Albertslund hemmeligholder regler for kommunens kontrolgruppe

Da Helge Bo Jensen efter mange års medlemskab af socialudvalget i Albertslund kommune for nogle uger siden fik afslag på at få aktindsigt i de regler, der gælder for kommunens kontrolgruppe, blev han temmelig overrasket. Endnu mere overrasket blev han, da et forslag fra ham om en ændring af reglerne kun kunne komme på kommunalbestyrelsens dagsorden, hvis forslaget var et såkaldt lukket punkt, altså fortroligt.
»Efter 20 år i kommunalbestyrelsen kan man åbenbart stadig blive overrasket,« siger Helge Bo Jensen (EL). Ganske vist har han fået en kopi af de interne regler, men kun på lyserødt papir, det vil sige i fortrolig form.
»Når rådhuset fastholder, at jeg ikke kan få aktindsigt i de interne regler, så kan jeg heller ikke diskutere reglerne i den offentlige debat, og det er efter min mening et stort demokratisk problem og fuldstændigt vanvittigt,« siger han.
De kommunale kontrolgruppers opgave er at holde øje med, at modtagere af sociale ydelser ikke snyder. Kontrolgrupperne modtager og behandler bl.a. anonyme henvendelser om muligt snyderi, og især kontrolsager af, om enlige er reelt enlige, eller om der i virkeligheden er tale om fælles husførelse, har ofte været fremme i medierne. Enlig-sagerne er ifølge Kommunernes Landsforenings seneste vejledning »atter blevet aktualiseret på grund af kontanthjælpsreformen«.
Hvor har du sovet i nat?
Da Helge Bo Jensen fik læst de 30-40 sider lyserødt papir, som »Funktionsbeskrivelse og forretningsgange for kontrolteamet« fylder, viste reglerne sig at være langt mere vidtgående, end han havde forestillet sig. Materialet indeholdt bl.a. en række spørgsmål, som kunne stilles, når borgere var indkaldt til samtale på rådhuset.
»Efter min opfattelse er det uacceptabelt, hvis kontrolteamet stiller spørgsmål, der på nogen måde berører borgernes seksualliv. Det kan ikke være en kommunal opgave at holde øje med, hvem der sover hos hvem,« siger Helge Bo Jensen.
– Var der den slags spørgsmål i skemaerne?
»Det må jeg jo ikke oplyse, men vi foreslår, at man undlader at stille den slags spørgsmål.«
Han henviser til en artikel i Information fra 26. juni 2013, hvor lektor i socialret ved Aalborg Universitet Nina von Hielmcrone kritiserede kontrolgrupperne i Holbæk og Slagelse for at stille »irrelevante og grænseoverskridende spørgsmål« netop om borgernes intime liv.
Spørgsmålene, som blev brugt i Holbæk og Slagelse, var bl.a., »om dine børn kalder NN for far«, »hvordan opfatter dagsinsitutionen jer? Som en familie?« eller »overnatter NN på din adresse? Hvor tit?«
»Sådanne spørgsmål skal man ikke stille. Alle har ret til et privatliv, og det må også gælde, hvis man er enlig med eller uden børn. Alle tendenser til dyneløfteri er efter min mening uacceptable,« siger Helge Bo Jensen.

Når rådhuset fastholder, at jeg ikke kan få aktindsigt i de interne regler, så kan jeg heller ikke diskutere reglerne i den offentlige debat, og det er efter min mening et stort demokratisk problem og fuldstændigt vanvittigt
I forslaget til etiske retningslinjer for kommunens kontrolteam foreslår han også, at kommunen afstår fra at spørge til, hvem der passer børnene, eller hvem der henter børnene i institutionen.
»Det er det glade vanvid, hvis nogen får det indtryk, at det er odiøst at tage sig af sine børn,« siger han.
Ligeledes er han utilfreds med, at kommunale medarbejdere interesserer sig for, hvad borgerne skriver på deres facebook-profil eller på twitter.
