Læsetid: 4 min.

PET og Justitsministeriet frikendt for tredje gang i Blekingegade-sagen

PET har ikke en eneste gang modvirket det almindelige politis opklaring af Blekingegadebandens røverier, konkluderer en kommissions-undersøgelse på 1.775 sider, som Justitsministeriet udsendte i går
Ifølge kritikere var det først efter drabet på en ung betjent i november 1988 under et røveri mod Købmagergades Postkontor, at PET for alvor lukkede op for oplysningerne i forhold til det almindelige politi. Derefter tog det fem måneder, og så kunne politiet foretage de første anholdelser af banden. Arkiv

JOHN E. JACOBSEN

27. maj 2014

Lidt over midnat den 3. juni 1986 anholdt Københavns Politi en biltyv på Lobeliavej på Amager, mens to medgerningsmænd slap væk. Biltyven viste sig at være i besiddelse af en falsk identitet i form af et forfalsket kørekort, meget avanceret værktøj samt et radiosæt, der var på højde med politiets egne. Men selv om PET, der hurtigt fik nys om anholdelsen, greb ind i sagen og foretog en række selvstændige efterforskningsskridt, blev Københavns Politi ikke efterfølgende holdt orienteret.

Biltyvens rigtige navn var Niels Jørgensen, og han var en gammel kending hos PET, der anså ham for at være med i den såkaldte Appel-gruppe, der regelmæssigt var overvåget og aflyttet af PET på grund af deres forbindelser til den palæstinensiske organisation PFLP.

Appel-gruppen var det navn, PET brugte om banden, der senere er blevet kendt som Blekingegadebanden.

At det såkaldte Lobelia-tyveri aldrig endte med andet end en bøde på 500 kroner for dokumentfalsk til Niels Jørgensen, har af bl.a. Peter Øvig Knudsen, der har skrevet det populære tobindsværk Blekingegadebanden, og den tidligere kriminalinspektør Jørn Moos været brugt som en antydning af, at PET så at sige holdt hånden over banden i stedet for at dele sin viden med det almindelige politi. Gevinsten for PET skulle ifølge denne argumentation være et samarbejde med uden- landske tjenester som f.eks. israelske Mossad.

Ifølge kritikere var det således først efter drabet på en ung betjent i november 1988 under et røveri mod Købmagergades Postkontor, at PET for alvor lukkede op for oplysningerne i forhold til det almindelige politi. Derefter tog det fem måneder, og så kunne politiet foretage de første anholdelser af banden.

Men ifølge Blekingegade-kommissionen, der kom med sin beretning i går eftermiddag, er der ikke nogen anledning til kritik af PET i forbindelse med, at sagen mod den avancerede biltyv på Amager løb ud i sandet, efter at PET havde overtaget efterforskningen. Hvis, som kommissionen omhyggeligt understreger, PET vurderede, at hemmeligholdelsen af »PET’s mangeårige overvågning af Appel-gruppen og det palæstinensiske miljø i Danmark med tilknytning til PFLP« vejede tungere »end hensynet til efterforskningen af forholdet på Lobeliavej«, så finder kommissionen »denne vurdering saglig«.

Dertil kommer, at kommissionen heller ikke finder, at resultatet af de selvstændige efterforskningsskridt, som PET på egen hånd foretog i dybeste hemmelighed, »kunne føre til, at Københavns Politi ville kunne føre bevis for, at forholdet på Lobeliavej var en egentlig forberedelseshandling til f.eks. grov kriminalitet som røveri«.

Og da PET ifølge kommissionen trods den hidtidige overvågning og aflytning ikke på dette tidspunkt havde »sikre holdepunkter« for, at banden faktisk havde gennemført »grov kriminalitet«, så ville det være usandsynligt, at henvendelser fra PET havde ført til en afklaring heraf.

Derimod førte biltyveriet til, at PET de følgende måneder inten-siverede sin overvågning af Blekingegadebanden. Men på trods af overvågningen var PET ifølge kommissionen igen uden sikre holdepunkter, da banden et halvt år senere slog til i december 1986 mod Daells Varehus.

Intet belæg

Sagerne om Lobeliavej og Daells Varehus er blot to af de mange forhold, som Blekingegade-kommissionen har undersøgt. Kommissionen blev nedsat af daværende justitsminister Lars Barfoed (K) i september 2010 for, som der står i kommissoriet, at »undersøge og redegøre for, om Justitsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste (PET) eller andre relevante centrale myndigheder modvirkede det almindelige politis og anklagemyndighedens opklaring og strafforfølgning af de strafbare forhold, som bl.a. i den offentlige debat er blevet forbundet med den gruppe af personer, der blev kendt som Blekingegadebanden«.

Nedsættelsen af kommissionen skete, efter at der var blevet rejst tvivl om ministeriets og PET’s håndtering af sagen i Peter Øvig Knudsens bøger samt i bogen Politiets hemmeligheder – Jørn Moos genåbner Blekingegade-sagen af Jeppe Facius og Anders-Peter Mathiasen.

Ikke bare i forhold til anholdelsen på Lobeliavej og røveriet mod Daells Varehus, men også hvad angår alle øvrige forhold, som kommissionen har undersøgt, vurderer den, at Justitsministeriet og PET i det store og hele handlede korrekt.

Som kommissionen skriver i sin konklusion, har den »fundet, at det ikke kan lægges til grund, at Justitsministeriet i nogen af disse tilfælde modvirkede det almindelige politis og anklagemyndighedens opklaring og strafforfølgning«.

Og på samme vis har kommissionen »i ingen tilfælde fundet, at PET modvirkede det almindelige politis og anklagemyndighedens opklaring og strafforfølgning af Appel-gruppen«. Nej, tværtimod er det kommissionens vurdering, at »i de tilfælde, hvor PET havde oplysninger af væsentlig betydning for efterforskningen af disse forhold, videregav PET oplysningerne til det almindelige politi«.

Kommissionen har eksempelvis heller ikke fundet noget belæg for, at PET skulle have forhindret Politiets Rejseafdeling i at anholde et medlem af Blekingegadebanden i forbindelse med efterforskningen af en række brandattentater i Aarhus i begyndelsen af 1980’erne. Den påstand blev ellers fremsat i bogen Politiets hemmeligheder – Jørn Moos genåbner Blekingegade-sagen.

Men, som kommissionen skriver, har den kunnet konstatere, »at det ikke var medlemmer af Appel-gruppen, som efterforskerne ønskede at anholde, da rejseafdelingens efterforskning blev afsluttet i juni/juli 1981. Desuden var en af gruppens medlemmer, Peter Døllner, faktisk blevet anholdt under efterforskningen, og et andet medlem, Niels Jørgensen, afgav vidneforklaring i retten under den efterfølgende straffesag mod Peter Døllner«.

Både PET-Kommissionen og Justitsministeriet nåede i 2009 til samme konklusion som Blekingegade-kommissionen, nemlig at intet tydede på, at PET ikke i fornødent omfang havde samarbejdet med det almindelige politi.

Læs også Peter Øvig Knudsens indlæg i anledning af Blekingegade-kommisionens rapport: Når staten forsvarer sig selv

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Mosbak

Der er forskel på "modvirke" og så glidningen i de sidste linjer - "at PET ikke i fornødent omfang havde samarbejdet".
Se det var nemlig ikke kommissoriet - men om PET havde modvirket efterforskningen. Det har PET naturligvis ikke - de har blot tilbageholdt oplysninger for de relevante efterforskningsgrupper, ligesom der naturligvis gik politik i sagen, så nødvendige efterforskningsskridt ikke blev foretaget, bl.a. efter ordre fra Justitsministeren, der senere blev dømt ved Rigsretten for at have fusket i en sag om tamilske asylansøgninger.