan den også forsvares"
Det er vrøvl - man kan også forklare et mord, men det er IKKE ensbetydende med, at det kan forsvares.
Altså et fup-skred i argumentationen - og hvis man accepterer hans hurtige smarte sammenstilling, så accepterer man også, at han er forsvaret. Det er den måde han hele tiden argumenterer på.
Synd og falske sammenstillinger. De er sådan set udtryk for det vi allerede ved fra hans handlinger, at han mangler anstændighed og moral. Han bruger alle midler til at snakke sig udenom. Jeg tror, det er den evne hans partifæller forveksler med politisk håndværk.
Det burde være det samme målstok for Lars (U)løkke, som for Helle Thorning-Schmidt. Det er ikke i orden, når Lars Løkke, som en græshoppe, hopper på alle ulykker, som han kommer i nærheden af.
En arrogant, nærig, uærlig "politikker", som ødelægger mere end han gavner for Venstre.
Nu ved vi jo godt der ikke er nogen her der kan lide Venstres formand - så jeg vil i stedet kommentere artikelen:
Der sættes lighedstegn mellem "vi" og pressens opfattelse. Det synes jeg man skal være forsigtig med, mange pressefolk - specielt de tabloide - tillægger sig en Vicevært Meyer-agtig selvretfærdighed, samtidig tårevædet og fnysende. Ingen stiller tilsyneladende sørgsmålstegn ved at en eller anden britisk sladderjournalist kritiserer Helle Thorning-Schmidts "selvfie" - en sådan kritik bliver lig med "fordømmelse i den internationale presse".
For mig handler det ikke om, hvorvidt der evt eller ikke er blevet betalt skat af en rejse til 11.000 kr. Det handler om Løkkes drømmekraft ift ret og rimelighed ift, hvad han kan bruge andres penge end sine egne. Hvorfor er der ikke noget i ham, der stopper ham, når han eksempelvis sættes til at købe tøj på partiets regning i sådan et omfang. Han kan ikke tørre det af på andre. Han er leder, og han skal udvise en tilstrækkelig drømmekraft til at vide, det er langt, langt over ret og rimelighedsgrænsen ligegyldigt, hvad partiansatte ellers måtte mene. Vælgerne stemmer netop også en politisk leder udfra vedkommendes personlige dømmekraft, hvor vise beslutninger er eget ansvar. Og alles Løkkes katastrofale omgang med andres penge, når det kommer til bekvemmelighed er et mønster, der vidner om en brist, når der kommer til dømmekraften vedr, hvad han ser sig i sin gode ret til at tage imod blot fordi, han kan.
Man er selv, som den man støtter politisk.
Holger:
Det er jeg meget uenig i. Venstre er andet og mere end Løkke. Flertallet af venstrevælgere er ikke som Løkke. De er tværtimod præget af nøjsomhed og har det personligt meget svært med Løkkes dispositioner, tror jeg. Jeg er selv rundet af at være vokset op i blandt gammeldags venstrefolk, og jeg kan ikke genkende en så flosset dømmekraft hos dem, når det kommer til at føle, man har personligt ret til den type omgang med andres penge.
Så vidt jeg er informeret, så har Birthe Rønn Hornbech været ude med kritisk af Løkke, som den eneste Venstre politiker
Både Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen må vel siges at være 'dygtige politikere', for ellers var de næppe begge blevet statsminister, eller hur?
Hos mig personligt aftvinger erhvervet Politiker, dygtig eller ej, ikke nødvendigvis (om overhovedet!) respekt, men hvis jeg skulle definere 'dygtig politiker', ville det være noget med: Én, der har visioner, og som kan synliggøre for vælgerne, hvad disse visioner er, og hvilken retning man ønsker at gå. At man formår at få sin politik ført igennem; kan indgå kompromiser, og lykkes med at indgå forlig med oppositionen. Ud fra den definition må jeg indrømme, at jeg synes, Lars Løkke Rasmussen er den dygtigste af de to. At Helle Thorning-Schmidt ikke fik forhandlet sig frem til et ja fra DF, angående Patentdomstolen og nu i stedet 'tørrer den af' på vælgerne, er fx – som jeg ser det – ikke specielt dygtigt politisk håndværk.
Noget helt andet er, at artiklens præmis er, pardon my French, noget sludder! At mandlige politikere har det lettere end kvindelige. Sludder og vrøvl!
"Da [Helle Thorning-Schmidt] var mistænkt for ikke at have styr på sin skat, var hendes egen reaktion at tage hjem fra en ferie, hvor hun stillede sig op i lufthavnen og undskyldte alt, hvad hun kunne have været mistænkt for …"
… og det aftvang stor respekt over hele linjen!
"Når Lars Løkke har for meget temperament, ryger for mange smøger eller drikker for mange øl …"
… bliver han hånet, foragtet og udstyret med øgenavnet 'Fadbamsen'!
