På tur i en skov af patenter

På et tidspunkt, hvor Danmark i forvejen er gået patentamok, er der med nye fælles regler i Europa udsigt til endnu flere patenter. Men patenter skader innovationen, lyder det fra nobelpristager. Samtidig ser den europæiske Patentmyndighed en fremtid for sig uden patenter
Frank Hatzack (t.h.) ansvarlig for innovationsudvikling i Novozymes sammen med Emil Polny (bagest) fra Biologigaragen i en kælder på Frederiksberg, hvor et anderledes samarbejde om måleudstyr og patenter foregår mellem syltetøjsglas og ret enkle redskaber.

Frank Hatzack (t.h.) ansvarlig for innovationsudvikling i Novozymes sammen med Emil Polny (bagest) fra Biologigaragen i en kælder på Frederiksberg, hvor et anderledes samarbejde om måleudstyr og patenter foregår mellem syltetøjsglas og ret enkle redskaber.

Jakob Dall
3. maj 2014

Det er ikke milliarder af kroner man først tænker på i kælderen på Frederiksberg, hvor gamle flasker til iste og aflagte kogeplader filtret sammen med plastikslanger udgør en stor del af laboratoriets udstyr.

Men for Danmarks største bioteknologiske virksomhed Novozymes er der meget på spil. For virksomheden handler det om, hvornår virksomheden skal beskytte ny viden, og hvornår det kan betale sig at dele ud af den. Kvit og frit, til gud og hver mand og nysgerrige konkurrenter.

»Vi skal bliver dygtigere til at vidensdele,« siger Frank Hatzack, der er ansvarlig for innovationsudvikling i Novozymes.

Bag ham står beholderne, som bliver brugt til at rotere kombucha, en slags gæret te, mens mikroorganismer og deres enzymer nærmest uartigt hvirvler rundt i luften ovenover og bliver til ethanol.

Enzymer til fremstilling af ethanol er en milliardforretning for Novozymes, og derfor er Frank Hatzack optaget af nøjagtigt at måle processen.

For de andre i laboratoriet handler det ikke om kroner og øre, men om ren interesse. De er en del af den såkaldte biohackerbevægelse – borgerforskere om man vil – for folk, der er drevet af interesse for biologi og ny teknologi og finder sammen i kældre og små selvbestaltede laboratorier overalt i verden.

Herhjemme går en del af bevægelsen under navnet Labitat, og det er dem bl.a. Emil Polny, som Frank Hatzack står sammen med i deres laboratorium på Frederiksberg i et for Novozymes fundamentalt anderledes samarbejde om udvikling af måleudstyr, hvor aftalen er, at al ny viden skal lægges ud til offentlig skue.

For Labitat er det åbne forhold til viden selve drivkraften, mens det for Novozymes er et opgør med en mangeårig kultur, hvor nye opfindelser automatisk er blevet beskyttet med patenter. Hvilket har ført til, at virksomheden i dag har mere end 6.500 patenter.

Alligevel har Novozymes kastet sig ud i det. For »Labitat-drengene er dygtigere« til elektronik og sensorer end os, siger Frank Hatzack, og peger på nyt måleudstyr, der allerede er et resultat af samarbejdet, og som sammenlignet med et måleudstyr, Novozymes kunne købe hos en eller anden high-tech-producent »måske kan 80 procent, men til to procent af prisen«.

»Den klassiske tilgang er at købe dyrt måleudstyr ind. Her er tanken modsat, om vi ikke kan gøre det samme i et åbent miljø, hvor vi kommer med vores viden om kemi og enzymer. Mod til gengæld at få inspiration til elektronikdelen,« siger han.

Det betaler sig at dele viden

Om det nye måleudstyr også til sin tid kan aflæses på Novozymes bundlinje, er det for tidligt at sige noget om, pointerer Frank Hatzack.

Ifølge den amerikanske økonom og nobelpristager Joseph Stiglitz er der dog en sammenhæng mellem indtjening og det at dele og sprede viden – frem for blindt at ty til patenter. Stiglitz har i et nyt studium set på sammenhængen mellem investeringer og vidensdeling på den ene side og innovation på den anden side, forstået som opfindelser, der kan sælges.

Og nobelpristagerens konklusion er klar: Graden af innovation falder, når den samlede pulje af viden reduceres, og det sænker igen investeringer i innovation. Specifikt om patenter slår Joseph Stiglitz fast, at patenter hæmmer innovation, »fordi viden er det vigtigste input til produktionen af mere viden (innovationer),« skriver Stiglitz.

Det er grundlæggende nødvendigt med patenter. Ellers vil mange virksomheder holde igen med at investere i forskning, fordi de ellers aldrig kan tjene investeringen hjem igen, påpeger professor i syntesebiologi Birger Lindberg Møller.

Når Joseph Stiglitz, og med ham flere andre forskere, alligevel finder, at patenter kan skade innovation, handler det ifølge Lindberg Møller om, at virksomhederne i visse tilfælde udelukkende bruger patenter til at forhindre andre virksomheder i at udvikle konkurrerende produkter, og i sidste ende holde dem ude af et profitabelt marked.

»Problemstillingen er, at nogle patenter bliver hjemtaget, uden at nogen er interesseret i at bruge dem til andet end at forhindre konkurrenter i at komme på markedet,« siger han.

I det lys er det interessant, at antallet af patenter er steget markant de senere år i Danmark.

Der er i dag 51.478 gyldige patenter herhjemme. Heraf er de fleste taget hjem af udenlandske aktører. Men danske virksomheder er kommet godt med: I 2013 udstedte Patent- og Varemærkestyrelsen således 251 patenter til danske virksomheder, hvilket er det højeste antal patenter herhjemme i det seneste årti – og tre gange flere end i 2011.

Samtidig er antallet af patenter udstedt til danske virksomheder gennem Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) steget stødt fra 2004. Tal fra EPO’s statistikbank viser således, at antallet af patenter svinger mellem 434 og 507 frem til 2009. Herefter ryger antallet i vejret, og sidste år udstedte EPO 608 patenter til danske virksomheder. Samtidig har EPO siden 2004 oplevet en fordobling af ansøgninger om patenter fra danske virksomheder.

Danmark er på den baggrund det land af de 38 lande i EPO-samarbejdet, der også tæller lande uden for Europa så som USA, som målt pr. indbygger, som indsender fjerde flest ansøgninger – kun overgået af Schweiz, Sverige og Norge. For hver million danskere blev der således indsendt 347 ansøgninger sidste år.

Patenttroldene lurer

Når den nye europæiske patentdomstol og de fælles regler for patenter (’enhedspatentet’) bliver til virkelighed, ser det ud til, at antallet af patenter ryger yderligere en tak op.

For det første repræsenterer enhedspatentet nemlig endnu en mulighed for at søge patent oven på de eksisterende hos Patent- og Varemærkestyrelsen og EPO (som allerede i dag godkender tre gange flere patenter per 100 ansøgninger, end Patent- og Varemærkestyrelsen gør).

For det andet lægges der op til, at det skal være mere ligetil at tage patent: »Formålet med den europæiske patentreform er at gøre det enklere, billigere og mere effektivt for virksomhederne at beskytte deres opfindelser i Europa,« som det hedder i præamblen i det danske lovforslag.

Samme pointe om det mere enkle patentsystem er også blevet det mest gentagede synspunkt blandt fortalerne for det fælles europæiske patent. Men professor i immaterialret på Københavns Universitet Jens Schovsbo peger på, at politikerne »italesætter« det nye patentsystem »skævt«, når de »gør det, at patenter bliver billigere til noget vigtigt i sig selv«.

Han mener omvendt, at billige patenter er noget, vi skal undgå. Fordi patenter som nævnt kan bruges af virksomheder til at forhindre andre i at være innovative. En praksis som, meget tyder på, allerede finder sted i dag, og som altså kan forventes at blive mere omfattende, hvis det bliver mere ligetil at tage patent. EU-Kommissionen gennemgik således sidste år alle patentsager i EU, og her var konklusionen, at domstolene i 60 procent af sagerne kendte patenterne ugyldige. Et niveau, der indikerer, at der bliver ansøgt om og taget mange patenter, der ikke holder i retten.

Billigere patenter kan også føre til mere direkte misbrug, hvor patenter alene bliver opkøbt med det formål at tjene penge på trusler om sagsanlæg for krænkelser af patentet. De personer, der på den måde udnytter patentsystemet, er kendt som såkaldte patenttrolde. Og i USA, hvor de siden 1980’erne har haft en specialiseret patentdomstol, er hver sjette sag om patent i dag anlagt af en patenttrold. Misbruget er med andre ord blevet en milliardindustri.

»Det, at der er patenter, har omkostninger, fordi andre skal navigere uden om dem. Derfor er det også meget godt, at patenter er dyre og besværlige at få,« siger Jens Schovsbo.

»For på den måde er man sikker på, at det kun er de virksomheder, der virkelig har gjort noget innovativt, som søger om patenter og får dem«.

Deleøkonomien kommer

Patenttrolde og omfattende misbrug af patentsystemet er der dog ikke i nævneværdig grad grund til at frygte i Europa, mener professor i innovation på CBS Susana Borrás.

Hun pointerer, at der er flere mekanismer indbygget i det europæiske system, også i det nye enhedspatent, der er garant for en høj kvalitet.

Borrás peger på, at vi i Europa – i modsætning til USA – opererer med indsigelsesperioder, hvor patentmyndighederne giver foreløbige patenter. Herefter kan forskere, interesseorganisationer og konkurrenter gennem ni måneder komme med indsigelser mod, at der udstedes et endegyldigt patent.

»Det er en dobbelt kvalitetssikring, som ikke eksisterer i USA,« siger Susana Borrás.

Derfor vurderer hun også, at det nye europæiske patentsystem bliver en fordel for danske virksomheder, og hun advarer mod forestillinger om, at der findes egentlige alternativer til patenter. Med undtagelser af nogle få brancher, som softwarebranchen, der traditionelt lader ny viden cirkulere frit og blive til nyere viden i open source-miljøer, vil det være dræbende for størstedelen af erhvervslivet, hvis virksomhederne ikke kan tage patenter.

