Kommentar
Læsetid: 2 min.

Nationalister i alle lande forener eder og forbandelser

Dansk Folkeparti rider på en succesbølge i Europa: Den unge komet, Morten Messerschmidt, som kan få det bedste personlige valgresultat nogensinde i danmarkshistorien, træder flamboyant frem som en del af et grænseoverskridende modefænomen
Indland
15. maj 2014

I hvert enkelt land fremstår fænomenet som et enestående udtryk for en hjemmegroet tradition. Men nøjagtig som sine åndsfæller i Holland, Frankrig og Storbritannien, hvor EU-skeptiske partier også står til at blive størst ved europaparlamentsvalget den 25. maj, er den 33-årige Morten Messerschmidt et symbol på en flygtig tidsånd, der flyder over grænser. Han repræsenterer en ny og mere turbulent politisk fremtid – i skarp kontrast til de andre partiers fortid.

Med en slagkraftig cocktail af teknisk indsigt, karismatisk charme og skarpe standpunkter overskygger Messerschmidt de andre og ofte aldrende spidskandidater, som hverken bruger humor eller holdninger. Men fundamentet for succes er ikke sjovt.

Eftervirkningerne af finans-krisen i 2008 har spredt en desillusion og vrede vendt mod de etablerede politikere over hele kontinentet.

Den teknokratiske krisekur, som er blevet gennemført forskelsløst overalt, har vendt den tunge ende nedad, og øget kløften mellem på den ene side de veluddannede, som nyder godt af flydende grænser i Europa, og på den anden side de stavnsbundne, som føler sig klemt og glemt.

Krisekuren er tilmed blevet undskyldt på hjemmefronten med henvisning til sparekrav fra Bruxelles, og derfor er det ikke svært at forstå, at de EU-skeptiske partier vinder voldsomt frem. I en tid, hvor venstrefløjspartierne over hele Nordeuropa har fejlet fatalt i bestræbelserne på at mobilisere den voksende gruppe af utilfredse vælgere, er det nu de højrenationale protestpartier, der træder frem som det tillokkende alternativ.

Officielt forsøger Dansk Folkeparti at lægge afstand til det franske Front National, men i praksis er de en del af samme strømning, på samme måde som socialdemokraternes synkrone kollaps.

Den nye Glistrup

Hvis prognoserne holder stik, kan Morten Messerschmidt ende med at få et bedre personligt valg end selv tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), der i 2004 fik 407.966 personlige stemmer ved europaparlamentsvalget – eller hvad der ene mand svarer til Mogens Glistrups triumf med Fremskridtspartiet i 1973. En så eksplosiv popularitet kan og skal også forklares med særlige forhold: Først og fremmest udstråler Morten Messerschmidt en kulørt personlighed, ja, en næsten flamboyant fremtoning, som appellerer på kryds og tværs af normale politiske skillelinjer. Med sit private forhold til Bakken-sangerinden Dot Wessmann har han siden sit offentlige gennembrud som deltager i realityshowet ’Big Brother VIP’ i 2003 oparbejdet en spektakulær x-faktor, som fascinerer vælgere, der ellers aldrig kunne finde på at stemme på Dansk Folkeparti.

Dansk Folkepartis succes forstærkes yderligere af Enhedslistens besynderlige beslutning om ikke at opstille til europaparlamentsvalget. I en tid, hvor holdningspartierne generelt vinder frem på bekostning af administratorpartierne, er det en uvurderlig trumf for Dansk Folkeparti, at Morten Messer- schmidt ikke skal konkurrere med Enhedslisten om de EU-skeptiske vælgeres opmærksomhed. I stedet står Dansk Folkeparti til at trække i hvert fald et ekstra mandat, formentlig to, væk fra venstrefløjen – og samtidig få titusindvis af tidligere DF-hadere til at gøre det utænkelige: At stemme på Morten Messerschmidt, fordi han fremstår som den frækkeste og mest markante EU-skeptiker på stemmesedlen.

Opbruddet er hverken uforklarligt eller usædvanligt: Over hele Europa er højrefløjen ved at erobre systemkritikken, mens venstrefløjspartierne virker lammede af situationens alvor.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her