Læsetid: 3 min.

SF foreslår grøn vækst

SF melder sig ind i forhandlingerne om vækstpakke med et nyt udspil, der åbner op for lavere afgifter, men samtidig også foreslår grønne investeringer. De to regeringspartier er positive
Ifølge SF’s erhvervsordfører, Steen Gade, er det tidligere regeringsparti klar til at forhandle vækstpakke, men der må ikke skæres i velfærden eller i miljøambitionerne.

Bax Lindhardt

8. maj 2014

Forud for forhandlingerne om regeringens vækstpakke åbner SF nu op for at sænke afgifter, der koster arbejdspladser. Men pengene skal ikke findes ved besparelser på de arbejdsløse, velfærden eller klimaet. Tværtimod. Der skal bruges penge på de områder, hvor det danske erhvervsliv i forvejen står stærkest: miljø og klima, velfærd og sundhed samt ordentlige fødevarer.

»Vi går ikke til forhandlingerne med den holdning, at vi ikke kan røre nogen som helst afgifter. Men vi går ikke på kompromis på to områder: Der skal ikke skæres i velfærden eller i miljøambitionerne. Tværtimod. For sidstnævntes vedkommende skal disse hæves – på en klog måde, hvilket også skaber arbejdspladser,« siger SF’s erhvervsordfører, Steen Gade. Løftet kommer, inden SR-regeringen torsdag præsenterer sin nye vækstpakke, der blandt andet vil give tre milliarder kroner til grundforskning samt yderligere penge til at hjælpe små og mellemstore virksomheder samt iværksættere med at vokse sig endnu større.

Modernisering

I et nyt vækstudspil henviser SF til, at mens eksport af energiteknologi steg med 11 procent i 2013, så steg eksporten af grøn energiteknologi med 17,6 procent til 38 milliarder kroner. Eksporten af grøn energiteknologi er således større end svineeksporten.

Det tidligere regeringsparti foreslår derfor blandt andet en »modernisering« af vandsektoren, der skal sikre et mere effektivt forbrug af vand samt spildevand og dermed også et lavere energiforbrug. På den måde håber SF på både at sænke virksomhedernes omkostninger og skabe forudsætningen for et dansk »vandeventyr« på linje med »vindmølleeventyret«, hvis danske virksomheder udnytter eksportpotentialet i den nye teknologi.

Ifølge Steen Gade er det for snævert, hvis blikket rettes stift mod erhvervslivets afgifter og skatter.

»Vi har nogle gange et dilemma. Nogle virksomheder mener for eksempel, at effektivisering af vand kun skal føre til billigere vand for dem. Det er dem, som ikke har interesse i at udvikle vandsektoren. Så er der andre, som vil blive begejstrede, da det giver mulighed for at udvikle deres produkter og eksport. Der vægter vi sidstnævnte højest, men vi vil også tage hensyn til dem, som har brug for billigere vand. Det bliver en balance,« siger Steen Gade.

Enhedslisten har tidligere – i sit udspil til vækstforhandlingerne ’Bæredygtig beskæftigelse og grøn produktivitet’ – foreslået en række investeringer og initiativer, der frem til 2020 skal skabe 10.000 nye job. Pris: otte milliarder kroner.

EL: Vækstplan må ikke gå ud over grønne ambitioner

I dag kalder Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, SF’s forslag for »fornuftigt«.

»Men der mangler lidt fokus på, hvor pengene skal komme fra. Hvis man vil omlægge afgifter, skal pengene findes et andet sted. Og hvis man vil sætte initiativer i gang for at øge efterspørgslen, så er man også nødt til at finde penge til disse. Men vi er enige i, at man skal sætte gang i ting, som både kan forbedre klimaet og miljøet. Modsat regeringen som tror, at skattelettelser betyder flere arbejdspladser,« siger Frank Aaen.

R efterlyser flere forslag

Regeringen har på forhånd gjort det klart, at erhvervslivet ikke skal regne med, at det bliver jul to gange om året, som det bliver sagt med henvisning til sidste års vækstpakke, der løb op i 90 milliarder kroner.

