Baggrund
Læsetid: 3 min.

Hvad får Danmark ud af det tætte samarbejde med USA?

Danmark har tætte bånd til USA og samarbejdet betegnes ofte som værdifuldt. Men det er svært at pege på, hvad Danmark egentlig får ud af samarbejdet
Tidligere Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussen fik knyttet et særdeles tæt bånd til USA’s præsident George W. Bush i årene 2002-2010.

Jim Watson

Indland
21. juni 2014

Da medarbejdere fra NSA og FE mødtes i sommeren 2012, var samarbejdet mellem de to efterretningstjenester på dagsordenen. Ifølge det talepapir, der blev udarbejdet til NSA’s daværende direktør, Keith Alexander, og som Information torsdag lagde frem, skulle direktøren »understrege, at Danmark er en meget betroet, kompetent part«.

»Vi tror på, at det vil være gensidigt gavnligt for vores to nationer at fremme vores samarbejde,« står der endvidere i talepapiret.

Hvad Danmark konkret får ud af samarbejdet med NSA, er af åbenlyse årsager uvist, da der er tale om efterretningssamarbejde, som hverken forsvarsministeren eller efterretningstjenesten vil kommentere på.

På det mere overordnede plan er det imidlertid også svært at sige, på hvilken måde det gavner Danmark at samarbejde med USA. En rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) pegede i 2011 på, at Danmarks omdømme og renommé i USA var forbedret, særligt grundet krigene i Irak og Afghanistan. Det styrkede forhold forbedrede adgangen til amerikanske beslutningstagere, hvilket i sig selv er af positiv betydning, konkluderede rapporten.

Manglende strategi

Rapporten satte dog spørgsmålstegn ved, om det var lykkedes, »at omsætte den øgede adgang til at påvirke amerikansk politisk tænkning i en retning, der var forenelig med danske interesser«.

Dette skyldtes ifølge forfatterne bag rapporten, at Danmark manglede en klar strategi for, hvad man ville have ud af sit forhold til USA. Og det gør sig efter alt at dømme stadig gældende, siger Anders Henriksen, der er lektor i folkeret ved Københavns Universitet, og som bl.a. stod bag rapporten. »Vi efterlyste en større offentlig debat om, hvad vi skal bruge amerikanerne til, og hvordan vi får gjort vores indflydelse gældende. Ud fra det, vi kan se, er der ikke grund til at tro, at vi har fået en mere strategisk tilgang til indflydelse i USA siden dengang,« siger han.

Anders Henriksen understreger, at han ikke kan udtale sig om, hvad Danmark får ud af det samarbejde, man måtte have med NSA. Men generelt gavner samarbejdet med USA, siger han:

»Man kunne forestille sig, at jo tættere vores samarbejde med USA er på efterretningsområdet, jo større vil vores mulighed være for at påvirke deres tænkning på visse konkrete områder.«

Der er dog fortsat brug for, at man fra politisk side tager stilling til, hvad man rent strategisk vil opnå, mener Anders Henriksen.

»Før vi kan tale om, hvad Danmark kan få ud af vores eventuelle samarbejde med NSA, så kræver det en politisk vurdering af, hvad vi vil have ud af det,« siger han.

Købmænd og verdensorden

Sten Rynning, professor ved institut for statskundskab, SDU, peger på, at Danmark ifølge de dokumenter, som Edward Snowden har lækket, er en del af nine eyes, hvad angår forholdet til NSA. Dermed har Danmark et tættere forhold til både efterretningstjenesten og til USA generelt end mange andre europæiske lande.

»Det giver en meget tæt alliance, som man selvfølgelig sætter politisk pris på,« siger Sten Rynning og tilføjer:

»Små lande har altid indgået i alliancer. Man må så indgå i alliancer med dem, som man mener på den lange bane kan gøre mest for at forebygge de trusler, der er i det internationale miljø. Det er et spørgsmål om en international, politisk orden, som man investerer i gennem sine alliancer.«

Sten Rynning understreger, at han ikke kan udtale sig om, hvilket efterretningssamarbejde, der foregår mellem Danmark og USA. Men generelt har efterretningssamarbejde mellem lande haft karakter af købmandsskab, siger han.

»Du får noget, hvis du har noget. Der har Danmark, efter hvad jeg hører, været ret gode købmænd. Men det hænger ikke nødvendigvis sammen med, hvad man får på den lange bane, der handler om, hvilken international, politisk orden, man ønsker,« siger Sten Rynning og tilføjer:

»Det kan godt være, at du ikke beder om at få noget igen i et godt stykke tid. Men du ved, at du får et forhold til et andet land og en investering i den orden, som er den egentlige interesse.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Engelsted

Måske skulle man spørge, hvilke danskere har en interesse i vores følgagtighed over for USA?
Mærsk har vel en interesse med containertrafik og oliesamarbejde. Danske Bank, der fik et kæmpe dollarlån på Wall Street, da det pludselig var ved at gå galt, har vel også en sådan interesse. Så er der det danske forsvar, hvis officerer alle på et eller andet tidspunkt skal på kursus i USA. Vores efterretningstjenester er vel nærmest filialer af de amerikanske. Og som billedet over artiklen viser, så elsker vores politikere også amerikanernes bevågenhed. Hvad vi andre får ud af det, er til gengæld et åbent spørgsmål.

Martin Andersen, Jan Weis, Laurids Hedaa, Mihail Larsen, Morten Lind, Hanne Ribens, Jeppe Petersen, John Victor Lorck, Morten Balling, Peter Larsen, Eva eldrup, Troels Brøgger, Ke Lar, Steffen Gliese, Curt Sørensen, Anne Eriksen, Ivan Breinholt Leth, Michael Madsen, henrik hansen, Rasmus Kongshøj, Anders Graae, Carsten Mortensen, Karsten Kølliker, Peter Jensen, Martin Madsen, Niels Mosbak, Benjamin Lau Jensen, Rune Petersen, Alan Strandbygaard, Henrik Darlie, Niels-Holger Nielsen, Bjarne Andersen, Flemming Madsen, Uffe Illum, Ib Christensen, Per Torbensen, Ljudmila Trojanova, Janus Agerbo, Peter Ole Kvint, arne poulsen, Claus Jensen, Marie Jørgensen, Ernst Petersen, Karsten Aaen, jens rasmussen, Lise Lotte Rahbek, Peter Poulsen, Holger Madsen, lars abildgaard, Jesper Wendt, Mette Hansen, Nic Pedersen og Steen Thaulow Olsen anbefalede denne kommentar

Gode købmænd udveksler jo ikke nødvendigvis de samme varer. Danmark kunne jo være behjælpelig på dataopsamlingsområdet mod at fastholde USA's engagement i Thule-basen og i NATO, nærmere bestemt i Baltikum, hvor Kaliningrad jo ligger et ubehageligt sted, og Estland, Letland og Litauen er svage stater. Grundlæggende for at modvirke at USA flytter fokus fra Europa til Asien, og måske endda forstærker sin interesse for Grønland.

Steen Thaulow Olsen

Niels Engelsted har en god pointe. Samarbejdet gavner kun få individer i henholdsvis USA og Danmark- de medsammensvorne på hver side af Atlanten.

Eva eldrup, Rune Petersen, Bjarne Andersen, Uffe Illum, Janus Agerbo, Peter Ole Kvint, Karsten Aaen, Mette Hansen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar

som jeg se det hele problemet med islam og politisk/religiøs vold kommer fra den amerikansk politisk system, hvor det er mulig for zionismen at købe og køre politisk partier, med mange 'kristen zionister' lige som Bush nemt at manipulere! Danmark var politisk naiv at støtte krigen i iraq, og det var en opportunistisk lillemand med et lille mentalitet, nu nato dukke, at er ansvarlig for så mange af vores problemer idag med muslimer i danmark.

Michael Kongstad Nielsen

Danmark får også en god følelse ud af det. Følelsen af at være afholdt af den store magt, som vi ser op til i ét og alt.

Morten Lind, Mads Kjærgård, Jeppe Petersen, Glenn Lynge Andersen, Rasmus Kongshøj og Ljudmila Trojanova anbefalede denne kommentar

Som musen har glæde af elephanten. Historisk har Socialdemokraterne været i pagt med United Bluff i kampen mod kommunister indenlands og abroad. Samtidig har USA haft DK som en trojansk hest i det europæiske og ikke mindst idet nordiske og nordatlantiske.

Mihail Larsen, Morten Lind, Eva eldrup, Steffen Gliese, Ivan Gullev og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

Ja, Niels Engelsted rammer hovedet på sømmet!

Anders Fogh ser med god grund glad ud. Han har også jo fået sin loppetjans med "løn". Andre af hans slags fra flere partier stræber åbenlyst efter lignende tjanser.
Man kan jo så tænke over, hvad Danmark , dvs. vi mere underordnede danskere og især vores døde og sårede soldater og deres familier og venner, har vundet ud over sorg, smerte, bedrag og andres adgang til vores private kommunikation.

Laurids Hedaa, Christel Gruner-Olesen, Morten Lind, Hanne Ribens, Jeppe Petersen, John Victor Lorck, Marina Kasimova, Britta Hansen, Steen Thaulow Olsen, Claus Oreskov, Olav Bo Hessellund, Per Torbensen, Tino Rozzo, Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, Niels Engelsted, Niels Mosbak, Rune Petersen, Mette Hansen, Bjarne Andersen, Uffe Illum, arne poulsen, Ernst Petersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Tom Sietam:

Du får prisen for ugens mest naive verdenssyn.

Tillykke!

Peter Ole Kvint

Det som Danmark får ud af det er døde soldater.

Steffen Gliese, Steen Thaulow Olsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Claus Jensen, tak for vrøvlet, og når du så begynder at tænke bare lidt, kunne du jo overveje, hvad Danmark skal gøre for at sikre sig gode alliancepartnere i Arktis. Skal det være Rusland?

Nic Pedersen

MKN

Sætter du Anders Fogh = Danmark?

Lars Bo Jensen

Hvem tjenere millioner på at Danmark går i med i enhver krig som USA starter. Kan det måske være den største sponsor af danske partier og så kalder vi Rusland for udemokratisk.
Mærsk kan ikke opretholde sin millionindtægt hvis ikke Danmark støtter USA's krige, så derfor er alle de partiere der er afhængig af Mærsk støtte, nød til at stemme ja.

Jan Kønig, Morten Lind, Filo Butcher, Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, Steen Thaulow Olsen, Jens Kofoed, Ture Noch-mal-wieder, Claus Oreskov, Rasmus Kongshøj og Ljudmila Trojanova anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Undskyld min stavemåde og min kommasætning, jeg er måske en anelse beruset.

Jesper Wendt

Tom Sietam, kan du ikke forklare på hvilken måde Rusland udgør en trussel mod Danmark? De Baltiske lande er med i NATO, og et angreb på et NATO land, vil i dette tilfælde, udløse en atomkrig i central og Østeuropa - som selvfølgelig vil blive katatonisk på verdensplan.

Hvad er det, der får dig på den vilde idé?

Man kan dårligt få Rusland til at gribe ind i Ukraine, trods man har forsøgt med alle mulige setups. Ukraine er ikke med i NATO, og kommer det heller ikke, før de afgiver kravet på Krim, hvilket intet tyder på bliver tilfældet. Det kan jo ses som en indrømmelse, trods alt.

Men igen, hvor kommer Danmark ind i billedet? Husk at både briterne og franskmændene har kernevåben, og USA ligeledes. Der dog ikke matcher Ruslands arsenal, tilnærmelsesvist.

