Nyhed
Læsetid: 4 min.

Stadig ubesvarede spørgsmål om barnets tarv

Kender Karen Hækkerup til bare ét eksempel på, at en familie har fået ophold på grund af hensyn til barnets tarv, lød et af flere ubesvarede spørgsmål på samrådet om humanitært ophold
Indland
22. maj 2014

De seneste ugers debat i medierne om barnets tarv i forbindelse med humanitært ophold »har skærpet fokus på FN’s Børnekonvention yderligere« hos myndighederne. Sådan lød en af flere konklusioner, da justitsminister Karen Hækkerup (S) på et samråd sent tirsdag afsluttede 20 minutters omhyggelig oplæsning af den tale om udlændingelovens komplicerede bestemmelser, som embedsmandsapparatet havde skrevet.

Ministeren gav udtryk for, at hensynet til barnets tarv lå hende stærkt på sinde, og hun kom selv med et friskt eksempel på, hvordan debatten havde fået konsekvenser for Justitsministeriets sagsbehandling.

Fra og med den 15. maj skal ministeriet »for at styrke retssikkerheden«, som ministeren sagde, af egen drift sende alle relevante afslag til børnefamilier på humanitær ophold til Udlændingestyrelsen for at få vurderet, om hensynet til barnets tarv kan føre til et andet resultat end et afslag. Ministeren har selv bedt om denne opstramning, efter ministeriet for seks måneder siden ændrede praksis i denne slags sager. Ændringen blev indført få dage før, at den daværende justitsminister skulle mødes med Europarådets menneskeretskommissær.

Samrådet var indkaldt af Enhedslisten og SF i kølvandet på en DR2-dokumentar i marts med kritik af, at ministeriet i en række sager ikke selvstændigt havde sikret, at hensynet til barnets tarv reelt blev inddraget i sagsbehandlingen, når børnefamilier fik afslag på opholdstilladelse. Siden har bl.a. Information kunnet vise, at der i en række afslag til børnefamilier ikke er synlige spor af, at hensynet til barnets tarv har været inddraget.

Efter at ministeriet i april-maj har foretaget en større gennemgang af hundredvis af sager tilbage til 2010, lød ministerens hovedkonklusion på samrådet kort og godt, at Justitsministeriet overholder Børnekonventionen: Sådan var det før, og sådan er det fortsat, selv om der i sager om afslag på forlængelse af humanitær opholdstilladelse »meget beklageligt« havde vist sig at være fejl i seks ud af 20 undersøgte sager.

Men da Karina Denhardt Lorentzen (SF) spurgte ministeren, om hun overhovedet havde ét eksempel på, at der var givet opholdstilladelse på grundlag af barnets tarv, uden at barnet selv var alvorligt syg, kunne ministeren ikke umiddelbart svare, men blev nødt til at bede om et skriftligt spørgsmål til senere besvarelse.

Tæller børn på ulovligt ophold?

Et andet spørgsmål kom fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL): Hvor lang tid skal børnefamilier opholde sig i Danmark, før hensynet til barnets tarv kan føre til et opholdsgrundlag?

Her var det ifølge ministeren nødvendigt at skelne mellem to slags sager, nemlig på den ene side de såkaldte forlængelsessager, hvor en børnefamilie får afslag på at få forlænget et humanitært ophold, og på den anden side børnefamilier, der har fået et eller flere afslag på humanitært ophold og altså aldrig har haft opholdstilladelse.

Muligheden for at tildele humanitær opholdstilladelse er ifølge ministeren et »nåleøje«, som efter loven kun kan anvendes i begrænset omfang. Et ophold på fem-syv år kan dog tale for opholdstilladelse, men så er kravet til gengæld, at opholdet både skal være lovligt og uden afbrydelser. For de børnefamilier, der ikke har lovligt såkaldt processuelt ophold, fordi de kun har fået afslag, »skal der ganske meget til«, svarede Karen Hækkerup, der trods flere rykkere ikke mundtligt ville give et mere præcist svar.

Ministerens principielle argument var, at det ikke skal være muligt at sikre sig en bedre retsstilling ved ikke at efterkomme myndighedernes afgørelse, f.eks. om udrejse. Modsat taler, at det ikke bør komme mindreårige til last, hvis deres forældre ikke retter sig efter myndigheders afgørelser. Som Information har beskrevet, findes der familier med årelangt såkaldt ulovligt ophold i Danmark, hvis børn går i danske skoler og efterhånden får danske vaner og omgangskreds.

Hvor langt tæller et ulovligt ophold i en sådan situation, blev ministeren spurgt. Igen kunne ministeren ikke svare med et præcist antal år.

Men Karen Hækkerup ville ikke udelukke, at der i en tænkt situation for en sådan børnefamilie på et tidspunkt måtte anlægges det skøn, at familiens situation nu var så håbløs, at man måtte give en opholdstilladelse. Men som hun understregede, findes der ingen domme i dansk eller international ret, der baserer sig på længden af et ulovligt ophold.

Indsnævret vejledningspligt?

Et tredje spørgsmål, hvor ministeren også måtte bede om lov til at svare skriftligt, drejede sig om ministeriets pligt til at vejlede bl.a. børnefamilier om deres rettigheder i forhold til f.eks. Børnekonventionen.

Netop vejledningen til børnefamilierne er ifølge den gennemgang af sager, som ministeriet netop har udarbejdet, helt central. Det har nemlig været vejledningen, som ifølge ministeriet har været garanten for, at der »i sagsbehandlingen havde været tilstrækkeligt fokus på barnets tarv«.

Ifølge gennemgangen kan vejledningspligten dog »indsnævres«, hvis f.eks. en børnefamilie »er repræsenteret af en person, som må formodes at have særligt kendskab til regelgrundlaget«. Men da Johanne Schmidt-Nielsen bl.a. ville vide, hvordan det skulle forstås, og om ministeriet havde indsnævret vejledningspligten, bad ministeren om et skriftligt spørgsmål.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Og nogle af de ubesvarede spørgsmål får vi så åbenbart ikke lov til at høre mere om kunne jeg forstå, da der blev sagt noget om personfølsomme sager..
Desuden kan det vel tage sin tid når der nu skal ventes på de skriftlige svar.