Læsetid: 7 min.

’Når noget giver mening, kan man ikke lade være’

To iværksættere skiftede branche for at gøre op med dagens afbrænding af enorme mængder madaffald i kommunale forbrændingsanlæg. Nu sælger de en genvej til biogas, helt efter statsministerens hoved. Virksomheder er med, kommuner er tungere, men Thornings regering vil ikke stille krav
I stedet for hver dag at brænde enorme mængder madaffald på forbrændingsanlæg kan man med Bio Trans-systemet omdanne madspild til biogas til gavn for klima og miljø samt for landmænd og medarbejdere og økonomi i de storkøkkener, madaffaldet passerer gennem. Her tømmes der skrald i Bio Trans-systemet på Hotel d’Angleterre i København.

I stedet for hver dag at brænde enorme mængder madaffald på forbrændingsanlæg kan man med Bio Trans-systemet omdanne madspild til biogas til gavn for klima og miljø samt for landmænd og medarbejdere og økonomi i de storkøkkener, madaffaldet passerer gennem. Her tømmes der skrald i Bio Trans-systemet på Hotel d’Angleterre i København.

Jakob Dall

28. maj 2014

Søren Pihl og Søren Jeberg gør, som statsministeren siger.

Hun sagde det direkte fra Folketingets talerstol i sin åbningstale den 1. oktober 2013.

»Det Danmark, vi efterlader til vores børn og børnebørn, skal være i en bedre stand end det, vi selv fik i arv,« lød indgangsreplikken i Helle Thorning-Schmidts afsnit om den grønne omstilling.

»Gennem de seneste 20-30 år er Danmark blevet blandt de bedste i verden til at brænde affald og få energi ud af det. Men måske er vi blevet lidt for dygtige til at brænde det hele af?«

»Hver dansker – barn som voksen – smider hver uge omkring otte kilo affald ud. Og ud af de otte kilo brænder vi næsten seks et halvt kilo. Kun halvandet kilo bliver brugt igen på en ny måde,« påpegede statsministeren.

»Det er en god idé at brænde det affald, som brænder let, og hvor der ikke er oplagte muligheder for genanvendelse: mælkekartoner og køkkenrulle for eksempel. Men det er mindre oplagt, at vi skal brænde kartoffelskræller og salatrester, der ikke er særligt brændbare. Og som kunne udnyttes bedre, hvis de blev puttet i biogasanlæg sammen med gylle fra svin og kvæg.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Jongberg
  • Lise Lotte Rahbek
Per Jongberg og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kjeld Hansen

Efter afgasning i et biogasanlæg kunne man anvende restproduktet som gødning til marker med CO2 neutral energi pil, som siden omsættes ved forbrænding til el og varme :o)

Martin B. Vestergaard

@Kjeld Hansen. Hvorfor dog til energipil, det giver da give meget mere mening at bruge det i almindelig landbrugsproduktion, sådan som det sker i dag.

Og nu til artiklens emne. De problemer de 2x Søren har med at kommunerne bestemmer over affaldet fra de private husholdninger, minder mig om problemerne med de naturgasfyrede barmarksværker. På trods af at de ville kunne være rentable, hvis de bare fik lov til at fyre med halm eller træflis. Men næh nej, der ligger en naturgasledning og hvis ikke barmarksværkerne aftager gassen vil ledningen jo ikke være rentabel for DONG som jo indtil for nyligt var statsejet.

Det er et problem som allerede var kendt da jeg startede på Aalborg Universitet i 92, og nu mere end tyve år senere, er problemet der stadigt. Desværre ser det ud til at vore politikere intet har lært, så selvom det giver rigtig god mening at frasortere biologisk materiale til brug i biogasanlæg, specielt i boligforeninger og større bebyggelser med fælles affaldshåndtering, vil det kun ske dersom kommunen kan få en økonomisk gevinst ved det. Om der er en samfundsøkonomisk gevinst eller ej betyder ikke noget i kommunens planlægning, for den bedømmes ene og alen på bundlinjen.

Kjeld Hansen

Martin B. Vestergaard
29. maj, 2014 - 11:53

Af hensyn til den smittefare der er i fødevare under forrådnelse og som dermed risikere, at blive overført til næste generation af fødevare produceret på landbrugsjorden.