Læsetid: 3 min.

Skal børn udstyres med computerchips?

Overvågningen er på vej ud af et sidespor. Forældre overvåger børn, og dataindsamling på nettet stiger dag for dag. Det skal der gøres noget ved, mener forfatter og filosof Lene Andersen
Overvågningen er på vej ud af et sidespor. Forældre overvåger børn, og dataindsamling på nettet stiger dag for dag. Det skal der gøres noget ved, mener forfatter og filosof, Lene Andersen

Simon Krabbe, Rødding Højskole

14. juni 2014

Smartphoneskærmen er prydet med kortet over lokalområdet, hvor en rød prik blinker regelmæssigt. Det er din 7-årige datter. Hun fik nemlig skudt en computerchip ind i armen, da hun var ganske lille. Nu er du konstant klar over, hvor hun befinder sig.

Det er skrækscenariet, som forfatter og filosof Lene Andersen opstiller til Folkemødet på Bornholm, når hun bliver spurgt om overvågning i fremtiden. En fremtid som hun ikke tror, vi er langt fra.

»Børn kommer til at vokse op med en bevidsthed om, at forældrene ved, hvor de er,« siger Lene Andersen og drømmer sig væk til sin egen barndom. Her var det ikke altid legepladsen, hun befandt sig på, selvom forældrene troede det.

»I dag har vi allerede armbånd og apps, der kan spore vores børn,« forklarer Lene Andersen og, derfor mener hun, at computerchippen kan komme i den nærmeste fremtid.

»Man er hele tiden i kontakt med den overvågning, som vi andre har været lykkeligt forskånede for,« uddyber Lene Andersen. Hun synes, at vi skal indrette verden, så vi ikke behøver at overvåge vores børn, men i stedet have tillid til vuggestuepersonalet og ikke frygte, at vores børn bliver kidnappet.

Hvad mener politikerne?

»Jeg har selv brugt et lignende eksempel før,« fortæller Pernille Skipper, retsordfører for Enhedslisten, da hun hører Lene Andersens fremtidsscenarie.

»Man kan jo sige at 'en chip i nakken' vil være god til at bekæmpe kriminalitet, men vi skal også tænke på personlig frihed,« uddyber Pernille Skipper, der frygter et scenarie, hvor forældre frivilligt skyder chips eller computerstik i deres børns arme.

»Det er jo et spørgsmål, om det rent faktisk ville være lovligt, men det håber og tror jeg ikke kommer til at ske,« svarer Karsten Lauritzen, retsordfører for Venstre, til samme scenarie.

»Man har jo allerede apps til at spore børnene i dag, men hvor det kan slås fra. Men at skyde chips i folk, det harmonerer ikke med det princip, at man har mulighed for at sige fra,« fastslår han.

Borgerne er naive

»Vi er simpelthen for naive som borgere i dag,« siger Lene Andersen om danskernes manglende interesse for overvågning. Især når det omhandler internettet, tænker vi os ikke om. Et hvert klik på nettet opfanges. Klikker man på en profil flere gange på Facebook, så bliver det opfanget af en algoritme, der danner et mønster for dig som bruger.

»Vi ved jo godt, at vi har lagt et pinligt billede op, men vi tænker jo ikke over, om jeg klikkede tre gange på ét billede,« fortæller Lene Andersen.

Ligeledes dannes der mønstre for hele din færden på internettet. Data af tidligere indkøb gemmes, og ud fra disse sendes nye reklamer i samme kategori ud.

Lene Andersen mener, at der er mulighed for at ændre dette. Der skal en 180 graders vending af internettet til. Hun forklarer, at man burde ændre internettet, således at alle de data vi på nuværende tidspunkt smider ud i cyberspace, skal gemmes på personens egen server. På den måde ville det kræve en godkendelse af brugeren selv, før staten og virksomhederne kan få adgang til de personlige oplysninger.

»Det kan lyde interessant, men det har ingen gang på jord,« svarer Karsten Lauritzen. Det var noget man kunne have gjort, hvis internettet blev opfundet i dag, mener han.

»Der, tror jeg, den rette løsning for at få mere sikkerhed på nettet er, at man som borger får bedre mulighed for at kryptere sine oplysninger,« forklarer Karsten Lauritzen.

»Jeg har ikke nok styr på det tekniske til at vide, om det kan lade sig gøre,« kommenterer Pernille Skipper til Lene Andersens  idé. Til gengæld er Pernille Skipper klart positivt stemt overfor idéen, hvis det bliver muligt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

.. en chip i nakken?, det lyder jo totalt grinagtigt, det 'onde supergeni' der udtænkte "Ja hvis bare jeg kan få alle til at få en chip skudt under huden kan jeg styre hele verden og slukke for folks chip hvis de ikke samarbejder !" øøøø vi render alle rundt med de chip helt frivilligt, hvorfor gøre folk opmærksom på det,.. hvis man er et "ondt super-geni" ude på at erobrere verden, ved at begynde at tvinge folk til at få en chip skudt under huden, som de allerede går frivilligt rundt med i deres pung alligevel. At forældre vil passe på deres børn er forståeligt og de kan udstyre dem med både åbenlyse og/eller skjulte sporingsenheder, i USA er der meget om at forældre har fået installeret et "forældre-software" på deres børns smart-phone, som giver dem 100% indsigt i deres opkald, sms'er samt GPS tracking. Men at begynde at tvinge folk til at gå med noget de allerede går frivilligt rundt med giver ingen mening. Ja og så de kriminelle som P. Skipper kommer ind på: Hvis en kriminel har modtaget dom, er vedkommende enten allerede i afsoning eller venter at påbegynde afsoning, dem som er tidligere straffet har betalt sin gæld til samfundet via afsoning, vil selvfølgelig komme i en speciel DNA register hvis det drejede sig om specielt farlig individ. Det der "pre-crime" sludder,.. forbliver sludder,..

I politik er det som om at der er nogle regelsæt og love som politikerne KONSTANT roder i og laver om i, alt hvad der har med mennesker at gøre, er det som om at det eneste politikerne kan finde ud af, er at spænde tommelskruen hårdere om befolkningen, med hver "reform" der laves, som om at politikere som deltager i legen, bruger denne skueplads til at profilere sig som "hård men retfærdig",.. undskyld mig at jeg spørger,.. hvis som f.eks kontanthjælpen som er en Grundlovsikret ydelse,.. at på et tidspunkt i firserne blev nogle kaffetanter forargede over en artikel i Ekstra Bladet som handlede om nogle unge mennesker der hyggede sig på en strand i Spanien imens de var arbejdsløse, at de såmænd stemplede, mødte op til jobsamtaler og tog de jobs det gav, men var bare i Spanien i mellemtiden, hvad er problemet?, det var åbenbart SÅÅÅÅÅ stort problem at nu 20 år senere er der blevet lavet en stribe (retfærdige?)stramninger, ændringer og desuden bruges der retroaktiv lov på kontanthjælpsmodtagere, for ikke at snakke om at der er brugt to eller tre cifret milliard beløb på "aktivering"(læs=spild af folks tid) også kaldt 'aktivering-cirkusset', den nemmeste måde at selskabstømme(f.eks som minister, som giver alle de lukrative aktiveringskontrakterne til sine venner til gengæld for 20% af beløbet) staten hvis du spørger mig, ærligt talt synes jeg at det er på tide at folk vågner lidt op.