Slut med liberalistisk sværmeri

Morten Messerschmidt har forladt den politiske faderfigur Mogens Camre og er landet hos to af de andre, Langballe og Krarup. ’Mine sværmerier med liberalisme og ateismen har jeg rodet mig ud af,’ siger den 33-årige DF’er, der står til at blive EP-valgets sejrherre, og nu fremstilles som symbolet på et modent og selvbevidst parti, der har lært at favne bredt

	En ny meningsmåling i Ugebrevet A4 viser, at dobbelt så mange danskere ser med ’milde øjne’ på Morten Messer­schmidt end for fem år siden, hvor det kun var hver femte vælger, der så positivt på Dansk Folkepartis spidskandidat

En ny meningsmåling i Ugebrevet A4 viser, at dobbelt så mange danskere ser med ’milde øjne’ på Morten Messer­schmidt end for fem år siden, hvor det kun var hver femte vælger, der så positivt på Dansk Folkepartis spidskandidat

Tor Birk Trads
15. maj 2014

Morten Messerschmidt pakker bestikket ud af papirservietten, pudser let på gaflen og lægger den sammen med kniven til rette på cafébordet. Da tallerkenen kommer, roser han det draperede bacon på omeletten, »der er lavet på den helt rigtige måde«, slår jakkeskødet til side og går i gang med det måltid, han ikke nåede inden dagens første interview med Radio24syv.

Han anstrenger sig for at finde de korrekte ord, som han udtaler på et lettere affekteret og gammeldags dansk. Nuvel er et ord, han gerne afslutter sine sætninger med for at begynde et andet sted. Kun de markante øjenbryn afslører hans temperament, når de ryger op i panden eller trækkes sammen i en rynke over næseroden.

Ind imellem falder hans øjne på de forbipasserende uden for vinduet: Er denne gade egentlig ikke ensrettet? Det plejer cand.jur. Morten Messerschmidt at rette sig efter, når han er i kvarteret for at undervise jurastuderende på Københavns Universitet. Man skulle jo nødigt lande på Ekstra Bladets forside.

Venligt udlægger han teksten om sig selv. Taler om, at han er blevet et mere afrundet og bevidst menneske. At de andre EU-skeptiske partier i Europa er ekstreme. Der har været vildfarelser undervejs, også ideologiske, men de er overvundet og vendt til uundværlige hurdler i en modningsproces, lyder vurderingen fra dem, der har fulgt ham.

Dette er den rigtige Morten Messerschmidt. Eller mere Morten end Messerschmidt, som et af budskaberne i hans kampagne til europaparlamentsvalget lyder. En ikke helt så ung mand længere, der lige som sit parti har fundet et leje, hvor det højtråbende og rabiate er afløst af en bevidsthed om egen succes og styrkeposition blandt vælgerne. For Morten Messerschmidt er om nogen vokset op med sit parti. Et parti der har skullet finde sine politiske ben at stå på, påvirkelig over for impulser og med rene sider at skrive på ikke blot i partiprogrammet, men også i forhold til placeringen i vælgernes bevidsthed.

Morten Messerschmidt har dom for at være racist. Og BT anklagede ham for at hylde Hitler i Tivoli-etablissementet Grøften, hvilket på ingen måde forhindrede ham i at få det næstbedste personlige valgresultat nogensinde med 284.500 stemmer ved EP-valget i 2009. Godt 30.000 flere stemmer end partiet, da det første gang kom i Folketinget i 1998 med 13 mandater. Ifølge den seneste måling fra Gallup ville Dansk Folkeparti med 20,3 pct. af stemmerne blive større end Socialdemokraterne, hvis der var folketingsvalg i morgen.

Succesen hos vælgerne er rodfæstet. Det gælder både for partiet og for Morten Messerschmidt. Forud for EP-valget, hvor EU-skepsis er et hovedtema, svinger han taktstokken i en grad, så de andre kandidater på det nærmeste har slået sig sammen om at underminere hans troværdighed og forklare vælgerne, at en stemme på ham er en stemme uden indflydelse til Danmark.

Den nye fortælling er en variation over temaet Morten Messerschmidt, vil nogen måske mene. Andre kunne få det indtryk, at brikkerne til forståelsen af personen Morten Messerschmidt passer lidt for godt til den politiske historie, der først skulle profilere ham selv og nu i lige så høj grad billedet af et tillidsvækkende og troværdigt Dansk Folkeparti.

Det er i 1999, at offentligheden for første gang rigtigt hører fra Morten Messerschmidt, Græsse Mølle 4, Frederikssund. Hjemme i murermestervillaen begynder han at fabrikere læserbreve til de landsdækkende dagblade om alt fra problemer med Schengen-samarbejdet til Nyrup-regeringens tyngende skatteåg. Med indmeldelsen i Dansk Folkeparti i 1997 og senere næstformandsposten i ungdomsorganet DFU, har han fået den rampe, hvorfra han kan fyre sine tidligt dannede politiske holdninger fra.

Morten Messerschmidt beskriver sig selv som en, der ikke ønsker at være modsat for at være modsat. Han vil bare gerne selv bestemme, hvad han skal mene, og han afskyr konformitet. Derfor er der også noget afgørende på spil i den 11-årige Mortens forståelse af verden, den juniaften i 1992, da valgprognoserne strømmer ind på tv’et i familiens dagligstue, hvor Morten, der har fået lov at være sent oppe, og hans mor Inge følger afstemningen om Maastricht-traktaten. Hvorfor skal andre lande bestemme over Danmark med kvalificeret flertal? Bliver det næste, at vi mister kronen, flaget, ja retten til at være herre i eget hus? Det blev et nej, og senere fulgte forbeholdene. Men fornemmelsen af, at noget var helt galt, havde Morten Messerschmidt fået med sig den aften, som han senere har brugt til at forklare kimen til sit politiske ståsted.

De tidlige teenageår åbner nye døre for Morten Messerschmidt. Faren er forsvundet ud af sønnens liv, da Morten er et halvt år gammel. Moren får senere et barn med en mand, der begår selvmord, kort før Mortens første søster bliver født. Nu er det moren og ham, der står med ansvaret, tænker han. Han vasker op, bager brød, gør rent og fodrer familiens høns og geder, inden han går i skole. Går i arvet tøj og prøver ikke at stille urimelige krav, uden at han dog mangler noget. Som 13-årig flytter Inge Messerschmidts nye mand ind, og hun får efterfølgende fire børn mere med ham. Den nye mand i familien overtager mange af Mortens opgaver. Trods en stærk tilknytning til familien bevæger han sig nu ud på sin egen livsbane, der bringer ham langt bort fra opvæksten i en almindelig lønmodtagerfamilie i det stille Frederikssund.

»Det er mit livs lykke, at min mor gifter sig, da jeg er 13 år, for så kan jeg påtage mig at skabe min egen identitet og begynde at finde ud af, hvem jeg gerne vil være,« siger han i dag.

Man kan ikke sige om Morten Messer- schmidt, at han bliver for hurtigt voksen i de år, hans mor er alene. Han synes slet ikke, det er interessant at være barn, og barndommen ser han som en periode, hvor han kvalificerer sig til tiden som voksen. Hans tilgang til verden er rationel, systematisk og »målrettet søgende«, som en af hans senere venner udtrykker det. Han er optaget af at bygge autoriteter op, mens hans jævnaldrende piller dem ned. Og det er snarere det end hang til gamle revyviser, der får ham til at virke ældre end sine jævnaldrende kammerater.

Han er blevet optaget af den klassiske musik under et besøg i Radiohuset i 4. klasse. Senere følger interessen for opera. Han vælger sanggymnasiet Sankt Annæ i Valby, 50 kilometer fra nordsjællandske Frederikssund. Han vil være som Pavarotti.

»I slutningen af gymnasiet måtte jeg imidlertid indse, at stemmen ikke bevægede sig i den retning, jeg gerne ville. Den var dybere end det, jeg havde ambitioner om. Der er skønne partier for baryton og bas, ’Elskovsdrikken’ f.eks. Men jeg så mig selv som tenoren,« forklarer han om den første plan for sit liv.

Morten Messerscmidt vil aldrig selv beskrive det som et forsøg på skabe distance til sin opvækst, selv om han nok accepterer prædikatet mønsterbryder. Men det har undret mange, at en dreng med hans baggrund – hans biologiske far er arbejdsmand, moren kontoruddannet – har en fremtoning, som var han rundet af »et teaktræsmøbelfyldt gods fra nationalkonservatismens storhedstid«, som f.eks. Berlingskes Mads Kastrup skriver i sin anmeldelse af journalisten Martin Flinks biografi, der udkom, da Morten Messerschmidt var blot 30 år.

Hvorfor og hvornår den affekterede tale og optagetheden af at bruge et gammeldags, korrekt dansk præcist opstår, kan Morten Messerschmidt i dag ikke helt redegøre for. Ingen taler sådan i familien, men allerede i folkeskolen skilte hans stile sig ud sprogligt. Senere bliver han også voldsomt optaget af grammatik og især latin, som han dyrker – til sin latinlærer i gymnasiets store begejstring. Og måske er det en grundlæggende fornemmelse af, at det er vigtigt at opføre sig ordentlig, som især morfaren, der boede tæt på i Frederikssund, prægede ham i retning af. For til ordentligheden hører også et korrekt dansk, mener Morten Messerschmidt.

»Faktisk er det sjovt, at man skal forklare den slags ting. Det er jo ret naturligt, og det er jo kun i en refleks af et sammenbrud i normforfald, at det bliver interessant,« svarer han lettere irriteret, når man spørger ind til et af de karakteristika, mange hæfter sig ved. Og sådan er det med Morten Messerschmidt. Han forklarer sin personlige udvikling med analyser, der passer perfekt ind i den politiske fremtoning, han ønsker at iscenesætte.

Det med selviscenesættelsen er der mange i Dansk Folkeparti, der mener tager overhånd, da Morten Messerschmidt møder den 44 år ældre Mogens Camre. Camre har siddet i Folketinget for Socialdemokratiet i to årtier, da han springer ud som ’pianist’ og fra start slynger om sig med lange politiske analyser og rabiate udfald mod muslimer. Her ser Morten Messerschmidt en intellektuelt begavet mand, der tør gå imod strømmen, og som kan udgøre en autoritet i det politiske projekt, tre år på det venstreorienterede Sankt Annæ har skærpet.

I gymnasiet har Morten Messerschmidt allerede købt sin første habit i Illum for penge tjent som opvasker og højrehånd på restaurant Bli’ lidt i Frederikssund. Nu skal der fyldes på politisk og intellektuelt. Han bliver assistent for Camre, da denne får plads i Europa-Parlamentet. De har lange filosofiske diskussioner, og den nu jurastuderende Morten Messerschmidt får viden om bl.a. nationaløkonomiske forhold, der gør, at han lynhurtigt rykker flere pladser frem i en politisk modningsproces, som ikke er mange andre unge partisoldater forundt i de gamle partier.

Morten Messerschmidt spejler sig så meget i sine politiske forbilleder, at han nogle gange antager deres karakter, husker vennen Kenneth Kristensen Berth, der i dag er politisk konsulent i Dansk Folkeparti, og som lærte Morten Messerschmidt at kende, da han selv var formand for DFU og Morten var næstformand. Helt ned i detaljen fremførte Morten Messerschmidt sin Camre-klon. Han brugte samme teoretiske og akademiske tilgang til de politiske problemstillinger, og selv Camres vane med at løfte armene og berolige årsmødernes klapsalver med et »kære venner«, kopierede Morten Messerschmidt.

»På mig virkede det krampagtigt, for der var jo ingen tvivl om, at han allerede dengang var stangkompetent og dygtig. Men han havde et behov for at spejle og reflektere andre, som var kendetegnende for ham i de unge år. Den form for arrogance, som prægede ham, var også noget, jeg tror, han fik fra Camre. Jeg tror, det bundede i en form for usikkerhed i forhold til, om han – der allerede tidligt var meget ambitiøs – i sig selv var nok til at slå til. Det var klart mest ubevidst og ikke taktisk, for der var folk i DF, der ikke kunne døje det, mens andre elskede ham,« siger Kenneth Kristensen Berth, der mener, at Messerschmidts deltagelse i Big Brother VIP i 2003 bliver et vendepunkt: »Han kunne ikke opretholde en facade så lang tid, som han var med i Big Brother. Det gjorde, at han kunne komme ud af den plagieren.«

Flere tolker også Morten Messerschmidts dyrkelse af Camre som et behov for en mandlig rollemodel. I sjov brugte Camre selv termen »sønnike«. Eller som en kilde udtrykker det:

»Morten kom fra et miljø, som ikke var udpræget politisk bevidst, og også et andet socialt miljø. Han havde ingen rigtig kontakt med faren i de unge år og havde måske brug for at identificere sig med en, hvis historie rakte længere bagud. Han stod med en verden, der åbnede sig for ham med nogle muligheder, der ikke stod skrevet over hans vugge. Hvordan skulle han forholde sig til det? Det er jo heller ikke alle mennesker, der er lige venlige over for et opstigende politisk talent.«

Mogens Camre fortæller, at han kunne genkende flere ting fra sig selv i den unge Morten Messerschmidt:

»Han er en ildsjæl, og han er villig til at bringe de ofre, der skal bringes.« Men samtidig har Camre også blik for forskellighederne. »Når man er så kvik som Morten, der klarede sig fremragende på sit jurastudium, og har en personlighed, der er i stand til at styre sin tilværelse efter bevidste mål, så er man i stand til hvad som helst.«

Selv siger Morten Messerschmidt om Camre, at han været en fast karakter, som har præget ham.

»Hvis der ikke er fyrtårne og kompas, går man på grund. Derfor har jeg gennem hele mit liv været opsat på at få øje på personer, der er interessante og kan give mig noget.«

At hans søgen skulle være udtryk for usikkerhed og behov for at stive sig af, mener han ikke selv: »Usikker? Hvorfor det? Jeg havde intet at frygte. Jeg havde en seng at sove i, mad på bordet og en familie, jeg kunne tale med. Jeg ser det som nysgerrighed.«

Senere bliver det de to præster, Søren Krarup og nu afdøde Jesper Langballe, der optager Morten Messer-schmidt. Værdifællesskabet med de to fætre omfatter ud over indvandrerspørgsmålet og islamkritikken også interessen for dansk nationalfølelse grundlagt i den kristne kultur, samt kampen for dansk selvstændighed i forhold til presset fra EU og indvandring. Fætrene er med til at udvikle den nationalkonservatisme, som tidligt bliver en del af Morten Messerschmidts personlighed, og som har fået helt konkrete udtryk som f.eks. hans lyse stråhat, vesten og et guldur, han dog ikke går med længere. Til gengæld barberer han sig med kost af grævlingehår, noterer vennen Søren Søndergaard, der også er pressechef i partiet, som eksempel på, at Morten Messerschmidt ikke kun pynter sig med historiske artefakter for at konstruere en konservativ fremtoning. Han ER sådan, også når ingen andre kigger.

Camre er desuden glødende ateist, og det samme var Morten Messerschmidt i de unge år. Men ateismen benævner han i dag som den ene af sine ideologiske vildfarelser. Den anden er liberalismen. Også her er Messerschmidt på vej væk fra sin gamle mentor, med hvem han i 2005 skrev en kronik om, at besparelser på efterløn burde være fornuftig økonomisk politik, også for Dansk Folkeparti. Det var samme år, som han blev valgt ind i Folketinget. Kronikken førte til afklapsning på Pia Kjærsgaards kontor.

»I kraft af Camres mentorskab blev Morten meget liberal. Og selv om han ikke nåede at være med i Fremskridtspartiet, var han sammen med nogle andre det, man kunne kalde Dansk Folkepartis arv fra Fremskridtspartiet med holdningen: Lad falde, hvad ikke kan stå. I dag får du meget mere Morten end Messerschmidt og et eller andet opstyltet halløj,« siger Søren Søndergaard bl.a. med henvisning til Messerschmidts tidligere udtalelser om, at det må »være den absolutte undtagelse, at staten skal sørge for folk«.

Spændet mellem de mange og til tider modsatrettede autoriteter i Morten Messerschmidts liv er blevet mindre, mens han selv er vokset til. Men mandlige forbilleder har han stadig. Nu er det bare mere Langballe og Krarup og mindre Camre. Selv beskriver Morten Messer- schmidt sin udvikling som et overstået sværmeri:

»Op gennem 20’erne er jeg meget åben, og det gør så, at jeg kommer ud i nogle frygtelige sværmerier i forhold til liberalismen og ateismen, som jeg heldigvis har fået rodet mig ud af.«

Al ideologisering er grundlæggende en løsrivelse fra verden og virkeligheden, hvor man lader tanken råde i stedet for det empiriske, mener Messerschmidt.

»Liberalismen hylder individets selvrealisering på bekostning af samfundets dannelse og opdragelse og tillader dermed individet at løsrive sig fra fællesskabet. Det, synes jeg, er en ubehagelig egoisme, som fører til rodløse mennesker, der ikke har bund i tilværelsen, historien og kulturen. Man kan sige, at jeg har flyttet mig og er blevet et mere rundt formet og bevidst menneske, fordi jeg har læst og forstået konsekvenserne af, at al ideologisering jo i grunden er pubertært. Nu betragter jeg mig selv som et konservativt menneske med fokus på realiteter og empiri i stedet for ideologi.«

Messerschmidt afviser, at hans nye ståsted skulle være et svar på Pia Kjærsgaards vurdering af ham som værende »lidt for liberal« – en beskrivelse, der i valgkampen er blevet hentet frem fra Kjærsgaards bog fra november sidste år.

»Jeg synes, hun siger det på et meget generelt plan. Man kan vel godt sige, at partiets og min udvikling følger hinanden lidt. Der var mere fandenivoldskhed for 10 år siden. Men jeg fortryder ikke, at jeg har haft den periode i mit liv, hvor jeg syntes, at menneskets frigørelse fra staten og kollektivet var omdrejningspunktet. Det var en del af en dannelsesproces.«

Men hvis Morten Messerschmidts politiske liv hidtil har været en del af en dannelsesproces, hvad er der så tilbage, der driver ham?

»Jeg vil gerne gøre det så godt og ordentlig, som jeg kan,« siger han selv, kortfattet og ydmygt.

Pressechef Søren Søndergaard har flere ord:

»Som alle andre dygtige politikere vil han deltage, bidrage og have indflydelse – magt, om du vil. Desuden har han, hvad jeg ser som et tårnhøjt ego-drive. Han vil gerne præstere. Lidt som sportsfolk, der bare VIL løbe længere og hurtigere, så vil han præstere politik. Endelig får han som de fleste toppolitikere et kick af at være på, være kendt og jo helst vellidt. Jeg vil tro, at han trives godt med den Gallup-måling, der viser, at 98 pct. af de vælgere, der vil stemme personligt på DF til EP-valget, vil stemme på ham.«

Der har været sat mange prædikater på Morten Messerschmidt. Suzanne Brøgger kaldte ham i skjul af fiktionen »det blonde bestiet«. Men forvandlingerne er evolutionære, synes man i partiet.

De kan tilskrives en ung mand, der ind imellem har manglet en stopklods, og hvis udvikling har været fulgt mere intenst end de fleste jævnaldrendes.

Forvandlingerne kan også efterlade en usikkerhed omkring, hvem Morten Messerschmidt egentlig er, anerkender Søren Søndergaard.

»Jeg tror dæmoniseringen og BT’s anklager klæber ved ham, fordi han på folk, der ikke kender ham, kan virke lidt glat og indstuderet. Men jeg tror ikke, han kommer til at afsløre sig selv som noget helt andet om 10 år,« siger han og peger på en ny meningsmåling i Ugebrevet A4, der viser, at dobbelt så mange danskere ser med »milde øjne« på Messerschmidt end for fem år siden, hvor det kun var hver femte vælger, der så positivt på Dansk Folkepartis spidskandidat. De mest negative er stadig akademikerne, men også blandt dem er der mindre skepsis end tidligere. Kenneth Kristensen Berth formulerer vennens udvikling sådan her: »Den Morten Messerschmidt vi ser nu, er den rigtige Morten Messerschmidt.«

Portrættet bygger på interview med en rækker personer med kendskab til Morten Messerschmidt samt biografien ’Messerschmidt – portræt af en politisk ene’ af Martin Flink og bogen ’Næste generation’ af Lea Klæstrup Andersen.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

Der er valg til Europaparlamentet den 25. maj og det er i krisens skygge, at vi skal vælge de 751 medlemmer til Parlamentet i Bruxelles til at repræsentere de omkring 500 millioner europæere. Især for den unge generation med længst fremtid i Unionen, er der nok at stemme for og rigeligt at forsøge at forandre med stor arbejdsløshed og desillusion efter krisen.

Hvilket Europa vælger vi den 25. maj?

Der er valg til Europaparlamentet den 25. maj og det er i krisens skygge, at vi skal vælge de 751 medlemmer til Parlamentet i Bruxelles til at repræsentere de omkring 500 millioner europæere. Især for den unge generation med længst fremtid i Unionen, er der nok at stemme for og rigeligt at forsøge at forandre med stor arbejdsløshed og desillusion efter krisen.
Foto: 
Tor Birk Trads

Morten Messerschmidt

Født 13. november 1980 i Frederikssund.

Søn af arbejdsmand
Carsten Christoffersen og kommunal sekretær Inge Messerschmidt, der i dag sidder i byrådet i Frederikssunds Kommune for Dansk Folkeparti.

Cand.jur. fra Københavns Universitet i 2009.

Fra 2001-2005 politisk næstformand i Dansk Folkepartis Ungdom.

Fra 2003-2005 assistent for Mogens Camre i Europa-Parlamentet.

Bliver i 2003 dømt efter racismeparagraffen pga. annonce i Studiemagasinet om konsekvenserne af et multietnisk samfund.

Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti fra 2005-2009.

Melder sig i 2007 kortvarigt ud af DF som følge af ’BT-sagen’.

Bliver i 2009 valgt til Europa-Parlamentet med næstflest personlige stemmer nogensinde.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Hvis nu Morten M havde boet i Rusland og været politiker der, ville vi nok have set han på et billede mellem kirkefolk, militærfolk, finansfolk og almindelige spytslikkere. At se ham ensom i skoven, - eh, hvad laver han der, hvor ingen kan se ham, men heldigvis er der en fotograf til stede.
Nationalisme, mainstreamreligiøsitet, påtaget jovialitet, og så mangler han bare militæret.

Brugerbillede for Harald Christiansen

Et i særklasse forvirret, uselvstændigt og ubehageligt individ! Hvorfor lader mænd med faderkomplekser det altid gå ud over minoriteter og fritænkere?

Jeg håber inderligt på, at Hvis MM og hans typer, "gud" forbyde det, får politisk magt, at vores demokratiske institutioner er så robuste at vi ikke igen ser vogntog med socialister, homossksuelle og andre afvigere køre østpå i døgndrift!

Brugerbillede for Kristoffer Larsen

DF er et bredtfavnende parti. Pia Kjærsgaard og Thulesen Dahl kommer begge fra Fremskridtspartiets utopiske nulskatte økonomi og begge er nu fortalere for højere skatter på erhvervslivet.

Morten Messerschmidt var tidligere såkaldte højrenationalistiske liberales forbillede.

Men de har opdaget der er flere stemmer i den kedelige socialdemokratiske midte selvom de kalder sig borgerlige hvad det så end betyder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Lad os bare slå helt fast: - At en stemme på Morten Messerschmidt, også er en stemme på Geert Wilders og Partij voor de Vrijheid, Het Vlaams Blok, Jean-Marie Le Pens Front National, Benito Mussolini´s gamle nyfascistiske parti, Alleanza Nazionale, Jörgs Haiders Freiheitliche Partei, Österreichs, De Sande Finner, græske fascistparti Gyldent Daggry, ungarske fascistparti Jobbik, Nationaldemokratische Partei Deutschlands og alle de andre "pæne" ekstremister, der sammen vil bekæmpe alle former for demokrati.

Og lad os så bare også slå fast: - At det er præcis det, et flertal af danskere vil.- Ellers havde de jo nok fundet et mere humant parti at stemme på.

Brugerbillede for Kristoffer Larsen

Peter Hansen
15. maj, 2014 - 17:07
Der var ikke andet end saglige argumenter, Kristoffer Larsen, det var salget, der ikke kunne argumenteres for.

Kan du ikke henvise til et argument fremført af DF som går imod deres tidligere støtte til kapitaludvidelsen?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Der var ikke nogen kovending. Forligspartierne havde besluttet at imødekomme DONG´s ønske om en kapitaludvidelse, der enten skulle komme fra private investorer eller fra staten. Derefter forhandlede finansministeriet via private rådgivere med Goldman Sachs uden nogen parlamentarisk kontrol, og kom frem til en aftale, som blev forlagt finansudvalget. Denne aftale fandt DF og EL for dårlig, og de argumenterede helt igennem for, hvorfor den var dårlig. Den skulle have været taget af bordet og erstattet med en finansiering via statsobligationer.

Brugerbillede for randi christiansen

Han kan jo ikke gøre for, at han har charme .... og så er han skarp i hodet, ærlig og modig. Gør en stor mand af ham, men gør det langsomt. Og morten, svigt ikke folkets gunst og tillid, men værn den som det dyrebare, den er.
Jeg ender altid med at sætte mit kryds hos enhedslisten, den ærligste politik på borgen - men aner konturerne af et samarbejde, hvis df, el og resten af rød blok er kloge og kender deres besøgelsestid. Gud bevare danmark - og resten af vores skønne planet, univers og kosmos .... god bede dag.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror også billederne er taget i Dyrehaven nord for København. På et af dem står han foran en "vindfælde", et kæmpe træ væltet omkuld i en storm, måske Bodil. Det kunne være et praj om, at DF også kærer sig om naturen og klimaet i fremtiden, - bare et gæt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen

Derefter forhandlede finansministeriet via private rådgivere med Goldman Sachs uden nogen parlamentarisk kontrol, og kom frem til en aftale, som blev forlagt finansudvalget. Denne aftale fandt DF og EL for dårlig, og de argumenterede helt igennem for, hvorfor den var dårlig.

DF godkendte rammerne for aftalen i efteråret 2013.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Nå, men det blir han altså nødt til lise lotte - folk er HERRE trætte af politikere, som ikke forstår essensen af deres embede > at tjene almenvellet. Det kan være en tung byrde - især hvis den egl ambition er egoistisk, og de personlige egenskaber ikke er fyldestgørende. Det vil jo vise sig, hvem der står distancen og hvem, der bliver taget med æ ynnebaus om hælene

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for emil groth

Han er en liberal dråbe i havet, så skal han diferrencere sig fra de andre kloge slipse, så skal han have en del selvprotrætter i aviserne fremover. Ellers en herlig far til fire artikel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Andersen

DF og Messerschmidt siger en del der hverken er helt forkert eller totalt retarderet, for tiden - en bemærkelsesværdig rejse, tør man sige, men er det ærligt ? Jeg er ikke et sekund i tvivl; her er tale om klassisk, målrettet og veltilrettelagt demagogi.
DF's succes har altid været båret af evnen til at afkode og - i hvert fald retorisk - tilfredsstille de utilfredse eller angst prægede segmenter.
Intet nyt her !

Brugerbillede for Mark Helsing

Hvis man ikke er tilhænger af liberalisme kan man ikke være rational. Man kan først være rational når man løsriver sig fra fællesskabet og sine rødder, fordi så kan man prøve at kigge på samfundet udefra, uden følelsemæssig partiskhed eller diskrimination - dvs. kun i rettigheder, uanset om man kan lide en person eller et selskab.

Men hos mange mennesker fungerer logikken ikke godt nok, så de bliver ved med at protestere mod enhver 'autoritet', som robotter der ikke er blevet opdateret med andet end statskultur og propaganda.
'Autoriteterne' er jo blevet en smule mere liberale, bl.a. gennem medlemskabet i EU: derfor er folket tiltrukket af de socialt fascistiske idéer, hvilket man føler er dejligt ustuerene og politisk ukorrekte.

Folket har i virkeligheden aldrig kommet ud af folkeskolen. De vil gerne skabe et forbund sammen med andre som de kan lide, og så enten mobbe de andre eller i hvert fald sørge for at man retter sig ind efter de stærke i fællesskabet. Dem der er udenfor er forrædere, og dem gider vi ikke, så vi straffer dem lidt og snupper lige nogle af deres penge - det er jo alt sammen demokratisk og retfærdigt, tror man, fordi man tror at folket skal have lov til at bestemme.

Man kan da sagtens opføre sig ordentligt gennem at være liberal. Jeg er sikker på at Morten Messerschmidt vil kunne forstå dette, da han trods alt har studeret jura. Men juraen er til for individet og friheden - ikke for at lade folkevalgte politikere definere et fællesskab på bekostning af andres rettigheder.

Det betyder ikke at LA er det eneste alternativ - nej, der findes ikke noget konsekvent liberalt parti i Danmark. Selvfølgelig kræver liberalisme en stærk stat... Men man kan alligevel godt lytte til LA og V, i hvert fald i nogle af de økonomiske sager. Hvis jeg var Morten så ville jeg måske melde mig ind i R: de virker som de mest ordentlige og kultiverede politikere. Hvis man vil være folkelig så kan man sikkert også køre med DF, bare man laver aftaler med andre partier for at udvide de individuelle rettigheder og således udrydde bl.a. diskrimination og slaveri.

Ordentlighed og professionalitet kan sagtens være noget som kan fremme liberalisme. Jeg forholder mig positivt til sådan nogen træk, selv om disse i sig selv ikke siger noget om ideologien. I dansk demokrati er popularitet stadig vigtigt, så her kan DF sikkert (om ikke andet) hjælpe til med at holde de aller medst vanvittige, Horst Mahler-agtige, almindelige folk væk fra magtens korridorer. Populist ville jeg selv aldrig kunne være, men vi er jo alle sammen forskellige...

Men en øget populisme leder stadigvæk til betydelige risici for almindelige mennesker, udlændinge og virksomheder, så der er mange grunde til at være bekymret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

"(Morten Messerschmidt) har en fremtoning, som var han rundet af »et teaktræsmøbelfyldt gods fra nationalkonservatismens storhedstid«",

"»Det er mit livs lykke, at min mor gifter sig, da jeg er 13 år, for så kan jeg påtage mig at skabe min egen identitet og begynde at finde ud af, hvem jeg gerne vil være,« siger han i dag."

Man tillader sig at tvivle på at et teaktræsmøbelfyldt gods fra nationalkonservatismens storhedstid har udtalt sig til journalisten i præcis den samme højst ubehjælpsomme dramatiske nutid, som denne selv benytter i store dele af resten af artiklen. Mon ikke det er en senere stilistisk overlejring?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus E. Petersen

Det er pudsigt som angrebene mod de EU.kritiske, og især Morten Messerschmidt tager til i styrke fra de såkaldt progressive.
Mennesker der om nogle i årevis har ævlet om hvor godt det er når meninger brydes.
Vist de samme mennesker som enten hat eller vil have snitterne ned i den kommunale kasse der overordnet har etiket der hedder "Politiske Projekter".
Det er naturligvis en eufemisme for et perverteret forhold mellem politikere og borgere.
Mekanismen er at Egon opretter en forening der støtter et politisk tiltag, og Egon får en pose penge.
Når en politiker så skal vise sin succes, viser man Egon, som med blå øjne og et charmerende smil "kan stå inde for at xxx's tiltag er blevet til gode og positive resultater".
Morten Messerschmidt og DF i almindelighed er ikke til fals.
Det er Enhedslisten heller ikke, men hvem i alverden vil, som venstreorienteret, gå i flæsket på en sammenslutning af kommunistisk partier.
Så er MM så meget nemmere.
Morten Messerschmidt har bare eet par få problemer.
Han udtrykker sig klart.
Han er tydeligvis intelligent.
Han har sat sig ind i det han udtaler sig om.
Han taler til den klasse som de gamle kommunister og cand.pol. socialdemokrater, radikale & SF'ere for længst har affærdiget som "primitive" der venligt men bestemt skal manipuleres og ledes på rette vej.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus E. Petersen

Beklager atter mit indlæg. Men jeg skriver ikke en kronik, men en kommentar.
Med 5 linier synlige ad gangen er man jo reduceret til MZ-750 fra 1986, der med et display på 39 x 5 karakterer var velegnet til memoer og lignende på en tog eller flyrejse.
Det er kun godt at Information holder fast i gamle dyder, hvordan skulle de "nye" ellers lære at sætte pris på alt det vi kan tilbyde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Jeg har altid været lidt fascineret af M.M.s mange talenter. I starten dog med god portion frygt for hvor han var på vej hen med vores allesammens politik. Heldigvis har han udviklet sig i en eftertænksom, forsonende og mindre rabiat retning. Uden større sympati for DF, stemte jeg på ham sidste gang der var valg til EU og kunne godt finde på at gøre det igen. Ikke fordi jeg er enig i alt hvad han siger, men han formår at gøre debatterne vedkommende og den kvalitet mangler ofte i det aftalte spil som dansk politik har udviklet sig til og endnu mere når det gælder EU spørgsmål. På den måde er han en fremragende vogter af demokratiet - i det omfang det eksisterer, men det er en anden diskussion. Hans personlige fremtoning og idiosynkrasier kan jeg sagtens leve med. Det er jo ikke sådan at jakkesættet eller stråhatten, for den sags skyld, ikke klæder ham og en væltet træstamme, i en Dyrehave der står overfor omsider at blive fredet, kan vel være en lige så god baggrund som en anden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Jeg finder det så godt som umuligt at opstøve mennesker, som jeg ikke ville kunne finde noget positivt ved - noget som kunne nære varme følelser, omsorg og solidaritet. Vække min lyst til at hjælpe, støtte og udveksle. Således også den dydigt draperede Morten.

"Man kan sige, at jeg har flyttet mig og er blevet et mere rundt formet og bevidst menneske, fordi jeg har læst og forstået konsekvenserne af, at al ideologisering jo i grunden er pubertært. Nu betragter jeg mig selv som et konservativt menneske med fokus på realiteter og empiri i stedet for ideologi.«"

Et dikotomt og snævert perspektiv, Morten ruller ud; signifikant for de herskende ræsonnementer i hans parti og de medhørende, ideologiske strømninger - som desværre også afspejles bredt i den danske befolkning. Når nogen hævder at deres synspunkter og holdninger har rod i empiri og realiteter, søger de at tiltage sig diskursiv magt, en uimodsigelig, nærmest autoritativ objektivitet - og samtidig svække/aflede opmærksomheden på at enhver politisk handling og anskuelse har ideologisk resonans, ofte af både idiosynkratisk og personligt-filosofisk, værdimæssig art. Hvis vi accepterer at sådan forholder det sig ikke med Morten, eller med andre som hævder noget tilsvarende, så inviterer vi fascismen ind i stuen. Hvilket vi vel på flere måder allerede har gjort, på en måde kan man sige at EU's totalitarisme og Mortens har en del til fælles, specielt når det kommer til antagelsen om at man blot forholder sig 'realistisk' og 'ansvarligt' i forhold til 'fakta'. Det er næsten morsomt, men når man betænker at DF og Morten fra dansk hold betegner den folkeligt set bredest forankrede skepsis overfor EU-udviklingen, bliver det hurtigt tragisk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Kristoffer Larsen, man har ikke sagt ja til en aftale, før man har give sit endelige tilsagn. Hvad er det for en mærkelig opfattelse af "(b)ordet fanger"? Man kan heldigvis ændre synspunkt til det sidste, ellers var vi ofte ilde stedt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

Frank Hansen:

I dit tilfælde vil det nok være bedst at lade skrivefeltet være, som det er, i stedet for at udvide det til en gabende rovdyrsmund, et altopslugende tomrum, hvor den ufærdige tekst står som rækker af små, sultne tandsoldater.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Problemet er jo at MM er den mest talentfulde, den kvikkeste og den bedst skårede for tungebåndet af alle de kandidater der stiller op. Hvis HAN ikke var i EU-parlamentet ville de færreste være i stand til at sige navnet på et MEP. ( Margrethe Auken måske dog).
Og i øvrigt sang han: Deutschland, Deutschland über Alles, som af den socialdemokratiske præsident Ebert var blev gjort til Weimarrepublikkens nationalsang i 1922, hvad den ikke var i kejserriget.
Det er bare det forkerte parti han repræsenterer, ak ja..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Så må man jo udfordre de af MM's synspunkter, som man finder så forfærdelige - eksempler tak. Giv manden modspil - men det er de fleste automat politikere uden en selvstændig tanke i hovedet jo ikke i stand til. Afslør ham, hvis I kan - jeg mener, at han har udvist så megen intelligent skelneevne, at han må være modtagelig for ratio > økologisk økonomi. Det bør komme an på en prøve - hvem tør?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars R. Hansen

Peter J., noget er jo fakta, erfaring og sund fornuft, mens andet ikke er. Det må være i orden, og ikke et spor fascistisk, at søge sin politiske standpunkter begrundet i fakta, erfaring og fornuft.

Hvor andre selvfølgelig og med samme begrundelser må indtage andre politiske standpunkter.

Sådan må meninger brydes.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

Min seneste nærkontakt med Morten Messerschmidt var, da vi efter at have været i panel sammen skulle ind mod byen begge to. Alle havde brug for taxa, så der var laaang ventetid. Men selv om vi skulle samme sted hen, ønskede herren ikke at deles med nogen andre - og kørte ene bort i sin taxa, og lad os andre vente videre i kulden. Meget kan man sige, men hans menneskesyn er da konsekvent!

Sider