Havde Helle Thorning-Schmidt været en mand tvivler jeg på, at hun havde 'vundet' valget i 2011. Der ville simpelthen være blevet gået langt hårdere til hende ikke mindst fra hendes opponent, end tilfældet var. Og som allerede nævnt: Hvis Lars Løkke Rasmussen havde stalket berømtheder for at få autografer og selfier, ville han være blevet hånet, akkurat som Helle Thorning-Schmidt med god grund er blevet det.
Da Lars Løkke Rasmussen kvajede sig under COP15 blev han hånet – og bliver det til dato. Da Helle Thorning-Schmidt stod i spidsen for Danmarks formandskab af EU i 2012, blev hun rost til skyerne, og bliver det stadig.
Så, dobbelte standarder eller ej, der er ikke hverken empirisk eller nogen som helst anden form for bevis på, at denne 'standard' udelukkende er til fordel for manden.
Hvor er Venstres ledelse i hele dette drama. Er det ikke den, som har et forklaringsproblem. Man kan spørge sig selv, hvorfor ledelsen finder det nødvendigt at bruge astronomiske beløb på at sminke deres formand, betale rekreationsophold for ham og hans familie og betale for oprydning efter ham. Er det ikke mangel på dømmekraft at beløb af den størrelse overhovedet findes acceptable og at de godkendes på medlemmernes vegne. Hvis det er nødvendigt for at styrke mandens image er det så fordi man ikke kan blive enige om et bedre (og billigere) alternativ. Egentlig er det fint, at man bruger pengene på den måde, så bliver de jo ikke brugt på politiske projekter, som vi andre ikke bryder os om. Men hvis jeg var medlem af den forening ville jeg synes, at det var træls at mine surt sammensparede kontingentpenge gik til formandens intim-beklædning. Løkkes brist er, at han i denne og andre sager af lignende karakter ikke har fundet anledning til at sige fra. Jeg ser ikke frem til, at han skal være den chef, som skal bestyre mine skattepenge.
Bjarke Skov
Bjarke Skov 22. maj, 2014 - 14:00
- Løkkes brist er, at han i denne og andre sager af lignende karakter ikke har fundet anledning til at sige fra.
Nemlig!
og i de tilfælde hvor han selv har ønsket at andre ska betale,
at tanken, ønsket og handlingen har strejfet ham ...
Det kan siges kort:
Hvis danske Lars Løkke Rasmussen er "en dygtig politiker" efter den foreløbige afslutning på den for hans partifæller så pinlige "underbukseaffære" - så må hans italienske kollega og åndsfrænde Silvio Berlusconi da mindst være et "et politisk geni".
Ja, der er da ihvertfald ikke nogen blade, der jagter Lille Lars fra Græsted for at få et topløst foto af ham. Det gjorde Se og Hør åbenbart med HTS - fodi de vidste, det ville sælge, hvis det lykkedes. Ak, ja - vi praler af af have en veluddannet og oplyst befolkning "but you're still peasant,a s far as I can see" I hvert fald så længe, der stadigt er godt salg i blade som Se og Hør.
Jeg giver Vibeke Rasmussen ret i, at der ikke er nogen kønsforskel i disse sager. Det er en skrøne, at det skulle være lettere for en mand at blive politiker end for en kvinde. Enhver det har været medlem af en vælgerforening har oplevet, hvordan en nytilkommen kvinde på opstillingsmøder slår mænd, som måske har arbejdet 20 år i organisationen. Det er ikke fordi kvinden er dygtigere, men det antages, at hun kan appellere til nye vælgergrupper. Og måske er det også rigtigt.
Sjovt nok fremføres påstanden om, at det er særligt synd for kvinderne ofte af mænd. Jeg har dem mistænkt for at tro, at de derved stiller sig i en strategisk fordelagtigt situation i forhold til kvindekønnet og håber på fremtidig kontant afregning for deres støtte. De vil blive skuffede. Alle erfaringer viser at de fleste kvinder falder for et dumt svin.
Frank Hansen, sådan lige af almindelig nysgerrighed - hvilken gruppe mand tilhører du?
Mand eller kvinde: Den politiske idioti/ideologi må efterhånden være godt og grundigt ligestillet med alle disse feminiserede indlæg om de stakkels kvindeofre, der aldrig kunne finde på at være nogle dumme svin i deres taktiske drøm om at få magten og nedgøre det maskuline.
Mænd er og bliver langt bedre til at skabe en form for et tåleligt demokrati end kvinder.
Det er de, fordi de langt hurtigere og uden forlorne omsvøb går direkte i kødet på problemerne.
Kvinder er og bliver på alle måder forfærdelige fjender af demokratiet, alene fordi de spekulerer så hulens meget i, hvordan de i kraft af deres køns frigivelse uantastet kan manipulere med lovgivningen og vores følelser.
I dag sidder 80% kvinder (de tidligere husmødre) på den offentlige sektor (tilmed i medierne) og bestemmer om vores drengefødte skal være mænd eller ulykkelige ofre for en diagnose, bestemt af kvindetyranniet.