»Hvis staten ikke giver dem mulighed for at beskytte opfindelser, bliver de kopieret i løbet af to minutter, og millioner af dollar kan være tabt. Uden patenter mister virksomhederne incitament til at investere i nye opfindelser,« siger Susana Borrás.

David Budtz Pedersen, der er videnskabsteoretiker og postdoc ved Københavns Universitet, vurderer omvendt, at der blandt både myndigheder og flere virksomheder er en stigende forståelse for, at patenter hører fortiden til.

Han understreger, at patenter stadig vil spille en afgørende rolle for klassisk materielle produktionssystemer. Men når det gælder ting som algoritmer, koder, fildeling og en lang række andre ting, ser han nogle afgørende skred i samfundsøkonomien, som trækker i retning af et mere åbent videnssamfund, hvor virksomheder opgiver automatisk at tage patenter på nye opfindelser – af hensyn til bundlinjen.

Udover software peger David Budtz Pedersen på, at ting som uddannelse via nettet og alt fra delebiler til delelejligheder i højere grad kommer til at definere værdiskabelsen i de kommende år.

Det vil også appellere til erhvervslivet, mener han. For dybest set er det bare en ny form for socialkapitalisme.

»Det er ikke staten, der griber ind, men brugerne, som selv organiserer sig. På den måde er det helt klassisk kapitalisme, som af nogle traditionelle industrikæmper bliver oplevet som farlig,« siger han.

»Hvis man for eksempel har et hotel på Manhattan, er det klart, man synes, det er problematisk, at et ud af seks hotelværelser lige pludselig erstattes af private sofaer. Men det er jo en fundamental konkurrencesituation, ikke en magtovertagelse. Der er bare tale om en ny måde at skabe værdi på«. David Budtz Pedersen sammenligner de økonomiske tendenser med de træk, der kendetegnede den danske andelsbevægelse, hvor det at dele på tværs af ellers traditionelt konkurrerende landmænd også med et blev set som en motor for økonomisk vækst. I dag er det på samme måde den teknologiske udvikling, der driver nye måder at samarbejde og dele på frem. Noget man blandt andet ser i Silicon Valley, hvor viden i stor stil bliver delt.

»Her vil folk meget gerne tjene penge. De har bare fundet ud af, at de ikke nødvendigvis bliver rige af at sætte sig på deres viden. Virksomhederne er i dag afhængige af, at brugere og forskere uden for virksomhederne kigger med i innovationsprocessen og bidrager til den. Det kræver en åben kultur. Man kan tale om en bestøvningsøkonomi, hvor viden og løsninger skal ud og cirkulere i et netværk af brugere for at give værdi. I stedet for at være beskyttet af intellektuel ejendom,« siger David Budtz Pedersen.

Patentkontor ser patentfri fremtid

At udviklingen går i retning af færre patenter, møder opbakning fra en noget uventet kant.

EPO har for kort tid siden fra deres kontor i München udarbejdet en analyse, hvor de opridser fire scenarier for patenter i 2025: I to af scenarierne har patenter mere eller mindre udspillet deres rolle om lidt over 10 år.

På grund af produkternes kortere levetid og afskaffelsen af patenter på komplekse teknologiske områder er alternativer til patenter »blevet vigtigere«, hedder det i det ene scenarie.

»Patenter er på globalt plan stort set blevet afskaffet,« står der i det andet scenarie.

I Labitats laboratorium på Frederiksberg understreger Frank Hatzack, at der i dag og i lang tid fremover vil være opfindelser på »strategisk vigtige kerneområder«, som Novozymes vil tage patent på. Han oplever imidlertid, at Novozymes rykker sig stadig mere i forhold til at dele viden.

Der er allerede planer om samarbejde med den indiske biohacker-bevægelse, og Novozymes gennemgår årligt deres portefølje med tusindvis af patenter.

»For at se om der er patenter, vi kan give andre adgang til, eller hvor vi kan opgive patentet, således at teknologien stilles til rådighed til fri afbenyttelse. Nogle gange vil der være forpligtigelser forbundet med adgang til teknologien,« siger Frank Hatzack.

»I andre tilfælde kan vi give åben og fri adgang.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

Vi skal stemme om, hvordan viden skabes, deles og handles i det 21. århundrede. Det er åbenlyst rigtigt, at et patentkontor er smartere og mindre bureaukratisk end 25, men også nej-siden har valide og legitime argumenter, som ikke blot handler om endnu en anledning til at lufte modstanden mod EU

Ja eller nej til patentdomstolen?

Vi skal stemme om, hvordan viden skabes, deles og handles i det 21. århundrede. Det er åbenlyst rigtigt, at et patentkontor er smartere og mindre bureaukratisk end 25, men også nej-siden har valide og legitime argumenter, som ikke blot handler om endnu en anledning til at lufte modstanden mod EU

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu