Baggrund
Læsetid: 3 min.

Masseanholdelser er flere gange blevet dømt ulovlige

Det er ikke kun ved klimatopmødet COP15 i 2009, at politiets masseanholdelser har været ulovlige
Indland
5. juni 2014

Omkring kl. 15.08 den 12. december 2009 besluttede politiinspektør Mogens Lauridsen fra Københavns Politi at frihedsberøve en gruppe af sortklædte demonstranter – kaldet ’sort blok’. Gruppen var en del af en større demonstration, der var på vej mod Bella Center på Amager, hvor klimatopmødet COP15 blev afholdt. De sortklædte demonstranter havde forinden maskeret sig og kastet med brosten og kanonslag samt udøvet hærværk mod Børsen og Udenrigsministeriet. Nu var den samlede demonstration på vej forbi Ravelinen mellem Christianshavn og Amager, og politiet besluttede at foretage en såkaldt knibtangsmanøvre, når gruppen af sortklædte demonstranter nåede Amager.

Da demonstrationen befandt sig i starten af Amagerbrogade indsatte politiet såkaldte ’kiler’, som isolerede en stor gruppe af demonstranter. I alt blev 905 personer anholdt i danmarkshistoriens største masseanholdelse. De blev bagbundet med plasticstrips og blev placeret på asfalten i lange rækker mellem benene på hinanden – de såkaldte ’fut- tog’.

Det var imidlertid ikke alle anholdte demonstranter, der tilhørte ’sort blok’ eller havde begået hærværk, og selv om nogle af demonstranterne fik lov at gå, blev en del tilbageholdt.

Først op til fire timer senere blev de sidste demonstranter ved 20-tiden transporteret fra den frostkolde asfalt til klimafængslet i Valby, der var oprettet til lejligheden.

Da Østre Landsret i januar 2012 afsagde dom i sagen, gav den politiet medhold i, at der var grundlag for at foretage anholdelserne af ’sort blok’, der havde udøvet hærværk. Men samtidig fik 178 demonstranter, der ikke tilhørte ’sort blok’ medhold i, at de var blevet behandlet i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, idet de var blevet uberettiget frihedsberøvet og efterfølgende behandlet nedværdigende ved at blive fastholdt i flere timer på den kolde asfalt.

Herefter blev de 178 demonstranter tilkendt erstatning for forløbet.

Masseanholdelsen den 12. december 2009 er ikke eneste gang, politiet har brugt muligheden for at foretage en administrativ frihedsberøvelse, der efterfølgende er blevet dømt ulovlig. De øvrige dage under COP15 foretog politiet ligeledes anholdelser, der i Østre Landsret med få undtagelser også blev dømt ulovlige.

65 på Dronning Louises Bro

På Blågårds Plads på Nørrebro samledes omkring 150 mennesker den 18. maj 2011 for at mindes urolighederne på samme dag 20 år forinden i forbindelse med Edinburgh-aftalen.

Fem måneder forinden havde Københavns Byret afgjort, at COP15-anholdelserne var ulovlige. Alligevel besluttede politiet denne majdag at foretage en masseanholdelse af 65 personer, da demonstrationen befandt sig på Dronning Louises Bro på vej til Indre By.

Politiet havde omringet og standset demonstrationen og bedt om at få oplyst, hvilken rute, den ville følge. Politiet besluttede først at foretage en visitation af demonstranterne. Men efter mundhuggeri og tumult valgte politiet at anholde 65 af demonstranterne.

Men det var ulovligt, afgjorde Københavns Byret i december 2012, og 33 demonstranter, der havde klaget over anholdelsen, fik tilkendt erstatning for uberettiget frihedsberøvelse.

Selv om politiet ifølge retten var berettiget til at visitere demonstranter, var der ikke grundlag for at anholde de 65 demonstranter, da det netop på grund af visitationen ikke længere var sandsynligt, at demonstranterne udgjorde en fare.

Herefter lovede Københavns Politi at indrette sig efter de retningslinjer, som dommen ifølge politiet udstak.

484 på asfalten i Brøndby

I nabopolitikredsen på Vestegnen var man øjensynligt ikke af samme opfattelse.

Da tilskuere til en fodboldkamp mellem Brøndby og FCK den 1. december 2013 forlod stadion i Brøndby, kom det til sammenstød mellem grupper af fans og politiet.

Københavns Vestegns Politi besluttede derpå at foretage den største masseanholdelse siden COP15. I alt blev 484 tilskuere administrativ frihedsberøvet. De blev bagbundet med strips og placeret i ’futtog’ på asfalten.

Efterfølgende klagede mange af de anholdte over politiet, fordi de blev tilbageholdt i flere timer på den kolde asfalt uden mulighed for at tisse og uden at få oplysninger om, hvorfor de var anholdt.

Først lagde politiet op til, at sagen skulle behandles i retten, men opgav senere sagen og valgte at udbetale erstatning til omkring 380 klagere.

Imidlertid har klagerne afvist en erstatning på 2.500 kroner, fordi anholdelserne i Brøndby ifølge klagerne var grovere end anholdelserne under COP15, hvorfor klagerne mener at være berettiget til 6.500 kroner i erstatning. Den sag skal nu afgøres i retten til august.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ib Christensen

Så er de offentlig ansatte der har deltaget i disse ulovligheder vel blevet fyret og frataget deres tjenestemands pension, ikke sandt?
Så vidt jeg ved kan man ikke arbejde indenfor f.eks. politiet hvis man deltager i ulovligheder!

Jerome Doinel, Ture Nilsson, Kim Houmøller, Rune Petersen, uffe hellum og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Sådanne bagateller kan man da virkelig ikke tage sig af hos ordensmagten med voldsmonopol - de har jo svært nok ved at holde orden i egne rækker ...

lars abildgaard, uffe hellum, Ib Christensen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

Næsten alle betjente er veltrænede, og med urokkelig selvtillid og ro kan de berolige nervøse, forvirrede og voldelige mennesker.

Det er forbandet, at en bundrådden politiledelse ikke kan skille sig af med nogle få magtsyge uromagere.

Jeg har til dato aldrig mødt eller set en uprofessionel betjent i Danmark, Usa eller Irland, på trods af min ofte lidt forvirrede bilkørsel. De vurderer hver gang, at jeg er helt ufarlig.

Det er muligvis en helt misforstået loyalitet, der holder hånden over forbryderne, og får betjente og ledelse til at lyve skamløst og systematisk. Det er en katastrofe for retsfølelsen, når politiets forklaringer er åbenlyst løgnagtige.

Det er meget svært med "erstatning". Det er jo en konfliktsituation mellem to konfliktsøgende parter. Hvis den ene rammer ved siden af reglerne, skal skatteyderne så straffes? Skal en betjent, der er beordret til at deltage, hæfte personligt for fejl, når han er presset af bøller? En erstatning er altid for lille for et uskyldigt offer og for stor til en kynisk bølle, der malker situationen.

Derimod bør magtanvendelse altid være under strafansvar ved fejl, og aldrig rutine. Hvis der er rutinemæssig magtanvendelse, så er det nok ikke det rigtige job...