Vi kæmpede for ligestilling og endte med, at de fordums ulykkelige blev vores værste og mest antidemokratiske fjende nogensinde.
I alle offentlige og politiske stilinger sidder der i dag hekse og meler deres egen socialdarwinistiske fede kage. De har fået magt, og de er klar til på et hvilket som helst tidspunkt at bruge denne magt og med et pennestrøg udrydde de svage.
Sådan er menneske-kvinder, og det er jo helt i naturens orden. Skal arten overleve, kan vi kun acceptere den absolutte, intelligente og potentparate alphahan som (s)parringspartner.
Om det så gælder den ene eller anden størrelse, kan vi jo altid diskutere, som præstedatteren af alle, Margrete Vestager, der pludselig fik en jordisk vision midt i taletiden.
Om min karismatiske diller er til politiske præstedøtre eller fortabte ludere, må vel komme an på prisen. Størrelsen kan vi jo altid diskutere, ikke mindst den politiske...ha,ha!
24 mænd
1 kvinde
VENSTRES FORRETNINGSUDVALG
Venstres forretningsudvalg er sammensat jf Venstres vedtægter af følgende:
Formand, næstformand og kasserer
Formanden for Venstres folketingsgruppe
2 medlemmer fra hver region, valgt af og blandt regionens kommuneforeningsformænd og regionsbestyrelsens formand
Formanden for Venstres EPgruppe
Formanden for VU
Venstres medlemmer af formandskabet i KL og Danske Regioner
Formænd for hovedbestyrelsens faste udvalg
To evt. Venstreministre
Tre medlemmer valgt af landsmødet
http://www.venstre.dk/personer/venstres-organisation/forretningsudvalget/
Grethe Preisler
22. maj, 2014 - 15:08Men i det har, du da evigt ret, hvis der sammenlignes mellem Silvio Berlusconi og LLR.
Silvio Berlusconi ses gå tur, med syge mennesker under armen i alm. tøj, hvor LLR er i det fine og meget dyre tøj, han muligvis har betalt for.
LLR's spindoktor må hellere lytte til dig ; )
Morten, du får min anbefaling. Jeg kan ikke følge dig hele vejen i dit skriv, men foreløbig dagens bedste WTF, OH MY GAAAWD indspark :-D
@Ingrid Uma
Det er en misforståelse at tro, at Venstres forretningsudvalg har nogen særlig indflydelse. Opstilling til folketinget og regionerne sker lokalt i kredsene. Opstilling til kommunalbestyrelserne sker lokalt i kommuneforeningerne. Opstilling til EU-parlamentsvalget sker på landsmødet. Både kredse og kommuneforeningerne er helt autonome. Venstres landspolitik bestemmes af folketingsgruppen. Større administrative beslutninger tages af hovedbestyrelsen, som er domineret af lokalformændende.
Hvad tager forretningsudvalget sig så af? Det bestemmer om landsmødet endnu engang skal synge en sang skrevet af Bertel Haarder.
@ Frank Hansen 22. maj, 2014 - 18:01
"Det er en misforståelse at tro, at Venstres forretningsudvalg har nogen særlig indflydelse. "
Jeg tror ikke noget, konstaterer blot at forretningsudvalget har 25 medlemmer,
24 mænd og en kvinde,
I TV2 news sagde Lars Løkke at der er nogle som giver et fortegnet billede af ham i pressen og dermed af Venstre. Og det er fuldstændig korrekt.
Et politikers "image" er det vigtigste han har. Og nå et statsminister kandidat overtræder normerne bliver det en god historie. Og der findes stadigvæk forskellige normer for kvinder som for mænd.
F.eks da Lene Espersen blev Udenrigsminister sagde Uffe-Elleman Jensen "Det er vel nok synd for hendes to små børn".
Og rigtig nok da hun valgte at tage på familie ferie i påsken, der faldt hammeren.
Det er beskæmmende at dansk politik er sunket ned på det her plan. Der skaltes og valtes ind imellem med hundredevis af millioner i det her samfund, uden at det giver nogen grund til oprør - men hvis en politiker har har købt nogle habitter, er fanden løs. Her kan vi alle være med.
PS: Jeg støtter ikke Løkke Rasmussen i sagen, og han er en gave til oppositionen. Mærkeligt at hans parti ikke vil indse det og drage konsekvensen, men godt for Rød Blok.
For 14 dage siden fik man 1.30 kr. tilbage hvis man spillede på Lars Løkke som Danmarks næste statsminister. Idag får man 1.70 kr. tilbage. Så denne krise har betydet noget for Lars Løkkes vinder chancer.
Morten Sørensen
22. maj, 2014 - 16:41
Hvis mænd er så meget bedre til at skabe demokrati og dermed et tåleligt samfund. Hvorfor hulen har i så ikke gjort det?
Og hvilken type mand er du så?
Sider