Læsetid: 1 min.

Drengene taber til pigerne i gymnasiets karakterræs

De starter i gymnasiet med det samme karaktersnit, men pigerne slutter bedre end drengene
Indland
20. juni 2014

Danske gymnasiedrenge er dårlige til at sætte sig ned og knokle med lektierne, og de har brug for hjælp til at få bedre studievaner.

Sådan lyder reaktionerne ifølge Jyllands-Posten fra flere eksperter på en analyse fra tænketanken DEA.

Analysen er baseret på samtlige elevers karakterer fra folkeskolen og gymnasiet. Den viser, at drengene sakker bagud i løbet af gymnasiet.

Drenge og piger på gymnasiet har præcis det samme karaktergennemsnit med sig fra folkeskolen, men til studentereksamen har pigerne højere karakterer og dermed bedre muligheder for at komme ind på en videregående uddannelse.

På det almene gymnasium ligger drengene 0,4 point lavere end pigerne, på handelsgymnasiet er forskellen 0,5, og på det tekniske gymnasium sakker drengene 0,8 bagud. Og forskellene er vokset de seneste år. Camilla Hutters, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, har forsket i drenge og pigers læring og mener, at karakterforskellene er et problem.

»Vi bliver nødt til at hjælpe eleverne med at finde en god måde at lave lektier på, og hvordan de bedst lærer det, som de skal. Det vil være en hjælp for mange af de drenge, der i dag får lave karakterer. Karaktererne kan jo få betydning for resten af deres liv,« siger hun til Jyllands-Posten.

De seneste år er andelen af drenge faldet på gymnasierne og på de videregående uddannelser, ifølge eksperter blandt andet fordi uddannelsessystemet passer bedre til piger og kvinder.

Phillip Dimsits, formand for gymnasieeleverne, mener, at det er gymnasiernes ansvar at tilbyde undervisning, der rammer alle elever. Andre peger på, at drengene må tilpasse sig skolens krav.

»Gymnasiet er studieforberedende, og undervisningen er en træning i det, som eleverne møder senere, hvis de læser videre, siger Anne-Birgitte Rasmussen,« formand for landets gymnasierektorer, til Jyllands-Posten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lars Hareskov

Hvorfor bliver unge mennesker set på som om de var maskiner, hvor man blot kan skrue på knapperne så bliver de ens. Drenge er forskellige og piger er forskellige og der er forskel på drenge og piger. Men uddannelsen er kun en opbygning af styresystemet, hvorimod de programmer eleven selv har med i bagagen er helt afgørende for succes. Næsten alle undersøgelser koncentrerer sig om de målbare parametre, karakterer. Men vi ved ikke ret meget om hvordan de unge mennesker klarer sig efter endt uddannelse. For en del år siden gennemførte juristforbundet en undersøgelse af hvor medlemmerne placerede sig ude i juristsamfundet. Groft gengivet endte de medlemmer med de højeste karakterer i justitsministeriet. De med de laveste karakterer var dem der havde de største advokatfirmaer. Den eneste undtagelse var Mogens Glistrup. Han fik de højeste karakterer og opbyggede senere Danmarks største advokatvirksomhed. Det er klart, at hvis man går efter at blive aktuar eller statistiker skal man være god til matematik. Men der er ingen logik i at kræve høje karakterer i matematik for at blive jordmoder. Det er et håndværk som kræver indlevelse, empati og selvfølgelig faglig ekspertise. Det er muligt at drengene taber til pigerne på den korte bane, men det der virkelig betyder noget er hvordan de klarer sig efter endt uddannelse. Det er her livet begynder.

Niels Engelsted

Diskussionen om kvindeundertrykkelse var en lille smule forfejlet. Man kiggede i den forkerte retning. Der var i virkeligheden tale om positiv særbehandling af drenge og mænd. Og den var absolut nødvendig. Nu løber pigerne med alle uddannelserne og snart også alle de højtbetalte job. Og for at føje spot til skade, har man også indført ligestilling i forsvaret, så den beskyttede arbejdsplads ikke længere er reserveret mænd. Men måske må vi leve med det, det bliver nok svært at lave om.

Lise Lotte Rahbek

Jeg gad godt læse undersøgelser og analyser af,
hvordan uddannelsessystemet i dag,
adskiller sig fra uddannelsessystemet for 50 år siden,
hvor det var drengene der løb med de lange uddannelser.

Også dengang var de studerende nødt til at gennemgå lange stunder med relativ stillesiddende læsning og studier, men siden da, må der være sket etellerandet, siden unge drenge idag anses for at være underlagt et maskulint-fremmed studiemiljø.

Var der ikke en kvik M/K'er af et vist intellektuelt omfang, som kunne sitte stille længe nok til at begave os med sådan en udredning af forskellene på studierne,
dengang med drengene og i nutiden med pigerne.

På forhånd tak.
En interesseret læser.

Karsten Aaen, Vibeke Rasmussen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Måske er det ganske ligetil for de fleste at forstå, at drenges mere udfarende og udfordrende natur(gennemsnitligt set) vil klare sit dårligere i et miljø med slappere disciplinære krav og værktøjer.

ellen nielsen, Christian Harder, Vibeke Rasmussen, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

God pointe, Flemming.

Lise Lotte Rahbek

Så - det er disciplinen, der skal tilbage i gymnasierne?

Niels Engelsted

Den forskel, som artiklen omtaler, findes i stærkt forstørret form i det muslimske miljø. Pigerne klarer sig fremragende, drengene ikke. Fortæller det os noget, eller er det noget helt andet?

Flemming Scheel Andersen

Muslimske drenge er opdraget til et "ideal-billede" hvor de i endnu højere grad formodes at være den "udfarende og opsøgende kraft" for at kunne opnå succes, overhoved og bestemmende familiefader.
De vil uvægerligt kollidere med den kønspolitiske omstilling foruden den en forstærket konsekvens af den opfattede slaphed i disciplinen.
Dertil kommer alle de andre besværligheder med at skulle tilpasse sig mere end en kultur og dens regler, skrevne som udskrevne, mens grænserne afprøves og udforskes.
Jeg synes udviklingen er ganske ligetil at forklare???
Hvilket jeg så synes er lidt påfaldende, det må da være sværere??

Lennart Kampmann

Når Ritzau spyr en artikel ud med meldinger om forskelle på 0,4 point, må vi bede om at få datamaterialet stillet til rådighed sp vi selv kan afgøre om forskellen betyder noget.

Hvis det er gennemsnittet på en afgangseksamen, der kan ligge mellem 2 og 12(12+) så er 0,4 point uden betydning.

Hvorfor skal vi trækkes med en Ritzau standard vare, der ikke gøre andet end at hamre overskrifter for at sælge aviser?

Med venlig hilsen
Lennart

Helle Thorning klarede sig også fremragende i skolen og er en af de højest uddannede på medieborgen, se hvor klog hun er. De rykker de kære kvinder, Mette Frederiksen studerede Afrika på universitetet, hende er jeg også vildt imponeret over når hun åbner for de kloge sluser.

Morten Pedersen

Hvis man havde regnet på det og fundet ud af at drengene fik højest snit, så var det også udråbt som et problem. Selvfølgelig er der forskel på drenge og piger, og bogligheden ligger måske mest til pigerne generelt set, og det er vel ok. Drengene har så generelt nogle træk med selvsikkerhed og afslappet attitude, og det virker fint i nogle arbejds-situationer, så ja…..drenge og piger er forskelige.

Ernst Petersen

Forskellen på uddannelsessystemet før og nu (hvor pigerne er kommet i flertal i stedet for drenge i så godt som alle gymnasielle og højere uddannelser) er tydelige nok:

1. Tidligere krævedes der meget høje karakterer i folkeskolen (og realskolen) for at komme ind på gymnasiet. Nu kan alle komme ind, og gymnasiets krav er sænket for, at alle skal kunne følge med.

2. Tidligere tjente akademikere vel omkring 3 gange så meget som ufaglærte arbejdere. Nu tjener de to grupper næsten lige meget.

Så lønmæssigt kan det ikke mere betale sig at tage en lang uddannelse, og der er heller ikke nogen prestige forbundet med at fortælle, at man går på gymnasiet, da det jo nu er noget alle kan klare.

Vi mangler en undersøgelse af, om det er de dygtigste drenge, der nu ofte vælger gymnasiet fra. Men artiklen tyder jo på det. Desuden kan jeg sagtens forestille mig, at de dygtigste drenge, der tidligere satte en ære i at komme ind på gymnasiet og på de videregående uddannelser, nu i stedet ofte beslutter sig for at gå ud af uddannelsessystemet hurtigst muligt for at tjene penge og eventuelt få eget firma. (Dette appelerer til gengæld langt mindre til pigerne end til drengene.)

jens peter hansen

Mener Ernst Petersen at en rengøringsassistent tjener det samme som en gymnasielærer ?
Drenge får dårligere karakterer fordi de ikke knokler på samme måde som piger i skolen. En forskel på 0,4 er ikke stor når man betænker at afstanden mellem de to pæne karakterer 7 og 10 er så sto

Peter Jensen

Kunne vi ikke blive fri for disse karakterer, som jo egentligt fortæller os forsvindende lidt om elever og studerendes kontinuerte kapacitet? Så ville vi blive mange udsigtsløse 'debatter' foruden.

Peter Jensen

Herunder f.eks. pigerne efter drengene - eller omvendt. På ganske inferiøre markører med voldsomt marginale forskelle. Hysteri er vel den mest rammende betegnelse.

Ernst Petersen

Jens Peter Hansen.
Ja, jeg mener, at mange ufaglærte tjener lige så meget eller endog mere end nyuddannede akademikere. Uanset om de nyuddannede akademikere starter som gymnasielærere, læger, psykologer, advokatmedhjælpere eller lignende.

Men jeg indrømmer da, at der er stor forskel på både akademikeres løn og ikke-akademikeres løn. For nogle akademikere ender jo som administrerende direktører med millionlønninger eller får deres eget advokatfirma, mens ikke-akademikere kan ende som milliardærer ligesom Lars Larsen.

I gennemsnit er der dog ingen tvivl om, at langt de fleste akademikere ender med en ret lav livsløn, fordi de i så mange år må leve af SU, og derefter har for få år på arbejdsmarkedet til at indhente det efterslæb i indkomst, som de på denne måde har fået opbygget.

Øknomisk kan det derfor ikke mere betale sig at tage en lang uddannelse. Den bedste og sikreste vej til en høj livsløn er sikkert en kort håndværkeruddannelse eller lignende og så få sit eget firma (blive iværksætter).

Ser vi på de gymnasielle uddannelser, så er næsten 2/3 af eleverne nu piger. Ser vi derimod på iværksætterne, så er 3/4 (75%) af dem drenge. Så gymnasiet tiltrækker altså pigerne, mens drengene hellere vil være iværksættere. Sådan fungerer tingene i dagens Danmark.

Lennart Kampmann

Ernst Petersen har fat i en god pointe.

De unge skal måske til at forstå at uddannelse giver mulighed for at beskæftige sig med noget der interesserer en, og samtidig forstå at "rig" bliver man kun af at købe noget billigt og sælge det dyrt. En lønmodtager, uagtet uddannelse, er begrænset til netop at modtage løn. Løn er jo ikke hele værditilvæksten.

med venlig hilsen
Lennart

jens peter hansen

I følge 3 F så tjener en humanist 13,5 mio. i livsløn en sosuassistent 8,5 mio. En murer tjener 11, 5 mio. og en civilingeniør 20,5 mio. Det kan altså godt betale sig at uddanne sig selv om man ikke har så mange penge som ganske ung.

Ernst Petersen

Jens Peter, der er flere ting at overveje end bare livslønnen. For hvornår har man mest brug for penge? Er det som ung, hvor man skal etablere sig med hus og børn? Eller er det som ældre, når børnene er flyttet hjemmefra, og man så endelig har fået en ordentlig økonomi?

3 F fører formentlig kun statistik over deres medlemmer. Dvs hverken de fleste arbejdsløse akademikere eller akademikere, der er i job, men i en helt anden type job end det, som de blev uddannet til, er med i statistikken.

F. eks. kender jeg akademikere, der blev ansat i skattevæsenet i stedet for gymnasiet, eller som taxichauffører, postbude eller endog fabriksarbejdere uden nogen sinde at komme til at bruge deres uddannelse.

Derfor gambler man faktisk mindst lige så meget økonomisk ved at tage en lang akademisk uddannelse, som man gør, hvis man i stedet tager en meget kort uddannelse for hurtigt at komme til at tjene penge og etablere sig.

Men jeg ved naturligvis godt, at folkeskolens og gymnasiernes studievejledere gør alt, hvad de kan for at overbevise eleverne om det modsatte. Dette retter pigerne sig så efter i langt højere grad end drengene. Jeg tror bare ikke et øjeblik på, at skoletrætte elever får et bedre liv ved at lade sig overtale til at slæbe sig igennem gymnasiet for lige at bestå en studentereksamen med lavt gennemsnit. Tværtimod.

Ernst Petersen

Det, der yderligere gør det uattraktivt økonomisk at tage en akademisk uddannelse, er, at akademiske jobs har meget store anciennitetstillæg. Dvs i modsætning til andre jobs, så starter man normalt med en lav løn, der så stiger år efter år, indtil man når et maksimum efter 15-20 år. Dvs at man er mindst omkring 50 år gammel, før man får en acceptabel økonomi, og har fået lidt betalt af på den gæld, som de fleste opbygger med tiden.

Men prøv du at spørge de unge, om de er tilfredse med først at få en acceptabel økonomi, når de er over 50...

Søren Kristensen

Det pudsige er at ordet gymnasie kommer af gymnos=nøgen, forstået som nøgen-gymnastik og hvis der er noget de unge stræbsomme piger ikke dyrker, måske fordi de ikke har tid når de også skal læse lektier til perfektion, så er det gymnastik. Til gengæld er de rigtigt gode til at sidde og snakke og det gi´r pote i dagens gymnasium, hvor det er de sociale kompetancer der er i højsædet.

Tilbage i 1907, da et gymnasium endnu var forbeholdt (drenge)eliten, var problematikken dog allerede under opsejling:

"Det undrede ikke samtiden, at det især var pigerne, der blev fritaget. I en grundig undersøgelse af den fysiske og psykiske tilstand hos 33 piger, der alle var fritaget for gymnastik med lægeerklæring, konkluderede en docent i skolehygiejne i 1907, at pigerne havde et modtageligt, let sårbart
nervesystem, som ikke styrkedes ved, at de tre gange om ugen under kommando hidses op i »Svimmelhed og Angst«, som han udtrykte det. Også de nervesvage piger burde have motion, mente lægen og anbefalede derfor: »at Snedkersløjd vilde være en udmærket Legemsøvelse for dem«. Det ville ikke hidse dem op. De ældste pigers manglende deltagelse fortsatte med at bekymre.
I 1915 lavede gymnastiklærerinde K.S.A. Præstgaard en afhandling om gymnastikken
i de ældste pigeklasser. Arbejdet var ikke var tilfredsstillende. Der var mange forsømmelser og generelt stor »Ulyst til Gymnastik«.

Måske skulle vi bare kalde gymnasiet noget andet, eller klæde det på til fremtiden, som man siger nu om stunder.

jens peter hansen

Gå ind på livsløn på Google og du vil finde en undersøgelse arbejderbevægelsens erhvervsråd har lavet i 2010. Jeg tror den er ok.
At der findes arbejdsløse akademikere er sandt, men der findes langt flere uuddannede der er arbejdsløse.

Ernst Petersen

Jens Peter, du glemmer stadig de mange, der tager en studentereksamen, som de derefter aldrig bruger til noget som helst. Samt de mange, der efter studentereksamen går i gang med en videregående uddannelse, som de kun delvis gennemfører, hvorefter de oftest tager arbejde, der ikke engang kræver studentereksamen.

Sådanne grupper er nærmest umulige at finde i statistikkerne, hvor de normalt aldrig regnes med.

Ernst Petersen

Jeg siger ikke, at unge ikke skal tage studentereksamen, hvis de har lyst og er dygtige. For selvom det er tvivlsomt, om det i gennemsnit kan betale sig økonomisk, så kan det sagtens være en god idé alligevel. (F. eks. lever akademikere oftest længere end folk med ufaglært arbejde.)

Derimod stiller jeg mig meget tvivlende over for, om de mange umotiverede, der ender med en studentereksamen, der bestås med lave karakterer, kan få noget ud af en sådan studentereksamen. For de er ikke-egnede til at fortsætte med en videregående uddannelse og ender derfor oftest før eller siden med et job, der ikke engang kræver studentereksamen.

Man kan selvfølgelig mene, at de i det mindste har den tilfredsstillelse at være blevet studenter (med f. eks. 2,5 i gennemsnit), selvom de ender op som frisører, postbude eller lignende. Men deres store antal i gymnasieklasserne trækker niveauet ned, så de dygtige og motiverede lærer meget mindre, end de ellers kunne have gjort.

Lennart Kampmann

Alt for mange unge får et bevis i stedet for en uddannelse. En studentereksamen med et snit på 3 er tre spildte år. Det er et symptom på en elev, der ikke blev motiveret og hutlede sig igennem uden at tilegne sig kompetencer. Hvorfor skal man spilde sin tid på en uddannelse, hvis ikke man er motiveret for den og den ikke giver reelle kompetencer til gengæld.

Men alt for mange tror at det er køreturen i lastbil i en brandet med hue på, der giver kvalifikationerne....

Med venlig hilsen
Lennart