Nyhed
Læsetid: 3 min.

Jurister efterlyser klarere opgør med lømmelpakken

Justitsministeren vil fastsætte retningslinjer for politiets præventive anholdelser. I stedet bør selve politiloven ændres, lyder det fra Cepos og Institut for Menneskerettigheder
Indland
7. juni 2014

Lømmelpakken bør helt revideres, lyder anbefalingen fra jurister, efter at justitsminister Karen Hækkerup (S) har lagt op til at fastsætte »generelle retningslinjer« for politiets indsats ved demonstrationer. Hvad retningslinjerne kommer til at indeholde, er endnu uvist.

»Det er helt utilstrækkeligt. Og det er dybt mærkværdigt, at Karen Hækkerup, som i dén grad var modstander af lømmelpakken, nu når frem til, at der ikke er nogen problemer,« siger Jacob Mchangama, chefjurist i Cepos.

Udover COP15-sagen er der flere sager, der viser, at lovgrundlaget for politiets administrative frihedsberøvelser er uklart, mener Jacob Mchangama. Senest er en frihedsberøvelse under den kinesiske præsidents statsbesøg i Danmark blevet dømt ulovlig i Københavns Byret. Samtidig verserer der en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om frihedsberøvelser i forbindelse med en fodboldkamp i København i 2009.

»Der er noget, der tyder på, at lovgrundlaget ikke er så stringent, som det burde være,« siger han.

Også Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at selve politiloven revideres, så varigheden og omfanget af administrative frihedsberøvelser begrænses.

Direktør Jonas Christoffersen kvitterer dog for, at justitsministeren vil fastsætte retningslinjer for administrative frihedsberøvelser.

»Vi ville foretrække en lovændring. Men vi ved, hvor trægt Justitsministeriet er til at styrke borgenes retssikkerhed, så det her kan være et godt stykke på vejen, og så må vi se, hvordan det går på længere sigt,« siger han.

Jonas Christoffersen anbefaler, at man i retningslinjerne forpligter politiet på kun at opretholde en frihedsberøvelse i mere end tre timer, hvis der er »særlige grunde« til det, og kun i mere end seks timer, hvis der er »ganske særlige grunde«.

»Ved sådan en ændring ville man tvinge politiet til at overveje, om de kan forsvare at opretholde en frihedsberøvelse,« siger han og opfordrer samtidig til at sende de kommende retningslinjer i høring, »så borgerne kan nå at give deres besyv med«.

Uforpligtende tiltag

Justitsministeren har besluttet at fortsætte en indberetningsordning, hvor politiet skal fortælle om de tilfælde, hvor en frihedsberøvelse har varet mere end seks timer. Det vil dog ikke ændre noget, vurderer Jacob Mchangama.

»Det minder lidt om hele spillet omkring logningsbekendtgørelsen og revision af terrorpakken, hvor man kommer med nogle uforpligtende ting, som ikke rykker ved noget,« siger han.

En revision af logningsbekendtgørelsen blev udskudt flere gange, indtil justitsministeren for nylig ophævede sessionslogning – »men af tekniske grunde«, som Jacob Mchangama siger.

»I forhold til terrorpakken lavede Justitsministeriet en fuldstændig ensidig redegørelse, hvor man ikke overraskende nåede frem til, at der ikke var nogen problemer. I tilfældet med lømmelpakken er det også uforpligtende. Man vil gerne give større indsigt, og det er fint nok, men nu har vi efterhånden en række tilfælde, der peger på, at lovgrundlaget ikke er klart nok,« siger han.

Jonas Christoffersen mener, at indberetninger af administrative frihedsberøvelser er en god idé, men at man med fordel kunne udvide dem.

»Jeg ville foretrække en indberetning, som fokuserede på frihedsberøvelser, der varer henholdsvis under tre timer, tre til seks timer og mere end seks timer. I mange tilfælde kan man jo se, at en tilbageholdelse i tre timer er alt rigeligt til at opløse en konkret situation,« siger han.

Jonas Christoffersen anbefaler desuden, at Justitsministeriet årligt opgør, hvor mange penge, man bruger på erstatning for ulovlige frihedsberøvelser.

»Det beløb må jo blive reduceret meget væsentligt med de her initiativer, og hvis det ikke sker, er der noget galt. Det hele handler jo om, at det skal være lovligt,« siger han.

 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Jeg forstår ikke at et land som Danmark, der kalder sig for en retstat og et demokrati har tilladt en forebyggende tilbageholdelse mv.
Tidligere var der stor kritik, når fx. den gl. Østblok anvendte forebyggende tilbageholdelse. Ligeledes anvender de danske politiker nu også vendingen - hvis man har rent mel i posen er der intet at frygte - en vending der også blev brugt i den gl. Østblok.

Bill Atkins, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Rune Petersen, Karsten Aaen, Ib Christensen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Magthaverne må have kigget i en krystalkugle og være blevet rædselsslagne......
måske der derfor tales så meget om demokrati, velfærd og fremgang......for det er ikke liige det billede som ses herudefra..

Rune Petersen, Janus Agerbo og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Så skulle juristerne måske gøre mere i pligt og ansvar som jurister, og mindre i personlig profit.
Det er da grinagtig at det er jurister der ønsker andre skal gøre oprør. Jura er da Deres område!
De kunne for eksempel benytte deres ekspertise i jura til at sørge for at de betjente og andre offentlige ansatte der har været involveret i disse ulovligheder, blev passende håndteret.
En lønseddel, offentlig eller ej, kan aldrig betragtes som en fritagelse for personligt ansvar.

Det her land ender i kaos, med det ene ledende eksempel efter det andet på at,
"Regler det er ikke noget man følger, det er noget man banker andre oven i hovedet med".

Hvorfor skal jeg besvære mig med at følge regler, når jeg har så mange gode, skatteyderbetalte eksempler på at det modsatte er normalen.

Rune Petersen, Karsten Aaen og Søren List anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

'Lømmelpakken' er en konstruktion, hvor man lader som om man ikke reelt frihedsberøver (i vanlig forstand, dvs. tiltaler og tilbageholder) en person, og derfor ikke behøver at forholde sig til grundlovens § 71, der handler om frihedsberøvelse.

Denne mærkværdige ikke-frihedsberøvelse er blevet til en administrativ tilbageholdelse i stedet. Man behøver ikke tiltale disse personer ikke reelt er frihedsberøves, da de ikke skal for en dommer, og ikke vil blive tiltalt for noget kriminelt forhold. De skal blot holdes tilbage i op til 12 timer, uden årsag og anden begrundelse, end at det valgte politiet at gøre.

Juristerier, fup og fiduser, er hvad den slags er.

Lømmelpakken hviler på lov om politiets virksomhed, fra 9. juni 2004. Den lov erstatter de hidtidige regelsæt, der er fra 1863 og 1871, som ikke rummer nogen hjemmel til at foretage de moderne 'administrative tilbageholdelser'. Lov om politiets virksomhed (fra 2004) er tilmed så frækt konstrueret, at den betegner disse administrative tilbageholder, som 'frihedsberøvelse'.

Årsagen til at lømmelpakken kan påstås at være forligelig med grundloven, skyldes en snedig konstruktion. Grundlovens § 71, stk. 2 bestemmer at "Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven". Ved at have indført en særlig såkaldt 'lov' i 2004 med en dubiøs bestemmelse om en ny slags 'tilbageholdelse' uden grundlag i straffeloven, kan lømmelpakken siges for at vær forligelig med grundloven, da de udvidede begreb 'tilbageholdelse' sker med 'hjemmel i loven' (dog ikke straffeloven, men 'lov om politiets virksomhed').

Gentagelse må være tilladt: Juristerier, fup og fiduser!

Per Jongberg, Niels Mosbak, Claus Jensen, Rune Petersen, Dorte Sørensen, Bjarne Andersen og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Frank Hansen

Cepos træder som så mange gange før i karakter og forsvarer de grundlæggende borgerlige frihedsrettigheder mod statens indgreb. Det er en indsats, som der i høj grad er brug for. Det gælder for politiets overgreb såvel som for skattevæsenets, arbejdstilsynets og kommunernes snagen i borgernes privatliv.

Helene Nørgaard Knudsen

Og sammenkoblet med hemmelige beviser så er det her skræk-scenariet: man kan blive arresteret på gaden uden varsel og lukket inde. Hvorfor tager vi ikke bare skridtet fuldt ud og bliver et vaskeægte diktatur? Eller det er måske formålet med EU? Hvordan kan man tale om rets-samfund og så overhovedet støtte den slags?

Claus Jensen

Det er nedslående at se, hvor beskedne Institut for Menneskerettigheder er:

" Vi ville foretrække en lovændring. Men vi ved, hvor trægt Justitsministeriet er til at styrke borgenes retssikkerhed, så det her kan være et godt stykke på vejen, og så må vi se, hvordan det går på længere sigt"

Mon ikke de trænger til lidt nyt og varmere blod derinde?

Heinrich R. Jørgensen

Institut for Menneskerettigheder er subsidieret af staten, og har i årevis haft et damoklessværd hængende over sig, i form af at det ministerielle apparat vedblivende og bevidst har suspenderet at lade økonomisk ruin og destruktion ramme Institut for Menneskerettigheder, som følge af "regnskabsfejl" i millionklassen.

Kan man i den situation forestille sig, at Institut for Menneskerettigheder ville udføre den funktion, de burde? Som bekendt bider man ikke hånden der fodrer; slet ikke når man ved at 'vedkommendes' anden hånd kan udløse det suspenderede våben der vil lede til ens destruktion, ved blot at løsne grebet.

Claus Jensen, Per Jongberg og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Frank Hansen

Fuldstændig korrekt, Heinrich R. Jørgensen.

Det er netop denne problemstilling, som har fået CEPOS til at afvise offentlig støtte. Tænketanken, som man kan mene om hvad man vil, drives af medlemmernes støtte. Nogle giver naturligvis mere end andre, men ingen bidrager med så meget, at beløbet ikke kan undværes.