Læsetid: 1 min.

Uligheden er stigende i Danmark

Siden midten af 1990’erne er uligheden i Danmark stort set steget uafbrudt. Finansministeriet vurderer, at regeringens seneste økonomiske reformer vil øge uligheden yderligere
7. maj 2014

Den dårlige nyhed: I de seneste 20 år er der blevet større forskel på de, der tjener meget, og dem, der tjener lidt. I hvert fald hvis man kigger på udviklingen i indkomstuligheden siden 1994.

Her er uligheden, målt ved den såkaldte gini-koefficient, steget hvert eneste år med undtagelse af de værste finanskriseår i 2008 og 2009.

Samtidig viser beregninger fra Finansministeriet, at de reformer af blandt andet kontanthjælpssystemet, førtidspension og skat, som et flertal i Folketinget har vedtaget, alle vil bidrage til at øge uligheden yderligere.

Jakob Egholt Søgaard, ph.d.-studerende i økonomi ved Københavns Universitet, har forsket i ulighed og blandt andet bidraget til den franske økonom Thomas Pikettys globale ulighedsdatabase. Han forklarer, at de fleste vestlige økonomier har oplevet stigende ulighed siden midten af 1990’erne. Stigningen har været størst i lande som USA og Storbritannien, »mens Europa og Skandinavien har haft mere moderate stigninger,« siger Jakob Egholt Søgaard.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, økonomisk overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet, mener, at man skal være forsigtig med at konkludere hårdt på kortsigtede udsving i uligheden, da det ofte vil skyldes udsving i de økonomiske konjunkturer og ikke dække over en langsigtet tendens.

Han siger, at en del af den ’svage stigning’, der har været i uligheden i de seneste årtier blandt andet skyldes udviklingen i boligpriserne.

Den gode nyhed: Uligheden er (alligevel) lav i Danmark

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Artiklen lyder: "I de seneste 20 år er der blevet større forskel på de, der tjener meget, og dem, der tjener lidt."

de og dem! Ak ja!

Michael Kongstad Nielsen

Kan den reddes ved at sige "de der, der tjener ...", eller skal det hedde "dem, der ..", jeg kører også rundt i den slags, og har mange andre grammatiske faldgruber på lager.
Indholdsmæssigt: - jeg er ikke sikker på, at de opgør "uligheden" rigtigt. Det kræver, at man også indtænker arv, indtægter ved børsspekulation, tips og lottogevinster, ikke udbetalt findeløn samt skønnet sort arbejde og eventuel korruption.

Katrine Visby

Ikke bare er uligheden steget.
Gabet mellem hvad magthaverne kan tillade sig at gøre og den alm. borger, er blevet større.

Eliten, maghaverne eller hvad man vil kalde dem, kan lyve, bedrage, lave lovovertrædelser og korruption uden at de bliver straffet . Se bare Christiania sagen og de to embedsmænds frifindelse. For ikke at tale om Lars Løkkes udskejelser på 1. klasse. Vi kunne blive ved.

Men når den almindelige danske borger træder lidt ved siden af, så bliver der ikke lagt fingre imellem, så skal der betales ved kasse 1.

Rasmus Kongshøj, Claus Jensen, Henrik Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Christensen

Ved ikke helt hvad grammatisk fokus omkring et sådant emne siger noget om - er emnet uinteressant som sådan eller er det bare alt for velkendt omend stadig frygteligt? Er selv mest til det sidste i en følelse af, at der ikke er så meget nyt...

Lise Lotte Rahbek

Henrik Christensen
Jeg tror, mange af os på kommentar- og borgersiden føler os magtesløse overfor emnet.
Vi kan jo ikke - medmindre det involverer en drabelig revolution og mobiliseringen af en masse mennesker som hellere vil se melodigranprix - ændre på folketinget og den koncensus der er derinde om, at der skal være en underklasse af syge, arbejdsløse og suspekte. (Og alle delmængder. )
Der findes ikke andre end de allerede indsyltede, som stiller op til at repræsentere hele samfundet og som vi kan vælge ind. Vi er så hammergodt socialiserede, at jeg i al fald selv mener, at hvis jeg vil revolutionere, skal jeg osse have et alternativt system, jeg kan stille op for.
Det findes ikke,
endnu,
alternativet til det kapitalistiske profitmaximerende system for den kyniske elite.

Det kommer - det er jeg overbevist om.
Men det bliver nok ikke i min levetid, at verden bliver mere interesseret i at sikre de fattige i verden deres udkomme frem for at bygge krigsmaskinel og rumflåder.
Indtil da er der ikke meget andet en resignation og spinat-dyrkning.