Et foster er potentielt sygt, til det modsatte er bevist

Den stigende brug af teknologi i forbindelse med danske kvinders graviditet og fødsel skaber problemer for kvinders tidlige tilknytning til barnet, konkluderer jordemoder Grit Niklasson i ny ph.d.-afhandling
Den gravide Ida fra projektet følte sig ligesom andre af de interviewede kvinder ikke informeret om, hvad risikovurderingen – også kaldet nakkefoldsscanningen – gik ud på. Hun blev ikke spurgt, om det var noget, hun ønskede, men fik automatisk en henvisning. Heldigvis var fosteret sundt og raskt, men havde det ikke været tilfældet, ville Ida og hendes kæreste ikke have vidst, hvad de skulle stille op. Modelfoto

Den gravide Ida fra projektet følte sig ligesom andre af de interviewede kvinder ikke informeret om, hvad risikovurderingen – også kaldet nakkefoldsscanningen – gik ud på. Hun blev ikke spurgt, om det var noget, hun ønskede, men fik automatisk en henvisning. Heldigvis var fosteret sundt og raskt, men havde det ikke været tilfældet, ville Ida og hendes kæreste ikke have vidst, hvad de skulle stille op. Modelfoto

Michael Sharman
20. juni 2014

Da Grit Niklasson i 1984 blev uddannet jordemoder, var der ikke ret mange kvinder, der fik lavet fosterundersøgelser. Som udgangspunkt regnede man med, at mor og barn var raske, indtil der var mistanke om noget andet.

I dag forholder det sig omvendt. Ethvert foster er potentielt sygt, indtil det modsatte er bevist. At barnet er rask – og lige som det skal være – skal bevises, og bl.a. derfor er der ifølge Grit Niklasson tale om en tiltagende brug af teknologi i forbindelse med graviditet og fødsel.

»Mange af dem, der sagde ja til tilbuddene. har efter fødslen sagt til mig, at de ville have haft en bedre graviditet, hvis scanningen og risikoberegningen ikke eksisterede,« siger Grit Niklasson, der har fulgt en række kvinder under deres graviditet i forbindelse med sin ph.d.-afhandling, At være gravid – kvinders oplevelse af tilbud, valg og krav.

Hun har været med kvinderne til undersøgelser, til scanning og på besøg hjemme hos kvinderne selv for at høre, hvordan de oplever det at være gravid i dag. Og kvindernes oplevelser peger på nogle væsentlige problemer i interaktionen mellem sundhedspersonale og gravide, konkluderer Grit Niklasson. I mødet med de gravide kvinder overvejede Grit Niklasson, om hun var en gammel romantiker, fordi hun grundlæggende forholder sig skeptisk til teknologisering af graviditet og fødsel.

»Alle har en mobiltelefon, stort set ingen spørger om vej længere, men bruger en gps. De fleste ser det som en selvfølge at sige ja tak til sundhedsvæsenets tilbud om nakkefoldsscanning, risikoberegning og misdannelsesscanning,« siger Grit Niklasson.

Kvinderne finder det naturligt at betjene sig af teknologiens tilbud under deres graviditet, men den gamle romantikers skepsis viste sig alligevel berettiget. En af grundene til, at flere af kvinderne retrospektivt svarer, at de gerne ville have undværet tilbuddene, er ifølge Grit Niklasson, at det kan gå ud over moderens tilknytning til barnet. Diana, som er en af de kvinder, der er blevet interviewet til projektet, fortæller ligefrem, hvordan hun anstrengte sig for ikke at forholde sig til graviditeten før scanningen.

»Inden den første scanning gik jeg meget og tænkte på, at jeg ikke måtte forholde mig for meget til min graviditet. Jeg ville ikke have for høje forhåbninger, inden lægerne sagde: ’Jamen, det her barn udvikler sig normalt’.« Grit Niklasson mener, det er tankevækkende, at teknologiens status som noget, der tages for givet i graviditetsforløbet, skaber denne form for virkelighedskonstituerende magt, som Diana beskriver. Særligt når der findes viden om, at den tidlige tilknytning er vigtig.

Ikke et frit valg

– Hvis kvinderne siger, at de ville være mere rolige og trygge under graviditeten, hvis teknologiens muligheder ikke eksisterede, hvorfor siger de så ikke nej tak til tilbuddene?

»Fordi den gravide helt generelt bliver alt for dårligt informeret om, at undersøgelserne er frivillige, og hvilken betydning det har, hvis undersøgelsen vælges til eller fra,« siger Grit Niklasson.

Der findes en helt klar procedure for, hvordan den praktiserende læge først skal tilbyde den gravide information om f.eks. nakkefoldsscanning, og, hvis den gravide siger ja til den, dernæst informere om, hvilken betydning scanningen kan få.

Grit Niklasson, født 1955.

Uddannet jordemoder 1984, socialrådgiver 2000, cand. scient.soc. i socialt arbejde 2003, pædagog 2010, ph.d. i sociologi 2014.

Forfatter til en række bøger om blandt andet graviditet, sundhed og pædagogik.

Har netop udgivet ph.d afhandlingen ’At være gravid – kvinders oplevelse af tilbud, valg og krav’.

Den gravide Ida fra projektet følte sig ligesom andre af de interviewede kvinder ikke informeret om, hvad risikovurderingen – også kaldet nakkefoldsscanningen – gik ud på. Hun blev ikke spurgt, om det var noget, hun ønskede, men fik automatisk en henvisning. Heldigvis var fosteret sundt og raskt, men havde det ikke været tilfældet, ville Ida og hendes kæreste ikke have vidst, hvad de skulle stille op. En anden kvinde, Grit Niklasson har fulgt, oplevede noget nær det samme, men fik besked om, at der var meget høj risiko for, at hendesbarn havde Downs syndrom. Ingen havde informeret hende om, at scanningen kunne vise dette, og at hun og hendes partner kunne komme til at skulle træffe en svær beslutning: »I min optik er det virkeligt interessante, at ingen sætter spørgsmålstegn ved det. Kvinderne efterspørger ikke mere information, og de sundhedsprofessionelle efterspørger ikke kvindernes refleksioner over beslutningen – hvis man overhovedet kan tale om en egentlig beslutningsproces, hvilket ud fra min empiri ikke kan siges at være tilfældet,« siger hun.

Inkriminerende spørgsmål

Et andet problem, Grit Niklasson er stødt på i samspillet mellem den gravide og sundhedspersonalet, handler om, at når jordemødre og læger informerer om f.eks. KRAM-faktorer, føler kvinderne sig ofte inkriminerede.

Ved samtlige de lægebesøg Grit Niklasson gik med til, svarede alle kvinderne, at de ikke rørte alkohol under deres graviditet. Men når Grit Niklasson senere sad sammen med kvinderne i deres private hjem, fortalte de, at de nogle gange drak et halvt glas vin, men at de ikke orkede at fortælle lægen om det.

En enkelt af de interviewede kvinder blev ved en undersøgelse tilbudt en henvisning til et alkohol- ambulatorium, fordi hun indrømmede, at hun drak et til to glas rødvin om ugen.

»Jeg vil ikke bare være en babycontainer, jeg vil også have lov til at være mig,« sagde en kvinde, som fortalte til Grit Niklasson, at hun indimellem drak en mundfuld af sin mands øl.

I afhandlingen findes der flere eksempler på, at kvinder føler sig talt ned til, mistænkeliggjort og intimideret. Da Grit Niklasson første gang mødtes med den gravide Jena, fortalte hun, at hun i vrede havde kylet et spørgeskema i skraldepanden. Det var et ammeskema med en række intime spørgsmål. Om hun havde tænkt sig at amme, om hendes kæreste var blevet ammet som barn, hvad hendes forældres holdning til amning var, og om hun kendte nogle, der ikke ammede.

– Hvad er den generelle holdning blandt kvinderne til spørgeskemaer?

»De, der i forbindelse med indkaldelse til graviditetskonsultationer havde modtaget spørgeskemaer, reagerede alle negativt på dem. Nogle synes, det var snageri, og for de bogligt svage føltes det som et nederlag, at de havde svært ved at læse det og endnu sværere ved at svare. Uanset hvad gjorde de ikke noget godt for parternes kommende relation,« siger Grit Niklasson.

– Hvorfor sker de her sammenstød, hvor personale og gravide går skævt af hinanden?

»Jeg tror, der er mange årsager, men to af dem er, at sundhedspersonalet er forpligtet til at oplyse om en lang række faste ting som f.eks. KRAM-faktorer og amning. Nogle gange begynder de automatisk at tale om det uden at tænke på, om det overhovedet er relevant for den gravide. Den anden årsag, tror jeg, er, at de sundhedsprofessionelle kommer fra en middelklasse, der både kan bruge det talte og det skrevne sprog, mens de gravide kommer fra alle mulige forskellige lag af samfundet. Det kan være svært for en jordemoder at sætte sig ind i den verden, der er virkeligheden for en kvinde, som er kulturelt og socialt meget forskellig fra hende selv, og vi er ikke bevidste om, hvor vigtigt det er at være nysgerrige på og spørge ind til, hvad det er for et liv, den gravide over for os lever.«

Kvinderne i afhandlingen optræder under opdigtede navne

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Et informeret valg

Interview med  Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen:

- Er det sandt, at der hersker den opfattelse, at fosteret er sygt, indtil det modsatte er bevist?

»Samfundet tilbyder en række undersøgelser af fosteret, som langt de fleste tager imod. At se efter alvorlige misdannelser bør imidlertid ikke gå over i en generel sygeliggørelse af det videre forløb – men den udstrakte brug af den prænatale diagnostik har været med til at flytte på vores accept af, hvad naturen har at byde på. Vi vil gerne kontrollere, at naturen også har gjort det rigtige denne gang. Og, ja, vi læger og jordmødre har også tilegnet os tankegangen: Lad os få så meget viden om fosteret og kvindens sundhedstilstand som muligt og så forpligte os selv på at balancere den faglige etik med den bedste viden.«

- Hvad er din reaktion på, at gravide ser spørgeskemaer som snagende og inkriminerende?

»Spørgeskemaer må aldrig blive en erstatning for den personlige samtale, men kan kun være et supplement. Målet er at komme så tæt som muligt på den gravides individuelle behov. I nogle tilfælde fungerer det bedst ved, at den gravide derhjemme får tid og ro til at fortælle sin historie, som hun så har mulighed for at uddybe sammen med jordemoderen, men skemaerne skal kunne fravælges, hvis de virker undertrykkende.«

- Hvad er din reaktion på, at kvinder siger, at de ville være mere trygge i graviditeten, hvis ikke de teknologiske scanningsmuligheder eksisterede?

»Kvinderne skal have et reelt informeret valg. De skal have information, der er målrettet og forståelig for den enkelte med tid til at tale om, hvad tilbuddene indebærer. Og så skal den fagperson, der giver informationen, være professionel nok til både at acceptere og forstå det valg, som kvinden træffer.«

Kommentarer

Brugerbillede for Anne Eriksen

Nej, formynderiet og kontrollen er over en årrække tiltaget til et niveau, hvor de gravide føler sig usikre og fremmedgjorte og derfor ikke tør tage ansvaret for at sige nej til det tilbudte.
Det er nærmest blevet en sygdom at være gravid og hysteriet med at man overhovedet ikke kan nyde et glas vin eller lign. er også ude af proportioner.
Det samme gælder de igangsatte fødsler og al måleudstyret ved selve fødslen.

Vi vænnes til at være "usikre" så længe vi ikke deltager i tidens forskellige tests og målinger for alt muligt, en risikofaktor.
Det er ret sørgeligt...

Brugerbillede for odd bjertnes

Lidt tosset er denne sygdoms-og diagnose-dille, der har ramt samfundet, fordi den hele tiden gfår ud fra en 'median-norm' som enhver afvigelse fra er foder til læger, advokater, behandlere etc. - kort sagt 'det arbejdende folk'.
Men hen ad vejen vil den forårsage at 'median-norm's-kultens objekt per se vil forsvinde som meningsfuldt begreb. Og det er mindre tosset. men KORS for et show for det !!! Det er tilladt at grine, for motivationen om at forbedre vilkår og forstå individder er såmænd ganske reel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Så får jeg igen lejlighed til at pleje en af mine yndlingsaversioner - Brugsanvisningssamfundet. Læs, alt for mange eksperter, der nasser på samfundet. I den bedste mening, naturligvis. Ligesom psykiatrien, der opfinder diagnoser på sygdomme, som den derefter lever af at behandle.
Den der mener, at livets risici skal fjernes mest muligt, må være henrykt .
Andre må sympatisere med artiklens budskab.
Samfundet bruger millioner på at opfylde den opfattelse, penge som kunne være brugt til SYGE.

Brugerbillede for Morten Sørensen

Ha, ha. Medicinalindustrien og pseudoproblematikerne lever fedt at, at en fødsel er noget nær det værste, der kan ske for en frigjort kvinde.
Desuden er det jo også uretfærdigt, at alene kvinder skal føde. Det må være tæt på en kulturkontruktion, at verden og naturen er således dumt og uretfærdigt indrettet.
AV; det gør ondt, og alle midler må i brug, så ligestilingen kan komme helt på plads. Intimiderede kvinder med blottede skød må finde sig i skammen og levere pr. ydmygende definition.
Mon den katolske kirke kunne gøre det meget bedre?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Sørensen

"I afhandlingen findes der flere eksempler på, at kvinder føler sig talt ned til, mistænkeliggjort og intimideret. Da Grit Niklasson første gang mødtes med den gravide Jena, fortalte hun, at hun i vrede havde kylet et spørgeskema i skraldepanden. Det var et ammeskema med en række intime spørgsmål. Om hun havde tænkt sig at amme, om hendes kæreste var blevet ammet som barn, hvad hendes forældres holdning til amning var, og om hun kendte nogle, der ikke ammede."

Således kommer vi vel ikke tættere på dumhedernes dumhed. Hvem, der finder på sådan noget, må stå hen i det uvisse. Men er vi ikke tæt på psykopatiens fætter: idiotien?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Sørensen

»De, der i forbindelse med indkaldelse til graviditetskonsultationer havde modtaget spørgeskemaer, reagerede alle negativt på dem. Nogle synes, det var snageri, og for de bogligt svage føltes det som et nederlag, at de havde svært ved at læse det og endnu sværere ved at svare. Uanset hvad gjorde de ikke noget godt for parternes kommende relation,« siger Grit Niklasson."

I guder, har vi helt tabt pusten og gjort gode fødsler til et kontraspørgsmål om de forbandede, heldige få, der kan læse og alle de andre, der ikke kan?
Hvor kom egentlig geniet fra?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for uffe hellum

Det er fint, at vi forhindrer unødvendige uheld i forbindelse med fødsler.

På en skala fra stenalder til USAs verdensklasse i sikkerhed og tryghedsfølelse ligger Danmark middelgodt på sikkerhed, men tilsyneladende ret dårligt på følelsen af personlig kontrol og tryghed. Det er ikke OK.

Der er IKKE en modsætning mellem ekspertise og selvstændig tryghed. Det er formynderi og uprofessionel mangel på indlevelse, der kan være et problem.

Realiteten er, at der er flere fødsler i socialgruppe 5, så kravene til forståelse og indlevelse og tolerance og tålmodighed er ekstreme.

Det løser absolut ingenting at gå tilbage til stenalderen, bare fordi mange mødre og enkelte plejere er dårligt uddannede eller reelt bare langt under middel begavet. Halvdelen af os er nu engang dårligere end middel til at spille fodbold, og halvdelen af os er dårligere end middel til den analytiske tænkning, som er et krav for at kunne arbejde med risikovurdering og moderne teknologi.

Når vi stort set har afskaffet flykatastrofer, er det fordi, vi har erstattet følelser og talent med checklister og risikovurdering indenfor den industri. Det samme er gennemført for fødsler i USA og andre udviklede lande.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Sørensen

Checklister? Risikovurdering? Katastrofer?
Så kan det vel metaforisk ikke sige tydeligere. Vi må ha' styr på de der fødsler, så katastroferne iblandt os ikke bliver for mange.
Med nutidens videnskabelige (og pædagogiske) perspektiv på den sag, ville vi næppe nogensinde have fået en Einstien, Picasso, Mozart etc. eller for den moderne, nordiske sags skyld en Riskær, Thorsen, Bohr, Spies, Glistrup osv.
Originalerne ligger i vuggen og gynger. De skabes af et unikt og ukendt stof som ingen legitim og ordentlig pædagogiske videnskab rationelt kan forklare.
Drengebørnene sorteres mentalt fra, fordi det er tiden for ligestilling og kvinders regime. De kloge hyldes med 12-taller i manisk, international panik og hjælpeløs selvforståelse: Nu kan vi alle det samme, på samme tid og til alle tider gå ud og gøre os selv virkelige i virkelighedens, pseudo-orienterede verden: Produktion er løsenet, og vé den den stakkel, der afviger fra cafe-konkurrencen og kommer for sent til iPod daten på den korrekte fortovscafe i hovedstaden.
Jeg ved ikke, om vi mennesker er blevet klogere eller dummere i takt med udviklingen. Umiddelbart er det mit indtryk, at vi med sproglige modifikationer ligger tæt på abernes taktiske begrebsniveau.

anbefalede denne kommentar