– KL mener, det er i orden at indhente oplysninger fra f.eks. Facebook?
»Kommunen må få sine oplysninger på andre måder. Vi er nødt til at beskytte borgernes ret til privatliv.«
– Hvis borgerne selv lægger ting frem på Facebook, er det så privat?
»Medarbejderne i kontrolteamet må jo benytte sig af en facebook-profil for overhovedet at komme ind på andres profil. Og det er et snageri, som efter min mening ikke er berettiget.«
Kontrolteamet bør ifølge Helge Bo Jensen koncentrere sig om faktuelle økonomiske forhold, f.eks. om der er betalt for to lejemål, og om man har fælles økonomi, samt de oplysninger, man kan få ved at stille relevante spørgsmål til borgerne.
»Det kan godt være, det ikke er ulovligt at bruge facebook-oplysninger, men det er ikke det samme som, at så skal Albertslund også bruge det. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sætte grænser for, hvad kommunen skal gøre.«
Ingen parkerede herresko …
Endelig foreslår Helge Bo Jensen, at Albertslund kommune udtrykkeligt beslutter, at borgernes hjem ikke må overvåges. I forvejen er det ikke tilladt for kommunale kontrolgrupper at foretage systematisk overvågning af en borgers bopæl f.eks. for at kontrollere parkerede biler, eller om der er sko i ’herrestørrelse’ uden for døren. Sporadisk overvågning er derimod tilladt og indgår jævnligt i kontrolgruppernes arbejde.
Men det skal ikke være tilladt i Albertslund, mener Helge Bo Jensen.
I afslaget på at give aktindsigt i de interne regler skriver kommunen, at hemmeligholdelsen er nødvendig af »vægtige kontrol- og efterforskningsmæssige grunde, som tilsiger, at det ikke skal offentliggøres.« »Hvis disse oplysninger bliver gjort offentlige tilgængelige, vil der ske en væsentlig forringelse af kommunens muligheder for at komme sager om socialt bedrageri til livs,« vurderer kommunens jurist ifølge afslaget.
Den argumentation har Helge Bo Jensen klaget over: »Jeg forstår ikke, at kommunen kan slippe af sted med det. Spørgsmålene er formentlig gang på gang blevet stillet til borgere, der har været til samtale, så at der kan nægtes aktindsigt i dem, og at de skal holdes hemmelige, er helt i skoven. Kommunen skal jo netop ikke efterforske på linje med politiet.«
Chefkonsulent Per Vesten Pedersen fra Albertslund kommune oplyser i en mail til Information, at sagen tages op på næste kommunalbestyrelsesmøde. Forvaltningen har indstillet, at kommunalbestyrelsen fastholder afslaget på aktindsigt.
»Essensen i afslaget er, at offentliggørelse af hele dokumentet eller dele heraf væsentligt ville forringe kommunens mulighed for at komme socialt bedrageri til livs,« skriver Per Vesten Pedersen og fortsætter:
»Hvis Albertslund Kommunalbestyrelse på møde den 24. juni 2014 godkender forvaltningens udkast til svar, vil sagen blive videresendt til den kommunale tilsynsmyndighed.«
Mest læste
Anbefalinger
- Klara Liske
- June Beltoft
- Sune Olsen
- Jens Falkesgaard
- Dorthe Jacobsen
- Jeppe Petersen
- Benny Larsen
- Steen Thaulow Olsen
- Carsten Mortensen
- Simone Bærentzen
- Dorte Sørensen
- Gert Romme
- Vivi Rindom
- Bjarne Andersen
- Niels Mosbak
- Henrik Klausen
- Carsten Søndergaard
- Rune Petersen
- randi christiansen
- Rasmus Kongshøj
- Henrik Christensen
- Holger Madsen
- lars abildgaard
- Tue Romanow
- Palle Hansen
- Lise Lotte Rahbek
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Ja det er jo noget helt helt andet, når det er resursestærke danskere, der afsløres af pressen. Det er noget svineri.
