’Stop bankernes pengeskabelse ud af den blå luft’

Ny forening ønsker en pengereform, der fratager de kommercielle banker deres privilegium til at skabe nye penge som gæld. Kontrollen med pengemængden skal tilbage under demokratisk kontrol, hvis nye kriser skal forebygges, siger foreningen, der er en del af et hastigt voksende europæisk netværk
Ny forening ønsker en pengereform, der fratager de kommercielle banker deres privilegium til at skabe nye penge som gæld. Kontrollen med pengemængden skal tilbage under demokratisk kontrol, hvis nye kriser skal forebygges, siger foreningen, der er en del af et hastigt voksende europæisk netværk
iBureauet/Mia Mottelson
15. maj 2014
Delt 238 gange

Der går en bevægelse hen over Europa. Fra Storbritannien i vest til Tyrkiet i øst. Fra Finland i nord til Spanien i syd. I 17 europæiske lande har bevægelsen foreløbig slået rod.

Den ynder at citere Sir Mervyn King, indtil sidste år formand for Bank of England:

»Af alle de mange måder at organisere banker på er den værste den, vi har i dag.«

Bevægelsen hedder International Movement for Monetary Refom, den internationale bevægelse for en reform af pengesystemet, og den 2. juni kl. 19.00 holder den nystartede danske filial af bevægelsen sit første offentlige møde på Copenhagen Business School, CBS.

Gode Penge hedder den nye danske forening, og to af initiativtagerne hedder Mikkel Kjær og Rasmus Hougaard Nielsen, henholdsvis cand.soc. med speciale i bæredygtig økonomi fra RUC og cand.polit. med speciale i skattepolitik fra Københavns Universitet: »Rigtig mange økonomer kan godt se, at teorierne om penge ikke længere holder, at de er forældede og forkerte. De havde måske relevans for 20 år siden, men ikke i dag. Den største faglige udfordring for økonomer i dag er at løse problemet med pengene, at lave et holdbart system,« siger økonomen Rasmus Hougaard Nielsen.

Måden, penge skabes og cirkulerer på, er ikke en naturlov, pointerer Gode Penge på sin nye hjemmeside.

»Pengesystemet er en menneskelig konstruktion, som til enhver tid kan ændres, hvis der er demokratisk opbakning til det.«

Den hidtidige og stadig gældende konstruktion er en afgørende årsag til den internationale finansielle og økonomiske krise, der har hærget siden 2007-08, og som ifølge Mikkel Kjær og Rasmus Hougaard Nielsen vil blive ved med at hjemsøge økonomierne, så længe dagens system for pengeskabelse består.

Bank of England om pengene

Problemet er i al sin enkelhed, at penge i dag næsten udelukkende skabes af privatejede banker, hvis drivkraft er at skabe profit – via renter og gebyrer – på netop dette: At sende stedse flere penge i omløb. Og så det forhold, at disse penge skabes som gæld.

Engang bestod pengemængden i samfundet af sedler og mønter, herhjemme fremstillet af Danmarks Nationalbank. I dag er det kun ca. fem pct. af pengene, der er kroner og øre fra Nationalbanken – resten er elektroniske penge, tal på en computerskærm. Bare siden 1991 er pengemængden i Danmark mere end firedoblet, takket være disse stadig flere elektroniske penge.

Den britiske nationalbank, Bank of England, har i sin seneste kvartalsbulletin på forbilledlig vis forklaret, hvor disse penge – i Storbritannien 97 pct. af pengemængden – kommer fra: »I den moderne økonomi er indestående i banker hovedsagelig skabt af de kommercielle banker selv.«

»Men hvordan disse indeståender opstår, bliver ofte misforstået: Den vigtigste måde er ved at kommercielle banker udsteder lån. Hver gang en bank yder et lån, skaber den i samme øjeblik et modsvarende indestående på lånerens bankkonto og skaber derved nye penge,« forklarer Bank of England.

Banken understreger, at virkeligheden altså er en anden, end mange tror, og også en anden, end nogle økonomiske lærebøger stadig fortæller.

»Frem for, at banker modtager et indskud, når husstande sparer op, og efterfølgende låner det ud, er det bankernes udlån, der skaber indestående.«

I dag er banker altså ikke instanser, der sætter folks opsparing ’i arbejde’ ved at låne dem ud til f.eks. virksomheder, der ønsker at investere i ny produktion. »Opsparing øger ikke i sig selv indeståender eller ’tilgængelige midler’, som banker kan låne ud,« understreger Bank of England.

»Indeståender i en bank er simpelthen en oversigt over, hvad banken selv skylder sine kunder. Så de er et passiv for banken, ikke et aktiv som kunne lånes ud.«

Og hvis folk betaler et lån tilbage til banken, betyder det ikke, at banken får flere penge at råde over.

»Nøjagtig ligesom det at tage et lån skaber penge, så betyder tilbagebetaling af banklån, at penge destrueres,« forklarer den britiske nationalbank.

Demokratisk kontrol

Det er dette fornuftsudfordrende system, der løb løbsk ved krisens udbrud, fordi private banker var alt for ivrige efter at tjene penge ved at yde lån – skabe nye penge ud af den blå luft – til f.eks. amerikanske boligejere. Samt ved også at være alt for risikovillige i andre af deres mere spekulative finanstransaktioner. Og så længe retten til at skabe de virtuelle penge ligger hos disse private virksomheder, vil systemet være sårbart og dømt til at løbe ind i nye kriser, mener folkene i Gode Penge og i den europæiske bevægelse for en reform af pengesystemet. Ligesom Sir Mervyn King gør det.

»At basere et samfunds finansielle system på alkymi er en dårlig reklame for dets rationalitet,« har han sagt.

»En forandring er uundgåelig. Spørgsmålet er alene, om vi kan gennemtænke vejen til et bedre system, før næste generation bliver ramt af en kommende og større krise. Krisen har allerede efterladt en arv i form af gæld til næste generation. Vi må ikke også efterlade dem et skrøbeligt banksystem i arv,« advarede den daværende britiske nationalbankdirektør.

Advarslen forsøger reformaktivisterne nu at reagere på.

»Vi siger ikke, at bankerne skal nationaliseres eller afskaffes. Det er virkelig ikke det, det handler om,« siger Mikkel Kjær. »Det handler om at etablere demokratisk kontrol over pengeskabelsen i stedet for, at det er profitmaksimerende private banker, der bestemmer, hvor mange penge der cirkulerer i vor økonomi og i høj grad også, hvor de ryger hen.«

Mikkel Kjær gør opmærksom på, at langt den største del af de penge, bankerne laver via långivning, går til det, man kunne kalde spekulative formål – primært boligmarkedet – snarere end til investeringer i produktive aktiviteter.

– Det er jo ikke nyt, at private banker skaber penge via lån. Hvorfor er det blevet et problem?

»Den teknologiske udvikling,« svarer Rasmus Hougaard Nielsen.

»Adgangen til det computerbaserede internet har gjort, at det kan ske i langt større omfang og langt hurtigere. Engang skete overførslen af penge via kontanter fra nationalbankerne. Nu sker det elektronisk, stort set uafhængigt af nationalbanken.«

»En anden forskel fra tidligere er, at man under den store finanskrise i 1930’erne lod syge banker gå fallit og derved fik tavlen visket ren. Det gør man ikke i dag.«

Bankerne er i dag blevet ’too big to fail’ og holdes oppe af regering-erne – med den konsekvens, at nye kriser venter forude, mener folkene bag Gode Penge.

Demokratisk kontrol er afgørende i deres reformforslag. De peger på det temmelig absurde i, at de folkevalgte i regering og folketing hvert år bruger en masse politiske kræfter på at slås om fordelingen af måske tre-fire milliarder kr. under finanslovforhandlingerne, alt mens de private banker uden nogen form for demokratisk indflydelse i tiden op til krisen pumpede omkring 100 mia. nye kroner ud i samfundet hvert år – til formål – primært spekulative – de selv bestemte via deres udlånspolitik.

Spørgsmålet om vækst

En anden absurditet er ifølge Mikkel Kjær og Rasmus Hougaard Nielsen, at der trods den omfattende pengeskabelse aldrig er penge nok.

»Når pengene bliver skabt via bankernes udlån, er alle penge gæld, og der skal jo betales renter af gæld. Det betyder, at selv om vi sådan set lever i overflod, så er der en fundamental pengeknaphed. Der skal hele tiden tjenes flere penge og skabes vækst for at kunne betale renterne. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at have penge nok i dette system, med mindre renten på gæld er nul hele tiden, og det bliver den nok ikke,« siger Rasmus Hougaard Nielsen.

»Samtidig oplever vi, at det bliver sværere og sværere at skabe vækst,« tilføjer Mikkel Kjær med henvisning til de faldende vækstrater i i-landene de seneste fem årtier. »Og hvis vi tilstræber og faktisk opnår vækst, går det ofte ud over miljøet.«

»Så hvis vi laver en pengereform, der gør op med skabelsen af penge som gæld, så bliver vi mindre vækstafhængige og opnår dermed som samfund en større frihed til at bestemme udviklingen, herunder om vi ønsker vækst eller noget andet,« siger han.

Reformforslaget

Gode Penges reformforslag tager udgangspunkt i et arbejde gennem flere år i den britiske søsterorganisation Positive Money samt i den såkaldte Chicago-plan for en pengereform, som nogle af USA’s ledende økonomer udarbejdede under 1930’ernes krise, og som økonomer hos Den Internationale Valutafond, IMF, for nylig har gransket igen og rost i høje vendinger. Der er fire punkter i reformen:

1. Penge skal kun skabes gennem et demokratisk og transparent organ, der arbejder i offentlighedens interesse.

2. Private banker fratages privilegiet at kunne skabe penge ud af ingenting.

3. Penge skal ikke skabes som gæld.

4. Penge skal sendes ud i den ikke-finansielle realøkonomi, før de når de finansielle markeder og boligboblerne.

De fire punkter betyder, at det skal være forbeholdt Nationalbanken eller et nyt organ, ansvarligt over for Folketinget, at skabe pengene – elektroniske som kontanter – og løbende afgøre hvor mange. Det indebærer samtidig, at penge ikke af de private banker sendes ud i samfundet som krisefremmende gæld, men som penge regeringen sender ud i den reale, produktive økonomi, hvor de kan være med til at skabe job, nedbringe gælden, sænke skatterne, eller hvad man nu beslutter politisk.

Private banker vil stadig kunne yde lån, men det skal være lån forankret i penge, banken faktisk har stående, ikke skabt som nye penge ud af ingenting.

»Det, man taler om som ’nødvendighedens politik’, er et meningsløst udsagn, hvis samfundet styrer pengeskabelsen. Det giver i den situation ikke længere mening at sige, at der ikke er penge nok. Måske er der ikke naturressourcer nok eller tid nok, måske er der et ønske om at prioritere anderledes. Men om der er penge nok, afgør staten via Nationalbanken,« siger Rasmus Hougaard Nielsen.

Folkene bag Gode Penge og den internationale bevægelse ved godt, at det ikke er noget lille skib, de prøver at sætte i søen. Men de mener, at der ikke er noget alternativ til en reform af pengesystemet, hvis de vestlige økonomier ikke bare skal tumle videre fra krise til krise, fra lappeløsning til lappeløsning. Og de henter optimisme ved, at andre er begyndt at sige det samme. Folk som Sir Mervyn King og IMF-økonomerne og forleden også Financial Times’ økonomiske chefkommentator Martin Wolf, en af de mest indflydelsesrige økonomiske skribenter i verden.

»Det gigantiske hul i hjertet af vore markedsøkonomier må lukkes,« skrev han i en kommentar med overskriften: »Fratag de private banker magten til at skabe penge«.

Wolf refererer direkte til Positive Money’s forslag og konkluderer:

»Når den næste krise kommer – og det gør den med sikkerhed – er vi nødt til at være forberedte.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Initiativerne

Foreningen Gode Penge er en del af International Movement for Monetary Reform: internationalmoneyreform.org

Bevægelsen ønsker en reform af pengesystemet, som de mener er langtfra holdbart i sin nuværende form.

Foreningen holder sit første borgermøde på Copenhagen Business School mandag den 2. juni kl. 19.00. Se: godepenge.dk

Både den internationale bevægelse og Gode Penge er inspireret af den britiske organisation Positive Money:
positivemoney.org

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Thomas Borghus

Man bør gøre sig selv den tjeneste at tjekke nationalbankens hjemmeside ud. Specielt den del der omhandler organisationens opbygning:

http://www.nationalbanken.dk/da/om_nationalbanken/organisation/Sider/Rep...

Repræsentantskabet er særlig interessant, synes jeg, da to tredjedele er udenfor demokratisk kontrol. Det faktum bliver ikke mindre interessant af, at det SKAL være sådan, når man er med i det europæiske, monetære samarbejde. - Ungarn forsøgte eksempelvis at trække nationalbank indunder staten, for et par år siden, men blev sat på plads, såvidt jeg husker.

Det burde være logisk at vores pengesystem skulle fungere som alternativet, beskrevet herover, men meget stærke kræfter vil modarbejde og modarbejder, den model. De kræfter er blevet vant til at stikke snablen i alles, lommer.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Pengesystemet er simpelthen de futures, vi grinede af i 90erne! Et pant på fremtiden - og derfor er den tale, som konservative og liberalistiske støtter af systemet, om "ikke at efterlade regningen i børneværelset", fuldkommen hyklerisk og imod bedre vidende, fordi gælden binder alle i samfundet til lønarbejdet, hvor den stik modsatte retning, mod stadig mere frihed for den enkelte til udfoldelse burde være målet. Denne fokusering på vækst og udvikling, vi lider under, har sit store problem i, at udviklingen foregår uanset hvad i ethvert samfund, der er altså ikke særskilt behov for at fremme den, kun at sørge for en hensigtsmæssig fordeling af frugterne af den.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Tanken er, at pengesystemet demokratisk styret vil stemme midlerne fra de arbejdsomme få til de dovne mange; sandheden er, at de besiddende få vil blive frataget store dele af deres rigdom, men at dette vil betyde en uhørt aktivitet i samfundet, fordi ingen længere i væsentligt omfang vil være berøvet mulighederne for aktiv deltagelse på mange områder.

Brugerbillede for Kristian Lund

»Pengesystemet er en menneskelig konstruktion, som til enhver tid kan ændres, hvis der er demokratisk opbakning til det.«

Bare synd vores demokrati - politikere, spindoktorere, medier og demokratiske forståelse - udelukker enhver diskussion om den slags reelle, strukturelle, gennemgribende og udslagsgørende (læs: politiske) tiltag.

Brugerbillede for Kristian Lund

»Det, man taler om som ’nødvendighedens politik’, er et meningsløst udsagn, hvis samfundet styrer pengeskabelsen.« siger Rasmus Hougaard Nielsen.

Nemlig. Min pointe ovenfor er netop at samfundet har glemt, at det styrer pengeskabelsen - og en hel del mere, som tages for (natur! -)givet og derfor "nødvendigt".

Brugerbillede for Jesper Oersted

Artiklen er rent vås: Der skabes ikke nogen penge ved udlån, fordi de samme penge kun kan være ét sted ad gangen og det er opfyldt. Det er indlånet der udlånes. Når så indlåneren kommer for at hæve sine penge, så skal banken rent teoretisk ud af hive udlån hjem. Her kommer bankens egenkapital i spil: Banken betaler udlåneren med sine egne midler og det er kun hvis disse ikke slår til, at må hjemkalde lån. Det kan se hvis der er mistillid til banken og så kan den blive insolvent og så kan indlånerne (for de første ca. 750.000 pr indlåner dog statsgarantien) tabe penge. Men det korte og det lange er, at sålænge pengene kun findes ét sted på samme tid, så er der ikke blevet skabt penge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Oersted

@Kristen Lund
Du har tilsyneladende ikke forstået hvad "fractional reserve banking"(FRB) drejer sig om: Det er udelukkende et spørgsmål om hvor stor en andel af den udlånte kapital banken selv ejer. Banken kan ikke udlåne kapital der ikke findes: Den kan udlåne ejenkapital, indskud, obligationslån og interbanklån indtil FRB grænsen, som i Danmark er på 8%. Banken kan ikke opfinde penge som ikke findes.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Når bankerne og den økonomiske eliten, på internationalt plan, skjuler akkumuleret glæd, skabt af grådige såkaldte finanseksperter, der skummer fløden med bonusordninger, før privat gæld bliver til offentlig gæld der, som resultat sender milioner af mennesker i dyb fattigdom, så er tiden kommet til regulering og demokratisk kontrol med finanssektoren, samtidigt er det, forudsætningen for, at håndtere en lang række tilstødende udfordringer, verden står over for, som klimaforandringer, der dag for dag forstærkes ved, at finanskapitalismen fortsætter på olie, gas og kul, det er økonomisk undertrykkelse, af den brede befolkning, for ekstrem profit til de få.

Kampen for kontrol med finanssektoren, er kamp for at overleve.

Brugerbillede for Claus Jensen

Jesper Oersted:

Prøv at starte her og arbejd dig fremad:

"Engang bestod pengemængden i samfundet af sedler og mønter, herhjemme fremstillet af Danmarks Nationalbank. I dag er det kun ca. fem pct. af pengene, der er kroner og øre fra Nationalbanken – resten er elektroniske penge, tal på en computerskærm. Bare siden 1991 er pengemængden i Danmark mere end firedoblet, takket være disse stadig flere elektroniske penge."

Brugerbillede for georg christensen

Det nuværende finansielle system har for længst indgivet sin fallit erklæring, vi mangler i grunden kun på administratorens "bo opgørelse". hvor den eneste mulighed i virkeligheden er, en u overskuelig ny begyndelse.

Mit udsagn til problemløsningen vil være: En Nationalbank for "alle", "samfunds konstellationer", med eneret til "pengetrykkeriet" samt "rentefastsættelsen", samtidig med alle mulige former for privatbanker med deres forskellige formål. Nationalbanken sender pengesedlerne, i omløb (værdiforholdet mellem ydelsen og betalingen herfor). Værdien af enkeltindividets ydelse bestemmer samfundene selv, styret på demokratisk vis af samfundenes folkevalgte partier som er nationalbankernes administrative regulatore.

Jeg kan let også være med i anderledes tankegange, hvis hovedsagen bygges på "arbejdsydelsen" og ikke på alkymistiske procesbeskrivelser. Frihandelsaftaler samfundene imellem kan kun indgås, hvis "arbejdsydelses værdien" mellem samfundene er sammenlignelignende, og så videre i samme stil, jeg er nemlig også træt af de nuværende finansielle systemer, som kun bygges på blå luft og illusioner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Jesper Ørsted forstår åbenbart ikke, at det nuværende system går ud på at stille værdier til rådighed med pant i fremtiden, frem for at basere opgørelsen på den faktisk eksisterende materialitet. Vi finansierer ikke fremtiden, som tidligere, med det, vi har, men i forventning om det, vi får - og så kan det jo kun betyde umådelig eksistentiel usikkerhed og klamren sig til tømmerflåden, frem for frihed til at handle i en verden, der allerede har mere end tilstrækkeligt.

Brugerbillede for martin  sørensen

"Give me control of a nation's money and I care not who makes it's laws" — Mayer Amschel Bauer Rothschild

Og den familie har i +200 år haft kontrollen med vores penge. Det udstiller vores demokrati, og sætter spørgsmålstegn ved HELE vores system. En penge reform er IKKE nok. Vi skal ha fire reformer.

Direkte demokrati. For at bryde koruptionen mellem "Folke valgte" og penge interesser. Vi har idag et firmating og ikke et Folketing.

Gode penge demokraties penge SKAL være dannet uden GÆLD !!!. Uden det INGEN demokrati

Ubetinget basis indkomst. I en digital verden hvor job efter job udfasers så forsvinder evnen til at kunne tjene sit eget brød. Vores system er stift og ufleksibelt og direkte ude af trit med tiden.

Fuld grundskyld og Finans skat fremtidens samfund der er det skattefrit at arbejde hvis man kan få et job i digital verden.med robotter mm. Derfor skal indtægterne komme fra et andet sted. Beskatning af aktiverne er den fair måde at indrette et samfund på. Og nu vil omkostningerne til løn også falde uden vi går ned i levestandard. Pga Ubi.

Dette samfund vil være bæredygtigt og rigt hvis vi vælger den rigtige energi hest. Jeg er personligt for thorium energi der er ren sikker atomkraft. Med nok billig energi. Og et ægte demokratisk samfund Så er det muligt at få en lys fremtid for os alle. Fri for den koruption vi har idag

Brugerbillede for martin  sørensen

"Give me control of a nation's money and I care not who makes it's laws" — Mayer Amschel Bauer Rothschild

Og den familie har i +200 år haft kontrollen med vores penge. Det udstiller vores demokrati, og sætter spørgsmålstegn ved HELE vores system. En penge reform er IKKE nok. Vi skal ha fire reformer.

Direkte demokrati. For at bryde koruptionen mellem "Folke valgte" og penge interesser. Vi har idag et firmating og ikke et Folketing.

Gode penge demokraties penge SKAL være dannet uden GÆLD !!!. Uden det INGEN demokrati

Ubetinget basis indkomst. I en digital verden hvor job efter job udfasers så forsvinder evnen til at kunne tjene sit eget brød. Vores system er stift og ufleksibelt og direkte ude af trit med tiden.

Fuld grundskyld og Finans skat fremtidens samfund der er det skattefrit at arbejde hvis man kan få et job i digital verden.med robotter mm. Derfor skal indtægterne komme fra et andet sted. Beskatning af aktiverne er den fair måde at indrette et samfund på. Og nu vil omkostningerne til løn også falde uden vi går ned i levestandard. Pga Ubi.

Dette samfund vil være bæredygtigt og rigt hvis vi vælger den rigtige energi hest. Jeg er personligt for thorium energi der er ren sikker atomkraft. Med nok billig energi. Og et ægte demokratisk samfund Så er det muligt at få en lys fremtid for os alle. Fri for den koruption vi har idag

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

martin - citatet er ikke af Rothschild, og denne familie har heller ikke i +200 år haft kontrollen med vore penge. De har på ingen måde magten i The Federal Reserve Bank, den danske Nationalbank og hvad kulørte videoer ellers slår fast igen og igen rundt om på nettet.

Den dystre sandhed er, at verden er langt mere kompliceret. Penge fatter jeg meget lidt om, men historien om at denne indbyrdes dybt uenige familie har sammensvoret sig mod alle os andre er blot endnu et fjollet eventyr. Kom ud i virkeligheden, og brug dine gode kræfter her!

Brugerbillede for Karsten Kølliker

Ingen tvivl om at vores pengesystemer er korrupte. De brød sammen i 2007-08, og er siden blevet holdt kunstigt i live via en stadig formueoverførsel fra almindelige borger til den finansielle sektor.

Ingen tvivl om at vores pengesystemer skal fundamentalt reformeres.

Ingen tvivl om at vi skal gøre alt hvad vi kan for at være klar til at handle og sætte alternative systemer i værk, når finanskrisens sidste og endelige sammenbrud indtræffer.

Således er der omvendt heller ingen der skal tro, at vi ved at fikse vores pengesystem så fikser vi vores økonomi. Vores pengesystemer har været redskaberne ved hvilke vi har været i stand til at trække ressourcer ud af naturgrundlaget hurtigere end de kunne regenereres, redskaberne ved hvilke vi har kunnet trække arbejde ud af den globale arbejdsstyrke hurtigere end samfundene har kunnet understøtte den samme arbejdsstyrke.

Vores løbske gældsudvikling er ikke et finansielt problem, hvor nogen kommer til at hænge på at skulle betale afdrag, for al gælden vil kollapse og blive nedskrevet til nul, samtidig med at stort set alle aktiver nedskrives til nul. Hvad skal man med en vilkår superavanceret maskine som indgår i produktionen af et vilkårligt avanceret produkt, som er fløjtende ligegyldigt hvis det handler om overhovedet at klare sig?

Den virkelige gældsætning er i form af udpiningen af naturgrundlaget, udtømningen af ressourcerne og samfundenes tyndslidte, sociale relationer som følge af egoisme, bedrag og mistillid.

Så det er en meget anderledes virkelighed de nye pengesystemer skal udvikles til. En mere simpel, mere lokal og nedskaleret livsform i forhold til hvad vi har været vant til over de seneste årtier. Men netop fordi vores samfund i realiteten var været så illusionsbefængte og asociale er der afgjort mulighed for, at vi vil opleve denne nye virkelighed som en civilisatorisk fremskridt.

Brugerbillede for Kjeld Hansen

De eneste, som føler resultatet af såkaldte rigtige penge er lønmodtagerne, som arbejder røven i laser for en løn som lige dækker leveomkostningerne, alt i mens kapitalens overklasse lever i sus og dus gennem aktie optioner og vanvittige bonusser i klassen med 3 cifrene million beløb. Og det vel at mærke uden at producere en skid af værdi overhovedet andet end at lønmodtageren må knokle endnu mere for at betale de få riges forbrug.

- Hvor længe vil det store flertal finde sig i dette?

Brugerbillede for Kjeld Hansen

Det er på høje tid, at der kommer en helt anden økonomisk politik og forståelse. Slut med vækst og atter vækst som den eneste økonomiske forståelse. Start på en økonomisk politik og forståelse, som sætter velfærd og det gode liv i centrum for den almindelige borger frem for banker og koncerner og deres hovedrige minoritet.

- EU bør går i front for en ny økonomisk politik og vise verden vejen frem til sand bæredygtig økonomi og velfærd for alle - Ikke kun for de få privilegerede rige, som lever på andres bekostning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

"Bankerne er i dag blevet ’too big to fail’ og holdes oppe af regering-erne" Det betyder reelt, at bankerne ikke har noget ansvar for deres handlinger. Der er frit spil og de kan gøre hvad de vil uden konsekvenser. For banken altså.

- Regningen for oprydningen kommer som sædvanen tro lønmodtagerne til at betale.

Og hvorfor så det? Det gør de, fordi de er de eneste som gennem deres daglige arbejde skaber det eneste som har reele værdier som f.eks. fødevare, boliger, service, infrastruktur osv.. Hvorimod velhavere kun skaber forbrug.

Brugerbillede for martin gerup

Jeg har lige været til møde I Nordea. Søde folk i investeringsafdelingen. Men de produkter de starter med går sådan her "vi låner dig penge til at købe dit kreditforeningslån ud til 3,7%, så opretter vi en konto med samme procentsats, hvor du kan sætte dine penge ind. Den løber i 30 år og begge konti er bundet til hinanden." Ud- og indlånsrenten er helt i bund, så der er ikke rigtig noget at tilbyde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars R. Hansen

Penges værdi er flydende. Private banker laver ikke penge. Private banker laver glæd.

Den private banks evne til at lave gæld, når den låner mere ud end den har indestående, bygger på dens troværdighed. En bank lever af dens troværdighed.

En afgørende del af troværdigheden hviler på fiat valutaens troværdighed. Den udspringer af pågældende økonomi og staten (e. møntunion) bag fiatvalutaen.

Når banker får lov til at sylte på økonomien og fiatvalutaens troværdighed opbygges bobler, der springer som finanskriser og sidenhen økonomiske kriser.

Der skal laves et penge- og banksystem, hvor bankerne i mindre grad kan sylte på økonomien og fiatvalutaens troværdighed.

Alternativt skal bankers sylten på økonomien og fiatvalutaens troværdighed beskattes langt kraftigere.

Brugerbillede for Morten Pedersen

ALTERNATIVET har temmeligt radikale bud på fremtidens indretning af banker og finansielle institutioner, bud der flugter med denne artikel.
Tankevækkende at Information end ikke har nævnt eksistensen af dette parti, mens Politiken og JP begger har haft ledere om det, og stort set alle andre medier har rapporteret om partiprogram-udkastet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Christensen

@Lasse Johansen: Jo de gør, og det fremgår også af citatet fra Bank of England. Definitorisk set svarer værdien af al gæld til værdien af alle aktiver. I en verden, hvor transaktioner sker elektronisk, kan udlån (fx i form af kassekreditter) ikke undgå at skabe penge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Jeg har selv forsøgt flere gange at finde nogen på nettet, som kunne forklare FED's evne til at "sætte seddelpressen igang"
Prøver her - også for at få evt. kritik.
USA: kongens skattekiste - The Treasure indeholder USA's, som stats, værdibeholdning eller gæld.

For at skille The Treasure med direkte Government kontrol - og så udstrømningen af nye dollars, er FED sat i verdenen (har 9 eller 11 afdelinger, hvor FED i New York er den mest kendte)

Udstedelse af penge blev engang målt op imod kongens skattekiste med guld/nationalbanken, men det er gået fløjten.

Nu sprøjter man ganske enkelt penge ud i det omfang man/FED synes - verdens troværdighed overfor dollaren bevares, inflationen er på det niveau som USA/FED gerne vil have det. Deflation regner disse folk som en katastrofe.
Hvorfor - inflation gør at pengene bliver mindre værd - år for år - dvs. det motiverer folk til at købe idag frem for imorgen - det skaber forbrug og vækst.

USA har økonomiske problemer (bl.a. pga. boligboblen) - der købes for lidt og derved falder inflationen, henimod deflation.
The Treasure - "den tomme skattekiste i USA - med 17 trillioner dollars i gæld" eller 94% af BNP -
udsteder gældsbeviser/"bonds" som FED sælger ELLER vælger at ligge ind med.
Dvs. FED kan tjene penge på at udstede penge - UDEN at sælge disse Treasure-bonds, så bliver det bare registreret som en debit/kredit udgift hos US Treasure og FED - OG så sælge dem på et andet tidspunkt.

FED har tjent på at lægge inde med "gamle" US bonds og sælge dem senere - overskuddet ryger tilbage til US Treasure - altså skatte borgerne.
Sælges der bonds - med her-og-nu penge ind fra bonds købere, eksempelvis Kineserne, får man penge ind ved markedsprisen.

Så vidt jeg kan se det - kan FED/US Treasure altså godt trykke penge uden at disse - "betales" direkte af køberne eksempelvis kineserne.

Pengene - elektronisk eller ej, lånes så ud til "venne bankerne" til lav rente - og de skal så sparkw dem i omløb. Problemet er her - som artiklen også gør opmærksom på - de havner som oftest i bankerne i nærheden af Wall Street, som bruger dem i spekulations-møllen, frem for til nye produktions virksomheder - der kunne aktierne bl.a. være kunstigt pustet op.

Men synes at kunne forstå at den samlede udstedelse af penge/dollars i USA - er gæld udstedt af US Treasure (samt evt. indestående af ikke-videresolgte "bonds" fra FED, men pengene er printet)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pia Madsen

Artiklen er interessant og rører ved noget fundamentalt og nødvendigt, men rummer også nogle misforståelse. Som andre har påpeget så laver danske banker ikke "penge". De kan udstede lån og skabe gæld som kan handles men det er teknisk set ikke "penge". Alle inter-bank transaktioner i Danmark sker via clearing i Nationalbanken. Hvis en bank ikke har kontanter eller indeståender hos Nationalbanken til at dække fordringer, så kan den ikke dække dem med egne elektroniske finurligheder, og så bliver den sat under administration. Den eneste kilde til likviditet i Danmark er Nationalbanken. Al privatudstedt gæld, hvad enten det er en mors lån til sønnen, eller Nykredit's boliglån til Hr og Fru Jensen eller min kassekredit er afledt heraf.

Når det så er sagt så er der et problem med gældsætning herhjemme og bankerne mulighed for at opbygge balancer på meget tyndt grundlag. Men det er en bank/gældsproblematik mere end et pengeproblem, i hvert fald i Danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  Johannesen

En ok start!
Så mangler vi bare at der bliver kigge på:
Det tåbelige og landsskadelige i at Staten gældsætter sig via salg af statsobligationer via Interesseorganisationen Nationalbanken, når Staten kunne skabe alle pengene selv!
Lov om Finansiel virksomhed er i dette nye "lys" et brud på Grundloven
Ejendomsretten bør også beskrives på samme indsigtsfulde måde, nemlig som tyveri af fælleseje med arverettigheder, hvilket efterlader alle ikke ejendomshavere som gældsatte det øjeblik de fødes. Hvornår opdager vi at vi Alle råder og DK og at anstændige ville være at fordele denne råderet ligeligt mellem alle borgere?
Det syge system vi har fået flækket sammen gennem århundrede er så absurd og destruktivt at det snart ikke kan hænge sammen længere ....
Men hvorfor er vi så bange for at tænke store tanker om en ny og bedre fremtid, men heller vil lave lidt om hist og her på det eksisterende? Det er dumt og uambitiøst!
Vi er alle frivillige slaver i dette system og at bilde sig selv noget andet ind er at lyve for sig selv, men hey det elsker vi jo at gøre ...
Hvornår mon vi vågner helt op?

Brugerbillede for Søren  Johannesen

Hvad siger loven ifht. "Skabelsen" af penge i DK?
Der er vist stadig nogle misforståelser havd det angår.

Lov om Finansiel virksomhed:
§ 124. Pengeinstitutters og realkreditinstitutters bestyrelse og direktion skal sikre, at instituttet har en tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af en basiskapital af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække instituttets risici.
Stk. 2. Basiskapitalen i pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal mindst udgøre
1) 8 pct. af de risikovægtede poster (solvenskravet) og
2) 5 mio. euro (minimumskapitalkravet), jf. dog stk. 3.

Det betyder i al sin enkelthed, at hvis du vil være Bank i morgen, skal du blot skrabe 5 mio euro sammen, så kan du dagen efter låne 57,5 mio euro ud som gæld. Penge som ikke fandtes før!
Og nej indlån er praktisk talt irrelevant i denne sammenhæng og Nationalbanken har heller intet med denne manøvre at gøre!
Det er bare avancerede brætspilsregler som nogle vi vælger at acceptere!
Og sjovt nok opererer stort set alle verdens lande under samme "lovramme"!
Ca. 1913 fik alle lande den samme tåbelige ide ...... eller noget i den stil!
For planlagt og orkestreret det var det da slet ikke ....
Men vi elsker jo som det er
Så enjoy

Brugerbillede for Pia Madsen

@Søren

Det er ikke korrekt at der er skabt penge og det er ikke korrekt at det ikke har noget med Nationalbanken at gøre. I samme øjeblik du skal bruge de 57,5 mio Euro til noget udenfor Banken, så skal Banken skaffe likvider til det. Enten kontanter - trykt i Nationalbanken - eller en overførsel via Nationalbankens clearing.

Der er mange konspirationsteorier om bank-verdenen, men som med alle andre konspirationsteorier er det 1 promille sandhed og 99,9% løgn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  Johannesen

@Pia

Jamen hvis du siger det, så må det jo være sandt! .... eller hur?

Du mangler dog lige at fortælle Hvor pengene SÅ kommer fra?
Alle de penge bankerne låner ud, hvordan opstår de?
De var der jo ikke før lånet blev givet!
Dit Nationalbank argument giver ingen mening!

Oplever du tit ikke at kunne hæve dit indestående fordi banken har lånt dine penge ud til andre?
Lov om Finansiel virksomhed er helt korrekt en konspiration, ingen teori, det er loven, det er virkeligheden .... men sindrigt og effektiv skruet sammen det er det!

PS: kriser opstår når pengemængden reduceres og tilsvarende modsat i væksttider. Det betyder at dem som styr mængden af penge i omløb styre Kriserne og da alle penge er gæld, så er svaret Bankerne! Staten kunne gøre det samme ved en simpel nationalisering af alle banker ..... og med hjælp af folkets ideer, forhåbentlig også lave nogle væsentlige forbedringer ....

Og hold nu op med at trække alle debatters Terrorist-kort, Konspirationsteori!
Når det blot er fakta du præsenteres for, det er en ganske urimeligmåde at debattere på synes jeg.

Brugerbillede for Claus Jensen

Pia Madsen:

Der er en misforståelse, men den ligger hos dig og andre. Det bliver udtrykkeligt sagt, at de penge, der skabes, er elektroniske eller virtuelle. Når banken låner penge ud til mig, så kommer beløbet til at stå på min konto, og når jeg betaler mit nye sommerhus ved at overføre samme beløb til den tidligere ejers konto, eller bare betaler mine varer nede i Netto via mit kreditkort, så fungerer disse virtuelle penge fuldstændig som rigtige penge. Derfor kan man sige, der er skabt penge, men pointen er netop, at der ikke er skabt et modsvarende beløb af "rigtige penge" inde hos Nationalbanken eller andre steder.

Myten er så, at der er stramt styr på denne virtuelle pengeskabelse fra centralt hold, men i virkeligheden drøner Nationalbanken eller Fed ikke rundt og sætter alle bankerne i den sorte bog retrospektivt, fordi de låner mere ud, end der er belæg for. Hvis de gjorde det, ville det - især fordi spillet allerede er kørt så langt ud, i sig selv skabe forstyrrelser, mistillid og crash ud igennem hele systemet. I det kapitalistiske, især det finanskapitalistiske system SKAL folk kunne låne og udlåne hele tiden, ellers sker der præcis, hvad der skete i 2007-08.

Derfor kører systemet på ren tillid til, at den produktive del af økonomien kan garantere udskejelserne i toppen. Statsgaranterede bailouts er simpelthen en nødvendighed for, at det hele ikke vælter om 10 sekunder.

Brugerbillede for Torben Nielsen

Er reparation af systemet ikke blot at styrke det kapitalistiske system, så det kan fortsætte?

I min verdensanskuelse er en totalt omskrivning af arbejde, værdi og ejendom ønskelig. Desuden bør menneskeheden finde ud af om den vil gå til grunde eller finde et fælles mål. Om dette er et stille og fredeligt poetisk liv eller at nå stjernerne...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pia Madsen

@Søren

Under normal drift så vil en banks daglige pengestrømme være meget mindre end de likvider de har adgang til. Og nettostrømmen endnu mindre da der både er ind- og udgående poster.

Men opstår der tvivl om en bank's solvens så kan der opstå et "run" på den hvor alle trækker deres penge ud, og der er det netop kun _penge_ der tæller. Der kan selv nok så store låne-aktiver og andre papir-værdier være ligemeget. Selvom Straarup siger at DDB var likvid i hele 2008, så er der rimelig grund til at tro at den var så tæt på at være illikvid som man næsten kan komme. Ikke af mangel på balance og gæld, men af mangel på _penge_.

Penge bliver i DK skabt af Nationalbanken i form af kontanter og konti hos Nationalbanken. Bankerne (og alle andre) skaber så afledte af disse i form af obligationer, gældsbeviser, låneaftaler og så videre, men _penge_ er det altså ikke.

Forstår du forskellen?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Pia Madsen du har helt ret - det er svært gennemskueligt stof det der med "fiatpengen" - det er som at sælge elastik i metermål.

Hold tungen lige i munden:

Når en bank låner penge ud til (f.eks. en huskøber), så udbetales lånet kontant til sælgeren af det aktiv som bankens kunde/låner/huskøber har købt, og banken overtager aktivet som sikkerhed (pantebrev). Hvis kunden/låneren/huskøberen ikke kan betale sine afdrag, så overtager banken et aktiv som - som kan være blæst op til en urealistisk værdi, og ved et tvangsalg har banken et kontant tab på forskellen mellem aktivets belånte værdi og det aktivet reelt bliver solgt for. Først der bliver det konstateret hvis banken har sat sine pantværdier/aktiver for højt.

De samlede tab kan ved et stærkt gearet kapitalgrundlag (4,5 gang DK's BNP) overstige bankernes samlede kapitalgrundlag adskillige gange. Faktisk 35 gange for Danske Banks vedkommende. Bankkrisen 2008.

Når der ikke er dækning for gælden ved realisation af de til grund for lånene liggende aktiver. Forskellen bliver til kontanter der er tabt.

Bankkrisen 2008 opstod jo netop fordi bankerne, der over natten udligner mellmværende indbyrdes udlåns/indskuds-krav, pludselig ikke havde tillid til andre bankers garantisikkerhed (aktiverne var blæst op til urealistiske værdier) og så stoppede den indbyrdes udligning - med blandt andet det resultat at Danske Bank skulle betale amerikanske banker 100 mia. dollars og dem havde Nationalbanken faktisk ikke. At Danmark derved kom i gæld til Golman Sachs er en anden historie.

Ebberød bank kan altså belåne hele verden hvis de kan overbevise alle om at de ikke rammer loftet for deres samlede garantisum, fordi de belånte aktiver, som de har pant i, er meget mere værd en de summer de låner ud.

Det var derfor at pantebrevkarrusellerne snurede så voldsomt, at fem stråmænd kunne låne 35 mia. kr. til investeringer (En af dem har udtalt at han nærmest følte sig presset af Forstædernes Bank til at modtage lånene - men det er en anden historie)

Brugerbillede for Pia Madsen

@Claus

Det der sker er at vi i det daglige glemmer hvad forskellen er på penge og på gæld/tilgodehavende. Hvis jeg indbetaler 1 million på en konto i X-bank så har jeg et tilgodehavende i X-bank på 1 million, men det er ikke længere rede penge. Hvis X-bank går konkurs dagen efter jeg har sat pengene ind, så er det tilgodehavende tabt. Ja, jeg kan være heldig at få en del fra et konkursbo, en rekonstruktion eller fra garantifonden, men ingen af dem kan udbetale _penge_ uden de er rejst et andet sted.

Vi har i høj grad et problem med alt for megen gældsætning og at det har været alt for nemt - både juridisk og etisk - at stifte gæld, men det er et problem der er adskilt fra _penge_ i dets egentlige forstand.

anbefalede denne kommentar

Sider