Læsetid 7 min.

’Når noget giver mening, kan man ikke lade være’

To iværksættere skiftede branche for at gøre op med dagens afbrænding af enorme mængder madaffald i kommunale forbrændingsanlæg. Nu sælger de en genvej til biogas, helt efter statsministerens hoved. Virksomheder er med, kommuner er tungere, men Thornings regering vil ikke stille krav
I stedet for hver dag at brænde enorme mængder madaffald på forbrændingsanlæg kan man med Bio Trans-systemet omdanne madspild til biogas til gavn for klima og miljø samt for landmænd og medarbejdere og økonomi i de storkøkkener, madaffaldet passerer gennem. Her tømmes der skrald i Bio Trans-systemet på Hotel d’Angleterre i København.

I stedet for hver dag at brænde enorme mængder madaffald på forbrændingsanlæg kan man med Bio Trans-systemet omdanne madspild til biogas til gavn for klima og miljø samt for landmænd og medarbejdere og økonomi i de storkøkkener, madaffaldet passerer gennem. Her tømmes der skrald i Bio Trans-systemet på Hotel d’Angleterre i København.

Jakob Dall
28. maj 2014

Søren Pihl og Søren Jeberg gør, som statsministeren siger.

Hun sagde det direkte fra Folketingets talerstol i sin åbningstale den 1. oktober 2013.

»Det Danmark, vi efterlader til vores børn og børnebørn, skal være i en bedre stand end det, vi selv fik i arv,« lød indgangsreplikken i Helle Thorning-Schmidts afsnit om den grønne omstilling.

»Gennem de seneste 20-30 år er Danmark blevet blandt de bedste i verden til at brænde affald og få energi ud af det. Men måske er vi blevet lidt for dygtige til at brænde det hele af?«

»Hver dansker – barn som voksen – smider hver uge omkring otte kilo affald ud. Og ud af de otte kilo brænder vi næsten seks et halvt kilo. Kun halvandet kilo bliver brugt igen på en ny måde,« påpegede statsministeren.

»Det er en god idé at brænde det affald, som brænder let, og hvor der ikke er oplagte muligheder for genanvendelse: mælkekartoner og køkkenrulle for eksempel. Men det er mindre oplagt, at vi skal brænde kartoffelskræller og salatrester, der ikke er særligt brændbare. Og som kunne udnyttes bedre, hvis de blev puttet i biogasanlæg sammen med gylle fra svin og kvæg.«

»Hvert år smider vi 670.000 ton madaffald ud, og det bliver brændt. Hvis vi i stedet for putter det i biogasanlæg, så får vi el til tusindvis af boliger. Vi får et renere miljø. Og vi er beredt til en fremtid, hvor busser og biler kører på biogas.«

Søren, Søren og Sørens far

»Snusfornuft,« kaldte Thorning-Schmidt det. Og hvis der er noget, der driver de to gange Søren fra Odense, så er det snusfornuft.

»Vi er Søren og Søren og så Sørens far. Og Sørens far har ingen penge,« betonede Søren Pihl, da han forleden på Informations og DR’s regionale omstillingsmøde i Middelfart fortalte om projekt BioTrans Nordic.

Søren Pihl var indtil for nylig hoteldirektør i Korsør, Søren Jeberg har en baggrund som designer, og det var sidstnævntes far, Jens Jeberg, der med sin baggrund i storkøkkenbranchen så en maskine i Schweiz, som han i den grad syntes manglede i Danmark og de store danske køkkener.

»Jens talte med sin søn, og Søren kendte mig, og vi diskuterede så, om det kunne være noget at give sig i kast med. Det var lidt chokerende at opdage, at denne mulighed findes og har være tilgængelig i en årrække, uden at nogen herhjemme har skabt mulighed for at tage den i storstilet anvendelse,« fortæller Søren Pihl.

Det handler ganske enkelt om at sikre, at de enorme mængder madaffald i Danmark ikke fortsat brændes af på de store kommunale forbrændingsanlæg, men i meget højere grad bliver udnyttet til fremstilling af biogas, til gavn for klima og miljø samt for landmændene og for både medarbejdere og økonomi i de storkøkkener, madaffaldet passerer gennem.

Og det er meget enkelt: BioTrans Nordic, der har eksisteret, siden Søren og Søren i 2012 besluttede at skifte erhverv, sælger en kværn, der kværner og komprimerer madaffaldet, samt en dertil forbundet biotank, hvor madaffaldet opbevares, til tanken er fuld, og der så ringes efter tankbilen, som bringer det til et biogasanlæg. Facit: mindre volumen af affald i storkøkkenet, ingen lugtgener, bedre hygiejne, færre løft for medarbejderne, meget sjældnere tømning, færre løbende omkostninger, mindre CO2-udledning, mere råstof til biogasanlæggene samt et vigtigt gødningsprodukt til landmændene. Og på biogasanlæggene kommer man samtidig uden om tvivlsom brug af for eksempel majs som råstof for processen.