Helveg: Grønt mål bevares med billigere el

Men de to regeringspartier roser SF for ikke på forhånd at melde sig ud af forhandlingerne om vækstplanen.

»Det er positivt, at SF er med på tankegangen om at ændre reguleringen på forskellige områder. SF kan også være helt rolige ved, at vækstplanens mange tiltag også vil styrke virksomheder inden for de styrkepositioner, partiet nævner,« siger Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen.

De radikales gruppeformand, Christian Friis Bach, savner dog flere konkrete forslag i SF’s vækstudspil samt konkrete forslag til, hvor pengene skal komme fra: »Men der er jo en politisk retning, som vi gerne vil bakke op om. Nemlig i retning af at støtte den grønne omstilling, samtidig med at vi skaber vækst og arbejdspladser. Så vi er glade for, at SF kommer på banen og håber så også, at de sætter sig ved forhandlingsbordet. Det er i hvert fald godt, at vi har et SF, der også tør tænke i bedre vilkår for erhvervslivet – og ikke mindst den del, som skal stå for den grønne omstilling.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Den eneste vækst, der kan forsvares, er ikke vækst, men omlægning af energien til vedvarende energikilder, så hurtigt som muligt. Så har vi gratis strøm og varme.

randi christiansen, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Erik Nissen, Per Delphin, Flemming Scheel Andersen, Rune Petersen, lars abildgaard, Gert Romme, Rasmus Kongshøj og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Michael

Måske er vi ved at nå dertil, hvor det langsomt går op for mennesker at penge kun er papir (på vej til at blive erstattet af bits). Hvis vi virkelig vil gøre noget ved de problemer, der tårner sig op foran os (og især for vores børn), må vi anskue Verden på en anden måde. Vi må se på de resourcer vi har til rådighed, og forstå hvordan vi bruger dem bedst muligt.

En eller anden dag må vi også alle indse at utopien om uendelig økonomisk vækst må stoppe. Vækst kunne f.eks. måles via menneskers tilfredshed med deres liv istedet. Alternativet er at vi pludseligt (og det kan gå ufatteligt hurtigt), befinder os i en Verden, hvor vi ikke arbejder for vækst, men kæmper for ikke at uddø som race.

Vi har tidligere overlevet f.eks. istider, hvor klimaet har ændret sig ekstremt. Sidst for ca. 10.000 år siden. Dengang faldt vandstanden 120 meter, og dyrelivet ændrede sig radikalt. Det er ingenting imod de klimaændringer vi er igang med at skabe nu. De minder mere om det som skete for ca 250 millioner år siden. Det kaldes idag "Massedøden" og førte til udrydelse af 90-96% af alle havlevende arter.

Ikke for at male fanden på væggen, men alligevel… ;)

http://www.youtube.com/watch?v=ABZjlfhN0EQ

morten Hansen, Torben K L Jensen, Per Delphin, Rune Petersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Langt han ad vejen kan de fleste "tiltag" med lidt plattenslageri præsenteres /camoufleres som "grønne" - politik er jo "det muliges kunst" ?

Hovedsigtet bør vel være , at væksten fremover skabes UDEN at øge forbruget af knappe ressourcer - d v s , at der i hvert fald er behov for ny viden og teknolog inden for de "klassiske" råstofanvendelser.

randi christiansen, Dennis Lyngbæk-Førsterling og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ikke vækst, forbedringer er der brug for. Ikke mere, men bedre. Når noget forandres til det bedre, må det, der var dårligere, udfases.

Dennis Lyngbæk-Førsterling, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Erik Nissen, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

SFs ønsker og forslag, der jo har vist sig at ændre sig fuldstændig efter vindens og regeringsansvarets retning, har de selv gjort overflødige.
Ingen regner med en vindpisser.

Rune Petersen, Dennis Lyngbæk-Førsterling og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Per Delphin

Tillad mig - a propos regeringens vækstplan, der skal bringe Danmark definitivt ud af krisen - at citere fra bagflappen af Jørgen Steen Nielsens bog "Den store omstilling":
"Mens europæiske politikere og internationale finansfolk fortsat kæmper indædt for at "normalisere situationen" og få vækstøkonomien tilbage på sporet, bliver det mere og mere åbenlyst, at krisen hverken er forbigående eller isoleret til økonomien. Det globale samfund står i en systemkrise, hvor finansiel krise, klimakrise, olie- og råstofkrise samt fødevarekrise spiller selvforstærkende sammen. De afspejler alle, at den globale økonomi nu overskrider sine naturgivne grænser."

Rune Petersen, morten Hansen, randi christiansen, Dennis Lyngbæk-Førsterling, John Fredsted, Anne Eriksen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Per:

Mere og mere tyder på at Prot havde ret i filmen K-Pax, når han beskrev Jorden som en Class BA-3 planet. "Early stage of evolution. Future uncertain."

Per Delphin

Morten Balling giver i sit indlæg fra d. 7. maj et link til et videoclip om "the anthropocene", som absolut er værd at se. Foredragsholderen i clippet viser en række kurver, der i øvrigt også er at se i Jørgen Steen Nielsens bog "Den store omstilling" s. 46 og 47. Kurverne over befolkningstal, BNP, forbrug og diverse former for miljøbelastning m. v. stiger dramatisk fra midten af det 20. århundrede. I dag er væksten så ikke længere helt, hvad den var i hin gyldne fortid, og det kan jo slet ikke gå, mener regeringen m. fl. og sætter initiativer i gang, der skal "få gang i hjulene igen" og igen få kurverne til at pege den rette vej (op! , op!). Om der så rent faktisk kommer gang i væksten igen er en anden sag. Hvis Richard Heinberg m. fl. har ret, har vi nået "The End of Growth".

randi christiansen

" .... regeringen som tror, at skattelettelser betyder flere arbejdspladser," - religiøse tåber; ligesom deres regeringspartnere som iflg deres valgplakater 'tror på europa'
Ikke et spørgsmål om tro - vi ved, at skattelettelserne bliver investeret i spekulation og skattetænkning - og ikke i arbejdspladser. Vi har brug for faktabaseret, socialt ansvarlig realøkonomi - mainstreamøkonomernes fantasmer må være gårsdagens fejltagelser.

morten Hansen

Virksomheder tænker selv sagt først og fremmest på at skabe profit. I den kontekst vil skattetænkning selvfølgelig indgå.
Det er også derfor virksomheder bla. flytter til udlandet for at tjene flere penge, da arbejdskraften i visse erhverv er billigere. Men det skaber ikke mange arbejdspladser.
Den eneste vækst vi kan være sikre på er vækst i CO2.

Robert Kroll

Kære Morten Hansen.( 08.15)

Din betragtning er ufuldstændig.

Typisk sker der det, at man sidder i en eksportvirksomhed og finder ud af, at ens varer pludselig får skarpere konkurrence fra samme type varer produceret lige så godt , men til en billigere penge i et andet land.

Først prøver man så at trimme og effektivisere på produktionen - og det gør de udenlandske konkurrenter så også - og så er man lige langt.

Sidste fase bliver så, at man enten må se i øjnene, at konkurrenterne i udlandet tager markedet og at man derfor hen ad vejen må forudse faldende indtjening med underskud og lukning til følge - eller at man flytter produktionen ud til de steder, hvor f eks konkurrenterne får produceret deres varer .

Vores udenlandske konkurrenter er på de fleste områder efterhånden teknisk, udviklingsmæssigt og organisatorisk lige så dygtige , som vi er, så vi må bare håbe på, at deres løn- og omkostningsniveauer efterhånden også kommer op på vores niveauer - ellers er vi på spanden.

Der er en masse ulemper ved at udflytte produktioner, så det er ikke "bare" noget man gør uden at være nødt til det.

Skattetænkning er mest for store globale virksomheder - og danske virksomheder er for de flestes vedkommende (i global sammenhæng) ret små og ubetydelige.

randi christiansen

Michael - seneste skattelettelser har ikke medført flere arbejdspladser. Jeg har fuld forståelse for, at bæredygtige (især i klima-og miljømæssig smhg) virksomheder skal hjælpes - men skatteborgernes interesser tjenes ikke ved at smøre et tyndt og ikke målrettet lag af skattelettelser bredt ud over dansk erhvervsliv uden forpligtelse til, hvor provenuet investeres - og der er ikke flere penge at hente hos de fattige. Senest i gårsdagens deadline blev det nævnt, at danske virksomhedsformuer stiger og ikke investeres i arbejdspladser. Og vi ved jo, at der befinder sig enorme formuer i skattely. Og hvorfor bedriver fx dong skattetænkning > overinvesterer så de kan blive skattefri, få fradrag og samtidig argumentere for 'nødvendigt' salg til gs, så en lille gruppe kan høste enorme fortjenester ? Dansk og internationalt erhvervsliv er i stigende grad en bande usle hustlere - eller også er det med internettet først nu rigtig begyndt at blive afsløret, hvad der egentlig foregår. Fællesskabet bliver snydt, så det driver i denne højtbesungne konkurrencestat - alene udtrykket 'det markedskonforme demokrati' afslører hykleriet, og burde få alle alarmklokker til at ringe > et samfund underlagt markedet er ikke demokratisk, altså folkestyret. Det burde være indlysende.

John Fredsted og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Michael - jeg har jo forklaret det > med mindre vi ser tvungne investeringer, må det forventes, at virksh formueophobning fortsætter

randi christiansen

Michael - jeg syns faktisk også, at det er mærkeligt at granvoksne mennesker opfører sig så uansvarligt og uhensigtsmæssigt, men det er jo desværre, hvad vi ser. De underliggende psykodynamikker prøver jeg at forklare med en kombination af arvesyndens posttraumatiserende effekt, som regrederer voksne mennesker til tryghedssøgende infantile og reptilhjernens overtag. Vi befinder os mentalt set stadig i menneskehedens barndom.

Per Delphin

Jeg ønsker ikke at afspore debatten, men når den nu også tager en afstikker ind omkring DONGs salg af aktier til Goldman Sachs, lige denne bemærkning:
Næsten 200.000 danskere skrev på nettet under på, at DONG ikke skulle sælge til Goldman Sachs, åbenbart fordi de ikke rigtig har fidus til Goldman Sachs. Samtidig er en givetvis stor del af underskriverne medlemmer af pensionskasser, der har investeret ganske store beløb i Goldman Sachs. Det må vel siges at være lidt af en paradoksal situation! Eksempelvis har MP Pension investeret 189 millioner i Goldman Sachs og PensionDanmark 107 millioner.

randi christiansen

Michael - vi har vist været her før - enten kan eller også vil du ikke forstå. Det er vist ligemeget hvad, jeg fremlægger for dig, så vil du spørge dumt. Så nu får du ikke mere for den 25 øre; hvis der er mere du vil vide, må du foretage din egen research - jeg har lagt sporene ud. Værsgo at gå, far vel og god fornøjelse.

randi christiansen

Nå michael, her er jeg så igen med psykologi for begyndere - altså numero uno > arvesynden (det ved du godt, hvad er?) - er fundamentet for de psykodynamikker, vi som mennesker er betinget af at skulle forholde os til. Nogen af os - og guderne må vide hvorfor, lev og lær? - har fattet, at samarbejde er at foretrække fremfor indbyrdes konkurrence om overlevelsesressourcerne - andre synes stadig, det er numero uno at prøve kræfter i junglelovens nådesløse regi. Sidstnævnte er så dem, der jonglerer med skattetænkning. Læs artiklen ' Det sidste marked er udtømt' hvor david harvey netop taler om de systemfejl og om løsningerne.
Nu taler lars løkke så omsider om lettelser i bunden - men træerne vokser ikke ind i himlen - de skal finansieres af kontanthjælpen. Hjææælp.