Nyhed
Læsetid: 3 min.

Jobcentre får fortsat snor i de ledige

A-kasserne får ikke det ansvar for indsatsen for de ledige, som regeringen har foreslået. Til gengæld har Venstre i en foreløbig aftale sagt ja til store dele af regeringens udspil til en beskæftigelsesreform. Den endelige reform afhænger af K og DF, der onsdag var indkaldt til forhandlinger
Indland
19. juni 2014

Regeringen og Venstre er nået til enighed om rammerne for en aftale om den stort anlagte reform af beskæftigelsessystemet, som regeringen præsenterede sit udspil til op til 1. maj.

På de fleste punkter er regeringen kommet igennem med sine forslag, herunder en række uddannelsestiltag og en omlægning af refusionen til kommunerne.

Til gengæld har den måttet give sig på en af fagbevægelsens mærkesager.

Regeringen havde lagt op til, at a-kasserne i det første halve år skulle overtage indsatsen for de såkaldt stærke ledige, der har gode forudsætninger for at komme i arbejde igen. Til gengæld skulle jobcentrene tage sig af de ledige, som de vurderer er i risiko for langtidsledighed og derfor har brug for jobcentrenes hjælp.

Det var Venstre dog ikke indstillet på, og ifølge en nyhed på Finansministeriets hjemmeside har partiet aftalt med regeringen, »at den nuværende organisatoriske struktur på beskæftigelsesområdet fastholdes uændret«.

Det betyder ifølge Beskæftigelsesministeriet, at a-kasserne alligevel ikke skal stå for indsatsen over for de såkaldt stærke ledige, men at alle ledige fortsat skal have kontakt til både a-kasse og jobcenter.

»Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi i regeringen har lagt en anden a-kassemodel frem, end den vi kan få politisk opbakning til i Folketinget. Det, der er afgørende for os er, at både a-kasser og jobcentre fremadrettet skal spille en aktiv rolle,« sagde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) tirsdag til Ritzau.

Skuffelse for fagbevægelsen

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, siger, at denne del af aftalen »vil skuffe fagbevægelsen«.

»De havde sat næsen op efter, at a-kasserne ville få de første seks måneder som domæne i forhold til ledighedsforløbet. De vil ikke synes, at forliget er det comeback til a-kasserne, som de havde syntes, det skulle være,« siger han.

FOA’s formand, Dennis Kristensen, var da også hurtigt ude og beklage den foreløbige aftale.

»Så droppede regeringen endnu en af fagbevægelsens mærkesager. Denne gang a-kassernes nye rolle i beskæftigelsesindsatsen. Surt,« skrev han på Twitter tirsdag aften.

Henning Jørgensen mener dog ikke, at fagbevægelsen har grund til at være alt for kritisk.

»Fagbevægelsen bør dæmpe kritikken på dette punkt. A-kasserne har stadig den første samtale og registrering. Dermed er a-kasserne sat som en vigtig aktør i dansk beskæftigelsespolitik,« siger han og peger samtidig på, at regeringen har sikret det uddannelsesløft, som den spillede ud med, »hvilket vil glæde fagbevægelsen«.

Hyppige møder

Selv om den foreløbige aftale betyder, at a-kasserne alligevel ikke overtager indsatsen over for de stærke ledige i det første halve år, er regeringen og Venstre landet på et kompromis, der indebærer, at både a-kasse og jobcenter fremover skal holde flere samtaler med den ledige.

I løbet af de første seks måneder skal den ledige ifølge den foreløbige aftale møde til to samtaler, hvor både jobcentret og a-kassen deltager, og hvor der lægges en personlig handlingsplan. I dag er den ledige kun til samtale med de to instanser hver for sig. Samtidig forpligtes jobcentrene og a-kasserne til at koordinere indsatsen bedre.

A-kasserne skal også stadig have den første kontakt til den ledige, hvor CV godkendes, ligesom de beholder de to rådighedssamtaler, de har i dag. Til gengæld skal jobcentrene holde yderligere fire samtaler med den ledige i løbet af de første seks måneder.

Henning Jørgensen sætter dog spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er relevant at holde samtaler så hyppigt: »Man tager de ledige i nakken, når de skal til så mange samtaler. Nu er der bare det ved det, at over halvdelen af de forsikrede ledige er i arbejde igen efter seks måneder, fordi de ikke har nogen problemer, men bare mangler at finde et nyt arbejde. Så man burde måske snarere afpasse i a-kasseregi, hvad der er behov for,« siger han.

Ideologisk slåskamp

Siden regeringen lancerede sit udspil til en beskæftigelsesreform, har Venstre været imod, at a-kasserne skulle blive en stærkere aktør i beskæftigelsespolitikken, mens fagbevægelsen omvendt gerne ville styrke a-kasserne som aktør, siger Henning Jørgensen.