»Det er jo sund fornuft, og det stod bare klingende klart for os, at det måtte vi gøre. Når noget giver mening, kan man ikke lade være,« siger Søren Pihl.

»Når jeg tænker på, hvor mange gange jeg i hotelbranchen har arrangeret selskaber for op til flere tusind mennesker og så er kommet mandag morgen og er blevet irriteret over affald i vareindleveringen og det store ressourcespild, der foregår – det er helt tåbeligt. Når man så ser en løsning, der foruden fordelene med hygiejne, arbejdsmiljø og økonomi giver betydeligt mere energi, er CO2-neutralt og fører den livsvigtige fosfor tilbage til landbrugsjorden, så er der ikke noget at betænke sig på. Hele essensen i at drive restauration er ’fra jord til bord’ – hidtil har man helt glemt resten: ’fra bord til jord’.«

I Miljøministeriets netop offentliggjorte Ressourceplan for affaldshåndtering, der er en udmøntning af daværende miljøminister Ida Aukens Ressourcestrategi fra oktober 2013, oplyses, at kun 17 pct. af de 206.000 ton madaffald fra servicesektoren – hoteller og restauranter, institutioner, kantiner, detailhandel m.m. – nyttiggøres via genanvendelse. Langt det meste køres til forbrændingsanlæggene og brændes af under produktion af varme og el.

I husholdningerne produceres ifølge Miljøstyrelsen op mod 350.000 ton madaffald, hvoraf kun syv pct. indsamles med henblik på at gå til biogas- eller komposteringsanlæg.

»Den andel (af det samlede husholdningsaffald, red.), som brændes, er høj sammenlignet med andre nordeuropæiske lande,« hedder det i Ressourceplanen.

Dens mål er at hæve andelen af husholdningsaffaldet, der genanvendes via bl.a. biogasanlæg fra de syv pct. til 50 pct. inden 2022. Samtidig skal servicesektorens genanvendelse af det organiske affald firedobles fra dagens 17 pct. til 60 pct. i 2018.

»Der er flere grunde til at indsamle det organiske affald fra dagrenovation separat og behandle det på især biogasanlæg,« skriver Miljøstyrelsen.

»For det første udnyttes fosfor og andre næringsstoffer, og det afgassede materiale kan anvendes til jordforbedring og kulstofbinding (forsinket CO2-emission). For det andet omsættes energien til biogas, der kan lagres og har mange anvendelsesmuligheder, herunder til tung transport. For det tredje kan der opnås en synergieffekt for husdyrgødning, fordi det organiske affald kan anvendes i gyllebaserede biogasanlæg og være med til at give bedre økonomi i disse anlæg.«

»Når affaldet forbrændes på et almindeligt affaldsforbrændingsanlæg, vil næringsstofferne og det organiske materiale gå tabt,« påpeger styrelsen.

Store virksomheder er med

Søren Pihl og Søren Jebergs fremspirende forretning baserer sig på en biokværn udviklet i Schweiz, affaldstanke, der delvis produceres herhjemme, og så det samlende koncept, hvor kunderne foruden isenkrammet får aftaler om tømning og service samt et grønt regnskab, der viser, hvad man opnår af klima- og miljøgevinster.

De to iværksættere startede uden nævneværdig forhåndsviden og uden nogen særlig startkapital, og Søren Pihl oplever, at man stadig er i en tidlig fase. Ikke desto mindre er BioTrans-systemet i dag installeret hos bl.a. Hotel d’Angleterre, Odense Universitetshospital, Slagelse Sygehus og Holbæk Sygehus, Gentofte Rådhus, Sydbank i Aabenraa, DR Byen, DONG Energy i Gentofte og en håndfuld andre. På vej er bl.a. Legoland og Telia.

Søren Pihls kvalificerede gæt er, at omkring 10.000 ton madaffald i dag passerer gennem danske anlæg af denne type, men at potentialet måske er så stort som 250.000 ton.

»Når nu teknologien er kendt, kan det ærgre mig, at det skal tage så lang tid at stille om – jeg synes, vi skylder naturen at rykke hurtigere. Vi har jo ikke tøvet med at rykke på de ting, der skader naturen,« siger han.

Tungest, når det gælder skiftet fra forbrænding til genanvendelse og biogasproduktion, er det, når kommuner er involveret.

»Vi har haft meget svært ved at få kommunerne til at tænke over deres affaldsregulativer. Fortsat at lade madaffaldet ende i dagrenovation skaber jo tonnage til deres kommunale forbrændingsanlæg.«

De kommunale investeringer i forbrændingsanlæg fordrer således store affaldsmængder for at sikre rentabilitet, også selv om det ifølge Søren Pihl er kendt i branchen, at man ofte må tilsætte olie til madaffaldet, fordi det i sig selv er så vådt, at det dårligt kan brænde.

