Kommentar
Læsetid: 3 min.

Opretholdelsen af tabuer og love

Man kan lukke Se og Hør og deres tilsyneladende systematiske betaling for ulovligheder. Men problemet er ikke Se og Hør. Problemet er, at vi i den grad ikke vil se fornuftens mørke side i øjnene
Indland
8. maj 2014

Er det virkelig tilfældigt, at den mand, som foretog så præcise politiske analyser på TV 2, benyttede de sidste nye teknologier til ugentligt at levere skildringer af tragedie, utroskab og kongeafklædning ? Eller er Henrik Qvortrup ikke i begge roller den dygtige præst i et ritual, der opretholder grundlæggende tabuer i vort samfund?

Vi er rystede. Største presse-skandale nogensinde i Danmark. Samtidig fortæller Ken B. Rasmussen om sekt- eller kirkelignende forhold på Se og Hør. De var noget særligt. Faktisk var de hævet over loven. Rasmussen har egentlig ikke forladt stilen med sin seneste afsløring. Det er en god historie. De allerbedste historier er altid, at kongen er nøgen. Det er ualmindeligt tiltrækkende. Også når det er en mediekonge.

Det er da derfor heller ikke tilfældigt, at brugen af kreditkort- tys-tys-kilden netop blev iværksat omkring de kongelige: ’Jokkes’ bryllupsrejse med Marie. Fristelsen var for stor for Qvortrup, når det vitterlig var muligt at komme helt tæt på de kongelige.

Som når Marie Antoinette fødte offentligt ved hoffet i Frankrig. Freud beretter i værket Totem og tabu, at reglerne for kongen og høvdinger i såkaldt primitive samfund til tider var så strenge, at man kunne være nødt til at tage fremmede ind for at være ledere. Kongen var underlagt ekstremt belastende ritualer, deraf afhang rigets tilstand. Og lykkedes det ikke, slog man dem ihjel.

Muddereliten

»Det kan ske, at ingen vil være hersker, fordi det er for farligt.« Sådan er det også for guderne på billedbladenes parnas. De myrdes jævnligt.

Det er i øvrigt et ret udbredt synspunkt, at det må have sin pris at være ’kendt’ og ’privilegeret’. Hver eneste uge oprejses konger og bringes til fald. Vi læser det, som bekendt hos frisøren, hvor vi selv opretholder facaden. Samtidig konfronteres vi med alle vore dybe lyster: at være konger, prinsesser, ideale. Og så, når det går galt: underslæb. Løgn. Utroskab. Helst noget med sex.

Det subtile er, at vort eget moralkodeks samtidig hamres fast. Når kendisserne overskrider grænser, bestemmes grænsen.

Så Se og Hør opretholdt et særligt præsteskab den både tiltrækkende og modbydelige imaginære dimension af sandhedskravet. Overskridelsen af tabuer opretholder tabuer. Foretaget af et beskidt dusin, en ’mudderelite’.

Det kan ikke bare lukkes. Som Ken B. Rasmussen fortalte det i DR2’s Deadline, er problemet for disse blade jo ikke, at historierne ikke fortsat kan sælge. Men at de nu sælges af alle – inklusive DR selv.

Man kan lukke Se og Hør og deres systematiske betaling af sølvpenge til en Judas, som fortæller, i hvilken blomsterbutik forbryderen befinder sig.

Men problemet er ikke Se og Hør. Problemet er, at vi i den grad ikke vil se fornuftens mørke side i øjnene.

Når konger overvåges og skal være moralsk intakte og ellers slås ihjel, garanterer det undersåtternes frihed. Man er kun et frit subjekt, når der både er en lov, og man samtidig kan lyve og bedrage. Det er først, når far og mor ikke kan se lige igennem os, at vi er os selv.

De nye teknologier gør jo en nærmest permanent 1:1-overvågning mulig – og af alle hele tiden. Det er som bekendt blevet benyttet af NSA med paranoid nidkærhed, og det er ikke uden grund, at det ikke har vakt ramaskrig.

Det ramte os ikke imaginært, fordi det virkede beskyttende. Vi tror dybest set, at det er godt at vide alt, og det er så svært at modsige. Selv om vi især her i Information har råbt og skreget om NSA. For døve øren.

Men Se og Hør-sagen har vist os, at privatlivets fred, eller det frie subjekt, har en pris, og at den er ret præcis: Det er forbrydelsens mulighed.

Den er selvfølgelig svær at forsvare. Men det er det, vi må kræve af vores lovgivere nu, hvor selve fornuftens konge er faldet, og at det ikke er spor tilfældigt, at det netop var ham.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

odd bjertnes

Artiklens hovedperson har aldrig været 'fornuftens' stemme.
Han er en såkaldt 'spinner', først for eget image, senere for A.F.Rasmussens person.
Jeg betvivler derimod ikke HQ's rent kvantitative intelligens.
Men langt mindre er set benyttet væsentligt smukkere, sandere, bedre ....

Søren Rehhoff

Jeg har nu aldrig set Henrik Qvortrup som fornuftens konge, undtaget måske i en lille kreds af mennesker inkluderende Jim Lyngvild og Lars Løkke Rasmussen. For mig har han altid været mere som en slags Nosferatu

http://opheliasfiction.files.wordpress.com/2011/05/nosferatu.jpeg

Men ja, Se og Hør og deres metoder stiller vel nogle spørgsmålstegn ved Oplysningstidens begrænsninger.

Ole Falstoft

Man kan spekulere over hvordan personer som bruger deres liv på at snage i andre menneskers ’affald’ ser ud indvendig. Hvordan kan de rent ud sagt holde sig selv og deres arbejde ud?