Læsetid: 3 min.

Nu skal hensynet til verdens fattige også tælle med

Fremover vil regeringen tænke hensynet til verdens fattigste ind, når den forsøger at påvirke EU’s politik for blandt andet handel, skat, fødevarer og sikkerhed. NGO’er roser tiltaget
17. juni 2014

Når den danske regering skal tage stilling til spørgsmål om EU’s politik inden for områder som handel, skat og fødevaresikkerhed, vil det fremover ske på baggrund af en vurdering af, hvordan forslaget påvirker verdens fattigste.

Det er et af tiltagene i den »handlingsplan for sammenhængende politikker for global udvikling«, som handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) i går fremlagde.

»Det er simpelthen sat i system nu, at man inden for de her specifikke områder har et særligt fokus på de udviklingspolitiske hensyn. Det er ligesom, når vi laver danske lovforslag, hvor vi har besluttet, at der skal beregnes konsekvenser for miljøet. På EU-politikkerne kommer vi nu til at gøre det samme, bare med udgangspunkt i udviklingspolitikken,« forklarer Mogens Jensen.

Helt konkret er det den allerede eksisterende specialkomité for udviklingspolitiske spørgsmål, der vil få udvidet sine beføjelser til også at gælde områderne handel og finans, fødevaresikkerhed og klimaforandringer samt fred og sikkerhed.

Komiteen vil holde øje med og vurdere lovforslag fra EU-Kommissionen, der kan påvirke udviklingslandene. Og den vil diskutere forslagene med civilsamfundets organisationer, de forskellige ministerier og Udenrigs- og Europaudvalget.

»Når vi så har identificeret, hvor der er konflikter eller ting, vi skal arbejde for at få ændret, så går vi i gang med de redskaber, vi har til rådighed, både på embedsmandsniveau over for Kommissionen, men selvfølgelig også på ministerrådsmøder.«

Den danske NGO-verden tager pænt imod initiativet. Der har længe været brug for at tænke udviklingshensyn ind på andre politikområder, mener Lars Udsholt, formand for de netop fusionerede paraplyorganisationer Concord Danmark og ngo Forum, der repræsenterer mere end hundrede danske udviklingsorganisationer.

»Vi har i de danske NGO’er gennem mange år råbt højt om, at man ikke afhjælper verdens fattigdom gennem bistand alene. Bistanden kan bestemt gøre nytte, men der er talrige andre spørgsmål, der spiller en vigtig og måske også større rolle,« siger Lars Udsholt.

EU giver – og tager

For selv om Lissabon-traktaten, der er en slags grundlov for EU, siger, at EU’s lovgivning ikke må underminere udviklingslandenes vilkår, så har EU i flere tilfælde gjort netop det, pointerer Lars Udsholt.

»Vi oplever desværre, at man på forskellig vis sætter nogle barrierer op, som modarbejder de gode resultater, man kan opnå med bistanden. Det klassiske eksempel er, at vi støtter bønder i udviklingslande med den ene hånd, mens vi med den anden hånd forhindrer dem i at få adgang til det europæiske marked. Med den nye handlingsplan får vi for første gang et instrument til at tænke hensynet til udvikling ind bredt på tværs af politikområder,« siger han.

»Som vi forstår ministeren, så vil der blive udarbejdet en vurdering af, hvilke udviklingspolitiske konsekvenser, et givent forslag har. På den måde vil NGO’erne og medierne også få bedre mulighed for at holde øje med, om regeringen lever op til sine løfter om at prioritere fattigdomsbekæmpelse,« siger Lars Udsholt.

Modsatrettede hensyn

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen understreger dog, at de udviklingspolitiske hensyn ikke automatisk vil få førsteprioritet som følge af det nye initiativ.

»Det vil være naivt at tro. Men med det her har vi på nogle helt konkrete områder sagt, at her går Danmark forrest. Om ikke andet, så kan vi arbejde for, at beslutningerne bliver taget på et totalt oplyst grundlag, så vi sikrer de udviklingspolitiske hensyn i det omfang, det overhovedet er muligt,« siger han.

– Dit ministerium skriver i planen, at der vil være »områder, hvor der er modsatrettede interesser«, hvor der kan blive tale om »en afvejning af hensyn og om kompromiser«. Hvad er det for nogle hensyn, der kan veje tungere end hensynet til verdens fattigste?

»Der kan være nogle sikkerhedspolitiske hensyn, der spiller ind. For eksempel kunne det være hensynet til at lægge restriktioner på nogle afrikanske lande i forhold til mineraler,« siger Mogens Jensen.

»Men vores målsætning er, at vi vil gøre, hvad vi kan, for at det er de udviklingspolitiske interesser, der vinder, når der skal afvejes hensyn. Og det tror jeg også på, at vi kan få en del af mine ministerkolleger med på. Nu går vi foran med et godt eksempel, og så er næste skridt at få flere EU-lande til at gøre det samme,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu