Læsetid: 3 min.

MEP’erne: Grønne udenpå, brogede indeni

Med Morten Messerschmidt som undtagelse har alle nuværende danske medlemmer af Europa-Parlamentet bakket op om ambitiøse og bindende klima- og energimål for EU i 2030. Men ser man nærmere på, hvordan de faktisk har stemt inden for klima- og energiområdet, bliver billedet mere grumset
Med Morten Messerschmidt som undtagelse har alle nuværende danske medlemmer af Europa-Parlamentet bakket op om ambitiøse og bindende klima- og energimål for EU i 2030. Men ser man nærmere på, hvordan de faktisk har stemt inden for klima- og energiområdet, bliver billedet mere grumset

iBureauet/Mia Mottelson

21. maj 2014

Hvis der er nogen, der står sammen om en grøn europæisk energi- og klimapolitik, så er det tilsyneladende de danske EU-parlamentarikere. Ser man lige bort fra Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, så stemte samtlige danske parlamentarikere således i februar for den resolution, der appellerer til medlemslandene og EU-Kommissionen om at skærpe ambitionerne og fastsætte bindende mål om 40 pct. reduktion af CO2-udledningerne, 40 pct. energieffektivisering og 30 pct. vedvarende energi i EU’s energiforsyning i 2030.

Og i valgkampen op til mandagens parlamentsvalg, er der – bortset fra Liberal Alliances Christina Egelund – ikke den spidskandidat, der ikke har betonet sin vilje til at arbejde for et grønt og klimavenligt Europa.

»Min vision er, at EU fortsætter sin udvikling som en grøn foregangsregion i verden, og at Danmark spiller en aktiv rolle i den udvikling. EU har et særligt ansvar for den grønne omstilling, og det skal vi leve op til,« siger f.eks. Venstres spidskandidat Ulla Tørnæs i en miljørundspørge foretaget af WWF.

»At EU går forrest i kampen mod klimaændringer, mener jeg, er både nødvendigt og fordelagtigt for de europæiske lande, heriblandt Danmark,« siger Socialdemokraternes Jeppe Kofod.

»Jeg ønsker mig et Europa, hvor vi i langt højere grad udnytter det indre marked på energiområdet, hvor vedvarende energikilder spiller en stadig større rolle i forsyningerne, og hvor vi minimerer energispild ved at koncentrere os om de mange energibesparelser i virksomheder og boliger, der ligger lige til højrebenet,« siger Konservatives Bendt Bendtsen.

»Europa skal udvikle sig til et samfund, som lever inden for klodens økologiske begrænsninger og ikke på dennes bekostning,« istemmer Margrete Auken, SF.

At der i høj grad er brug for sådanne grønne ambitioner, fremgår f.eks. af, at det CO2-belastende kulforbrug i EU er steget hvert år siden 2009 trods den politiske indsats for at fremme den grønne energi. Og forudsigelser om nye prisfald på det globale kulmarked kan meget vel betyde fortsat vækst i EU’s kulforbrug, hvis ikke politikerne griber ind.

Det grønne krakelerer

At den grønne danske parlamentarikerfront imidlertid ikke er så enig endda, fremgår af den måde, de nuværende parlamentarikere faktisk har stemt i en række sager om energi, klima og miljø de seneste år.

Tag afstemningen om EU’s CO2-kvoteordning for flytrafik. Gennem lang tid har såvel en række store lande – USA, Kina m.fl. – som luftfartsindustrien presset på for en udvanding af systemet, så alle flyvninger ind i og ud af Europa fritages fra kvotesystemet de næste tre år.

Da Europa-Parlamentet i sidste måned havde denne udvanding på dagsordenen, stemte bl.a. Bendt Bendtsen, Venstres Morten Løkkegaard og Socialdemokraternes Britta Thomsen for fritagelsen, mens Margrete Auken og Folkebevægelsens Rina Ronja Kari stemte imod.

»Socialdemokraterne var med på den grønne linje, lige indtil det stod klart, at vi ikke kunne få det igennem, bl.a. på grund af presset fra USA, som truede med sanktioner mod europæiske flyselskaber,« forklarer Britta Thomsen.

I februar var et forslag om skærpede CO2-grænser for nye biler til afstemning. Efter pres fra især den tyske bilproducent BMW havde Tysklands kansler Angela Merkel fået det oprindelige forslag fra EU-Kommissionen udvandet, så bilproducenterne blev bevilget en indfasningsperiode for de nye grænser.

Det fik Margrete Auken og Rina Ronja Kari til at stemme imod, mens Morten Messerschmidt og de danske socialdemokrater i parlamentet stemte for.

»Det, der blev vedtaget, var det forhandlingsresultat om de nye grænser, vi kunne opnå,« siger Britta Thomsen.

I september 2013 stemte man om et direktiv, der bl.a. sætter grænser for, hvor stor en andel af brændstoffet i EU’s biler, der må bestå af såkaldt første generations biobrændstof produceret på fødevareafgrøder. De danske parlamentsmedlemmer for S, SF og Venstre stemte for forslaget med en overgrænse på seks procent, mens Morten Messerschmidt og Bendt Bendtsen, der ikke ville have nogen grænse, stemte imod.

Tilbage i 2012 diskuterede parlamentet muligheder og problemer ved en eventuel produktion i Europa af skifergas med den kontroversielle fracking-teknik. Et forslag i parlamentet om et forbud indtil videre mod skifergasprojekter i EU fik støtte af bl.a. Margrete Auken, Britta Thomsen og Rina Ronja Kari, mens Bendt Bendtsen og Morten Løkkegaard stemte imod.

»Skifergas er en energipolitisk blindtarm – vi får blindtarmsbetændelse, hvis vi går den vej. Bruger man de begrænsede investeringsressourcer på skifergas med alle de problemer, det indebærer, går det ud over de mere miljøvenlige alternativer,« siger Margrete Auken som begrundelse for sin stemme til moratorieforslaget, der faldt.

Det lykkedes ikke tirsdag at få kommentarer fra Morten Løkkegaard og Bendt Bendtsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu