Baggrund
Læsetid: 5 min.

Nu er kaosset på Aarhus Universitet dokumenteret

De seneste års alvorlige problemer på Aarhus Universitet er nu blevet dokumenteret af en intern arbejdsgruppe. Ikke overraskende finder den, at problemerne er opstået på grund af de mange strukturændringer. Et af de hårdest ramte områder er det humanistiske område, Arts, hvor dekanen nu er fratrådt
Ifølge netop offentliggjort rapport er det mest alvorlige problem på Aarhus Universitet, den centralisering og standardisering, der er sket på universitetet

Ifølge netop offentliggjort rapport er det mest alvorlige problem på Aarhus Universitet, den centralisering og standardisering, der er sket på universitetet

Bo Amstrup

Indland
13. juni 2014

En række stort anlagte omstruktureringer af både det faglige og det administrative område har skabt kaos og utilfredshed blandt medarbejderne på Aarhus Universitet de sidste par år.

I sidste uge blev det så slået helt fast, at medarbejderne havde ret i deres kritik af den nye organisation, da en ekspertgruppe offentliggjorde deres analyse af de interne problemer på universitetet.

»Det mest overraskende ved rapporten er nok, at der ikke er noget overraskende i den. Den peger på nogle problemer, som folk på universitetet har talt om, lige siden vi gik i gang med hele omorganiseringen af universitetet,« siger adjunkt Carsten Fogh Nielsen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik efter at have læst rapporten. Samme reaktion lyder fra andre af universitetets ansatte, der henviser til den psykiske arbejdspladsvurdering (APV), der blev foretaget i 2012. Den viste, at medarbejderne var alt andet end tilfredse, bl.a. på grund af den faglige udviklingsproces, som i folkemunde blev kaldt ’FUP’. De problemer, som APV’en pegede på, har ekspertgruppens rapport nu cementeret, lyder det fra de ansatte.

Mere overraskende var det tilsyneladende, da det onsdag blev meddelt, at Mette Thunø stopper som dekan på Arts. Mette Thunø har været dekan siden 2010 og har således været en del af universitetsledelsen og har haft ansvar for Arts under den udskældte faglige udviklingsproces. Ifølge en nyhed på Aarhus Universitets hjemmeside stopper Mette Thunø, fordi hun og rektor Brian Bech Nielsen har en »forskellig opfattelse af de ledelsesmæssige udfordringer på AU og Arts«.

Arts er det hovedområde, hvor utilfredsheden blandt medarbejdere ifølge både rapporten og APV’en har været særdeles udbredt.

Professor Susanne Bødker, der er medarbejderrepræsentant i AU’s bestyrelse, peger på, at Arts har gennemgået langt større ændringer end andre områder.

»Der er mange ting, der er gået galt på Arts. Det er det område, hvor man er gået mest radikalt til værks ved at fjerne lokale services og fjerne en tydelig og enstrenget ledelse,« siger Susanne Bødker.

Værdikonflikt

De mest alvorlige problemer er ifølge rapporten den centralisering og standardisering, der er sket på universitetet. Samtidig er store dele af administrationen blevet flyttet fra de lokale institutter til en central administrationsbygning, som nogle medarbejdere kalder ’førerbunkeren’.

Det har bl.a. betydet, at forskere og undervisere på de enkelte institutter ikke længere har sekretærer, der sidder i samme bygning, og som kender deres område, men i stedet skal henvende sig til nye sekretærer, der sidder i en helt anden bygning.

De mange ændringer og sammenlægninger af områder har også ført til, at medarbejderne har mistet følelsen af at være en del af en meningsfuld enhed – de har ganske enkelt mistet deres faglige identitet. Og oven i det hele har kommunikationen på universitetet været så dårlig, at det også har forværret tingene.

»Den valgte informationsstrategi kan have været medvirkende til at skabe usikkerhed, misforståelser og modstand mod hele processen,« står der i rapporten.

Over for ekspertgruppen har medarbejdere »givet udtryk for, at der ikke er et miljø, der opfordrer til deltagelse og engagement, men måske i nogle tilfælde ligefrem det modsatte«. Informationsstrømmen fra ledelsen til de ansatte er blevet betegnet som »overdreven og ensidig«, og rapporten nævner »tegn på en værdikonflikt«, hvor »nye værdier er blevet lanceret uden at have rødderne med«.

Resultatet er ifølge Carsten Fogh Nielsen et universitet, hvor medarbejderne ikke føler, de har noget at skulle have sagt.

»Centraliseringen og standardiseringen har haft en tendens til at fremmedgøre os ansatte. Beslutninger er blevet noget, vi bare har fået at vide, er vedtaget. Man har kunnet se det til institutmøder, hvor institutlederen bare meddeler, hvad der allerede er besluttet,« siger han.

Ekspertgruppen ser da også »et væsentligt behov for at forbedre den reelle medinddragelse og medbestemmelse«, som ifølge ekspertgruppen er langt dårligere end medarbejdernes formelle muligheder for indflydelse.

Store institutter

Når Arts skiller sig negativt ud, er det ifølge rapporten, fordi det har været særligt påvirket af de store strukturændringer. Otte institutter er blevet til tre store institutter, og tidligere selvstændige fakulteter som teologi og humaniora er blevet lagt sammen i ét stort hovedområde.

De nye institutter er i dag så store, at folk har svært ved at identificere sig med dem.

»Folk har problemer med at genkende sig selv i det institut, de er ansat ved. Det er upersonligt, hvis man f.eks. skal præsentere sig ved at sige, at man er fra Institut fra Kultur og Samfund. Det siger ikke meget om, hvem man er, og hvad man laver,« siger Carsten Fogh Nielsen.

Sammenlægningen betyder også, at der i dag er meget længere mellem de ansatte og deres institutleder, fortæller Nina Koefoed, der er lektor ved Institut for Kultur og Samfund. Hun har også oplevet, hvordan omorganiseringen har skabt mere forvirring, end den har gavnet. Hun er leder af et ph.d.-program, der har været udsat for en masse problemer, fordi det er faldet mellem to stole: instituttet og fakultetet.

»Der har vi oplevet rigtig mange problematikker, fordi hele forskerskolen ligger i en snitflade mellem institut og fakultet, hvor man ikke har taget hånd om, hvordan de snitflader skal se ud,« siger hun og tilføjer:

»Det administrative og beslutningsmæssige ligger på fakultetsniveau, mens hverdagen og ansættelsesforhold er på institutniveau. Det resulterer i, at man ikke helt ved, hvem der er ens daglige leder.«

’Reformapati’

Et analysepanel skal nu komme med kommentarer til ekspertgruppens rapport. Det sker ved et åbent møde i næste uge. Herefter vil universitetsledelsen på den anden side af sommerferien præsentere de løsningsforslag, den er kommet frem til på baggrund af problemanalysen.

Spørger man medarbejderne på universitetet, er det sidste, der er behov for, endnu en stor omlægning. Der er en »reformapati« blandt medarbejderne, fortæller Carsten Fogh Nielsen.

»Vi har været igennem så mange omorganiseringer, at vi er kørt træt i det, fordi det koster så meget energi. Undervisning, forskning og formidling, som vi egentlig skulle bruge tid på, risikerer at glide i baggrunden.«

Nina Koefoed mener heller ikke, at løsningen er en ny grundlæggende strukturændring, men stoler på, at man ved mindre indgreb kan afhjælpe problemerne.

»Jeg er fortrøstningsfuld. Hvis vi får en faglig ledelse tættere på enkelte miljøer – ved hjælp af en afdelingsstruktur – og hvis det administrative område kan komme til at fungere mere hensigtsmæssigt, så kan det løse mange problemer.«

Carsten Fogh Nielsen mener, at der er behov for en decentralisering af universitetet.

»Der er brug for en uddelegering af magt nedad i systemet. I stedet for at have en standard for, hvordan tingene præcis skal være, bør man på lokalt plan få en indflydelse på, hvad der foregår, og hvordan man indretter sig.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Der er en grund til, at universitetet igennem små tusind år - 2.300, hvis man tager begyndelsen med - har været den mest succesfulde og stabile institution i Europas historie. Først, da politikerne begynder at udfolde deres titommelfingersystem, går det galt - og grunden er den demokratisering, som er en entydig god idé, men ikke når det indebærer, at man ikke vil give også de nye grupper, der kommer ind, den samme frihed til udvikling, som er formålet med viden i første omgang.

Martin Andersen, Karsten Aaen, Anne Eriksen og Lars Dahl anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Den store pseudoreligion i vores tid er slet ikke kapitalismen, men "ledelse". Intet begreb er ved at blive mere unødvendigt som selvstændig funktion, men desværre er magten jo præcis i hænderne på dem, der indtager lederpositionerne, så det er stort set umuligt at slippe af med dem, hvis ikke en endnu mere højt placeret ledelse udrenser dem.

Morten Kjeldgaard, Martin Andersen, Uffe Illum, Henrik Klausen, Thomas Østergaard, Christel Gruner-Olesen, Frank Hansen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Karsten Kølliker, Lars Dahl og Martin Karlsson Pedersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det hele er af lave, og det var ellers rigtig godt: at en disciplin havde et institut under et fakultet; at ledelsen var decentral og gik på skift mellem det akademiske personale, så ingen hang på det kedelige altid, samtidig med at det aldrig tog overhånd i forhold til de egentlige opgaver: at forske og at videreformidle faget til de kommende generationer, samt opretholde forbindelse med det internationale forskningsmiljø og fungere som liaison med udveksling af den danske forskning til udlandet og den udenlandske forskning til Danmark, samt publicere om det.

Morten Kjeldgaard, Martin Andersen, Henrik Klausen, Christel Gruner-Olesen, Anne Eriksen og Lars Dahl anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Og så ville det være lykkeligt, hvis vi kunne opgive disse vanvittige "akkrediteringer", der strømliner uddannelserne i stedet for at understøtte en mangfoldighed i akademia.
Væk hed ph.d. til fordel for den gode, gamle magistergrad, som man kvalificerede sig til at tage ved at have bestået sit hovedfag, men til gengæld også måtte finansiere med SU.

Steffen Gliese

Kort sagt, vi havde verdens bedste styrelseslov, men det blev ikke tålt af politikerne, at de ikke kunne blande sig i de højeste materier. Derfor stækkede man universitetet.

Morten Kjeldgaard, Martin Andersen, Anne Eriksen, Karsten Kølliker og Lars Dahl anbefalede denne kommentar
Torben Selch

Sådan går det når ledelsen i et system lægger sig fladt ned for McKinsey modellen.

Morten Kjeldgaard, Martin Andersen, Uffe Illum, Anne Eriksen, Lars Dahl og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Kalder de virkelig humaniora for Arts nu? Hvor patetisk kan knæfaldet for det angel-saksiske egentlig blive? Hallo, den rigtige universitetskultur er tysk og kommer fra Humboldt i Berlin. Men måske er der tale om en præ-adaptation til det kommende Transatlantic Trade and Investment Partnership?

Morten Kjeldgaard, Martin Andersen, Uffe Illum, David Zennaro, Christel Gruner-Olesen, Lone Trunte, Erik Karlsen, Herdis Weins, Michael Kongstad Nielsen, Steffen Gliese, Mihail Larsen, Torben Kjeldsen og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

"Centraliseringen og standardiseringen har haft en tendens til at fremmedgøre os ansatte. Beslutninger er blevet noget, vi bare har fået at vide, er vedtaget"!

Overført til et lidt større område, så er det præcis det samme, som samfundet lider under.
Centralisering og nedlæg- omlægninger af noget, der fungerer udmærket.
Får vi også en ekspertgruppe til at analysere alle "ulykkerne" i halen på resultaterne?

Grinagtigt, at humaniora får et nyt navn som "Arts", at ændre sproglige udtryk synes at være den helt store "dille". Kan man skjule sig bag det?

Hvem eller hvad kan gribe ind? - Ja, det er spørgsmålet.
Nok ikke de "folkevalgte"!

Morten Kjeldgaard, Martin Andersen, Lone Trunte og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Mht. ledelsesproblemerne på Århus Universitet har jeg ved en tidligere lejlighed budt ind med en smule ’whistleblowing’.
Se http://www.information.dk/comment/828298#comment-828298

Det jeg antyder er, at man kan godt have en ledelse som er dominerende, ideologisk aggressiv og reformivrig og som samtidig er en svag ledelse. Ikke ulig vores landspolitikere. Og det er en farlig cocktail.

Derudover antyder jeg også, at en del af problemerne kan bestå i sammenstødene mellem alt for store ego’er. Overalt hvor det offentlige uddeler midler er der muligvis en tendens til at et stort og brovtende ego bliver et redskab til at skaffe sig yderligere midler. Og rent hypotetisk kan AU således have nået en smertegrænse for, hvor mange store ego’er man kan presse sammen indenfor én organisation.

Morten Kjeldgaard, Lars Dahl, Martin Andersen og Lone Trunte anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Hypoteser
1. Tilsyneladende har en del af den akademiske verden vundet kampen over en den anden, vistnok en del af djøfiseringen. Der er næsten tale om kannibalisering hvor et mindretal har taget magten
2. Der er tale om en alvorlig afvikling af hele universitets ideen, nemlig fri undervisning, forskning, som jo pr. definition fordre selvbestemmelse og som der før var respekt om
3. Der må også væres sket en alvorlig reduktion i akademisk og videnskabelig dannelse hos undervisere der de seneste år har produceret kandidater der åbenlyst og ukritisk har underkastes sig den snart altomfattende markedsgørelse og heraf individualisering.

Morten Kjeldgaard, Martin Andersen, Niels Engelsted, Steffen Gliese og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Frank Hansen

Niels Engelsted,

ja, er det Ikke ynkeligt!

Arts, hvordan kan man overhovedet sige ordet uden at komme til at grine. Der er helt oplagt tale om et knæfald for det angelsaksiske sprogområde. Det er de samme typer, som ikke vil have, at vi siger neger. Bare noget kommer fra det nordamerikanske kontinent, så er det så rigtigt og smart, som det kan blive.

Af en eller anden grund er det de ledere, som taler dårligst engelsk, der insisterer på, i alt for lange taler, at maltraktere sproget i en grad, så både gæster og interne krummer tæerne i skoene (i mit tilfælde til 2000 kr. parret).

Sic!

Morten Kjeldgaard, Uffe Illum, Claus Jensen, Niels Engelsted og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Undskyld, men jeg tillader mig nu også at undre mig, for det er jo ikke nyt! Dette er bare udløberen af den knægtelse af universitetet, der har fundet sted siden slutningen af 1990erne.

Michael Kongstad Nielsen

I øvrigt irriterer det mig, at Århus hedder Aarhus (siden 2011), men endnu værre, at Aarhus Universitet hedder AU. Er det Albertslund Udestuecenter, vi taler om? Hvis endelig man ikke kan have Å i navnet, kunne man i det mindste bruge AA, altså AAU. Så er der selvfølgelig det problem, at det hedder Aalborg Universitet også, men når man nu har to store, fuldt bemandede universiteter i verdensklasse, så skulle de vel kunne sætte sig sammen og løse det problem. Og så skifte "Arts" ud samtidigt.

ulrik mortensen

Hvorfor det kom til at hedde "Arts" (humaniora + teologi + pædagogik) kan man læse mere om her:
http://videnskab.dk/blog/navneleg-en-alvorlig-historie-om-hvordan-arts-f...

Martin Andersen, Niels Duus Nielsen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Jeg var fandme stolt af at gå på HUMANIORA på Århus Uni. Selv om jeg har hoved i æstetik & kultur, ville jeg føle mig fjollet ved at skulle tale om Arts - især da fordi jeg har bifag i etnografi.
jeg har også altid fundet den engelske opdeling , hvor man er master of arts or science for idiotisk.
P.S. jeg er også ved at brække mig, hver gang journalister, stuieværter og andre konsekvent omtaler musikere, sangere m.m. som artister. En artist er på dansk altså en , der arbejder i cirkus.

Lars Dahl, Martin Andersen, Uffe Illum, Mihail Larsen, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Frank Hansen, Lone Trunte, Steffen Gliese og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Herdis Weins, den opdeling har vi jo også på dansk i mag. og scient. Og for alvor netop med magister-graden, der jo hedder magister artium.

Steffen Gliese

I gamle dage blev langt de fleste eksaminer på grunduddannelsen bedømt med bestået-ikkebestået, hvilket var helt tilstrækkeligt.

Herdis Weins

Peter Hansen - det ved jeg godt, men men på engelsk lyder det mere kunstig, fordi de konsekvent taler om "arts" or "science". Det ville være mere relevant at tale om culture or science. Men igen culture/kultur bruges også ofte synonymt for den æstetiske kultur - altså den vi kalder kunst.
Ak ja - livet og sproget er kompliceret, især om fredagen :-)
Men det er ved gud besynderligt, a vi forsøger at tilpasse os det amerikanske universitetssystem - hvor man kan få en akademisk grad, når bare man er god til sport - når vi rent faktisk befinder os i Europa, hvor universiteterne opstod.

Martin Andersen, Uffe Illum, Mihail Larsen, Frank Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er ikke alene besynderligt, det er dumt og uartigt. Det er et rigtig godt eksempel på velfærdsstatens ødelæggelse, hvor socialdemokrater og borgerlige desværre på et tidspunkt besluttede sig for at sænke standarderne, så man kunne "servicere" flere for de samme midler - i stedet for benhårdt at lave om på samfundets prioriteringer, så værdierne i stedet for at ende i private lommer og føre til unødvendige skel var gået til at sikre aktiviteter til fordel for alle - rig som fattig.

Erik Karlsen

"Arts, hvordan kan man overhovedet sige ordet uden at komme til at grine."

Frank,
jeg var ved at græde, da jeg læste det første gang.

Morten Kjeldgaard, Frank Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Desværre er problemet ikke kun æstetisk. Der ligger en videnskabsideologi bag, der er rigtig dårlig i forhold til kontinental videnskabstradition. I den sidste er både de fysiske fag og humaniora regnet som videnskaber. I den angelsaksiske tradition, der laver modstillingen mellem arts and sciences, der kan humaniora ikke være videnskab, fordi science mere snævert refererer til fysikkens metodesæt, mens rigtig videnskab ikke kan omspænde fag, hvor levende subjekter (dyr og mennesker) foretager fortolkninger af deres omverden. Vi får med andre ord en totalt falsk opsplitning, der især går ud over fagene på grænsen, herunder med katastrofale følger psykologi.

Morten Kjeldgaard, Martin Andersen, Uffe Illum, Mihail Larsen, Karsten Aaen, Torben Kjeldsen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Hænger vores "gamle" betegnelser ikke sammen med, at latin var universitets sprog. Den "nye" betegnelse "arts" minder vel lidt om "artium", pluralis genitiv for ars, "kunst", altså "kunsters", eller som forklaret i den "gamle" danske ordbog:

" Artium, en. [ˈɐr̥tiom, ˈɐr̥tcom] (lat. artium, gen. af artes (flt. af ars, kunst, jf. Artilleri, Artist), d. v. s. artes liberales, de “frie kunster”, de humanistiske videnskaber; forkortet for examen artium, der var betegnelsen for den ved universitetet indtil 1850 afholdte studentereksamen ell. adgangsprøve; dagl.) studentereksamen.

Michael Kongstad Nielsen

Hvis nogen kan huske den dansktalende tyske musikprofessor Linda Maria Koldau, der blev mobbet ud af Aarhus Universitets "Arts"- afdeling for musik, så skrev hun jo om de problemer, der nu dokumenteres. Dengang var der ikke megen opbakning fra hverken kolleger eller de studerende, så spørgsmålet er, hvor langt kritikken af strukturforandringerne rækker, hvis den berører de involveredes egne realiteter.

Klara Liske, Martin Andersen, Herdis Weins, Steffen Gliese, Per Torbensen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Ja, Michael Kongstad, den sag peger i retning af at problemerne går dybere end denne rapport om strukturreformer. Hvad nu hvis overdreven selvtilfredshed og en indspist akademisk kultur også var en del af institutionens krise?

Jeg søgte selv en stilling som timelærer på Arkitektskolen i København. Stillingen blev slået op lige inden jul 2012, og var altså oppe i de (vistnok) obligatoriske fjorten dage henover juleferien. Og måden der blev svaret på ansøgningen efterlod mig med det indtryk, at ingen havde ofret tid på indholdet af min ansøgning, kort sagt, at stillingerne allerede på forhånd var øremærket til nogle man havde udset sig indenfor Arkitektskolens egne rammer. Selvfølgelig kan dette indtryk være farvet af min egen skuffelse over ikke at komme i betragtning, men affæren fik mig til at reflektere lidt over, hvad det egentlig er for en kontrakt en uddannelsesinstitution som Arkitektskolen har med det omgivende samfund. Disse refleksioner blev så til flg. blogindlæg http://kolliker.co/category/undertrykkelse-i-slaraffenland/

Martin Andersen, Karsten Aaen, Per Torbensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Logistik er ikke et vilkar i universitetsverdene:
Århus Uni ligger i københavnsk nordvestkvarter.
Aalborg Uni ligger i københavnske Sydhavn.
Tilhængere vil fremføre at grisseri Crown også er bornholmsk. Det har de så også forsømt - altså logistik igen igen.

Tanken går til de mange statslige kontorchefer, der må påtage sig IT-opgaver på ledelsesplan og kollapsede med mia. kr. i skødet.

Mihail Larsen

Det store problem er universitetsloven

Universitetsloven, der blev indført af den borgerlige regering med støtte af socialdemokratiet (men ikke med Dansk Folkeparti‚ uden socialdemokraternes støtte var den faldet]), har gjort universiteterne til 'virksomheder' eller 'koncerner', der kæmper og konkurrerer på et marked.

Første led i denne plan var at erstatte det vitale ledelsesprincip for universiteter, der blev indført ved deres oprettelse i middelalderen, og som har sikret dem en status sidenhen som principielt sandhedssøgende, men en ny ledelse, der er til fals for politiske strømninger. Ved at indføre bestyrelser med et flertal af eksterne (ofte erhvervsrelaterede) medlemmer og ved at bestikke de nye interne ledere med eksorbitante lønninger (op til tre gange den løn, de tidligere, demokratisk valgte ledere fik), så sikrede politikerne sig, at universitetets reelle formålsparagraf, der fortsat hylder forskning indtil højeste internationale niveau, blev erstattet af politisk bestemte agendaer. Det ville svare til, at politikerne bestemte, hvad der skulle stå i pressen. Universiteterne er blevet prostitueret. Politikerne (kunderne) bestemmer, hvad der er 'sandt'. De således udpegede rektorer har vist, at de har en rygrad af gummi.

Andet led er, at selve konkurrencen om de statslige midler har indført en yderligere servilitet blandt forskerne. Ja, mere til. En stigende andel af forskningsbevillingerne skal hentes hjem ved ansøgninger, der forudsætter private virksomheders 'interesse'. Man skal være ganske idiotisk, hvis man tror, at de private interessenter (med få undtagelser) er interesseret i fri forskning i sandhedens tjeneste. De vil have forskning for profitten. Husk det, når rektorer holder deres taler.

Tredie led er, at universiteterne ikke udnytter deres forskningspotentiale fuldt ud, for i det nye system gælder det om at holde på hemmeligheder. Hvorfor? Fordi politikerne fordeler de statslige bevillinger efter en del-og-hersk logik. Hvis du vil støtte dit eget institut i kampen om midlerne, gælder det om at skjule din forskning for konkurrenterne. En fuldkommen logisk politisk logik - og en hul i hovedet universitær. Rektorerne tier stille. De har også deres at hytte. (Retfærdigvis skal det siges, at de mange nye rektorer, der er tiltrådt i år, synes at være bevidste om denne politiske fælde.)

Fjerde led har været en total, organisatorisk ændring af universiteternes faglige struktur. Hvor kommer denne struktur fra? Mange hundrede års forskning. Det er den, der har bestemt opdelingen i institutter. Men nu er der så kommet landbytosser som Sander (med en mangelfuld skolegang) ind over til at kaste det hele, fagligt funderede universitet ud for at bringe det ned i øjenhøjde med, hvad han selv kunne forstå. Universiteteterne skulle med andre ord organiseres som en virksomhed i Herning. Desværre må det tilføjes, at planen allerede lå i hans skuffe, da han tiltrådte. Den var nemlig udarbejdet af hans socialdemokratiske forgænger, Trøjborg, der heller aldrig har brilleret med indsigt i det, han var minister for. Han så helst, at universiteterne blev industrivirksomheder, styret af politiske og økonomiske hensyn. Men i al fald ikke af 'sandhedssøgen'!

Det er dette fjerde aspekt, vi nu ser konsekvenserne af på AU. Men de samme problemer findes på de øvrige universiteter: Top-down-styring à la erhvervsliv og djøf, total ligegyldighed over for faglighed.

Universitetsledelserne har et stort medansvar for denne udvikling. Hvis de fortsætter som hidtil, må de stå med et historisk ansvar for afvikling af universiteterne. Det er ikke al ting, der kan bortforklares ved f.eks. at omdefinere 'universitet' til hvad som helst. Der er gået en syndig inflation i universitetsbegrebet helt ned til børnehaven. Rektorerne tier. Har de ingen stolthed? Hvorfor er de egentlig rektorer, hvis de ikke vil forsvare og kæmpe for indbegrebet af et universitet: Fri, kritisk forskning og uddannelse i sandhedens tjeneste?

Er de i virkeligheden betalt for det modsatte?

Curt Sørensen, Niki Dan Berthelsen, Henrik Bjerre, Morten Kjeldgaard, Karsten Kølliker, Lars Dahl, Martin Andersen, Uffe Illum, Jan Weis, Heinrich R. Jørgensen, Thomas Østergaard, Per Klüver, Herdis Weins, Frank Hansen, Lise Lotte Rahbek, Claus Jensen, Christian Mondrup, Niels Engelsted, Torben Kjeldsen, Michael Kongstad Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Og som altid er der en række samfundsforhold, der muliggør forfaldet, som Mihail beskriver næsten for rosenrødt: at universiteterne mistede deres politiske uafhængighed i de gode tider, hvor de blev lokket til at sælge deres ejendomsportefølje, der var en rygrad i selvstændigheden, både som fast værdi, men også helt bogstavelig talt jo som "hjem". Til gengæld skulle staten sår sørge for bevillingerne, ikke mindst til mange nye studerende - og så ved vi jo, hvordan det er gået med det - dårlige finansieringsordninger, der udhuler den ideelle stræben efter sandheden! Jeg beklager: selv den mest forbenede biologistiske ateist må kunne indse, at uddrivelsen af kræmmerne fra templet var en helt igennem korrekt beskrivelse af noget, der ligner en brist i den menneskelige eksistens og den rette kur imod den.

Denne redegørelse for infrastrukturen er ingen overraskelse for os studerende. Som artikel også beskriver, er det overraskende at den holder "vand" (som vi siger på vestjysk).

Jeg er kandidatstuderende og startede dengang ARTS var nyt, spændende og ikke mindst et kaos. Som noget ganske særligt for netop min uddannelse i generel pædagogik havde vi oveni tusinde forvirringer en studieordning fra 2011 som ikke fungerede. Dette resulterede i at vores undervisere kæmpede en brav kamp til hverdag for diverse dispensationer til AUs administration for hvert enkelt modul vi skulle til eksamen i. For os studerende har det været meget klart, at der har været uenighed om afviklingerne af vores eksamener helt ned på vores rækker og personligt har jeg oplevet undervisere som har været meget ærlige omkring dette. Et virkeligheds eksempel på at tingene er i kaos kan findes 3 dage før vi skulle aflevere en eksamen på semester 2 og pludselig kom underviseren og undskyldte for en ændring som end ikke han havde set, opdaget eller hørt om før da. De har dog lovet os en "studieordning fra sommeren 2014". Gad vide om den kommer og hvad den gør for os?!

Hvad angår om undervisere er kritiske eller ej, om hvorvidt vi kandidatstuderende er kritiske eller ej, - vil og kan jeg kun tale for mit eget institut og uddannelse. Jeg har voldsomt dygtige undervisere som har trukket mig ind i deres univers. Jeg ér blevet mere kritisk overfor organisatoriske arenaer, ledelse og ikke mindst politik! Jeg har undervisere som snakker lige ud fra posen og ikke skjuler tingene. Måske netop eftersom der har hersket dette kaos, disse uenigheder, dette halv (eller meget dårlige) arbejdsmiljø for de ansatte på ARTS - har de taget sig selv i at give mere "los" for deres uenigheder? Jeg har direkte undervisere som har sagt, at de vil og skal uddanne os på generel pædagogik til at være kritiske for systemet, samfundet og de politiske instanser.

Hvad angår om vi hedder ARTS eller ej - Jeg har sådan set ikke en mening til det. Jeg fortæller folk, at jeg læser en "cand.pæd i generel pædagogik" som er på "Institut for Uddannelse og Pædagogik", hvor jeg altid tilføjer at det er "det gamle DPU" og pludselig er folk mere velvidende om hvad jeg laver.
Det er dog en problematik som mange af os studerende har diskuteret; læser vi på "AU/IUP" eller læser vi på "DPU"? Faktisk, hedder stedet alle tre ting! Udenpå nogle af vores døre kan man finde "AU - Institut for Uddannelse og Pædagogik" og i den anden ende af bygningen står der "DPU".
Måske et økonomisk "stunt" fra Aarhus Universitets side eftersom knap så mange kender "IUP" og flere kender "DPU"? (Det tror jeg)

Hvad angår om hvorvidt AU (DPU) ligger i København (Emdrup) kan jeg ikke se de største problemer i. Aarhus Universitet overtog DPU som havde deres matrikel i København og stadig har. Der ligger hovedkontoret og faktisk er DPU i Aarhus ganske lille og isoleret. (Jeg kalder den for bunkeren fordi der er meget tykke vægge deroppe på Trøjborg og intet signal til telefonen og ej heller solskin medmindre man sidder i undervisningslokalerne). Det eneste som er frygteligt irriterende for mig som studerende og bosat i Aarhus er, at det eneste ledelses valgfag for os kandidatstuderende til efteråret er i København, hvilket har tvunget mig til at skulle være fuldtids pendler fra Aarhus - København fra efteråret og frem til eksamen er afviklet. Som i nok ved er os studerende i forvejen ikke millionære ;-)

Og da jeg omtaler vores valgfag så er det også frygtelig krisiabelt, at der ingen fagbeskrivelser har været de sidste 2 år. Kun en overskrift af faget har været tilgængelig ved de fleste valgfag (dog med undtagelse af nogle få) og alligevel stillet skarpe krav til de studerendes beslutninger indenfor en periode på 9-10 dage. Hvordan skal vi kunne træffe en ordenlig og kvalificeret beslutning for vores kommende fremtid og arbejde (efter min mening) når der ikke foreligger nogle former for direkte fagbeskrivelserne? Jeg er godt klar over, at der findes små bitte video klip med nogle få af de tilbudte valgfag - Dog mener jeg at vi er på et højere niveau uddannelsesmæssigt og det er ikke godt nok.

Og så til slut. Jeg ved ikke med de andre, men os studerende på generel pædagogik har været meget uforstående overfor de årelige besvarelses skemaer som vi har skulle udfylde omkring vores studie miljø, for som een af mine medstuderende sagde: "Der bliver ikke hørt eller gjort noget ved det alligevel og det er rent ud sagt nogle dårlige spørgsmål! De giver ingen mening?!".

Så om hvor vidt i mener, at AU uddanner kandidater med ordenlig skepsis. Det er kun op til jer at mene. Dog kan jeg fortælle jer, at det er en proces og en dannelses rejse at skulle navigere i så meget kaos som selv de studerende har omkring dem. Husk på, at dette er et ledelses problem og som artiklen også beskriver en anelse så er underviserene i en hel anden verden - nogle af dem!

Jeg har gået på Peter Sabroe (pædagoguddannelsen) og får mange af os som er fra Sabroe og kommer over til AU er en meget velkendt kommentar; "Hvis du synes det var ustruktureret på Sabroe, - så velkommen til AU!"

Dét siger vel sig selv - desværre?!

Vh. Malene Marie Olsen

Kristian Rikard, Martin Andersen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Denne redegørelse for infrastrukturen er ingen overraskelse for os studerende. Som artikel også beskriver, er det overraskende at den holder "vand" (som vi siger på vestjysk).

Jeg er kandidatstuderende og startede dengang ARTS var nyt, spændende og ikke mindst et kaos. Som noget ganske særligt for netop min uddannelse i generel pædagogik havde vi oveni tusinde forvirringer en studieordning fra 2011 som ikke fungerede. Dette resulterede i at vores undervisere kæmpede en brav kamp til hverdag for diverse dispensationer til AUs administration for hvert enkelt modul vi skulle til eksamen i. For os studerende har det været meget klart, at der har været uenighed om afviklingerne af vores eksamener helt ned på vores rækker og personligt har jeg oplevet undervisere som har været meget ærlige omkring dette. Et virkeligheds eksempel på at tingene er i kaos kan findes 3 dage før vi skulle aflevere en eksamen på semester 2 og pludselig kom underviseren og undskyldte for en ændring som end ikke han havde set, opdaget eller hørt om før da. De har dog lovet os en "studieordning fra sommeren 2014". Gad vide om den kommer og hvad den gør for os?!

Hvad angår om undervisere er kritiske eller ej, om hvorvidt vi kandidatstuderende er kritiske eller ej, - vil og kan jeg kun tale for mit eget institut og uddannelse. Jeg har voldsomt dygtige undervisere som har trukket mig ind i deres univers. Jeg ér blevet mere kritisk overfor organisatoriske arenaer, ledelse og ikke mindst politik! Jeg har undervisere som snakker lige ud fra posen og ikke skjuler tingene. Måske netop eftersom der har hersket dette kaos, disse uenigheder, dette halv (eller meget dårlige) arbejdsmiljø for de ansatte på ARTS - har de taget sig selv i at give mere "los" for deres uenigheder? Jeg har direkte undervisere som har sagt, at de vil og skal uddanne os på generel pædagogik til at være kritiske for systemet, samfundet og de politiske instanser.

Hvad angår om vi hedder ARTS eller ej - Jeg har sådan set ikke en mening til det. Jeg fortæller folk, at jeg læser en "cand.pæd i generel pædagogik" som er på "Institut for Uddannelse og Pædagogik", hvor jeg altid tilføjer at det er "det gamle DPU" og pludselig er folk mere velvidende om hvad jeg laver.
Det er dog en problematik som mange af os studerende har diskuteret; læser vi på "AU/IUP" eller læser vi på "DPU"? Faktisk, hedder stedet alle tre ting! Udenpå nogle af vores døre kan man finde "AU - Institut for Uddannelse og Pædagogik" og i den anden ende af bygningen står der "DPU".
Måske et økonomisk "stunt" fra Aarhus Universitets side eftersom knap så mange kender "IUP" og flere kender "DPU"? (Det tror jeg)

Hvad angår om hvorvidt AU (DPU) ligger i København (Emdrup) kan jeg ikke se de største problemer i. Aarhus Universitet overtog DPU som havde deres matrikel i København og stadig har. Der ligger hovedkontoret og faktisk er DPU i Aarhus ganske lille og isoleret. (Jeg kalder den for bunkeren fordi der er meget tykke vægge deroppe på Trøjborg og intet signal til telefonen og ej heller solskin medmindre man sidder i undervisningslokalerne). Det eneste som er frygteligt irriterende for mig som studerende og bosat i Aarhus er, at det eneste ledelses valgfag for os kandidatstuderende til efteråret er i København, hvilket har tvunget mig til at skulle være fuldtids pendler fra Aarhus - København fra efteråret og frem til eksamen er afviklet. Som i nok ved er os studerende i forvejen ikke millionære ;-)

Og da jeg omtaler vores valgfag så er det også frygtelig krisiabelt, at der ingen fagbeskrivelser har været de sidste 2 år. Kun en overskrift af faget har været tilgængelig ved de fleste valgfag (dog med undtagelse af nogle få) og alligevel stillet skarpe krav til de studerendes beslutninger indenfor en periode på 9-10 dage. Hvordan skal vi kunne træffe en ordenlig og kvalificeret beslutning for vores kommende fremtid og arbejde (efter min mening) når der ikke foreligger nogle former for direkte fagbeskrivelserne? Jeg er godt klar over, at der findes små bitte video klip med nogle få af de tilbudte valgfag - Dog mener jeg at vi er på et højere niveau uddannelsesmæssigt og det er ikke godt nok.

Og så til slut. Jeg ved ikke med de andre, men os studerende på generel pædagogik har været meget uforstående overfor de årelige besvarelses skemaer som vi har skulle udfylde omkring vores studie miljø, for som een af mine medstuderende sagde: "Der bliver ikke hørt eller gjort noget ved det alligevel og det er rent ud sagt nogle dårlige spørgsmål! De giver ingen mening?!".

Så om hvor vidt i mener, at AU uddanner kandidater med ordenlig skepsis. Det er kun op til jer at mene. Dog kan jeg fortælle jer, at det er en proces og en dannelses rejse at skulle navigere i så meget kaos som selv de studerende har omkring dem. Husk på, at dette er et ledelses problem og som artiklen også beskriver en anelse så er underviserene i en hel anden verden - nogle af dem!

Jeg har gået på Peter Sabroe (pædagoguddannelsen) og får mange af os som er fra Sabroe og kommer over til AU er en meget velkendt kommentar; "Hvis du synes det var ustruktureret på Sabroe, - så velkommen til AU!"

Dét siger vel sig selv - desværre?!

Vh. Malene Marie Olsen

Denne redegørelse for infrastrukturen er ingen overraskelse for os studerende. Som artikel også beskriver, er det overraskende at den holder "vand" (som vi siger på vestjysk).

Jeg er kandidatstuderende og startede dengang ARTS var nyt, spændende og ikke mindst et kaos. Som noget ganske særligt for netop min uddannelse i generel pædagogik havde vi oveni tusinde forvirringer en studieordning fra 2011 som ikke fungerede. Dette resulterede i at vores undervisere kæmpede en brav kamp til hverdag for diverse dispensationer til AUs administration for hvert enkelt modul vi skulle til eksamen i. For os studerende har det været meget klart, at der har været uenighed om afviklingerne af vores eksamener helt ned på vores rækker og personligt har jeg oplevet undervisere som har været meget ærlige omkring dette. Et virkeligheds eksempel på at tingene er i kaos kan findes 3 dage før vi skulle aflevere en eksamen på semester 2 og pludselig kom underviseren og undskyldte for en ændring som end ikke han havde set, opdaget eller hørt om før da. De har dog lovet os en "studieordning fra sommeren 2014". Gad vide om den kommer og hvad den gør for os?!

Hvad angår om undervisere er kritiske eller ej, om hvorvidt vi kandidatstuderende er kritiske eller ej, - vil og kan jeg kun tale for mit eget institut og uddannelse. Jeg har voldsomt dygtige undervisere som har trukket mig ind i deres univers. Jeg ér blevet mere kritisk overfor organisatoriske arenaer, ledelse og ikke mindst politik! Jeg har undervisere som snakker lige ud fra posen og ikke skjuler tingene. Måske netop eftersom der har hersket dette kaos, disse uenigheder, dette halv (eller meget dårlige) arbejdsmiljø for de ansatte på ARTS - har de taget sig selv i at give mere "los" for deres uenigheder? Jeg har direkte undervisere som har sagt, at de vil og skal uddanne os på generel pædagogik til at være kritiske for systemet, samfundet og de politiske instanser.

Hvad angår om vi hedder ARTS eller ej - Jeg har sådan set ikke en mening til det. Jeg fortæller folk, at jeg læser en "cand.pæd i generel pædagogik" som er på "Institut for Uddannelse og Pædagogik", hvor jeg altid tilføjer at det er "det gamle DPU" og pludselig er folk mere velvidende om hvad jeg laver.
Det er dog en problematik som mange af os studerende har diskuteret; læser vi på "AU/IUP" eller læser vi på "DPU"? Faktisk, hedder stedet alle tre ting! Udenpå nogle af vores døre kan man finde "AU - Institut for Uddannelse og Pædagogik" og i den anden ende af bygningen står der "DPU".
Måske et økonomisk "stunt" fra Aarhus Universitets side eftersom knap så mange kender "IUP" og flere kender "DPU"? (Det tror jeg)

Hvad angår om hvorvidt AU (DPU) ligger i København (Emdrup) kan jeg ikke se de største problemer i. Aarhus Universitet overtog DPU som havde deres matrikel i København og stadig har. Der ligger hovedkontoret og faktisk er DPU i Aarhus ganske lille og isoleret. (Jeg kalder den for bunkeren fordi der er meget tykke vægge deroppe på Trøjborg og intet signal til telefonen og ej heller solskin medmindre man sidder i undervisningslokalerne). Det eneste som er frygteligt irriterende for mig som studerende og bosat i Aarhus er, at det eneste ledelses valgfag for os kandidatstuderende til efteråret er i København, hvilket har tvunget mig til at skulle være fuldtids pendler fra Aarhus - København fra efteråret og frem til eksamen er afviklet. Som i nok ved er os studerende i forvejen ikke millionære ;-)

Og da jeg omtaler vores valgfag så er det også frygtelig krisiabelt, at der ingen fagbeskrivelser har været de sidste 2 år. Kun en overskrift af faget har været tilgængelig ved de fleste valgfag (dog med undtagelse af nogle få) og alligevel stillet skarpe krav til de studerendes beslutninger indenfor en periode på 9-10 dage. Hvordan skal vi kunne træffe en ordenlig og kvalificeret beslutning for vores kommende fremtid og arbejde (efter min mening) når der ikke foreligger nogle former for direkte fagbeskrivelserne? Jeg er godt klar over, at der findes små bitte video klip med nogle få af de tilbudte valgfag - Dog mener jeg at vi er på et højere niveau uddannelsesmæssigt og det er ikke godt nok.

Og så til slut. Jeg ved ikke med de andre, men os studerende på generel pædagogik har været meget uforstående overfor de årelige besvarelses skemaer som vi har skulle udfylde omkring vores studie miljø, for som een af mine medstuderende sagde: "Der bliver ikke hørt eller gjort noget ved det alligevel og det er rent ud sagt nogle dårlige spørgsmål! De giver ingen mening?!".

Så om hvor vidt i mener, at AU uddanner kandidater med ordenlig skepsis. Det er kun op til jer at mene. Dog kan jeg fortælle jer, at det er en proces og en dannelses rejse at skulle navigere i så meget kaos som selv de studerende har omkring dem. Husk på, at dette er et ledelses problem og som artiklen også beskriver en anelse så er underviserene i en hel anden verden - nogle af dem!

Jeg har gået på Peter Sabroe (pædagoguddannelsen) og får mange af os som er fra Sabroe og kommer over til AU er en meget velkendt kommentar; "Hvis du synes det var ustruktureret på Sabroe, - så velkommen til AU!"

Dét siger vel sig selv - desværre?!

Vh. Malene Marie Olsen

Jeg beklager at mit indlæg kom ind så mange gange. Skrev fra telefonen og aner ikke hvordan man sletter dette.

Niels Engelsted

Mihail, du må altså holde op med at skrive sådan noget (04:10).

Ikke fordi det er dårligt skrevet, det er en fremragende opsummering.
Ikke fordi det ikke er sandt, det er sandt fra ord til andet.
Men simpelthen fordi det er FOR FORFÆRDELIGT OG HJERTESKÆRENDE AT LÆSE!

Steffen Gliese, Lars Dahl, Martin Andersen, Heinrich R. Jørgensen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Marie Malene Olsen:
"Os studerende på generel pædagogik har været meget uforstående overfor de årelige besvarelses skemaer som vi har skulle udfylde omkring vores studie miljø, for som een af mine medstuderende sagde: "Der bliver ikke hørt eller gjort noget ved det alligevel og det er rent ud sagt nogle dårlige spørgsmål! De giver ingen mening?!".

Malene, meningen er ikke at skabe redskaber for forbedringer, som jeg tror, at du formoder.

Meningen med de mange, mange skemaer og indrapporteringer, der florerer ikke kun blandt de studerende, men blandt alle universitetets ansatte, er at skabe arbejde til det voldsomt udvidede personale af djøfansatte administratorer, der ikke bare kan sidde og trille tommelfingre, men må se travle ud.

Meningen med det store administrative personale, er at løfte ledelseslaget op i de højere lønklasser (man kan kun være leder, hvis man har et stort administrativt personale under sig).

Meningen med et højt betalt ledelseslag er, at sikre, at universitetets ledelse ikke skal være i tvivl om, hvem de bør holde med i samfundets voksende ulighedsstruktur.

Det virker alt sammen perfekt.

Martin Andersen, Torben Kjeldsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Niels Engelsted:

Vi har ingen formodninger eller forventninger til et bedre miljø - Jeg beskrev en mening blandt de studerende. jeg beklager hvis det var svært at forstå.

Når dette er sagt er det dog voldsomt at AU op til 4-5 gange tillader sig at rykke nogle af de studerende for de manglende besvarelser. Dertil kan man godt få indtrykket at det er voldsomt vigtigt for dem at få konstruktiv kritik. Hvordan de vælger at håndtere dette er dog noget som vi er uvidende om på trods af at jeg har flere veninder som er ansatte i AU administrative afdelinger og jeg kender skam godt arbejdsgangene.

Hvad angår det "store administrative personale" så skal du lige have i mente at AU har været ude med voldsomme besparelser, tidligere ansatte er gået frivillige og andre er blevet fyret. Vi taler om flere hundrede mennesker i de administrative afdelinger.

Deres vejledte sagbehandlings tider er ikke fyldestgørende til de antal uger som de lover på deres hjemmesider. Dispensationer kan tage op til 12 uger at få (og det er som oftest 12 uger eller mere). I et forsøg på at få fat på en ansat hos vores studienævn fik jeg at vide hun var alene på arbejde og da jeg dagen efter fik kontakt til hende fortalte hun om de 110 henvendelser som hun havde telefonisk alene den dag + diverse mails.

Jeg er ikke sikker på at din formodning på afstand er helt præcis selvom det er så fristende at formode noget.

Der er helt sikkert problematikker hvad angår ledelse og de er alle steder.

Michael Kongstad Nielsen, Lars Dahl og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Er der andet der kan begrunde nødvendigheden af universitetet som autonome institutioner, end ønsket om skabe rammerne for at kritisk og fri (læs: ikke styret) tænkning kan prægede det højest uddannede?

I den såkaldte 'middelalder' kunne erkendelse, ønske, vilje og hensigt manifestere sig blandt datidens herskere, og universitet blev en realitet. Nu om dage har vores herskere bestemt, at kritisk tænkning er uønsket og autonomi ikke tilladt.

Steffen Gliese, Morten Kjeldgaard, Martin Andersen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar

Den sidste humboldtianer

Mens vi venter på den næste Ørsted og Bohr – eller er det snarere M. Godot

http://ing.dk/artikel/skal-universiteter-bevise-deres-vaerdi-124455

Morten Kjeldgaard, Martin Andersen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

Jeg er ogsaa imod management paa universiteterne - men hvorfor virker det saa godt i USA?

Morten Kjeldgaard

Kommentarerne her i Informations debatforum viser til overflod, at AU ledelsens omhyggeligt planlagte og ekstremt kostbare branding-strategi, som handler om at give universitetet et godt omdømme, og som begyndte allerede dengang det på datidens managementdanske kaldtes public relations, ligger totalt i ruiner.

Steffen Gliese, Jan Weis, Mihail Larsen og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Mikael Nørregaard Nielsen

hva, skal vi ikke bare komme videre ?
Mvh "Science"
Ps. Hele debatten om det hedder Arts eller ej er sjov

Mihail Larsen

Mikael

Du savner vist eftertænksomhed og sublimeringsevne. Du får nok et 'sjovt' liv.

Jeg formoder, at du er i familie med Hans Edvard. Han fik ikke et 'sjovt', men et interessant liv, fuld af erindring, omtanke, indsigt og visdom.

Jeg ved godt, hvad jeg vil foretrække. Men held og lykke med dit sjove liv.

Mihail Larsen

Management i USA

Henrik, hvilke universiteter tænker du på?

Der er jo stor forskel på dem. Både på deres finansiering og på deres faglighed.

Steffen Gliese, Martin Andersen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

@Mihael

jeg taenker paa IVY league og MIT.

Michael Kongstad Nielsen

Der er vel også den forskel, at de amerikanske universiteter har levet og fungeret på kommercielle vilkår altid, mens de danske og tyske m.v. har levet i sin egen verden sponsoreret af staten. At skifte kurs så brat over få år skal i sig selv give grus i maskineriet, og at indføre koncernlignende tilstande for danske universiteter er så fremmed og benspændende en manøvre, at niveau og kvalitet automatisk må i frit fald.

Helge Sander leverede selv varen ved at erklære "fra forskning til faktura". Hvor dum kan man være, hvis al universitets-aktivitet skal fokusere på erhvervslivets konkurrenceevne og indtjening.

Morten Kjeldgaard, Steffen Gliese, Mihail Larsen og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

@ Henrik

Ja, men de er for det meste subventioneret af kollosale formuetilskud fra private, der gør dem 'immune' over for politiske luner. Lige som Humboldts universitet i øvrigt. I fundatsen for hans universitet i Berlin stod der udtrykkeligt, at universitetet burde have et uafhængigt finansieringsgrundlag (som på hans tid og i hans forståelse kun kunne komme fra store jordbesiddelser). Århus Universitet var privat indtil 1971 (i øvrigt grundlagt af min kones bedstefader, Victor Albeck), og det har fortsat forskellige ejendomme, jordbesiddelser og virksomheder som et levn fra den tid. Nu er det helt og holdent i statens hule hånd.

Som forholdene er blevet, er det lige før, jeg bliver liberalist. Altså liberalist i den egentlige betydning· som forkæmper for åndsfrihed.

Morten Kjeldgaard, Karsten Kølliker, Henrik Bjerre og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Nå ja,

det er ikke lige før. Jeg er allerede liberalist i den bestemte forstand.

Morten Kjeldgaard, Frank Hansen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

@Mihael

Fint! Men vi havde vel 2 ikke helt ens emner her: Udover det med hvem der udgoer det oeverste ledende organ - var der vel ogsaa management eller ej?

Torben Selch

Sjovt at Aarhus Universitet som jeg også gik på i slut firserne, og som kort efter min HD på Aarhus Handelshøjskole blev indlemmet under The Aarhus University - minder nærmest om Iraq. Man går ind og kortslutter forbindelse på ledelsen, traditioner og kultur - indsætter sine strømlinede administratorer - og skrider. Derefter falder systemerne sammen - samtidig med de begynder at sende marketings materiale ud - i den mest moderne layout.

Da jeg studerede - gik jeg sammen med en kvinde - hvis far var professor i slaviske sprog, han have ikke haft studerende på sit fag i 5 år, og gemte sig vist derinde blandt alle sine bøger (som jeg husker det svagt). Men da urolighederne i i Jugoslavien opstod og brød sammen- var hans viden pludselig ude i høj kurs. Idag kommer kommentarerne fra eksperter fra Nato relaterede militærpersoner eller fra DIIS.

Vi taber dybde i Europa.

Martin Andersen, Frank Hansen, Steffen Gliese, Karsten Kølliker og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Åh, ja, management og MIT: http://tech.mit.edu/V127/N66/marileejones.html
Nej, på universitetet er administration og den slags distraktioner, i et vist mål nødvendige distraktioner, men en gøgeunge, der vokser, hvis den får lov, på bekostning af det, det handler om.

Karsten Kølliker

. . . . . . . . . . . . Hvad er der for meget af: . . . . . . . . . Hvad er der for lidt af: . . . . . . . . . . . . .
.
.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . top-down-styring . . . . . . . . . bottom-up selvorganisering . . . . . .
.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . prissættelse . . . . . . . . . værdsættelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
.
. . . . . . hårdhændede konkretiseringer . . . . . . . . . åbne formålsbeskrivelser . . . . . . . . .
.
. . . . . . . . . . . . . . forcerede revolutioner . . . . . . . . . organisk evolution . . . . . . . . . . . . . . . .
.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tro på ideologier . . . . . . . . . respekt for traditioner . . . . . . . . . . .
.
. . . . . . . . . . perfektion og performance . . . . . . . . . helhedsforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . .
.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . forhastelse . . . . . . . . . besindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . udsathed/isolation . . . . . . . . . tilhør/integration . . . . . . . . . . . . . . . . .
.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . egoisme . . . . . . . . . gensidighed og balance . . . . . . . . . . .