Læsetid 3 min.

Vejen til viden

Vejen til helvedet brolagt med effektiviseringsgevinster og produktivitetsforøgelse, og det er således værd at stoppe op og overveje, om spørgsmålet om den europæiske patentdomstsol er sværere end ja-fløjen hævder
3. maj 2014

Suverænitetsafgivelse. Det er grunden til, at vi skal stemme den 25. maj, når vi skal afgøre, om Danmark skal tilslutte sig det såkaldte enhedspatent – et emne, der tilsyneladende er så teknisk og uvedkommende, at 47 procent af danskerne ifølge en aktuel undersøgelse er i tvivl om, hvad de skal stemme. Det var også kun til regeringens store fortrydelse, at spørgsmålet om suverænitetsafgivelse ikke kunne stemmes hjem i Folketinget med fem sjettedeles flertal. For som erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S) skrev i en kronik: Der er kun fordele ved patentreformen. Ifølge enhedspatentets tilhængere er der ingen tvivl: Det er mindre bureaukratisk, det er mere effektivt, og det vil skabe mere vækst, når danske virksomheder kan søge patenter et sted i stedet for i 25 lande.

Som bekendt er vejen til helvedet brolagt med effektiviseringsgevinster og produktivitetsforøgelse, og det er således værd at stoppe op og overveje, om spørgsmålet er sværere end som så.

Der er to væsentlige spørgsmål på spil:

– Innovation: Et patent er en tidsbegrænset og eksklusiv ret til at udnytte en opfindelse kommercielt. Når samfundet har en interesse i at give en opfinder et så stort privilegium, er det udtryk for en vis egeninteresse. Prisen for at opnå et patent er netop, at man offentliggør sin opfindelse og deler den med andre. Den, der opnår et patent, er den eneste, der i perioden kan tjene penge på opfindelsen, men alle kan blive klogere af den.

Man vil lede længe efter en begrundelse for patentsystemet i den danske lovgivning, men af den amerikanske forfatning fremgår det, at ideen med patentet er at fremme videnskaben – » to promote the progress of science and useful arts«. I et nyt studie konkluderer nobelprismodtageren i økonomi Joseph Stiglitz, at patentsystemet har den stik modsatte effekt: Det hæmmer samfundets innovation, fordi den fælles videnspulje bliver mindre. Flere og flere virksomheder optager patenter, som de ikke har nogen intention om at bruge, men udelukkende søger for at forhindre andre i at tage den viden i brug. Det handler grundlæggende set om, hvordan vi i en markedsøkonomi værdisætter viden, og hvordan vi skaber incitamenter til at generere og dele viden. Det er ikke givet, at der bliver mere viden, fordi det bliver nemmere at optage patenter. Tværtimod.

Læs om baggrunden: På tur i en skov af patenter

– Tunnelsyn: Den nye patentdomstol er en helt ny opfindelse i Europa. Det er den første domstol, der kan afsige domme direkte over for virksomheder og borgere, og det er en såkaldt specialiseret domstol, der ikke laver andet end at afgøre sager om patenter. Dommerne og alle ansatte ved Patentdomstolen står altså op om morgenen og tænker på patenter, lige indtil de går i seng igen. Den indretning kan der være gode argumenter for – dels at området er så komplekst, som det er, dels at der foregår en lignende specialisering blandt advokaterne. Men faren er, at domstolen udvikler en slags tunnelsyn og mister blikket for samfundets bedste og de fælles retsprincipper. Patenter kan blive en pointe i sig selv. Derfor er det afgørende, at domme fra specialiserede domstole kan ankes ud af systemet – eksempelvis kan domme afsagt i Sø- og Handelsretten ankes til Landsretten og Højesteret. Domme fra Patentdomstolen kan hverken ankes til den danske Højesteret eller til EU-Domstolen i Luxembourg. Der er gode argumenter for udviklingen af specialiserede domstole, og som sådan kan man sagtens forestille sig, at Patentdomstolen ikke er den sidste specialiserede domstol, vi får i Europa. Så meget desto vigtigere er det, at den indrettes rigtigt og med den fornødne sikkerhedsventil til virkeligheden uden for tunnelen.

Læs om baggrunden: Juraeksperter: Patentdomstol kan få enerådende magt

Ja-fløjen hævder, at de små og mellemstore virksomheder vil vinde ved et ja, fordi det bliver billigere og mindre bureaukratisk at søge om patenter. Nej-fløjen hævder, at de selv samme virksomheder blive sårbare over for sagsanlæg, når antallet af patenter i Danmark mangedobles. Begge dele kan såmænd være rigtigt, men det afgørende er, at vi ikke kun skal stemme om mængden af papirarbejde, en virksomhed skal igennem for at opnå et patent.

Vi skal stemme om, hvordan viden skabes, deles og handles i det 21. århundrede. Det er åbenlyst rigtigt, at et patentkontor er smartere og mindre bureaukratisk end 25, men også nej-siden har valide og legitime argumenter, som ikke blot handler om endnu en anledning til at lufte modstanden mod EU.

Det er den gode nyhed til de 47 procent, der tvivler. Det handler om meget mere end bureaukrati.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benjamin Bach
  • Malthe Majgård Nørbjerg
Benjamin Bach og Malthe Majgård Nørbjerg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Øllgaard

Det er et ja til en række uoverskuelige konsekvenser, ligesom al anden EU-lovgivning.

Torben Nielsen, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Philip B. Johnsen, Claus Jørgensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Når man ser på antallet af patenter fra danske virksomheder gennem de sidste 30-35 år, er det uendelig lavt i forhold til virksomheder i andre lande. Og når man også ser på omkostningerne for patenter, der dækker ud over landets grænser, er det endda meget kostbart foruden et meget stort juridisk/administrativt arbejde med at søge patenter.

Man kan i hvert fald slå fast, at viden ikke blot er magt, men det koster også penge - mange penge. Og man kan videre slå fast, at af de forholdsvis ret små danske virksomheder, er det kun de absolut største, der har denne mulighed.

Derfor er EU-patentdomstolen en rigtig god idé for virksomheder i den typiske danske størrelse. Men, hvis der nu også er en juridisk systemfejl i dette, må den selvklart returneres tilEU, og rettes til. Og en manglende anke-mulighed er absolut en alvorlig systemfejl.

Peter Jensen

Patenter er i bund og grund asociale og mangler samfundsmæssig bæredygtighed.

Torben Nielsen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Niels-Holger Nielsen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

På nettet (DR) findes følgende:
"Siger Danmark ja til patentdomstolen, vil der blive etableret en afdeling af patentdomstolen i Danmark, og der vil blive udnævnt danske dommere til dommerpuljen i patentdomstolen.
Retssager om krænkelser af for eksempel en dansk virksomheds patent vil dermed kunne blive ført i den danske afdeling, frem for i hvert enkelt af de medlemslande, hvor virksomheden har oplevet en krænkelse af sine rettigheder.
Patentdomstolens afgørelser vil være gældende for alle lande med enhedspatentet og kan indklages til den fælles patentdomstols appelinstans."

Det ser da ikke helt så galt ud , som modstanderne "prædiker"??

At der så aktuelt kan patenteres alt for meget er en anden sag, som patentdomstolen ikke har indflydelse på, idet det er et spørgsmål om hvilke regler, som de folkevalgte politikere rundt omkring vedtager skal være gældende ret.
( En retstilstand, hvor plattenslagere frit kan stjæle andres ideer , vil dog være skadelig, så et patentsystem er basalt set nødvendigt.)

Peter Jensen

Robert Kroll:
Hvorfor, for hvem, og på hvilke(n) måde(r) vil det være 'skadeligt' at idérige mennesker ikke kan etablere ejerskab over gavnlige produktionsidéer? Jeg undres betydeligt over ræsonnementet.

Lise Lotte Rahbek, Niels-Holger Nielsen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Afskaf patenter og lad folk udnytte den viden, menneskeheden erhverver.

Torben Nielsen, Helge Rasmussen, Niels-Holger Nielsen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

En domstol løsrevet fra det ordinære retssystem - i lighed med de påtænkte frihandelsaftaler? Ja, det vil da i den grad gøre det nemmere for de sædvanlige få at kontrollere og udnytte de mange. Alene det utilstedelige forhold, at patenter ad libitum - under forudsætning af den sædvanlige præmis : at røverskatten har fyldt porteføljen - kan optages uden at skulle anvendes, bliver jo ikke mindre problematisk med en centraliseret, suveræn patentdomstol. At ophavskvinden til en ide skal kunne beskytte evt investering, er der ræson i - men den ubehjælpsomme måde, som patentlovgivningen er udformet på, udstiller kun atter lovgivernes inkompetence ifht at beskytte andre end dem, der i forvejen har rigeligt med ressourcer til at beskytte sig selv. Som sædvanlig dårligt og utilstrækkeligt lovgivningsarbejde - lobbyisternes lange arm og klamme hånd er mere end tydelig. Eu systemet tjener de riges interesser - ikke almindelige borgeres.

Torben Nielsen, Helge Rasmussen, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Jacob Jensen, Niels-Holger Nielsen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

Begrebet "intellektuel ejendomsret" gav måske mening før mikroprocessoren - men at man skulle kunne patentere "software" er rent gakgak: Jeg kan konstruere en mikroprocessor og herunder opfinde et instruktionssæt. Efter at have solgt et par eksemplarer, får jeg lyst til selv at skrive lidt programmer til den. Pludselig mødes jeg af et erstatningskrav fra en person, der har patenteret en bestemt måde at bruge MIT instruktionssæt på.

Svarer til at jeg gik på restaurant og bestilte en bestemt menu - den forret, den hovedret, den dessert.
Dette valg kunne så patenteres så hverken restauranten eller dens gæster fremover måtte vælge netop DEN sammensætning af forret, hovedret og dessert.

Selve den ide, at lade en ikon, der forestiller en indkøbskurv, symbolisere "til kassen" ved nethandel, er beskyttet af en amerikansk patent.

Den er god at vinde et væddemål på - de fleste tror nemlig, at det er løgn.

Gorm Petersen

Den største risiko for investor er at investere i en dårlig ide.
At være "kommet til" at investere i en ide så god, at andre kunne få lyst til at kopiere den, er et luxus-problem.
Fordelen ved at gøre den lykkelige investor endnu lykkeligere, er for intet at regne sammenlignet med den ulempe, at patenter er som landminer:

Jo flere der, jo mere umuligt er det, at foretage sig noget som helst uden at komme til at træde på en af dem.

Begrebet "intellektuel ejendomsret" burde ikke findes.

Steffen Gliese

Michael Pedersen, folk, der skaber noget, tjener ikke på det i dag - det gør deres investorer. Folk, der skaber noget, vil gøre det, hvis deres øvrige liv er betrygget. Ser man på, hvordan ophavsmænd i gamle dage skabte formuer, var det nøjagtigt ved at investere de småpenge, deres kreative virke gav dem, ikke deres innovationskraft. Rossini blev ikke umådelig rig på at skrive operaer, men på at investere honoraret i casinodrift.

Philip B. Johnsen

Patentdomstolen er mere ansvarsfralæggelse, afgivelse af magt til private aktører.

Statsministeren, regeringen og befolkningen, skal tage folketinget alvorligt, folketinget er ikke et gummistempelkontor for dårlig EU lovgivning, folketinget er danskernes parlement der lovgiver i Danmark.

Lobbyister er ikke demokratiske, lobbyister får meget mere af magten, når demokratiet slipper den.

Steffen Gliese

Det er absolut ikke en personlig erfaring, Michael Pedersen - men det er typisk folk på højrefløjen at banalisere generelle spørgsmål til personlige. Det er på tide, at vi holder op med at bedømme ting efter en fuldkommen vilkårlig markedspris og i stedet bedømmer den faktiske betydning for individer og samfund, så vi ikke bruger af vores dyrebare og korte levetid på pjut og pjat.

Patenthajer

En fælles EU-patentdomstol vil tiltrække professionelle patenthajer – ligesom en frisk kokasse tiltrækker spyfluer – en betalt hær af patentlobbyister fra mafiøse strukturer vil besætte patentkontorerne og på sædvanlig EU-vis tiltuske sig kopier af patentansøgninger – scenariet kender vi efterhånden fra den lemfældige omgang med persondata …