Bare kom med et tænkt eksempel, der holder sig indenfor et relativt realistisk scenario. Jeg kan nemlig ikke se hvordan og hvor truslen kommer fra. Udover det, har jeg aldrig hørt Putin nævne Danmark.

Du kan måske erindre hvad der skete, da atomubåde m.m. fik anlagt sig ved Syrien. Det virker lidt morsomt, man nu har talt om Irans potentielle ENE atombombe, for dernæst at drage i krig med en, der har godt og vel 16.000. Det sker jo ikke, hverken den ene eller den anden vej, så var det sket. Derfor udspiller proxykrigene sig, indtil FN få hovedet ud af røven.

Morten Lind, Thomas Borghus, Jens Kofoed, Claus Oreskov og Ljudmila Trojanova anbefalede denne kommentar
erling jensen

Dobbelte standarder er anvendelsen af forskellige principper for ensartede situationer. Når man beskæftiger sig med amerikansk udenrigspolitik og dens følgagtige massemedier i vestlige samfund efterlades man med det klare indtryk, at der kun eksisterer dobbelte standarder.

Et valg i et krigshærget land er gyldigt, hvis det falder ud på en måde, som Washington ønsker det, som i Ukraine i sidste måned - ellers er det svindel og dybt ulovligt som i Syrien i denne måned.

På samme måde har folk en umistelig ret til selvbestemmelse, hvis det er Kosovo eller Sydsudan, men ikke hvis det Krim eller Donetskregionen i Ukraine. Alt ses gennem øjnene hos iagttageren, og iagttagerne i Washington er udelukkende styret af bias.

Når det drejer sig om militære invasioner og interventioner fremhæves i Washington et RTP princip, the responsibility to protect som "retmæssigt" grundlag for at krænke national suverænitet, hvis eksempelvis civile bliver slagtet i Syrien eller Libyen, men ikke når civile bliver slagtet i Gaza eller Odessa. Når disse drab bliver begået af amerikanske allierede, bliver de rost for deres "tilbageholdenhed".

Hykleriet og dobbeltmoralen kender ingen ende, når det drejer sig om international ret. Hvis afrikanske ledere engagerer sig i handlinger, der koster civile dødsfald, skal de retsforfølges ved den internationale straffedomstol i Haag. Men det ville være utænkeligt at sætte Bush, Blair eller en Anders Fogh Rasmussen på anklagebænken i en krigsforbryderproces for ulovligt at have invaderet Irak og og forårsaget død for hundredtusinder af uskyldige irakere i det sidste årti.

Det tages for givet, at ledere i Cambodia stilles for en domstol og dømmes for deres drab på hundredtusinder af cambodianere fra 1975-78, men når det kommer til de ansvarlige amerikanske præsidenter for drab på 4 millioner vietnamesere, cambodianer og laoter under Vietnamkrigen bliver offentligheden præsenteret for en øredøvende tavshed.

Når Saddam Hussein invaderer Kuwait i 1990 kender forargelsen ingen grænser, og en invasion af landet er den eneste "retmæssige" løsning. Når USA få måneder før invaderer Panama og dræber et tusindtal stort antal mennesker sker intet. Ingen danske massemedier eller såkaldte "eksperter" ser den dobbelte standard, der blomstrer i international politik, som den praktiseres af vestlige samfund.

USA får lov til at præsentere sig selv som den store vogter af demokrati og grundlovssikrede rettigheder, undtagen når disse demokratiske impulser kommer i konflikt med amerikanske interesser. Som Obama så smukt udtrykker det: "Som vi er blevet mindet om det med Ruslands aggression i Ukraine, kan vores frie nationer ikke hylle os ind i selvtilfredshed i vores stræben efter den vision, vi deler - et Europa, der er en helhed og fri og i fred. Vi må stå sammen med dem, der søger frihed. Vi står sammen, fordi vi tror på, at mennesker og nationer, har ret til bestemme deres egen skæbne. Og det omfatter folket i Ukraine. Røvet af et korrupt regime, krævede ukrainere en regering, der tjente deres interesser. Slået til blods nægtede de at give efter. Under trusler stillede de sig op for at stemme; de valgte en ny præsident i et frit valg - fordi en leders legitimitet kan kun komme fra folkets samtykke. Vi står sammen, fordi vi tror på, at det er enhver nations ansvar at opretholde fred og sikkerhed. Tiden med imperier er forbi. Større nationer må ikke få lov til at tyrannisere de små, eller påtvinge deres vilje med våbenmagt".

Efter denne svada burde intet øje være tørt og statsministeren klapper i sine små hænder og fortsætter med, som alle danske regeringsledere i de seneste årtier, med at slikke magthaverne i Washington op og ned af ryggen.

Erling Jensen, cand.jur., tidl. premierløjnant i Forsvarets Efterretningstjeneste

Andreas Konggård-Andersen, Jan Weis, Mikael Velschow-Rasmussen, Henrik Darlie, lars abildgaard, Laurids Hedaa, Jan Kønig, Mihail Larsen, Morten Lind, Rasmus Knus, Martin Nygaard, Stig Bøg, Eva eldrup, Troels Brøgger, Glenn Lynge Andersen, Filo Butcher, Niels-Holger Nielsen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Marina Kasimova, Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, Nic Pedersen, Britta Hansen, Thomas Borghus, Steen Thaulow Olsen, Jens Kofoed, Ture Noch-mal-wieder, Flemming Madsen, Olav Bo Hessellund, Karsten Kølliker, Lars Bo Jensen, Rasmus Kongshøj, Holger Madsen, Michael Madsen, Ljudmila Trojanova, Anders Graae, Tue Romanow, Peter Jensen, Torben Selch, Niels Mosbak, Benjamin Lau Jensen, Rune Petersen, Trond Meiring og Niels Jespersen anbefalede denne kommentar

Uanset hvad man mener om USA, er det altid "god latin" at være ven med, og have garantier fra den fjernest liggende stormagt mod den nærmeste stormagt (Rusland).

Ernst Petersen

Den almindelige befolkning får intet ud af samarbejdet.

Skal vi forstå, hvorfor politikerne er så ivrige for at være med i USAs krige og i alt, hvad der kommer fra EU, så må vi forstå, at politikerne er inkompetente almindelige mennesker, der ikke har nogen speciel uddannelse i det, som de foretager sig. Derfor betragter de sig mere som en slags sælgere, der skal sælge eksperternes ønsker til befolkningen (samt lige få embedsmændene til at omdanne ønskerne til lovforslag, som de kan sælge og skrive under på).

Men hvilke "eksperter" er det så, der styrer politikerne?

Da politikerne ser det som deres allervigtigste opgave "at skabe Jobs", så er det især organisationer som Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening, som de lytter til. Politikerne siger "Vi skal skabe jobs ved at støtte danske virksomheder, så de kan eksportere". Men f. eks. er formanden for Dansk Industri den administrerende direktør for IBM Danmark, der jo er et datterselskab til det store amerikanske IBM (der i sin tid udviklede PCen og meget andet).

Med andre ord: Politikerne er styret af "danske firmaer"s organisationer, der igen er styret af de store multinationale selskaber. Dette gennemsyrer alt, hvad politikerne foretager sig. Men det kan vel ikke undre, at "danske firmaer", der er datterselskaber af amerikanske firmaer ønsker, at politikerne støtter USA?

Og det kan vel heller ikke undre, at andre "danske firmaer" med hovedsæde andre steder, men med datterselskaber i USA, ønsker det samme?

Laurids Hedaa, Troels Brøgger, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Britta Hansen, Steen Thaulow Olsen, Jens Kofoed, Flemming Madsen, Michael Madsen, Ljudmila Trojanova, Peter Jensen, Rune Petersen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Én årsag til det tætte samarbejde med USA er vel også at DK IKKE ønsker at indgå i et europæisk forsvarssamarbejde. Holger K. fik ved forbeholdene linket DK lang stærkere til USA.

Glenn Lynge Andersen, Steffen Gliese og Steen Thaulow Olsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg har en gammel fastnettelefon og et abonnement der går helt tilbage til KTAS-tiden og dermed den kolde krig. Jeg bruger den stort set aldrig og kunne sikkert fint klare mig uden. Når jeg alligevel beholder jeg den år efter år, skyldes det vel at jeg opfatter den som en gammel allieret, man helst ikke ser forsvinde på grund af et på små uhensigtsmæssigheder eller fejltrin og man ved jo aldrig om man komme i en situation, hvor man virkelig få brug for den. Jeg har prøvet at trække stikket et stykke tid, for at se det gør en forskel. Og det gør det faktisk, uden at præcis ved hvorfor.

Steen Thaulow Olsen og Flemming Madsen anbefalede denne kommentar
henrik hansen

Hvad får Danmark ud af det tætte samarbejde med USA?
-Slaveri
-vasalstat
-folkevalgte, der forstår begrebet 'repræsentation' som 'at repræsentere den amerikanske elites interesser'. Det reducerer igen begrebet 'demokrati' til en meget lille håndfuld amerikanere (den private våbenindustri, olieindustrien etc), der 'repræsenterer det absolutte flertal i DK.
= Globakolonisering

Eva eldrup, Rune Petersen, Steen Thaulow Olsen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Ernst Petersen

@Søren Kristensen
Jeg forstår dit argument. Men i det aktuelle tilfælde er der ikke tale om status quo. For indtil Anders Fogh regeringen kom til, deltog Danmark aldrig i USA's krige. Vi udsendte udelukkende fredsbevarende styrker på humanitære opgaver, hvor tropperne havde forbud mod at skyde, medmindre det skete i rent selvforsvar.

Dette blev som bekendt ændret under VKO regeringen, så Danmark nu pludselig sendte tropper til Irak og Afghanistan på rent offensive militære opgaver. Især i Afghanistan, hvor de danske styrke endog blev placeret i det allerfarligste område Kandahar, hvor Taliban oprindeligt stammede fra. Her skulle de danske soldater i samarbejde med briterne (og med amerikansk luftstøtte) jagte Taliban.

Du kan derfor ikke sammenligne med de tidligere udsendelser af danske soldater under FN på rent humanitære fredsskabende opgaver.

Laurids Hedaa, Hanne Ribens, Martin Nygaard, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Rune Petersen, Nic Pedersen, Steen Thaulow Olsen, Laust Holst, Flemming Madsen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Danmarks krigsmæssige kærlighed til USA har vist varet længere end fra Anders Fogh. Var der ikke noget med, at vi sendte Olfert Fischer i 1. Golfkrig (med Uffe Ellemann som afsender), og var der ikke noget med Kosovokrigen: Den 26. maj 1999 nedkastede danske Fl6-fly for første gang en bombelast mod en suveræn stat (Jyllandsposten, 28.05.1999). Natoaktionen var ikke godkendt af FN, men af Bill Clinton, som statsminister Poul Nyrup havde det varmeste forhold til. Men danskernes kærlighed til USA er give vis taget til i årene under og efter VKO-regeringen, idag er den på alle niveauer steget til næsegrus beundring, hengivelse, opofrelse til alt, hvad der kommer fra USA, fra tv-serier til green-roofs i storbyer.

Torben Selch, lars abildgaard, Laurids Hedaa, Niels Mosbak, Claus Oreskov, Glenn Lynge Andersen, erling jensen, Per Torbensen, Nic Pedersen, jens peter hansen, Steen Thaulow Olsen, odd bjertnes, Ljudmila Trojanova og Flemming Madsen anbefalede denne kommentar
Flemming Madsen
Ljudmila Trojanova

Jørn Boye: Uanset hvad man mener om USA, er det altid "god latin" at være ven med, og have garantier fra den fjernest liggende stormagt mod den nærmeste stormagt (Rusland).

Endeligt blev det "afsløret" sandheden for utallige krig for den såkaldte indførelse af demokrati i forskellige steder af kloden...
Alt handler blot om magtkamp. Ingen af dem, som slås for magt og betaler med menneskelige liv for det, er bedre end den anden.
Det er trist at Danmark støtter en af dem, vores dejlige lille land burde forholde sig neutral.

Torben Selch, Laurids Hedaa, Jacob Jensen, Claus Oreskov, Eva eldrup, Steffen Gliese, Marianne Rasmussen, Lars Bo Jensen, Ture Noch-mal-wieder og Steen Thaulow Olsen anbefalede denne kommentar
Ernst Petersen

Michael, Uffe Ellemann var personlig meget utilfreds med, at det danske folketing ikke ville være med til at sende tropper til Saudi-Arabien for at være med i USAs internationale styrke. Men dette skete som bekendt ikke.

Tidligere havde FN dog vedtaget sanktioner mod Irak, og her deltog Olfert Fischer ganske rigtigt. Men under den udtrykkelige betingelse, at Olfert Fischer kun måtte håndhæve FN-sanktionerne og ikke tage del i de aktive krigshandlinger.

I 1998 forpligtede Danmark sig til at sende F16 fly til NATOs indsats mod Kosovo, og det er korrekt, at disse fly deltog i bombenedkastninger (vist for første gang nogen sinde). Danmark har i øvrigt stadig 35 soldater i Kosovo, men de danske soldater på jorden deltog ikke i aktive krigshandlinger og gør det stadig ikke.

Steffen Gliese, Michael Kongstad Nielsen og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Troels E. Lund

"vores dejlige lille land burde forholde sig neutral" En god tanke, men neutral betyder ikke at man ikke bliver udsat for politisk eller militær pression.
I øjeblikket udsættes de neutrale lande Sverige og Finland for utilsløret og uhørt kraftig agression fra Putin's Rusland
http://www.breitbart.com/Big-Peace/2014/06/02/Russia-Threatens-Sweden-Fi...
Befolkningen i disse lande, samt i de baltiske lande frygter nu alvorligt for at Putin også vil indlede destabilisering af deres lande, i Finland og Sverige i en sådan grad, at de nu overvejer at tilslutte sig Nato.
Den russiske generalstabschef stiller spørgsmålstegn ved Finlands ret til at holde militærøvelser på eget territorium. Tidligere har andre gjort opmærksom på at Finland som tidligere russisk, burde dele situation med Krim

Troels E. Lund

"vores dejlige lille land burde forholde sig neutral" En god tanke, men neutral betyder ikke at man ikke bliver udsat for politisk eller militær pression.
I øjeblikket udsættes de neutrale lande Sverige og Finland for utilsløret og uhørt kraftig agression fra Putin's Rusland
http://www.breitbart.com/Big-Peace/2014/06/02/Russia-Threatens-Sweden-Fi...
Befolkningen i disse lande, samt i de baltiske lande frygter nu alvorligt for at Putin også vil indlede destabilisering af deres lande, i Finland og Sverige i en sådan grad, at de nu overvejer at tilslutte sig Nato.
Den russiske generalstabschef stiller spørgsmålstegn ved Finlands ret til at holde militærøvelser på eget territorium. Tidligere har andre gjort opmærksom på at Finland som tidligere russisk, burde dele situation med Krim

Bortset fra relationen mellem det helt spæde individ og dets vigtigste omsorgs giver, så er altruisme på alle niveauer så sjældent som roser på friland i januar.

Det handler ALTID om noget for noget. Den kloge har ALTID snydt den mindre kloge! Naivitet er et tiltrækkende - ofte nødvendigt - karaktertræk for at fortrænge virkeligheden, der er at Danmark har og altid har haft en strategisk geografisk beliggenhed, især militært, men også politisk, der står i omvendt proportionalt forhold de ca. 5½ millioner vi er!
Hvorfor vi ikke, som de der rask væk rager til sig fra det nationale danske fællesskab, gør det samme fra det internationale er en irrationel gåde?

At tro vi gør en forskel, rent faktisk, ved følgagtighed mht. Irak, Afghanistan for slet ikke at tale om Libyen, hvor selv Enhedslisten - vistnok - stemte for, kan kun forklares med en usund wannabe attitude for den småstats mentalitet Lene Espersen mente vid led under, med mindre 'musen gungrede med elefanten'.
Samme 'elefant', havde end ikke bemærket 'udraderingen' af 'musen' om vores geografiske position havde været uinteressant for USA og Tyskland, der -for deres egen skyld - nok skal komme os til undsætning, hvad enten vi bidrager direkte eller ej!

Michael Kongstad Nielsen

Troels E. Lund: ifølge det link, du henviser til, er det ikke Rusland, der udsætter Sverige og Finland for "utilsløret og uhørt kraftig aggression", men Finland, der overvejer at melde sig ind i NATO, hvilket Rusland reagerer på ved at anbefale Finland at undlader at tage et sådan skridt.

Claus Oreskov, Per Torbensen, Nic Pedersen, Rune Petersen, Ljudmila Trojanova og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Troels E Lund
Der findes en verden, hvor russerne truer med at angribe Sverige.
Bare ikke på denne planet.

Torben Selch, Jacob Jensen, Niels Mosbak, Claus Oreskov, Thomas Borghus, Stig Bøg, Eva eldrup, Flemming Scheel Andersen, Ernst Petersen, Ke Lar, Nic Pedersen, Niels-Holger Nielsen, Rune Petersen og Ljudmila Trojanova anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

"Den russiske generalstabschef stiller spørgsmålstegn ved Finlands ret til at holde militærøvelser på eget territorium."

