Læsetid: 4 min.

Kontrolorgan er magtesløst over for FE-NSA-samarbejde

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) henviser til, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne kontrollerer FE. Men tilsynet kan ikke udøve nogen reel kontrol med et samarbejde mellem FE og NSA om at tappe fiberkabler, vurderer jurister
20. juni 2014

Det er overordentligt vanskeligt at se, hvordan det nyoprettede Tilsynet med Efterretningstjenesterne skal kunne kontrollere det samarbejde om at tappe fiberkabler i Danmark, som tilsyneladende eksisterer mellem Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og den amerikanske efterretningstjeneste NSA. Det vurderer jurister over for Information.

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) har ellers i går ved flere lejligheder henvist til tilsynsorganet i forbindelse med Informations afdækning af det kontroversielle dansk-amerikanske samarbejde. Blandt andet forklarede ministeren til Berlingske: »Vi har for nylig styrket tilsynet, sådan at folk med en landsdommer i spidsen holder øje med efterretningstjenesterne og skal lave en rapport om, hvorvidt de overholder de spilleregler, som Folketinget stiller op, og det er en ordning, som jeg er tryg ved.«

Ikke et fokusområde for tilsynet

Men FE’s samarbejde og udveksling af data med NSA kan dårligt kontrolleres af tilsynet. Fra fiberkabler vil man kunne tappe såkaldt rådata, der er en udefinerbar datamængde, som skal behandles, hvis man vil finde personoplysninger.

Ifølge jurister er der næsten ubegrænset mulighed for overlevering til tjenester som NSA af den slags rådata, selv om der kan vise sig at være et væld af danskeres oplysninger gemt iblandt, når først det bliver behandlet. Og på grund af rådataets karakter som »ikke erkendt«, er det ikke noget, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne kontrollerer, eftersom tilsynet alene skal fokusere på efterretningstjenesternes behandling af personoplysninger.

Tilsynets sekretariatschef, landsdommer Ulla Staal, oplyser således til Information, at »videregivelse af ikke erkendte data som udgangspunkt ikke vil være et fokusområde for tilsynet«.

Ifølge dokumenter om RAMPART-A-programmet arbejder mange af NSA’s partnerlande med data fra fiberkabler under dække af satellit-operationer, som alligevel er tydelige i landskabet. I Danmark har FE blandt andet satellitoperationer på Amagers sydspids, Aflandshage.

Jakob Dall

Ifølge jurister er det også svært at se, hvordan rådata skulle kunne falde ind under tilsynets snævre mandat til alene at kontrollere efterretningstjenesternes behandling af personoplysninger: »Et af problemerne med tilsynet er jo, at det kun kan tage fat i et lille hjørne af efterretningsvæsenet, nemlig indsamling af personoplysninger. Når man åbner for sådan en hane, som et kabel er, så er det jo ikke personoplysninger, der kommer ud,« siger Claus Juul, der er juridisk konsulent i Amnesty International.

»Rådata er jo netop ikke personoplysninger, men snarere at se som en rent kvantitativ høst af elektronisk kommunikation, uden mistankekrav eller lignende, og det er derfor, de bare kan udleveres. Så jeg har svært ved at se, hvordan tilsynet skulle kunne gå ind i sager om udveksling af rådata. Det ser ud, som om tilsynet skal se på franskbrød, mens vi her har med en ufærdig dej at gøre,« tilføjer Claus Juul.

Jacob Mchangama, chefjurist i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, har også svært ved at se, hvad tilsynet skulle stille op for at kontrollere de flere hundrede millioner oplysninger, som FE hvert år indsamler og stort set har fri adgang til at udlevere til tjenester som NSA:

»Det er et tilsynsorgan, der ikke besidder nogen specifik efterretningsmæssig fagkundskab, der har begrænsede ressourcer, som ikke kan komme med bindende tilsagn og er underlagt tavshedspligt,« siger Jacob Mchangama.

»Med rådata kan det være svært overhovedet at se, om det indeholder noget relevant, og når FE må indsamle oplysninger ’af betydning’, er det svært at pege på, at det her skulle være et tilsynsorgan, som kan stille noget op,« siger han.

Nicolai Wammen afviste i går både over for Information og andre medier at kommentere eksistensen af et samarbejde om overvågning af fiberkabler mellem NSA og FE. Men han understregede, at al samarbejde med fremmede efterretningstjenester sker helt efter loven.

Ifølge jurister, som Information har haft til at vurdere sagen, ser der da også ud til at være lov-grundlag for at tappe fiberkabler i Danmark, så længe hverken FE eller NSA »målrettet« går efter danske borgere.

Disse meget vide rammer for samarbejde, indsamling og deling af data er en anden grund til, at tilsynet har svære vilkår.

