Kommentar
Læsetid: 3 min.

Hvor blev universitetet af?

Da jeg gik i folkeskole, drømte jeg om et universitet, hvor formålet var at opnå indsigt og forståelse. Den drøm kan jeg ikke genkende i det universitet, som jeg går på nu
Indland
5. maj 2014

I folkeskolen var jeg ikke et helt almindeligt barn. I frikvarteret, mens de andre spillede fodbold i gården, sad jeg på skolebiblioteket og læste alt mellem himmel og jord. Der var næppe den bog eller det magasin, som jeg ikke kunne finde på at tygge mig igennem. Jeg tænkte over stort set alt og havde ufatteligt mange spørgsmål. Jeg læste alene for at lære mere. I min lille verden var ny viden noget af det bedste. At forstå noget, der før havde været et mysterium, var ligesom at gå på opdagelse. Jeg kunne forsvinde helt ind i bøgerne, og var det ikke for skolens klokke, der manede til time på ny, var jeg højst sandsynligt forblevet dybt nede i bøgerne til langt ud på eftermiddagen.

Dengang drømte jeg om den dag, jeg ville komme på universitetet. Jeg havde en forestilling om, at det var et sted, hvor man kunne fordybe sig og bruge sin tid på at opnå forståelse for nye områder. Universitetet var der, hvor det krævende, kringlede og komplekse herskede. Det var fyldt med engagerede mennesker, der brændte for deres fag og ville udforske alle dets afkroge alene for at lære nyt. Viden var i sig selv værdifuldt, og man kunne kaste sig ud i alt fra hvalers sang til tanker, der var blevet tænkt af oldtidens grækere. Det stod derfor heller ikke til debat, at jeg efter en tur på gymnasiet skulle på universitetet.

Langt fra drømmen

Der står Københavns Universitet på mit studiekort, jeg går til forelæsninger og er tilknyttet økonomisk institut på det samfundsvidenskabelige fakultet. I dag er jeg det sted, som jeg drømte om på skolebiblioteket, men min hverdag synes langt fra den, som jeg forestillede mig. På det universitet, hvor jeg er studerende, har viden kun en berettigelse, hvis den giver et afkast i form af fremtidig beskæftigelse. Succeskriteriet for ethvert studie er, at det udmunder i et arbejde, hvilket aftager-panelerne, der blev indført i 00’erne, minder os om.

Universitetet organiserer utallige arrangementer om alt fra CV-skrivning til LinkedIn-profilering. Allerede på 1. semester dukker de første A-kasser og fagforeninger på medlemsjagt op, mens såkaldte karriere-pitstops er spredt ud over institutterne. Vigtigst af alt er studiejobbet, hvis vigtighed man under ingen omstændigheder må undervurdere. Som mange andre får jeg da også mine 15 timers ugentlig kontakt med den virkelige verden, som mange ynder at kalde det, ved siden af et fuldtidsstudium.

Kandidatfabrikker

Inden jeg startede på universitetet, havde jeg mange spørgsmål, som jeg håbede at finde svaret på. I dag har jeg fået endnu et, som jeg ikke troede, at jeg skulle stille. Hvor blev det universitet af, som jeg drømte om på skolebiblioteket? Hvorfor er der et så ensidigt fokus på fremtidig beskæftigelse, at den forskningsbaserede undervisning synes nedprioriteret til fordel for karrieremesser og virksomhedspraktik? Den humboldtske universitetsmodel, der ellers har været et forbillede i 200 år, er gemt langt væk på en institution præget af taxameterpenge.

Har vi som et af verdens rigeste samfund ikke råd til at tillægge viden en værdi i sig selv? I stedet for at kræve et kontant afkast af alt, så bør vi måske anerkende, at nogle studier aldrig vil blive eksportfremmende. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Alene det syn på og den forståelse af verden omkring os, som de er med til at skabe, gør vores samfund til et rigere sted. Ligesom skolebibliotekerne er mere end papirlagre, bør universiteterne være mere end profitmaksimerende kandidatfabrikker.

Mads Rahbek Jørgensen studerer økonomi på 4. semester på Københavns Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels P Sønderskov

Der kommer altså stadig forskere ud af Københavns Universitet Mads. Men fx bliver der ikke plads til alle økonomer i centraladministrationen, så tænk også lidt på dit fremtidige job. Du bliver vel ikke tvunget til jobmesser?

Torsten Jacobsen

Det lyder som om du ikke helt passer ind i den kultur, der hersker på økonomistudiet ved Københavns Universitet. Så kan man jo enten tilpasse sig så godt som muligt, eller gå imod strømmen. Begge dele er svært.

Det er værd at huske på, at de færreste der gjorde og gør en positiv forskel her i verden, indleder deres livsfortælling med konstateringen: "jeg gjorde ligesom alle de andre!"

God vind. Du er kun på 4.semester. Der er en helt verden af uopdaget viden, der stadig venter på at du afdækker den.

Og så kan jeg, med et vist glimt i øjet, ikke lade være med at spørge, hvorfor i alverden du læser økonomi, hvis det er viden om verden du søger?

Lise Lotte Rahbek

Jeg må stemme i. Hvis skribenten er så bredt videbegærlig, hvorfor er det så økonomi, han har valgt som fag?
Der er sgutte meget hvalsang i samfundsfag.

Jens Christensen

Jeg blev engang for mange år siden ansat på et universitet (Aalborg), af en grund som minder om den, Mads Rahbek Jørgensen beretter om som incitamentet for hans studium. Joh, jeg havde den ideale forestilling, at universitetet var stedet for sandhedssøgen. Vel, det måtte også helst være samfundsrelevant. Mere og mere tog systemtvangen over, den kortsigtede og økonomiske samfundsrelevans, vel at mærke, til forskel fra en bredere og mere langsigtet samfundsrelevans, og dermed også den umiddelbare nytte fremfor for en mere dybtgående sandhedssøgen (skrevet vel vidende, at sandhedsbegrebet har mange facetter). Helge Sanders berygtede "Fra tanke til faktura" var kun en lille brik i en generel tendens. Så, til artiklens forfatter: Godt brølt, løve!

Steffen Gliese

Det handler om, at dumme politikere og erhvervsfolk smadrer rygraden i den europæiske kultur for at berige sig på alle andres bekostning.

Niels Engelsted

Modsat mener jeg, at hvis Mads Rahbek Jørgensen er sulten efter opdagelse og viden, så er hans valg af økonomi netop det helt rigtige. Intet område på universitetet står vel i dag og har mere brug for opdagelse og viden end netop økonomi. Markerne ligger hen og råber på en engageret garner, der har modet til at forlade monokulturen i drivhuset.

Michael Kongstad Nielsen

Hvis man vælger økonomi på universitetet, er det vist fordi, man vil være politiker. Med hurtig gang fra centrum-venstre til centrum-højre.
Hvis man vælger økonomi på CBS, er det fordi man vil tjene kassen.