Nå, gør han det?
Har samme "russiske generalstabschef" så ikke til gengæld lige hørt NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen m.fl. stille spørgsmålstegn ved Ruslands ret til at holde militærøvelser på eget territorium??

Niels Mosbak, Claus Oreskov, Stig Bøg, Eva eldrup, Troels Brøgger, Filo Butcher og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men er USA også den bedste allierede, når USA ikke kan vinde sine krige mere? Vi skal tilbage til august 1945 for at finde en krig, USA har vundet.

Peter Olesen

Tænk at et så mangfoldigt land som USA, igen og igen kan koges ned til så lille et hadeobjekt.

Steffen Gliese

Det skyldes, Peter Olesen, at landet måske nok er mangfoldigt, men dets snævre kreds af ledere ikke er det.

Thomas Borghus, Eva eldrup, Ljudmila Trojanova, Rune Petersen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Peter Olesen

Jeg hælder nu mere til, Peter Hansen, at der er tale om en ideologisk drevet, enøjet overfiksering på et land der består af så meget mere end Washington.

Rune Petersen

@Peter Olesen Jeg kan ikke fordrage usa, og ønsker det hen hvor peberet gror.
Men jeg kender flere udmærkerkede mennesker derovre fra, som sjovt nok har det på samme måde om deres eget såkaldte land.

Torben Selch, Claus Oreskov, Eva eldrup og Ljudmila Trojanova anbefalede denne kommentar
Peter Olesen

Det lyder da som en ubehagelig situation dine venner i USA er landet i, Rune Petersen.

Du er sikker på, at de ikke forveksler deres had til USA, med had til kapitalismen? Lige umiddelbart lyder det voldsomt, at hade et helt land. Og så endda deres eget.

Men ok, hvis dæmonisering er målet, er processen selvfølgelig lettere hvis man lever i en binær virkelighed, hvor de eneste interessante impulser udspaltes fra det politiske domæne.

Jens Haushøj, Kim Olsen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Filo Butcher

Vi nærmer os i skræmmende hast de værste delusionistiske fremtidsscenarier som Hollywood har udtænkt sig ved at interpolere igangværende konflikter og forhold ind i fremtiden. (Big Data lyver aldrig)
Ved de igangværende proxy krige er der ingen frontlinjer længere, ej heller konkrete krigsmål udover at de fleste deltagende grupperinger har en fælles interesse i at krigen fortsætter på ubestemt tid fordi man har brug for kaos og ustabilitet. Krigene bliver derved et mål i sig selv hvor politiske og private profitinteresser flyder sammen i et grød. Et fantastisk, grumset fiskevand hvor private hære, "sikkerhedstyrker", lejesoldater, diverse mafia'er, krigsherrer og almindelige kriminelle bander, under et dække af politisk og humanitær velgørenhed, uhindret kan slås om alt fra politisk dominans til kontant, dags-dato krigsbytte i form af bevæbnet taskerøveri og voldtægt af privatpersoner.

Hurra for den nye verdensorden, Kapitalisme 2.0, hvor der slås om stadig færre tilbageværende ressourcer med alle tøjler sluppet og hvor vinderen tager det hele.

Thomas Borghus, Benjamin Lau Jensen, Karsten Kølliker og Ljudmila Trojanova anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

Tja, nu er de fleste her jo lidt for unge til at huske, hvad der skete i Europa i 1948. Hvor KGB smed Jan Masaryk, sønnen til Tjekkoslovakiets skaber efter 1. Verdenskrig, Thomas Masaryk, ud af vinduet på slottet i Prag, så kommunisterne kunne komme til at overtage landet ved et kup. Et kommunistisk diktatur, som med et halvt års pause i 1968, varede ind til Fløjlsrevolutionen.
USA reddede os såmænd bare for at lide samme skæbne.
Naturligvis til stor ærgrelse for datidens DKPere - og nutidens prorussere her...:)

Filo Butcher

Erling Jensen,
Må jeg lige stille et personligt spørgsmål?
Har du altid været kritisk overfor "systemet" eller er disse holdninger opstået hen ad vejen da du fik mere og mere indblik i hvordan det hænger sammen?

Steffen Gliese

Neutralitet ville være ganske udmærket, de fjender, vi tidligere er blevet angrebet af, er vi i alliance med. På afgørende områder er vi forskellige fra de øvrige europæiske lande og har meget mere tilfælles med små, neutrale nationer med stort BNP og højt lønniveau.

Steffen Gliese

Willy Johannsen, har du hørt om Jalta?

Olav Bo Hessellund

Sproget kan både tilsløre og afdække. I dette tilfælde - jvf. overskriften - tilslører det.

Det Danmark, der tales om i overskriften, er jo ikke nogen éntydig størrelse, som Niels Engelsted peger på. Ifølge vanligt politiker- og royalsprog er ”vi er alle i samme båd”, når der tales om Danmark. Men reelt er Danmark som andre borgerlige demokratier et klassedelt samfund, hvor klasserne har forskellige og modstridende interesser.

Selvom den langt overvejende del af befolkningen ikke tilhører borgerskabet, stemmer de fleste alligevel på partier, der varetager borgerskabets interesser. Vi ser det militært og kulturelt i forhold til storebror USA og økonomisk i forhold til storebror EU, hvor et flertal i folketinget har accepteret at underordne landets økonomi den overordnede styring, der udgår herfra - direkte i modstrid med forudsætningerne for flertallets Ja til EF i 1972.

Det kan man jo undre sig over.

Det korte svar på paradokset må søges i den altdominerende rolle pressen og medierne varetager i den særlige udgave af demokrati, det borgerlige demokrati udgør, hvor stort set hele pressen er underlagt borgerlig styring.

At et demokrati kan antage andre former end den borgerlige udgave, er vistnok en tanke, der er fremmed for mange.

Når det gælder dansk presse og medier, må man konstatere, at den næppe findes i en mere provinsiel, ensidig og affabel udgave på det europæiske kontinent i forholdet til ”storebror”, hvad enten storebror hedder Tyskland, EU, Nato eller USA. Godt, vi i dag har fået internettet til at råde bare en smule bod på ensidigheden.

Andreas Konggård-Andersen, Mikael Velschow-Rasmussen, Jan Kønig, Jacob Jensen, Niels Mosbak, Holger Madsen, Claus Oreskov, Per Torbensen, Thomas Borghus, Benjamin Lau Jensen, Karsten Kølliker, Steffen Gliese, Ljudmila Trojanova og Filo Butcher anbefalede denne kommentar
Rune Petersen

@Peter Olesen, er det så svært at forstå at selv folk fra usa, syntes det langt fra er guds eget land og den største gave til demokratiet, som du ellers syntes at opfatte det som.
De omtalte mennesker arbejder iøvrigt indenfor både rednings beredskab og forsvar(som vel retteligt hedder angreb derovre)

Steffen Gliese

Det er jo lidt det der kendte thriller-plot, hvor man tror, man har allieret sig med the good guy, men at han viser sig at være det modsatte. Ikke at Rusland er bedre - men Europa er, så det er bandsat tåbeligt, at Danmark hellere vælger en angelsaksisk linje, som vi ingen rod har i, frem for en kontinental-europæisk, som vi deler kultur og historie med.

Nille Torsen

Man finder måske hvor hunden ligger begravet ved at stille spørgsmålet omvendt: "Hvilken sikkerhedspolitisk risiko løber Danmark ved ikke at knytte sig nært til USA?"

Selvom Danmark og Canada ligger på linje i international politik, kører Canada en mere selvstændig linje i forhold til USA (f.eks. Irak). Hvorfor? -fordi USA af egeninteresse aldrig ville tillade en fremmed magt at invadere Canada. Danmark skal gøre sig fortjent til beskyttelsen. Efter den kolde krigs afslutning er det forbi med de europæiske stormagters sikkerhedspolitiske interesse i det nordiske område. Den er forbeholdt USA fordi det plejer sine globale interesser.

Jeg tror ikke på at danske politikere er følgagtige overfor USA af sentimentale grunde. Der er snarere tale om en lilleputstats "statsræson". !864 og 1940 har utvivlsomt sat dybe spor. Selvtilliden har lidt et knæk.

erling jensen

Filo Butcher

Til dit spørgsmål vedr. mit forhold til USA har jeg altid haft den samme holdning som afspejlet i mine kommentarer, også da jeg gjorde tjeneste i Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor jeg aftjente min værnepligt som sprogofficer med speciale i russisk sprog og samfundshistorie. I denne henseende skilte jeg mig uden tvivl ud fra mine holdkammerater, som jeg, trods afvigende holdninger om politiske emner, altid har haft den største respekt for og gennem mange år sat den største pris på.

Når jeg ser på min efterhånden temmeligt omfangsrige litteratur om amerikansk udenrigspolitik, kan jeg konstatere, at den for langt hovedpartens vedkommende er skrevet af amerikanere, og hvis jeg bilder ind at vide noget om emnet, er det fordi, jeg har stået på skuldrene af intellektuelle giganter, og alle præget af en fornem moralsk integritet, som det er så godt som umuligt at finde i en dansk sammenhæng inden for massemedier og blandt såkaldte "eksperter".
Det er derimod opløftende at finde mange kommentarer blandt "almindelige" mennesker på disse sider, som besidder det klarsyn, jeg savner i den brede dækning af amerikansk udenrigspolitik.

Når man behandler alle samfundsspørgsmål, er det altafgørende for en lødig debat at skelne mellem bløde og hårde data. Når jeg påstår, at USA har været den mest aggressive nation i verdenshistorien, så længe vi kan tale om nationsdannelse, er det mindste man kan forlange af mig, at jeg dokumenterer min påstand med hårde data. I modsat fald er der tale om mundsvejr og øregas. Det er forhold, jeg forsøger at efterstræbe i mine kommentarer. Om det lykkes må være op til den enkelte at bedømme.

Gennem mere end 65 år siden Anden Verdenskrig har USA indtaget førstepladsen som den førende udøver af vold på den internationale scene - den mørke side af en politisk kultur, der sælger sig selv som den ypperste forkæmper for frihed, demokrati og fred. Intet land er kvalificeret til at komme i nærheden på denne målestok for barbari.

Et temmeligt konservativt skøn over civile dræbt af amerikansk militær siden 1945 ville med lethed nå 10 millioner, med andre skøn det dobbelte. Læg til disse massakrer og blodbad antallet af sårede, lemlæstede, flygtninge og fængslede - endnu flere titals millioner, og et mere omfattende billede af efterkrigstidens amerikanske militarisme og imperialisme, og dets ofre kommer i fokus.

Dette billede afspejler årtier af amerikansk krigsførelse, vendt mod civilbefolkning og beslægtede mål, fra Korea til Vietnam, fra Cambodia til Irak, fra Afghanistan til Guatemala; listen er længere end min arm.

Beklageligvis er amerikanske ledere aldrig blevet stillet til ansvar, moralsk, legalt eller politisk, for disse vilkårlige overgreb og forbrydelser mod civile, som er blevet ofre for et historisk langt mønster af imperialisme og militarisme.

Med henvisning til denne artikels overskrift har jeg på et personligt plan haft umådelig stor glæde af amerikansk kultur, som den har manifesteret på et utal af områder, fra film til litteratur til musik for blot at nævne få områder, hvor denne nation har beriget verden. Som et lille kuriosum har jeg muligvis den største samling af Frank Sinatra plader og cd'er på denne side af Atlanten.

En kolossal mængde af menneskelige lidelser kunne lindres og globale problemer løses, hvis USA ville forpligte sig til et ægte engagement i menneskerettigheder og efterlevelse af international lov. Det kræver de betingelsesløst, kynisk og opportunistisk af dets fjender, som i tilfældet med Rusland i dag i Ukraine, men aldrig af det selv og dets allierede.

Erling Jensen, cand. jur.

Torben Selch, Andreas Konggård-Andersen, Jan Weis, Mikael Velschow-Rasmussen, Mihail Larsen, Eva eldrup, Jacob Jensen, Niels-Holger Nielsen, Olav Bo Hessellund, Niels Mosbak, Flemming Madsen, Thomas Borghus, Per Torbensen, Jens Haushøj, Holger Madsen, Martin Nygaard, Steffen Gliese, Benjamin Lau Jensen, Mette Hansen, Stig Bøg og Karsten Kølliker anbefalede denne kommentar
Ernst Petersen

"Selvom Danmark og Canada ligger på linje i international politik, kører Canada en mere selvstændig linje i forhold til USA (f.eks. Irak). Hvorfor? -fordi USA af egeninteresse aldrig ville tillade en fremmed magt at invadere Canada. Danmark skal gøre sig fortjent til beskyttelsen. Efter den kolde krigs afslutning er det forbi med de europæiske stormagters sikkerhedspolitiske interesse i det nordiske område. Den er forbeholdt USA fordi det plejer sine globale interesser."

Nej, forskellen er en ganske anden. Dels giver det ikke mere sikkerhed at være "venner" med USA. For USAs politik (og sikkerhedspolitik) følger udelukkende USAs økonomiske interesser. De er fuldstændig ligeglade med "venner".

Dels er Danmark og Canada ikke sammenlignelige af helt andre grunde. For selvom der er en grænse mellem USA og Canada, så betyder denne grænse stort set intet for det økonomiske samarbejde mellem landene. Hvad økonomi angår kunne Canada lige så godt bare være endnu en stat i USA. Derimod optræder Canada ikke som en stormagt udenrigspolitisk.

Danmarks følgagtighed over for USA er unik i Europa. Det har helt givet noget at gøre med, at mange firmaer i Danmark er filialer af amerikanske firmaer, ligesom mange danske firmaer har filialer i USA eller håber på at få det. Men selv dette forklarer jo ikke, hvorfor vi er mere følgagtige end alle andre europæiske lande (bortset fra Storbritanien).

Men følgagtigheden gælder jo ikke kun deltagelse i USAs krige. Den gælder også vores snobberi for amerikansk sprog og kultur, der heller ikke ses i samme omfang i andre lande. (F. eks. hader nordmændene at få amerikansk/engelske fremmedord ind i deres sprog, mens danskerne elsker det.) Så vores følgagtighed hænger også sammen med, at vi ikke bryder os ret meget om vores egen kultur og derfor snobber for kulturen i den supermagt, som vi beundrer for dens storhed og styrke.

Who won the war on D-Day

The D-Day 70th anniversary celebrations in Normandy could have been a great day for the cause of world peace. But the United States’ containment strategy toward Russia spoiled it all. President Barack Obama was at his petulant best — wouldn’t even have a meeting with Russian counterpart Vladimir Putin at Normandy. And this scandalous talk comparing Putin with Adolf Hitler.

There is great moral ambiguity here. The West is celebrating the Normandy landings but blithely overlooks that this was a war that could as well have been won solely by the Soviet Union. What makes Obama’s behavior this week abominable is that he forgot 27 million Soviet citizens lost their lives in that war, which compares with 400000 British killed and Americans much less.

Probably, Obama whose every fibre tingles with the US’ ‘exceptionalism’ is plain ignorant and believes that America won the World War II. The noted British historian of World War II, Professor Geoffrey Roberts discusses, here, the pivotal role of the Soviet Union in World War II and why the West has been unable to acknowledge it. .

Shouldn’t China have been invited to this week’s celebrations in France over the World War II victory? Not many would know that China’s loss in World War II has been second only to that suffered by the Soviet Union. China lost 14 million lives (4 million soldiers alone).

To be sure, if China had surrendered to Japan, the latter’s capacity to fight the Soviet Union and the Us would have been much much greater. But China gets no credit and the narrative is all about the American victory in Asia.

On the other hand, the Chinese part of that colossal tragedy is entangled with a complex and difficult history of that period involving Josef Stalin, Chiang Kaishek and Mao Zedong and the communist leadership in Beijing had a problem of its own in putting forward the fight against Japan as a key patriotic narrative.

Suffice to say, for Mao the real enemy was the nationalists and not the Japanese. Mao’s China lost no time to open non-official contact with Japan and wasn’t terribly interested in dwelling on the Japanese war crimes, either.

As for Stalin, he was indeed supportive of the Chinese communists but trusted Chiang’s leadership more and regarded his capacity to block the Japanese greater than Mao’s, which of course led him to render military support (including air support) to the Nationalists to stand up to the Japanese. A new book Forgotten Ally: China’s World War II (1937-1945) by Oxford historian Rana Mitter throws fresh light on the controversial question as to who won the war on D-Day.

Meanwhile, Moscow and Beijing are about to jointly celebrate their “70 years of victory over German fascism and Japanese militarism”.

By M K Bhadrakumar – June 6, 2014

Torben Selch, Niels-Holger Nielsen, Rune Petersen, Nic Pedersen, Claus Oreskov og erling jensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Uncle Sam er et familiemedlem, til tider beundret for sin extravagante og underholdende livsstil og til tider forhadt for sin excentriske dominans, men ikke desto mindre stort set umulig at slippe af med. Skal han med juleaften eller skal han ikke med juleaften? Man prøver tilnærmelsen og man prøver distancen, altid med samme resultat: en eller anden form for splittelse i rækkerne. Putin er i den analogi naboen, som man ikke kunne drømme om at holde jul med.

Sider