Få reelle grænser

»Der er jo ikke noget, der tyder på, at det her rent faktisk er ulovligt, og det er jo en legalitetskontrol, tilsynet skal lave. Så i vidt omfang vil man bare kunne konstatere, at der er indsamlet nogle oplysninger, der er blevet delt, og FE har så sagt, at de har relevans,« siger Jacob Mchangama og uddyber:

»I forhold til legalitetskontrol er kravet om ’betydning’ som relevanskriterie jo meget lidt anvendeligt. Hvordan skulle en person med kunstbaggrund og selv en landsdommer kunne gå ind og vurdere, om rådata er af betydning?« siger han med henvisning til tilsynets formand, kunsthistorikeren Karsten Ohrt.

Ifølge Pernille Boye Koch, der er lektor i forfatningsret ved Syddansk Universitet, kan forsvarsminister Nicolai Wammen principielt godt have ret i, at vi inden for de seneste år har fået en styrket kontrol.

Men det betyder ikke, at den parlamentariske kontrol er rustet til at håndtere et så vidtgående samarbejde om datadeling mellem FE og NSA, som Snowdens dokumenter tyder på:

»Selv om vi nu har fået et lovgrundlag og en kontrolinstans, så er der rigtigt mange ting, som ikke falder ind under den kontrols kompetence,« siger Pernille Boye Koch.

»Lovgrundlaget er utroligt overordnet og opstiller så få reelle grænser. Så det er mere i teorien end i praksis, at vi har fået en betryggende parlamentarisk kontrol. Der er rigtigt mange elementer i efterretningstjenesternes arbejde, som ikke kan kontrolleres effektivt med det kontrolsystem, vi har fået opbygget, og det viser den her sag også.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta B. Hansen
  • Ib Christensen
  • Mogens Michaelsen
  • ulrik mortensen
  • Oluf Husted
  • lars abildgaard
  • Dorte Sørensen
  • Bjarne Andersen
  • Jesper Wendt
  • Henrik Christensen
  • Rune Petersen
Britta B. Hansen, Ib Christensen, Mogens Michaelsen, ulrik mortensen, Oluf Husted, lars abildgaard, Dorte Sørensen, Bjarne Andersen, Jesper Wendt, Henrik Christensen og Rune Petersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Wendt

Det er lidt ærgerligt, at Staten og FE, ikke udviser den samme tillid til borgerne, som de selv forventer. Jeg siger ikke FE handler forkert i deres faglige omgang med efterretning, men uden transparens i metoderne, efterlader det mytedannelser. Det giver grobund for usikkerhed og en stat i staten, som er undergravende for tilliden - mellem borgerne og de demokratiske institutioner. Viden er magt, og uvidenhed er afmagt. Jeg synes det er helt naturligt folk bliver oplyst om konsekvenserne ved brugen af IT, og hvad der sker med deres oplysninger i offentligt regi. Jeg har selv haft stor betænkelighed ved at tilslutte mig digital post, ikke fordi jeg har noget at skjule, men fordi jeg intet har at dele. Når jeg deler noget, skal jeg selvfølgelig være opmærksom på det, og oplyses om det samme.

Det er her filmen knækker, for jeg bliver lovet fortrolighed alle vegne, jeg så Microsoft nu ændrer politik, at de ikke udleverer oplysninger til kommercielt brug. Så kan man selv læse resten mellem linjerne. Det respekterer jeg fuldt ud, men det samme gør sig ikke gældende for staten, kommunerne etc. De har i den grad et forklaringsproblem. Og det er her artikel 8 er interessant.

Open source, må blive en løsningen - hvad softwaren angår, og minimalistisk aktivitet på nettet. Helst så offentligt som muligt, for det er netop, så snart mistanken giver anledning. Hvilket lander på retten til en privatsfære, uden påvirkning fra Uncle Sam.

Det gør netop at de ting man kunne fange som signaler på nettet, helt forsvinder (kontra metoder). Fejlen liger jo ikke i at publierer det fordækte foregår, men at det overhovedet er startet. Jeg erkender det er en gråzone, men transparens i et omfang bør være muligt. At tippe gråzonen i favør til mørkemænd, er i hvert fald ikke løsningen.

Morten Storgaard

Synes efterhånden det er ved at tage lidt overhånd med disse afsløringer, og lidt uhyggeligt når dte kommer så tæt på vores eget fædreland og ytringsfrihedsbegreber...

Thomas. E. Jensen

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at vi bevæger os direkte imod en borgerkrig af en art. de har nået grænsen for hvor meget overgreb de kan tillade sig uden at de bliver straffet for det af folket. individets personlige integritet er og skal være ukrænkeligt af alle.

Ib Christensen, Janus Agerbo, Niels Nielsen, Kirsten Kathrin og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Selvfølgelig fungerer tilsynet ikke. Det har jo altid været meningen at tilsynet skulle være et gummistempel, der ikke stod i vejen for opfyldelsen af USA's ønsker.

Per Pendikel, Michael Madsen, Carsten Pedersen, Janus Agerbo og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
georg christensen

Kontrolorganer overfor efterretningsvæsner?: Fuldstændige nyttesløse og indkompetente, må nok blive konklusionen, efter at vi har set, hvad disse u`væsener, de sidste 15 år har præsteret.

Når dette skrives, tænker jeg på løgnagtigheden hvormed krigene i Iraq, Afghanistan, (Georgien og nu Ukraine er fremkommet) , bygget på løgne og "imperialistiske" tankegange, og med intetsigende ord tilkendegiver: At vi i Vesten altid har ret, det er altid de andre som tager fejl.

NB: Jeg har fået nok kontrollen mangler lovgivningen mangler, politikerne sidder og sover i timen.
Vi har brug for en fuldstændig ny form for "politik", hvis ønsket om skabning af en globaliseret verden overhovedet ønskes at give mening.
De gamle politiske partier kan roligt imødese deres konkursbegæring, og forhåbentlig med erindringen om, at med "løgne", halve og hele usandheder kommer "verdensfolket" ikke videre.

Ib Christensen

Nationalisterne vinder frem flere steder i Europa, og af en eller anden grund undre jeg mig over det.
Men!
Personligt står jeg i den situation at det ikke opleves, at eksisterende magthavere agerer ud fra nationens og befolkningens bedste interesser, ej heller flertallenes håb og drømme.
Så er det jo at nationalisterne i det mindste vil agere for nationens bedste, men det ender som oftest med kun at være efter deres egen overbevisning.

Ib Christensen

@Thomas. E. Jensen

"os direkte imod en borgerkrig af en art"
Til tider tager jeg mig selv i at tænke på om der mon er kræfter i værk der bevist forsøger at provokerer os netop til oprør. Så der kan skaffes en legitim begrundelse for udtynding i overskuds "befolkningen"
Sejerherren skriver historien som bekendt.

Elementer i terror lovgivningen, oplysninger fra overvågningen, internetfilter ingen må kender funktionen af med mere, giver værktøjet til at kontrollere og bekæmpe civile og udfoldelse af borger rettigheder.

Det er lovligt at være utilfreds, men for alles bedste er det ikke lovligt at ulejlige andre med din utilfredshed. Tænk på nationens sikkerhed!
Vi er tilbage i middelalderen hvor dårlige regenter henrettede budbringere.

Britta B. Hansen

Det, der hele tiden lurede bag formlen eller mantraet: '...jeg har ikke grund til at antage at...' og '..med respekt for dansk lov...' er blevet til vished nu. Danmark udleverer befolkningens data til USA. Usorterede, uden dommerkendelse, uden noget som helst andet end efter aftale.

At det føles rigtig grimt, væmmeligt, utrygt og grænseoverskridende, at både min kommentar her og mine emails og opringninger til venner og kommunen, til forretningsforbindelser og lægen udleveres i en data-pool til uvedkommende, fremmede mennesker og endda lande er en ting. At der ikke findes nogen som helst kontrol en anden, meget foruroligende ting.

En tredje ting er responsen. Regeringen må grine ad os, det danske folk. Hele 9 (ni) kommentarer på Informations artikel om fejlslået og manglende kontrol med udleveringen af et helt folks data? Der er vitterligt ingen grund til at ændre fremgangsmåden eller holdning. Folket æder den. Ingen modstand. Ingen ændring af proceduren nødvendig.

Jesper Høgh

"ikke erkendte data" - ja, så er der jo i en digital verden fuldstændigt frit slag.
I realiteten betyder dette jo endog, at hvis jeg f.eks. sender et papirbrev til min moster i Nørre Snede, så skal dette brev bare bringes ud af dansk territorie, hvor det frit kan åbnes, læses, lukkes igen og derefter tilskikkes Moster.

Denne procedure står det mig naturligvis frit for, at være utilfreds med. Men jeg kan ikke forhindre den uden at komme i konflikt med amerikansk og dermed dansk lovgivning mod terror.

Terrorlovgivning er en ret smart måde, at føre territorialkrig på. Således er Danmark jo i dag reelt underlagt USA i en grad, som ikke efterlader tvivl hos mig om, at hvis politikerne bare antydede at man planlagde at skrue ned for datastrømmen, så ville det få mærkbare økonomiske konsekvenser for landet.

Hvis man godtager den præmis, at Privatlivets Fred er en væsentlig ingrediens i Personlig Frihed, som igen er en forudsætning for Demokrati, så kræver det stærkere briller end mine, at få øje på det danske demokrati.

Hvis jeg må gå endnu videre, så vil jeg tillade mig at mene, at de politikere, som er ansvarlige for den udhuling af demokratiet, som så småt startede efter Murens Fald og for alvor tog fart i 2001, er at sammenligne med samarbejdspolitikerne i '40erne.

Om man så vil titulere dem Landsforræddere er jo et spørgsmål om temperament.

Mit temperament er ikke i tvivl!