Læsetid: 5 min.

Den nordisk-baltiske patentdomstol – måned for måned

Med udgangspunkt i aktindsigt og samtaler med kilder gennemgår Information her det forløb, der ifølge den svenske regering endte med, at Danmark løb fra en aftale om at oprette en regional afdeling af den nye patentdomstol
Ifølge den svenske regering blev der sidste år opnået politisk enighed mellem Danmark, Sverige og de baltiske lande om at etablere en regional afdeling af den europæiske patentdomstol. Aftalen lå klar, men papirerne blev aldrig underskrevet af den danske regering. Dokument fra det svenske justitsministerium

Ifølge den svenske regering blev der sidste år opnået politisk enighed mellem Danmark, Sverige og de baltiske lande om at etablere en regional afdeling af den europæiske patentdomstol. Aftalen lå klar, men papirerne blev aldrig underskrevet af den danske regering. Dokument fra det svenske justitsministerium

14. maj 2014

I februar 2013 blev en række af EU’s medlemslande enige om at oprette en fælles europæisk patentdomstol. Domstolens centrale afdeling bliver placeret i Paris.

Allerede i 2011 gennemgår EU-Kommissionen i en analyse fordele ved at oprette regionale og lokale afdelinger af patentdomdomstolen, og peger i den forbindelse på, at det er en mulighed – set i lyset af den samlede sagsmængde og andre administrative hensyn – at Danmark, Finland, Sverige og de tre baltiske lande (Estland, Letland og Litauen) opretter en regional afdeling.

De seks lande går da også i foråret 2013 i gang med forhandlingerne om en regional Nordisk-Baltisk afdeling.

Information har via en aktindsigt hos det svenske justitsministerium fået adgang til et notat (udarbejdet af Erhvervs- og Vækstministeriet) fra 8. april 2013 om Danmarks indstilling til forhandlingerne. Notatet er sendt til de andre lande:

»Det overordnede mål med den europæiske patentreform er at ... gøre det enklere og billigere at opnå og håndhæve patenter bredt i Europa. Det er den danske regerings opfattelse, at dette mål bedst nås ved, at de nordiske og baltiske lande i fællesskab etablerer en nordisk-baltisk afdeling af patentdomstolen«. Og »det er i denne sammenhæng en forudsætning, at processproget er engelsk, da det vil bidrage til at tiltrække sager«. Samtidig foreslår Danmark, at den regionale domstol får hovedsæde i Malmø.

Danmark som pennefører

Med dette oplæg i hånden deltager departementchef i Erhvervs- og Vækstministerium Michael Dithmer den 7. maj i et møde i Stockholm, hvor værten er departementschef i det svenske justitsministerium Magnus Graner.

Derefter går både Danmark og Sverige i gang med at skrive på et oplæg til en endelig aftale.

Begge oplæg er på dagsordenen på et møde i den danske Patent- og Varemærkestyrelse den 28. juni. På mødet bliver deltagerne enige om, at processproget skal være engelsk fordi dette lettest lader sig oversætte til landenes seks forskellige sprog af de tolke, der altid skal være til stede. Samtidig bliver man enige om, at det danske oplæg skal danne udgangspunkt for de resterende forhandlinger, og at Danmark (Erhvervs- og Vækstministeriet) derfor skal være pennefører på den endelige aftale.

Den 13. august inviterer Michael Dithmer svenske Magnus Graner til at deltage i et møde i september. I invitationen skriver Dithmer med reference til majmødet: »Vi delte alle opfattelsen af, at der er klare fordele ved at etablere en nordisk-baltisk regional afdeling af den fælles patentdomstol og udtrykte vores interesse i at fortsætte dialogen om, hvordan sådan en afdeling kan etableres (...) Jeg ser frem til at se jer i København og til at bringe denne vigtige diskussion videre«.

Mødet finder sted i Erhvervs- og Vækstministeriet den 12. september fra 10.30 til 12 med efterfølgende frokost. Med undtagelse af Litauen der sender sin vicejustitsminister, og Estland der sender en afdelingschef, deltager landenes departementschefer.

Af det oplæg. der er sendt rundt som optakt til mødet, fremgår det nu, at den regionale domstols hovedsæde enten skal placeres i Stockholm eller Helsinki. Dog står der også flere steder, at alle høringer, der vedrører virksomheder fra et af de seks lande, kan afholdes i det pågældende land. Hvis en sag vedrører en dansk virksomhed, kan høringen altså foregå i Danmark. Under punkt 7 bliver det ligefrem understreget, at det skal være et mål i sig selv, at så mange sager som muligt skal føres i de lande, hvor de berørte virksomheder har hjemme. Engelsk fastholdes som processproget.

Efter en periode med indsigelser rundsender det svenske justitsministerium den 14. november et udkast til en aftale (et såkaldt non-paper) som optakt til et møde på embedsmandsniveau fem dage efter i Stockholm. Titlen er The Organisation and Functioning of a Nordic-Baltic Regional Division of the Unified Patent Court.

Heri hedder det: »Kingdom of Denmark, Republic of Estonia (...) CONSIDERING that the cooperation amongst these member states constitutes the natural continuation of the work undertaken to establish a Unified Patent Court common to the Member States of the European Union and should be undertaken in the spirit of a true Nordic-Baltic cooperation. Wishing to establish a regional division of the Unified Patent Court (...)«

I et referat fra mødet skriver det svenske justitsministerium, at det landene imellem blev aftalt at mødes i det nye år »med det mål at underskrive aftalen om den nordisk-baltiske afdeling af patentdomstolen«. Finland har på dette tidspunkt som eneste land ikke taget stilling til, om de ønsker at deltage i den regionale domstol.

Den 29. november meddeler Finland via departementschef i det finske beskæftigelses- og økonomiministerium Janne Metsämäki, at det i stedet vil oprette sin egen lokale afdeling. I en gennemgang skriver det svenske justitsministerium på den baggrund, at de resterende lande »fortsatte, og blev enige om en aftale som blandt andet indebar, at afdelingen skulle placeres i Stockholm, og at processproget skulle være engelsk«. Der bliver også rundsendt et nyt udkast til en aftale – nu uden Finland som deltager.

Lukkede forhandlinger

Parallelt med de nordisk-baltiske forhandlinger fremsætter den danske regering i begyndelsen af oktober lovforslaget om en fælles patentdomstol i Folketinget.

Det er dette lovforslag, som fem sjettedele af Folketinget skal stemme for, hvis Danmark skal kunne ratificere den europæiske aftale uden en forudgående folkeafstemning om spørgsmålet. Det skyldes, at aftalen indebærer suverænitetsafgivelse. Sådan et flertal på fem sjettedele kræver enten, at Dansk Folkeparti (DF) eller Enhedslisten stemmer for.

Selv om det allerede under lovforslagets 1. behandling den 10. oktober ser vanskeligt ud, forsøger regeringen gennem efteråret og vinteren 2013 at få et af de to partier til at stemme ja. Først den 19. december opgiver regeringen håbet om at undgå en folkeafstemning, da erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) meddeler, at danskerne skal til afstemning om patentdomstolen den 25. maj i år – samme dag som der er valg til Europa-Parlamentet.

Herefter begynder en række lukkede forhandlinger mellem ja-partierne (S, R, SF, V, K og LA) om muligheden for at oprette en lokal dansk afdeling af patentdomstolen.

En kilde fortæller til Information, at regeringen her oplyste, at det var en mulighed at lave en regional afdeling, men ikke at der allerede var udarbejdet et udkast til en aftale, eller at Danmark i det forløbne år aktivt havde arbejdet for sådan en model. Hverken Sverige eller de tre baltiske lande bliver informeret om forhandlinger i Danmark.

Den 21. februar bliver ja-partierne enige om at oprette en lokal afdeling i Danmark, og Michael Dithmer ringer samme dag til Magnus Graner i Stockholm og underretter ham. I den svenske gennemgang af forløbet står der kort: »Den 21. februar 2014 meddeler Danmark meget overraskende, at man er nået til politisk enighed om at oprette en dansk lokal afdeling.«

Herefter underskriver Sverige og de baltiske lande aftalen om den regionale nordisk-baltiske domstol den 4. marts.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu