Den gode nyhed: Selvom uligheden også er steget i Danmark, er Danmark et særtilfælde i den internationale debat om stigende ulighed. Det mener den økonomiske overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Danskerne er mere lige og har oplevet en langt mindre stigning i uligheden end for eksempel USA og Storbritannien.
»Hvis man ser på Danmark i forhold til andre lande, så skiller vi os faktisk meget voldsomt ud ved, at uligheden som udgangspunkt er lav,« siger overvismanden. Tal fra OECD viser, at hvor den rigeste ene procent af danskerne får godt 6,5 pct. af den samlede indkomst, så får de allerrigeste amerikanere godt 20 pct. af indkomsten. Siden 1980’erne er de rigeste amerikaneres andel af indkomsten fordoblet, mens der kun har været en marginal stigning i Danmark.
Jakob Egholt Søgaard, ph.d.-studerende i økonomi ved Københavns Universitet, der forsker i ulighed, forklarer, at uligheden generelt har været faldende i det meste af 1900-tallet frem til omkring 1980’erne. Herefter er uligheden steget i alle de vestlige økonomier, med de største stigninger i USA og Storbritannien og en langt mindre stigning i Danmark.
»Det er faktisk lidt af et paradoks, hvorfor vores ulighed ikke stiger mere end tilfældet er,« siger Jakob Egholt Søgaard. »Der er mange gode forklaringer på, hvorfor uligheden skulle stige – fx øget globalisering og den teknologiske udvikling, men det slår åbenbart mindre igennem i Danmark end i andre lande.«
Den dårlige nyhed: Uligheden er (alligevel) stigende i Danmark
Det er måske lige lovligt frisk at konkludere, at vi i Danmark har lav ulighed, bare fordi den ikke er helt så vanvittigt kolonorm som den er mange andre steder.
Uligheden i Danmark er meget stor - og selv om den er større andre steder, har selv den danske ulighed for længst nået et niveau med klar patologisk, destabiliserende virkning. Og så er det røv urimeligt, hvilket må være åbenlyst for absolut ALLE, hvis ikke de sygelige samfundsaspekter har tyngde nok.