Han og Søren Jeberg har f.eks. oplevet, hvordan en boligforening i en kommune henvendte sig til BioTrans, og at man i fællesskab udviklede en løsning, hvor boligernes madaffald kunne frasorteres, kværnes, optankes og føres videre til et biogasanlæg.

»Så bad boligforeningen kommunen om tilladelse, men fik at vide, at det måtte de ikke, for det er kommunen, der ejer affaldet.«

Ingen krav

Erhvervsvirksomheder kan selv bestemme, hvordan deres affald skal håndteres, og det er grunden til, at BioTrans har kunnet lave aftaler med en stribe virksomheder. Som det er i dag, er det imidlertid kommunerne, der bestemmer, hvor ’forbrændingsegnet affald’ fra husholdningerne – herunder madaffaldet – skal ende.

»Det betyder, at de fleste kommuner anviser affaldet til egne anlæg,« konstaterer Miljøstyrelsen i Ressourceplanen. I dag har således blot 16 ud af 98 kommuner særlige ordninger for husholdningernes organiske affald.

Planen siger, at det nationale mål om 50 pct. genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2022 »i langt de fleste tilfælde« kun kan nås, »hvis der etableres ordninger for det organiske affald i dele af kommunen, f.eks. i enfamilieboliger«.

Det nationale mål er imidlertid kun vejledende for de enkelte kommuner.

»Det vil som udgangspunkt betyde, at hver enkelt kommune forventes at planlægge ordningerne, så der samlet nationalt indsamles 50 pct. eller derover til genanvendelse,« hedder det.

Hvordan det puslespil skal gå op, undrer flere. I en høringsrunde op til planens offentliggørelse gjorde en række organisationer således indvendinger mod graden af frivillighed og fraværet af »konkrete mål« og »håndfaste initiativer«. Kun Kommunernes Landsforening og Dansk Affaldsforening fandt det positivt, at kommunerne fortsat får valgfrihed.

De kritiske høringsrøster over fraværet af krav har imidlertid ikke ført til ændringer i Ressourceplanen, siger kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup, Miljøstyrelsens kontor for Jord og Affald.

– Det kunne lyde, som om, I krydser fingre?

»Jeg synes ikke bare, vi krydser fingre. Vi starter bl.a. et ressourceteam, der skal ud og hjælpe kommunerne, og vi har et hav af projekter i gang.«

– Men det afspejler, at man politisk ikke vil stille egentlige krav til kommunerne?

»Ja, regeringen er kommet med en national målsætning og har tillid til kommunerne. De får metodefrihed til at opfylde målet. Der er afsat 200 mio. kr. over fire år til at understøtte den nationale målsætning med diverse former for hjælp til arbejdet,« siger Elisabeth Gadegaard Wolstrup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Per Jongberg
    Per Jongberg
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
Per Jongberg og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Kjeld Hansen
Kjeld Hansen

Efter afgasning i et biogasanlæg kunne man anvende restproduktet som gødning til marker med CO2 neutral energi pil, som siden omsættes ved forbrænding til el og varme :o)

Brugerbillede for Martin B. Vestergaard
Martin B. Vestergaard

@Kjeld Hansen. Hvorfor dog til energipil, det giver da give meget mere mening at bruge det i almindelig landbrugsproduktion, sådan som det sker i dag.

Og nu til artiklens emne. De problemer de 2x Søren har med at kommunerne bestemmer over affaldet fra de private husholdninger, minder mig om problemerne med de naturgasfyrede barmarksværker. På trods af at de ville kunne være rentable, hvis de bare fik lov til at fyre med halm eller træflis. Men næh nej, der ligger en naturgasledning og hvis ikke barmarksværkerne aftager gassen vil ledningen jo ikke være rentabel for DONG som jo indtil for nyligt var statsejet.

Det er et problem som allerede var kendt da jeg startede på Aalborg Universitet i 92, og nu mere end tyve år senere, er problemet der stadigt. Desværre ser det ud til at vore politikere intet har lært, så selvom det giver rigtig god mening at frasortere biologisk materiale til brug i biogasanlæg, specielt i boligforeninger og større bebyggelser med fælles affaldshåndtering, vil det kun ske dersom kommunen kan få en økonomisk gevinst ved det. Om der er en samfundsøkonomisk gevinst eller ej betyder ikke noget i kommunens planlægning, for den bedømmes ene og alen på bundlinjen.

Brugerbillede for Kjeld Hansen
Kjeld Hansen

Martin B. Vestergaard
29. maj, 2014 - 11:53

Af hensyn til den smittefare der er i fødevare under forrådnelse og som dermed risikere, at blive overført til næste generation af fødevare produceret på landbrugsjorden.