Vor herre på lokum for en bananrepublik løkke og thorning i fællesskab har forvandlet DK til.
De er bare selv for svage til, at kunne stå på mål for det de udsætter mindre resursestærke danskere for.
Jeg græmmes og skammer mig på befolkningens vegne over vi har brugt vores demokrati til at stemme den type personager på tinge.
Der hersker retsløse totalitære tilstande i det offentlige velfærds Danmark. Det kan simpelthen ikke passe, at psykopatiske embedsfolk skal have lov til i al hemmelighed at fornedre borgere i dette land.
- Det skal fandeme stoppes...
Helge Bo Jensen tag skraldet og offentlig gør det fortrolige regler...
- Er det overhovedet lovligt på den måde at hemmeligholde notater anvendt til at fortolke landet love?
Jep, det er nemlig et 'internt dokument', til brug i 'enheds-forvaltningen' ..
@Kjeld Hansen. Nogen gange er hemmeligholdelsen vigtigere end hemmeligheden.
Kommuner opretter ikke kontrolgrupper for sjov!
Nobody expects the Danish inquisition!
I forvejen er det fuldstændigt umuligt for borgerne at få klare svar på hvad de må, og hvad de ikke må. Området er styret af rene gummiparagraffer, der kan betyde alt eller intet, alt efter forvaltningens humør. Når man så oven i købet nægter borgerne ret til at få indsigt i hvad kommunen lægger vægt på under sine skueprocesser, så har man cementeret den totale retsløshed for Underdanmark.
Og ja, det er da ganske forrykt, at myndighederne blander sig i hvem der knalder med hvem, og at man kan blive beskyldt for en kriminel handling, hvis man passer sine egne børn. Er det virkelig det samfund, vi ønsker os?
I øvrigt kunne det være interessant, hvis nogen af de borgere, der blev beskyldt for socialt bedrageri, havde mod til at gå ned til politiet og melde sig selv. Hvis politiet tager imod anmeldelsen, så vil der jo skulle føres en egentlig straffesag, ved en rigtig domstol, under iagttagelse af grundlæggende retsprincipper. Det kunne sikkert blive pinligt for kommunernes revolver-justits, hvis de fik deres påstande underlagt en uafhængig bedømmelse.
Det næste bliver vel, at alle syge og ledige får en GPS chip proppet op i røven... :-(
- Undskyld mit fransk.
Ellen Nielsen - jeg kan forstå, du aldrig har prøvet at blive truet med bål og brand, fordi der rent faktisk går en måned , inden man får sin 1. løn udbetalt. En sagbehandler var helt oppe at køre ved tanken om, at jeg nok havde snydt kommunen for den fyrstelige sum af 8000 kr. Først da jeg direkte gjorde hende opmærksom på, at jeg jo tidligere havde måttet leve af min efterbetalte løn, inden jeg kunne få kontanthjælp, fald hun til ro.
Kontrolgrupperne ser snydere under hver en busk, bag hvert et gadehjørne, go deres udgangspunkt er altid, at du er nok ude på at snyde. Og DU skal bevise, at du ikke gør det. Det er ikke kommunen, der skal bevise ,at du gør det. Det antager de bare.
Det er simpelthen en syg tankegang
Så når man er kontanthjælpsmodtager og bliver skilt, må evt børn lide under ekstra besværliggjorte familieforhold? Forældrene må ikke længere være fælles om børnene, en gnidningsløs skilsmisse er ikke noget der supporteres af dansk socialforvaltning? Det lyder helt forkert.
Det ender med, at mennesker tvinges ud i kriminalitet i dette land for at forsørge sig.
- Og bliver man snuppet, så har man i det mindste en varm seng og mad.
Ender med. Der er vi nu. 'Erhvervsliv' er i dag kriminalitet eller hyppigst naturligvisafsøgning af grænser derfor. Alt andet er fallent fra starten.
Som Jydske Lov indikerede : Kriminalitet er alle initiativer der ikke hierakisk udgår fra suveræn-magten. Civil lovgivning er legalisering af visse former for kriminalitet. Alt som ikke er udtrykkeligt tilladt er forbudt.
Men i dag er udsynet omvendt. Alt som ikke udtrykkeligt er forbudt er tilladt, og 'I kan ikke bevise noget' ikke nogen pinlig argumentation.
Jeg så DR's program om Lincoln, måden man beskrev incitament strukturen på, overfor slaver, var helt i tråd med nutidens sociallovgivning. Forhindre dem i alle mulige og umulige muligheder.
Jeg har stadig til gode at få en forklaring på, hvorfor man skal aflevere en tremåneders blanket hvor der skal krydses af om diverse økonomiske forhold, som alle punkter uden undtagelse er et krav at godkende for overhovedet at kunne modtage ydelsen. Da jeg så overgik til digital postkasse tænkte jeg HAH...men ak, den lander sgu stadig i postkassen, så kan man jo tænke hvad man vil. Husk nu lige jeg allerede har skrevet under på, at jeg har indberetningspligt i henhold til ændringer. Alligevel bremser man udbetalinger på den baggrund.
Svaret på kommunen var: nu er alle jo ikke lige så ærlige som dig. At flytte fokus tilbage på klienten er selvfølgelig smart nok, men det ændrer ikke på at jeg allerede har indberetningspligt. Så i realiteten kan man vente med oplysningen 2 måneder, og derved faktisk bryde loven.
Det virker sært... Men man skal vare sig for konspirationslignende teorier, men det kunne ligne, at man forsøger at skabe en dør til sanktioner, uden hjemmel. Hvis nogen har en bedre forklaring, er jeg lutter øren.
Sådan som vi selv er tror vi om andre.
De offentlig ansatte må selv være redde til at snyde borgerne siden de tror det om borgerne. Hvem kontrollerer den snyd og manglende ydelse som de offentlig ansatte udøver overfor borgerne?
....i øvrigt, nogle af spørgsmålene er jo umulige at svare på: f.eks. hvordan opfatter andre jer? .....
Det spørgsmål kan man jo ikke besvare.
Sproget bliver som vanligt misbrugt til mistænkeliggørelse. Og det foregår overalt.
Jeg kan ikke undgå at få tanker om tiden op til 2. verdenskrig og det misbrug som fandt sted af jøderne.
Tidligere vidste nogen af os at der var grund til at frygte DF og højrefløjen.....men i dag er den taktik også annekteret af Sosserne og de borgerlige partier.....der skal altid være nogen at hakke på.
Ellen Nielsen
Nej, kontrolgrupperne har til formål at kontrollere borgernes sociale liv. Det er bestemt ikke for sjov skyld.
Til gengæld har jeg ikke set een eneste opgørelse over, hvor mange penge kommunerne bruger på kontrolgrupperne, set i forhold til de penge, de kratter ind på mere eller mindre legal vis hos de borgere, som er underlagt kommunal forørgelse,
og hvor mange penge det koster i ankesager og folk som ryger totalt på røven efter at være blevet frataget deres forsørgelse, med de konsekvenser det har for samfundets udgifter.
Det er slet ikke for sjov.
Graden af tåbelighed og nævenyttig indblanding i privatsfæren er tårnhøj.
(blodtrykket, LL, pas på blodtrykket..)
Syret.
Jeg kunne forstå det, hvis det var et militært anliggende. Men nu er det hetzen mod arbejdsløse...
Kjeld Hansen
Det næste bliver vel, at alle syge og ledige får en GPS chip proppet op i røven... :-(
Jeg tror faktisk ikke, at det ligger så langt væk. Allerede tilbage i 2005-2006 stykker, hvor logningsdirektivet lå på bedding, havde jeg mareridt om, at mastedata fra mobiltelefonen kunne bruges til, at tracke syge.
Forestil dig, at du havde besøgt familien i den anden ende af landet og det offentlige så kigger på mastedata fra din telefon. Du ville miste sygedagpenge med begrundelsen "Du kan bevæge dig rundt i landet. Så vi tror ikke på, at du er så syg, som du fortæller", selv om benet er solidt pakket ind i gips pga. en smadret akillessene.
Folkepensionen er også en social ydelse som f.eks. kontanthjælpen,
og folkepensionister har altid være underlagt 'gensidig forsørgerpligt',
men når almindelige kontanthjælps-modtagere ligestilles,
så er der ikke grænser for forargelse og fordømmelse af kommunale forvaltninger, som SKAL følge den lovgivning, som det altså stadigvæk er Folketinget, der laver.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Nej,
1. kontrolgrupperne har til formål at kontrollere borgernes sociale liv. Det er bestemt ikke for sjov skyld.
2 . Til gengæld har jeg ikke set een eneste opgørelse over, hvor mange penge kommunerne bruger på kontrolgrupperne, set i forhold til de penge, de kratter ind.....
Lise Lotte Rahbek...
1. Kontrolgrupperne er til for - i tvivlsforhold - at opklare, om borgeren får udbetalt det beløb, som han/hun er berettiget til, i forhold til loven.
2. Jeg læste om de første såkaldte kontrolgrupper for ca. 10 -15 år siden
(hvilke kommuner kan jeg ikke huske), hvor det viste sig, at kommunen udbetalte rigtig mange penge, som nogle borgere ikke var berettiget til.
og jo .....Herdis Weins
jeg har også prøvet at blive udsat for behandling i kommunal forvaltnig,
som ikke fulgte loven, hvilket dog hver gang er blevet opklaret og rettet,
enten det var til min side eller kommunens.
Ellen Nielsen
Nu blander du gensidig forsørgelsespligt og det forhøjede børnebidrag til enlige forsørgere, pensionister og dyneløftersnageri fra kommunernes side i en større æble - og pærevælling
Og nej, kontrolgrupperne opklarer ikke kun tvivlstilfælde, de udsætter borgere som har været udsat for anmeldelser fra naboer og andre for 'skøn'.
Hvad pensionisterne har døjet med af elendigt lovgivningsmakværk i 10-15 år kan dårligt være noget argument for at fortsætte kontrolgruppernes skøns-domme.
Tværtimod !
Sådan som vi selv er, tror vi om andre.
De offentlig ansatte må selv være rede til at snyde borgerne, siden de tror det om borgerne.
Det gælder vist også - i høj grad - den anden vej!
@Lise Lotte Rahbek
jeg har kun nævnt nogle eksempler!
Andre sociale ydelser, som du nævner,
udbetales heller ikke efter kommunale love, men landsdækkende!
Kommunen optræder både som anklager og dommer i effektivitetens hellige navn.
Et tydeligt totalitært træk.
Og det sker tilsyneladende med KLs billigelse – KL, dette aldeles udemokratiske element i vores såkaldte folkestyre.
Hvis ikke der sættes en stopper for Albertlunds og andre kommuners lignende ageren, står det værre til med demokratiets tilstand i dette land end undertegnede indtil nu har forestillet sig.
Ellen : Overvågning og mistænkeliggørelse af børnefamilier og detaljeregulering af i hvilket omfang et fraskilt forældrepar må omgås hinanden som familie - så blir det altså for småligt. Og hvad med bedsteforældre, anden familie, venner og naboer - skal deres evt bidrag også indregnes i en satsreguleret vurdering? Jeg anerkender, at skattepenge skal bruges med omtanke, men der kan desværre sættes mange spgsmtegn ved nuværende helt overordnede forvaltning og dennes konsekvenser for fællesskabets ressourcer. Når man fx vælger, at nogle få skal have startpakkefordele i form af eksorbitante lønninger, når man insisterer på skattelettelser, som skal betales af miljøet og de økonomisk underpriviligerede i forventning om en trickle down effekt - det eneste, der vokser, er skattelyformuerne og miljøforureningen - ja, så koster det i den anden ende med borgere, som ikke passer ind i dette meget snævre koncept > adhd og andre adfærdsforstyrrelser booster medicinalindustrien og belaster social-sundheds-og udddannelsesbudgetter. Danmark har højeste forekomst af cancer - sammenlign det med miljøforurening fra fx griseproduktionens kobberforgiftning af miljøet, plasticrester i hele havets fødekæde, bilernes luftforurening, stressede børnefamilier og div andre fysiske og psykiske helbredsbelastninger - og der tegner sig et billede af praksisser, der fremmer en forstyrret, inhuman og usammenhængende forvaltning. Der er brug for helhedsorienteret nytænkning ifht fællesskabets ressourceadministration - nuværende praksisser er dysfunktionelle.
Kontrolgrupper, som udsætter borgere for skønsafgørelser på grundlag af anonyme anmeldelser - så er vi altså langt ude, helt væk fra det gode liv og ude i noget rigtig grimt snavs - hvordan ku det dog gå så galt? Prøv at analyser helt i bund
Ellen Nielsen
Det er kommunerne der fortolker og håndhæver den statslige lovgivning.
Kan vi blive enige så langt, så er vi da kommet et skridt.
Og det er ikke bare spørgsmålene der stilles der er kritisable. Jeg mener måden kontrolgrupperne agerer på ude på adresserne er problematisk. Ældre politifolk der intimiderer folk kl 7 om morgenen, og prøver at snyde landets borgene til skifte adresse mens de sidder og gnider søvn ud af øjnene. Det sker bl.a. sådan i Aarhus.
Det er kommunerne der fortolker og håndhæver den statslige lovgivning.
Kan vi blive enige så langt, så er vi da kommet et skridt.
Lise Lotte Rahbek...
Ja, dér, hvor en fortolkning er indbygget i loven - ganske få steder!
Ellen Nielsen
Jeg giver op.
.... at håndhæve lovene, har kommunerne dog pligt til...
de forvalter borgernes kommunale fælles-kasse!
Jeg giver op..
Lise Lotte Rahbek....
Det er der ingen grund til...
I et demokrati er det heldigvis naturligt og lovligt at være uenige
og se tingene fra flere vinkler....
Ha' en god dag!
Jeg må vist også videre....
@Ellen Nielsen:
"1. Kontrolgrupperne er til for - i tvivlsforhold - at opklare, om borgeren får udbetalt det beløb, som han/hun er berettiget til, i forhold til loven."
Det er ikke helt korrekt. Kontrolgrupperne er til for at vurdere om en borger får for meget udbetalt. Jeg har endnu til gode at høre om en kontrolgruppe, der har fundet ud af at en borger fik for lidt.
Det omvendte socialbedrageri, hvor myndighederne snyder borgere for ydelser, de har krav på, i forhold til loven, er der ingen, der kontrollerer. Her er det op til borgeren selv at sætte sig ind en sociallovgivning, der er så kompliceret at ikke en gang kommunens egne folk kan hitte rede i den.
"2. Jeg læste om de første såkaldte kontrolgrupper for ca. 10 -15 år siden
(hvilke kommuner kan jeg ikke huske), hvor det viste sig, at kommunen udbetalte rigtig mange penge, som nogle borgere ikke var berettiget til."
Heller ikke helt korrekt. Det viste sig at kommunen udbetalte rigtigt mange penge, som kontrolgruppen skønnede - blandt andet på baggrund af løse rygter, egne fordomme, mere eller mindre lovlig overvågning og uforskammede spørgsmål - at borgerne ikke havde krav på.
Kontrolgrupperne er sat i verden for at kommunerne skal udbetale så lidt som muligt til de fattigste, og gruppernes succes måles på hvor mange ydelser de kan få stoppet. Det giver et helt perverst incitament til at tage ydelser fra folk, i stedet for at nå til den korrekte afgørelse.
Hvordan har du det i øvrigt med forslaget om at rydde op i lovløsheden, og erstatte det uigennemsigtige - og ofte ulovlige - skøn med enkle og objektive kriterier for hvornår man er enlig eller ej? Kriterier, der ikke handler om hvem man har sex med, hvad folk på gaden tror om en eller om man tager sig af sine børn eller ej?
"… set i forhold til de penge, de kratter ind på mere eller mindre legal vis hos de borgere, som er underlagt kommunal forørgelse."
Den utilsigtede stavefejl, som jeg i farten læste som "forargelse", fik mig til at tænke på, om ikke det offentlige system i virkeligheden også bygger på en forventning om forargelse hos systemets håndhævere? Kommunal forargelse … over at nogle ikke kan klare sig selv? Kommunal forargelse … over at nogle – måske – snyder? Kommunal forargelse … over at nogle formaster sig til at 'ligge samfundet til last'? – Et i øvrigt ret frastødende udtryk!
På samme måde som vel også de fleste, om ikke alle, anonyme anmeldelser til syvende og sidst bunder i forargelse?
Man skal samtidig huske at der er fejl i over halvdelen af kommunernes afgørelser. http://politiken.dk/indland/ECE1973456/fejl-paa-fejl-koebenhavns-sagsbeh...
Hørt hos kommunen:
"Det er et personligt skøn" eller "Det er en individuel vurdering."
Med loven i ryggen kan individuelle sagsbehandlere sætte en takts lige hvor de vil, og så restriktivt som det kan gøres --- og det gør flere, når de tolker hvad loven nu tillader.
Du kan klage til Ankestyrelsen, som ikke kan overholde sin sags-behandlingstid efter lige knap 16 måneders ventetid.
Have a good day! :-(
Palle Hansen
16. juni, 2014 - 23:35
Alle regler, som anvendes skal være frit tilgængelige. Hemmelige interne dokumenter er rene STASI metoder, som anvendes imod landet borgere uden at disse kan forsvare sig eller ind rette sig inden for det som det offentlige tolker som lovligt.
- Den slags hemmelige redskaber er kun skabt til at sætte borgere skakmat overfor det offentlige. Det er en skamplet.
ellen nielsen
17. juni, 2014 - 12:31
Hvad snakker du om. Kommunale love? Der findes ingen kommunale love. Det er kun folketinget, som kan udstede love i dette land og de er kun gyldige med HMD Margrethe d. II underskrift (at HMD ikke underskriver en lov må dog betegnes som utænkelig). Ud fra lovgivningen bliver der i de respektive ministerier udarbejdet bekendtgørelser og vejledninger som bl.a. kommuner kan forholde sig til.
Det er rigtigt godt og relevant at tage diskussionen om kontrolgrupper og kommuners snagen i menneskers privatliv, men jeg kunne også godt tænke mig at Information gravede lidt i hvilke love der ligger til grund for de hemmeligholdelseskriterier Albertlunds Kommune her benytter sig af, i hvilket omfang de bliver anvendt og med hvilken begrundelse denne lovgivning i det hele taget er vedtaget.
Det er nyt for mig at kommunen på denne måde har ret til sådan en grad af hemmeligholdelse, selv om det ikke ligefrem overrasker mig når man ser på den generelle holdning nutidens danske politikere indtager vedrørende deres virke og overfor det folk som de er blevet udvalgt til at tage beslutninger på vegne af.
Sune, jeg tror faktisk ikke der er ret mange almindelige borgere, som ved hvad der foregår og hvad der er sket af nedskæringer på overførselsindkomster i alle henseende. Hvis landet borgere var klar over eller interesserede sig for, hvad der er foregået i gennem de seneste årringe, så ville der lyde protester fra alle vegne.
- Men jeg tror desværre ikke folk ved besked... :-(
Jeg tror egentlig heller ikke politikerne selv altid er klar over konsekvenserne af deres beslutninger eller hvad der reelt foregår ude i kommunerne. For slet ikke at tale om al den propaganda politikerne overhelles med fra interesseorganisationer og lobbyisme, som bruger store million beløb årligt på at indoktrinere politikerne.
- Ingen kan næsten forlange, at politikerne skal kunne overskue alt. Det kan ingen.
Det kan de desværre.
Mange politikere er presset til det. Men de får vredet armen om af partiet, hvis de vil stemme efter deres overbevisning.
Se bare hvor meget de små sfere er blevet sjoflet til og banket på plads fordi de ville følge Grundloven.
Politikerne ved det godt.
De ved godt, at de 'sender signaler' om at det indebærer repressalier at være arbejdsløs eller syg, (for at være syg eller arbejdsløs er noget, alle borgere skal afskrækkes fra)
og at for disse grupper af mennesker skal der gælde andre regler, end for resten af borgerne.
Eksempelvis har de ikke ret til overenskomstmæssige arbejdsforhold, og deres privatliv kan udsættes for indsa.. kontrolgrupper fra kommunen, som selv bestemmer, hvornår borgerne har overtrådt reglerne.
43 kommentarer = mindst 43 argumenter for borgergrundløn.
Kjeld Hansen.
Lise Lotte og jeg debatterede lige præcis,
at sociallovene er udstedt af Folketinget,
så når jeg skriver 'lovene', burde det være forståeligt, at det er disse omtalte love, som kommunerne skal forvalte og overholde, jeg taler om!
Nej, Ellen Nielsen
Det var ikke emnet. Du anerkender ikke, at lovene er til fortolkning (rammelove) og at de derfor fortolkes forskelligt i praksis i kommunerne og giver uensartet lovgivning i kommunerne, som har forskellige økonomiske forudsætninger.
Udelad venligst mig af dine opfattelser.
Sadisten; Hvordan går det?
Klienten; Hvordan går det med dig?
Sadisten; Det kommer ikke dig ved - det er en privat sag - du beder om hjælp, hvorfor?
Klienten; Fordi jeg er rig, men har yderligere ambitioner om at blive kalif i stedet for kaliffen.
Sadisten; Samtalen bliver ikke bedre af dine næsvisheder - jeg er nødt til at vide hvorfor.
Klienten; Fordi jeg er i nød - er det svar godt nok?
Sadisten; Nu er vi jo ikke til for social omsorg, de dage er forbi - det er en forretning der skal give overskud, chefen skal synge, og vi kan kun høre klynk fra kontoret -
http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-06-17-en-overraktion-r%C3%A5be-over...
Hans Pilgaard, ved tilsyneladende hvad det drejer sig om.
Kontrolgrupperne er sat i verden for at kommunerne skal udbetale så lidt som muligt til de fattigste, og gruppernes succes måles på hvor mange ydelser de kan få stoppet. Det giver et helt perverst incitament til at tage ydelser fra folk, i stedet for at nå til den korrekte afgørelse.
Hvordan har du det i øvrigt med forslaget om at rydde op i lovløsheden, og erstatte det uigennemsigtige - og ofte ulovlige - skøn med enkle og objektive kriterier for hvornår man er enlig eller ej? Kriterier, der ikke handler om hvem man har sex med, hvad folk på gaden tror om en eller om man tager sig af sine børn eller ej?
Rasmus Kongshøj...
Jeg er ikke enig i din meget forenklede, ensidige og generelle beskrivelse af kontrolgruppens opgave og påståede målgruppe.
men en forenkling og mere gennemsigtighed i både love og kriterier for skøn,
tror jeg vil være en tiltrængt forbedring, både tids- og konfliktbesparende for både borgere og kommunale ansatte.
Det er faktisk også temmelig påfaldende, at de eneste overførselsindkomster, der ikke udsættes for sparekniv og nedskæringer, er de, som oppebæres af de selv samme > politikerne, minus enhedslisten, som hyllet i utroværdige floskler om den 'nødvendige politik' fører sparekniven på andres > de socioøkonomisk underpriviligeredes = dem, uden startpakkefordel - vegne. Jeg synes, det nærmer sig misbrug af betroede midler.
Sider