Kontrolorgan er magtesløst over for FE-NSA-samarbejde

Det er overordentligt vanskeligt at se, hvordan det nyoprettede Tilsynet med Efterretningstjenesterne skal kunne kontrollere det samarbejde om at tappe fiberkabler i Danmark, som tilsyneladende eksisterer mellem Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og den amerikanske efterretningstjeneste NSA. Det vurderer jurister over for Information.

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) har ellers i går ved flere lejligheder henvist til tilsynsorganet i forbindelse med Informations afdækning af det kontroversielle dansk-amerikanske samarbejde. Blandt andet forklarede ministeren til Berlingske: »Vi har for nylig styrket tilsynet, sådan at folk med en landsdommer i spidsen holder øje med efterretningstjenesterne og skal lave en rapport om, hvorvidt de overholder de spilleregler, som Folketinget stiller op, og det er en ordning, som jeg er tryg ved.«

Ikke et fokusområde for tilsynet

Men FE’s samarbejde og udveksling af data med NSA kan dårligt kontrolleres af tilsynet. Fra fiberkabler vil man kunne tappe såkaldt rådata, der er en udefinerbar datamængde, som skal behandles, hvis man vil finde personoplysninger.

Ifølge jurister er der næsten ubegrænset mulighed for overlevering til tjenester som NSA af den slags rådata, selv om der kan vise sig at være et væld af danskeres oplysninger gemt iblandt, når først det bliver behandlet. Og på grund af rådataets karakter som »ikke erkendt«, er det ikke noget, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne kontrollerer, eftersom tilsynet alene skal fokusere på efterretningstjenesternes behandling af personoplysninger.

Tilsynets sekretariatschef, landsdommer Ulla Staal, oplyser således til Information, at »videregivelse af ikke erkendte data som udgangspunkt ikke vil være et fokusområde for tilsynet«.

Ifølge dokumenter om RAMPART-A-programmet arbejder mange af NSA’s partnerlande med data fra fiberkabler under dække af satellit-operationer, som alligevel er tydelige i landskabet. I Danmark har FE blandt andet satellitoperationer på Amagers sydspids, Aflandshage.

Jakob Dall

Ifølge jurister er det også svært at se, hvordan rådata skulle kunne falde ind under tilsynets snævre mandat til alene at kontrollere efterretningstjenesternes behandling af personoplysninger: »Et af problemerne med tilsynet er jo, at det kun kan tage fat i et lille hjørne af efterretningsvæsenet, nemlig indsamling af personoplysninger. Når man åbner for sådan en hane, som et kabel er, så er det jo ikke personoplysninger, der kommer ud,« siger Claus Juul, der er juridisk konsulent i Amnesty International.

»Rådata er jo netop ikke personoplysninger, men snarere at se som en rent kvantitativ høst af elektronisk kommunikation, uden mistankekrav eller lignende, og det er derfor, de bare kan udleveres. Så jeg har svært ved at se, hvordan tilsynet skulle kunne gå ind i sager om udveksling af rådata. Det ser ud, som om tilsynet skal se på franskbrød, mens vi her har med en ufærdig dej at gøre,« tilføjer Claus Juul.

Jacob Mchangama, chefjurist i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, har også svært ved at se, hvad tilsynet skulle stille op for at kontrollere de flere hundrede millioner oplysninger, som FE hvert år indsamler og stort set har fri adgang til at udlevere til tjenester som NSA:

»Det er et tilsynsorgan, der ikke besidder nogen specifik efterretningsmæssig fagkundskab, der har begrænsede ressourcer, som ikke kan komme med bindende tilsagn og er underlagt tavshedspligt,« siger Jacob Mchangama.

»Med rådata kan det være svært overhovedet at se, om det indeholder noget relevant, og når FE må indsamle oplysninger ’af betydning’, er det svært at pege på, at det her skulle være et tilsynsorgan, som kan stille noget op,« siger han.

Nicolai Wammen afviste i går både over for Information og andre medier at kommentere eksistensen af et samarbejde om overvågning af fiberkabler mellem NSA og FE. Men han understregede, at al samarbejde med fremmede efterretningstjenester sker helt efter loven.

Ifølge jurister, som Information har haft til at vurdere sagen, ser der da også ud til at være lov-grundlag for at tappe fiberkabler i Danmark, så længe hverken FE eller NSA »målrettet« går efter danske borgere.

Disse meget vide rammer for samarbejde, indsamling og deling af data er en anden grund til, at tilsynet har svære vilkår.

Få reelle grænser

»Der er jo ikke noget, der tyder på, at det her rent faktisk er ulovligt, og det er jo en legalitetskontrol, tilsynet skal lave. Så i vidt omfang vil man bare kunne konstatere, at der er indsamlet nogle oplysninger, der er blevet delt, og FE har så sagt, at de har relevans,« siger Jacob Mchangama og uddyber:

»I forhold til legalitetskontrol er kravet om ’betydning’ som relevanskriterie jo meget lidt anvendeligt. Hvordan skulle en person med kunstbaggrund og selv en landsdommer kunne gå ind og vurdere, om rådata er af betydning?« siger han med henvisning til tilsynets formand, kunsthistorikeren Karsten Ohrt.

Ifølge Pernille Boye Koch, der er lektor i forfatningsret ved Syddansk Universitet, kan forsvarsminister Nicolai Wammen principielt godt have ret i, at vi inden for de seneste år har fået en styrket kontrol.

Men det betyder ikke, at den parlamentariske kontrol er rustet til at håndtere et så vidtgående samarbejde om datadeling mellem FE og NSA, som Snowdens dokumenter tyder på:

»Selv om vi nu har fået et lovgrundlag og en kontrolinstans, så er der rigtigt mange ting, som ikke falder ind under den kontrols kompetence,« siger Pernille Boye Koch.

»Lovgrundlaget er utroligt overordnet og opstiller så få reelle grænser. Så det er mere i teorien end i praksis, at vi har fået en betryggende parlamentarisk kontrol. Der er rigtigt mange elementer i efterretningstjenesternes arbejde, som ikke kan kontrolleres effektivt med det kontrolsystem, vi har fået opbygget, og det viser den her sag også.«