»Det har ikke været et spørgsmål om teknikaliteter, men snarere et ideologisk slagsmål. Det er det store opgør om, hvem de centrale aktører skal være i beskæftigelsespolitikken, og hvilket ansvar de skal have,« siger han.

Det slagsmål ser Venstre nu ud til at have delvist vundet mod til gengæld at have sagt god for store dele af regeringens udspil.

Onsdag var Konservative og Dansk Folkeparti, der også er en del af forligskredsen, indkaldt til forhandlinger sammen med regeringen og Venstre. Hvordan den endelige beskæftigelsesreform lander, er derfor stadig uvist, da forhandlingerne ved redaktionens deadline endnu ikke var afsluttet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Marianne Christensen

Ja for os som har gennemlevetforløbet er det der foregår hjernedødt. Og med det nye forslag bliver det endnu værre.

Og efterhånden som det går op for større og større dele af befolkningen begynder flere og fllere af os at kæve længere opsigelsesvarslwr, større jobsikkerhed,. Kort sagt flere og flere erkender, at hvis hvis man skal have noget ud af at være medlemmer af en akasse,, skal der gøres alvorligt op med den danske model. Som overhovedet ikke fungerer.

Karsten Aaen, Bjarne Andersen, Anders Petersen, Rasmus Kongshøj, Sven Elming, Lise Lotte Rahbek og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Man havde da for hulan ikke ventet at nyfascisterne ville afgive magt til deres svorne fjender i fagbevægelsen.

Jeg har kun et budskab til fagbevægelsen. Vågn op og brug jeres sidste kræfter på arbejderkamp, i stedet for at vente på et herrens under der aldrig sker.

Gode forhold for arbejdere og lønmodtagere er resultat af organiseret arbejderkamp. Ikke af gode arbejdsgivere, jf. en anden debat om Fairtrade og manglende lønmodtagerrettigheder.

Karsten Aaen, Keld Sandkvist, Jesper Wendt, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Højrefløjen har i årevis bekæmpet fagforeningerne og det lykkedes at ødelægge fradraget af kontingentet. De stopper ikke før lønningerne kan presses og strejkerettighederne er tvunget i knæ.
Arbejdsgiverne bliver ikke bløde i knæene over de fordele, som de skovler ind. Snarere tværtimod.

Karsten Aaen, Kim Houmøller, Bjarne Andersen, Torben Nielsen, Anders Petersen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Så nu skal en arbejdsløs person træde frem foran et panel af både a-kasse og jobcenter - på samme tid?!
Ja, hvis ikke den arbejdsløse i forvejen havde et problem,
skal h*n fanme nok få et føle,
at det har h*n NU!

Karsten Aaen, Elisabeth Andersen, Kim Houmøller, Anne Eriksen, Anker Nielsen, Bjarne Andersen, Torben Nielsen, Tue Romanow, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Møder, møder og atter møder. Møder med A-kasse, møder med jobcenter, møder med a-kasse og jobcenter og møder med fanden og hans pumpestok.

Hvor mange jobs skaber alle de møder? - Ikke ét, på nær til alle de papirskubbere, der skal stå for afviklingen af møderne. Et skammeligt spild af skatteydernes penge og de arbejdsløses tid.

Så længe man prøver at bekæmpe arbejdsløshed ved at kontrollere om de arbejdsløse nu er dovne eller ej, vil man ingen vegne komme. Arbejdsløshed kan kun bekæmpes med ét middel - med arbejde.

En beskæftigelsespolitik, der virker, satser på at fordele det arbejde, der nu en gang er. Det kan ske gennem forbedrede orlogsmuligheder, gennem nedsat arbejdstid, gennem tidligere pensionering og gennem senior-ordninger, eller gennem den berømte skraldemands-model. Samtidig ville en effektiv beskæftigelsespolitik undlade direkte at skade beskæftigelsen, som man gør i dag med junglen af social dumping inden for tvangsaktiverings-området.

Samtidig vil jeg gentage mit forslag om ikke kun at fordele arbejdet, men også at fordele arbejdsløsheden. Jeg foreslår at man indfører et princip om behovsbaseret ansættelse, hvilket vil sige at man vælger den kvalificerede ansøger til jobbet, der har været ledig i længst tid. På den måde vil forskellen mellem korttidsledige, der ikke tager skade af at vente og slappe af lidt længere tid, og så de langtidsledige, der har akut brug for et job og en indtægt, blive udlignet. Samtidig ville det gøre tilværelsen for de arbejdsløse langt mindre angstprovokerende. I dag bliver chancen for at få et arbejde mindre og mindre for hver dag, der går, og de kan se hvordan verden suser forbi dem. Hvis man indførte den behovsbaserede ansættelse, så ville de arbejdsløse kunne se lyst på fremtiden, for de ville vide at chancen for at få arbejde ville blive bedre for hver dag, der gik. Det ville erstatte håbløshed med optimisme, og hæve livskvaliteten betragteligt, ikke kun for de arbejdsløse, men også for alle vi andre, idet vi ville vide at en fyring kun var et timeout, og ikke en udvisning for bestandigt.

Og lad os så få fjernet det kunstige skel mellem dagpenge og kontanthjælp. Det er fjollet og bureaukratisk, og gør at de svageste arbejdsløse bliver meget lettere at udskille og udstøde for politikere og demagoger. I stedet kunne man have en ordning, hvor de arbejdsløse var garanteret en human og rimelig indkomst, lige så længe de havde brug for den. De kunne så vælge hvilken a-kasse, der skulle administrere deres arbejdsløshed. A-kasserne ville få et fast beløb pr. arbejdsløs. De arbejdsløse ville således helt naturligt søge mod de a-kasser, der bedst muligt hjalp dem i deres situation. Så kunne vi også få nedlagt de tunge, bureaukratiske og ineffektive jobcentre.

Karsten Aaen, Claus Høeg, Elisabeth Andersen, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, Anne Eriksen, Anker Nielsen, Torben Nielsen og Michael Sørensen anbefalede denne kommentar
Kjeld Hansen

Det her er ren taktisk spil fra venstre, som ønsker at svække fagbevægelsen mest muligt. Det er åbenlyst for en hver, at fagbevægelsen råder over den største fagekspertise inden for deres område. Jobcentrene henviser i dag de fleste uddannede til private aktøre, da de ikke selv har de faglige ressourcer der skal til for at varetage ressource stærke ledige. Deres personale er ganske enkelt inkompetente. Men ordet privat er som bekendt et mantra for venstre på linje med armen i kirken - Selv når det er samfundsskadeligt.

Karsten Aaen, Elisabeth Andersen, randi christiansen, Anne Eriksen, Bjarne Andersen, Torben Nielsen, Michael Sørensen og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

Det er altid let at tage beslutninger på andres vegne, specielt når man ikke selv er berørt af det.

Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Vivi Rindom, Anders Petersen og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Politikerne regulerer selv deres egen overførselsindkomstbaserede ansættelse - der er noget nekrofilagtig nepotisme her - klamt.

Anne Eriksen, Bjarne Andersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Anders Petersen

Alle de "reformer" - jeg bliver helt forpustet. Skal der ikke være noget tilbage til V og K som de kan forringe og forværre, når de kommer til fadet igen?

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Andersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

Beskæftigelsesministeren har lang tid i forvejen markedsført denne reform med, at den skulle medføre afskaffelse af unødig aktivering, samt i det hele taget give nemmere og mere frie forhold for de ledige, samt udvise større tillid til dem. Og hvad kommer der så ud af det? Flere møder, mere overvågning og jagt på de ledige. Alt sammen stressskabende aktiviteter, der ikke gavner noget som helst, og selvfølgelig heller ikke skaber flere jobs.

Hvad kan man så lære heraf? At man aldrig skal stole på nogen arbejdsmarkedspolitiker, for det er nærmest en naturlov, at enhver reform kun kan betyde, at skruen skal strammes yderligere, på den ene eller anden måde.

Karsten Aaen, Elisabeth Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

@ Anders Petersen:

Mon ikke Venstre og deres medløbere nok skal vise sig kreative nok til at finde på noget at forringe? - Nu har Lars Barfoed jo været ude og efterlyse dybere og mere håbløs fattigdom, så mon ikke de kontanthjælpsramte vil få nogen tæsk igen?

Man kunne også forestille sig at de vil kaste sig over sundhedsvæsnet, der dels er det sidste velfærdstabu, dels har rigtigt store budgetter, penge der vil kunne foræres til erhvervslivet. Man kunne forestille sig at angrebene startede med historier om hypokondere, der hvert år koster samfundet adskillige fantasilioner. Det kunne bruges som undskyldning for at indføre gebyrer. Derefter vil man kunne rulle en historie om Nasse-Nina, eller hvad vi nu skal kalde hende, en enlig kontanthjælpsramt mor, der bruger sundhedsvæsnet alt for meget, og oven i købet slet ikke har den rigtige, krybende taknemmelige holdning. Hr. og fru Kakkelbord vil sidde hjemme i hjørnesofaen, og blive dybt forargede, og støtte op om politikernes krav om at der skal gælde et optjeningsprincip for sygesikringen, så de arbejdsløse nasserøve ikke kommer og koster os andre penge.

Jeg ville slet ikke blive overrasket, hvis vi kom til at opleve et forløb som ovenstående, uanset hvem der vinder valget. Måske går det lidt langsommere hvis Rød Klovn vinder, og reformerne vil være dækket af et tykt lag brun sovs, kogt på gamle løsrevne socialdemokratiske paroler, men det er også den eneste forskel.

Fremtiden ser ikke lys ud for os der tjener under 500.000 om året.

Karsten Aaen, Claus Høeg, Elisabeth Andersen, Anders Petersen, Kim Houmøller, randi christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Kjeld hansen - jeg kender udtrykket 'lovens lange arm' og guds finger i peterskirken, men 'armen i kirken' ?

randi christiansen

Så hvordan kan man stemme på andre end enhedslisten - de har indimellem også brug for navigationshjælp, men de er i det mindste ærlige mennesker, som ikke misbruger systemet til at berige sig selv samtidig med, at de tæsker miljøet og de økonomisk underpriviligerede og skaber indbyrdes splid blandt dem - del og hersk - på nutidige måder der i modbydelighed og uduelighed nærmer sig de fortider, vi var så tossegode at tro, vi havde forladt. Nekrofile (død over resten af velfærdsstaten) nepotister som taler om nødvendig politik, trickle down og mere eu, mens de hæver detes egen fede hyre. Utroværdige og asociale kleptokrater som med mørklægningslov, overvågning, frihandels-og krigstrusler over menigfolks bøjede nakker ruller os i deres giftige tjæresand, så sundhedsbudgetterne eksploderer, og der ikke er råd til at være rask med mindre man også er rig. Enorme summer allokeres til prestigeprojekter, men der er åbenbart ingen prestige i at tage sig af skatteborgernes miljø-og socioøkonomiske velfærd. De, der ikke umiddelbart bidrager til dette primitive system med kolde kontanter, skal terroriseres, til de forsvinder. Hvor fattigt, usselt, uintelligent og ukreativt. Skam jer - fordi det kan gøres meget meget bedre, planen er klar, men det forudsætter selvf, at de, der nu kontrollerer ressourcerne, opgiver løgn og privilegier, og at deres lakajer begynder at gøre det, som de er betalt for : at varetage almenvellet. Det gør de ikke, og de har ingen valide argumenter for misregimentet.

Eks. på prestigeprojekter :

Centraliserede mastodont sygehuse som vanskeliggør adgang for borgere i udkantsdanmark.
Gratis fertilitetsbehandling men ingen tandpleje - som kan vælte ethvert almindeligt budget, og invalidere enhver arbejdssøgning - under den offentlige sygesikring.
Gamle indre by plastres til med metrostationer, så man skulle tro, at primære målgrupper er gangbesværede - men ingen reduktion af offentlige transportpriser. Var det en helt uladsiggørlig, hjemmestrikket and, som villy søvndal hev op af hatten? I think not.
Kæmpe lønninger i skatteyderstøttede virksomheder (danish crown, sas og hvem ellers) som alligevel ikke kan levere varen, fordi man deltager i det internationale unfair konkurrenceræs (skattelybaserede flyselskaber) og samtidig forgifter miljøet (griseproduktion > kobberudledning)
GGGI - (gennemført grådige gigant investeringer) er alt efterhånden sagt?

For denne ukvalificerede og uhørt ringe forvaltning mener flertallet af politikere og erhvervsfolk altså, at de fortjener at blive aflønnet med skattepenge og skattelettelser i en til flertallet modsatrettet og eksponentielt stigende kurve. M.a.o. : indret system og lovgivning så den 1% kan rage til sig - og bedøv folket med fjernsyn, fodbold og psykofarmaka så de ikke opdager det.

Karsten Aaen, Claus Høeg og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kjeld Hansen

randi christiansen
19. juni, 2014 - 11:42

Ja ja da, hæng dig nu ikke for meget i detaljen vel :-) Jeg snakker Sønderjysk og fatter ikke grammatikken i rigsdansk, snøft.

randi christiansen

Kjeld - armen i kirken - ret sjovt, møjn

Kjeld Hansen

randi christiansen
19. juni, 2014 - 22:58

Det æ godt mæ dæ do, for det hejje altså it MØJN,men MOJN. De forbandede Kjøfenhavner. Hvem grin så nå hva... ;-)

Steffen Gliese

Problemet er, at en klasse af særlige "generalister" har kuppet den offentlige sektor, så de job, der skulle oprettes i offentligt regi - især på akademisk niveau - ikke længere opstår. Bekæmpelse af arbejdsløshed foregår jo bedst, når der oprettes job, der svarer til de interesser, uddannelse har vist, at arbejdskraften har.

randi christiansen

Kjeld - sønnejysk er den mest charmerende dialekt - hører qua familie til min tidligste barndoms lydspor. Fra en ferie på als : han har fået gaf i hued (korriger gerne stavning) - min københavnske bedstefar : har han fået en gaffel i hodet?