Læsetid: 2 min.

Demente forsvinder i stort tal

Over 1.000 demente mennesker bliver hvert år efterlyst hos politiet. Og ikke alle bliver fundet. Alene i 2014 er 11 døde. Det er chokerende, mener professor for Videncenter for Demens, som foreslår, at kommunerne udstyrer demente med en gps-søger
27. juni 2014

Hver dag i Danmark går gennemsnitligt tre demente mennesker hjemmefra og bliver efterlyst hos politiet. De har ofte mistet både retningssans, hukommelse og sprog og går uden at vide hvorhen. Som regel bliver de fundet igen. Men indimellem dør de i trafikuheld, drukneulykker eller af sult, tørst og udmattelse.

De senere år har dødstallet ligget på mellem 7 og 11 demente om året – men alene det første halvår af 2014 er 11 demente døde efter at være forsvundet. Og for syv uger siden forsvandt en ældre, dement kvinde ved Bramming. Hun er endnu ikke fundet.

»Det er jo chokerende, at man i et moderne samfund som det danske kan gå sin vej og komme til skade og først blive fundet lang tid efter. I mange tilfælde først efter, man er omkommet,« siger professor, overlæge og leder af Nationalt Videncenter for Demens, Gunhild Waldemar.

Op mod 60 procent af alle demente går deres vej på et eller andet tidspunkt, og demens er en voksende udfordring i hele den vestlige verden. Eksperter anslår, at antallet af danskere med demenssygdomme vil stige fra 90.000 i dag til 155.000 de kommende 25 år.

»Den dominerende holdning har hidtil været, at de demente skal have lov at gå i frihedens navn. Men man er ikke fri med en alvorlig hjernesygdom. Har man svær demens, fungerer man på samme niveau som et barn på to år,« siger Gunhild Waldemar, der mener, at kommunerne burde udstyre langt flere demente med gps-søgere og sørge for mere undervisning i forebyggende tiltag.

I 2010 vedtog Folketinget en lov, der gjorde det juridisk lettere at sætte gps-sender på demente. Men kommunerne er ifølge producenterne stadig nølende med at tage teknikken til sig, og antallet af efterlysninger og dødsfald er ikke faldet.

Alzheimerforeningen opfordrer også til udvidet brug af ’tryghedsteknologi’, men understreger, at gps ikke kan erstatte omsorg:

»Gps kan ikke forhindre folk i at gå ud foran et tog. Når så mange stadig forsvinder, er det også, fordi der ikke er nok personale til at passe ordentligt på de her meget syge mennesker,« siger direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.

Flere peger på, at gps-teknologien også bør udvikles endnu mere, så senderne bliver mindre, og batterierne får længere levetid. Margrethe Kähler, chefkonsulent i Ældresagen, håber, man i fremtiden kan udvikle en microchip, der kan skydes ind under huden på patienterne: »Det kunne være fantastisk. Så slap man fra problemet med flade batterier, og at demente tager chip og gps af. Man kunne for eksempel markere den med en lille tatovering, så personalet ved, hvor den sidder. En sporingschip kunne blive forskellen på liv og død for de demente, der vandrer ligegyldigt hvad.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu