Læsetid: 4 min.

Medier erfarer, at de gik for vidt

Alle danske netmedier tog fejl, da de i bjælker af ‘breaking news’ tirsdag rapporterede om Løkkes formodede afgang som formand. Centralt i dækningen stod det lille ord ’erfarer’. I dag er alle en erfaring rigere
Mange danske medier erfarede i går eftermiddag, at Venstres formand Lars Løkke Rasmussen ville trække sig som formand. Men det viste sig ikke at holde stik. Og at det blot var noget, som medierne havde hørt.

Claus Fisker

5. juni 2014

Fyens Stiftstidende kendte tilsyneladende virkeligheden, allerede inden den havde fundet sted. Tirsdag kl. 12.03 »erfarede« avisens politiske redaktør Elisabet Svane fra »kilder tæt på Lars Løkke Rasmussen«, at den hårdtprøvede formand ville gå af. I timerne efter sprang nyheden som lopper rundt på de øvrige netmedier – først via Jyllands-Posten til Politiken og senere videre til både DR, Børsen, Berlingske og flere andre.

Alle lænede sig op af unavngivne kilder, som enten var »meget troværdige«, »centralt placerede« eller bare »tæt på«. Men da virkeligheden langt om længe indhentede spådommene, så realiteterne noget anderledes ud, end medierne havde forudsagt: Lars Løkke Rasmussen var stadig formand for Venstre. Søren Gade var stadig menigt partimedlem. Og medierne måtte erfare, at man ikke kan stole på alt, hvad der står i avisen.

Ifølge leder af journalistuddannelsen på SDU Peter Bro er der mindst én god grund til, at vi i stigende grad ser historier, som baserer sig på ‘erfaringer’.

»Konkurrencen har efterhånden drevet os ud i at bringe nyhederne, allerede inden de har fundet sted,« siger han.

I en klassisk og ofte citeret branchedefinition hedder det, at journalistik handler om kunsten at komme for sent så hurtigt som muligt. Men i dækningen af hovedbestyrelsesmødet i Odense tirsdag aften handlede kapløbet ikke at komme først med det, der var sket. Det handlede i stedet om at komme først med det, der endnu ikke var sket. Det handlede om at forudsige et kommende begivenhedsforløb. Om at gøre fremtid til nutid.

»Der er sket ufattelig meget med nyhedskronologien de senere år,« siger Peter Bro.

»Tidligere bragte vi vores nyheder, så snart begivenhederne havde fundet sted. Så begyndte vi at sende live og rapportere hjem, imens de fandt sted. Nu spekulerer medierne konstant i, hvad der vil ske i aften eller i morgen eller et år frem i tiden. Men problemet er, at jo mere spekulative vi bliver, jo større er sandsynligheden også for, at vi begår fejl og måske lige frem bliver manipuleret med,« siger han.

Gennemhullet begreb

Samtidig presser et andet – og mere filosofisk – spørgsmål sig på: For er det overhovedet en ’erfaring’, når det senere viser sig at være forkert? Og hvis ikke, skulle man så finde et mindre risikabelt og dermed mere sandfærdigt begreb til at beskrive sin praksis?

»Vendingen ’vi erfarer, at ...’ er efterhånden ved at være godt gennemhullet,« siger professor i retorik ved Københavns Universitet Christian Kock.

Han mener, der de senere år har åbnet sig en kløft mellem en almindelig sproglig definition af begrebet ’erfare’ – og så en alternativ journalistisk udgave af begrebet.

»Mange ord består af både en påstand og en forudsætning. Når medierne siger, at de ’erfarer’, så siger de ikke bare, at nogen har fortalt dem noget. De underforstår samtidig, at det, de er blevet fortalt, er sandheden. De låner af ordets troværdighed, i stedet for at bruge det mere præcise ’vi har hørt’. For så risikerer de med rette, at folk bare tænker: ’Nå ja, man hører jo så meget’,« siger Christian Kock.

Mere plads til tvivl

Også filosof Arno Victor Nielsen mener, at vendingen ’vi erfarer’ er definitorisk problematisk.

»En erfaring rummer filosofisk set en højere sandhedsværdi end noget, man bare er blevet fortalt. Etymologisk ligger der i begrebet en idé om en rejse. På tysk ’fahren’. Man rejser ud og kommer klogere hjem. Når man erfarer noget, har man ikke bare hørt eller sanset det – man har personligt tilegnet sig en viden,« siger Arno Victor Nielsen.

Han mener, at dén sondring bør få journalister til at overveje deres sprogbrug næste gang, de mener at kunne forudsige et sandsynligt scenarium på baggrund af anonyme kilder med egne dagsordener.

Det er en holdning, som flugter fint med Peter Bros ideer om en mere ærlig og tvivlende form for journalistik.

»Vi er generelt for dårlige til at fremlægge den usikkerhed, som omgiver vores oplysninger – og til at redegøre for de mulige motiver, som vores kilder kan have til at sprede deres information. De forbehold forsvinder lynhurtigt, når mediemøllen kører, og aviserne kopierer fra hinanden. Og det er en skam, for det går ud over vores egen troværdighed,« siger han.

Udgiver research

Hvorvidt de centrale kilder, som tirsdag informerede medierne om Løkkes afgang, handlede i god tro eller bidrog aktivt i en storstilet spin-krig, står endnu tilbage at blive fuldt ud opklaret. Til gengæld står det tindrende klart, at alle medier tog fejl, da de erklærede formanden færdig. På flere af landets avisredaktioner var dagen i går da også præget af hændervridende forsøg på at forklare sig over for læserne.

I går eftermiddags lagde Politikens chefredaktør som den første hovedet på blokken og erkendte, at avisens dækning havde været for lemfældig, og at man ikke burde have skrevet den præmature historie om Løkkes afgang baseret på bare én kilde.

»Det var en fejl, at vi gjorde det. Og vi gjorde det, fordi vi lod os presse af kombinationen af dramaet, tiden og det, at vi faktisk havde en virkelig god kilde,« forklarede Bo Lidegaard.

Ifølge Peter Bro er princippet om, at man altid skal have to af hinanden uafhængige kilder, gradvist eroderet de senere år, med det resultat, at mange medier i dag er villige til at offentliggøre information, der grænser til rygteplan.

»For man kan jo altid lave en ny opdatering, der siger: ’Vi tog fejl, nu viser det sig i stedet at ...’ Det er udtryk for, at journalistikken i højere og højere grad udgiver sin egen research,« siger han.

Man delagtiggør altså sine læsere, lyttere og seere i selve arbejdsprocessen, i stedet for at vente til researchen er færdig, og nyheden er ’fit to print’, som det hedder i New York Times ældgamle slogan.

»Og spørgsmålet er, om vi i sidste ende ikke bare er med til at øge forvirringen og mindske troværdigheden omkring hele vores nyhedsproduktion«.

Information.dk bragte tirsdag eftermiddag en citathistorie fra Ritzau om nyheden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

DR2 ryddede mandag hele sendefladen for at vise Venstres kamp for "overlevelse". Begivenheden blev dækket på en måde som tidligere kun var forundt kongelige begivenheder. I mindst 8 timer sad i studiet og stod i Odense højtbetalte journalister klar med gentagne og dermed ligegyldige kommentarer.

Tidligere ville man ikke have troet det muligt på DR2, men her fik vi endeligt beviset for at snakkeprogrammerne har overtaget hele DR-sendefladen. Ideén synes at være, at der skal to journalister til at underholde os med ligegyldigheder, spin og rygter.

Der syntes dog at mangle et væsentligt speciale ved begivenheden. Hvis man skal hæve begivenheden til en kongelig, så må man optage en tøjkommentator i journalistteamet.

Og det havde vel om nogensinde været vigtigt at få afklaret om Venstre har fået højnet deres kvalitetsniveau med de mange penge, som partiet har investeret i sit ydre. Venstres indre har man tilsyneladende opgivet at gøre noget ved.

Det bliver spændende, at se hvordan vælgerne reagere på Venstres overfladiskhed.

Anne Sørensen, Kristian Kiersgaard, Niels Duus Nielsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

PS: Man skulle have troet, at pressen var blevet klogere efter, at Lars Løkke Rasmussen for nylig trak den samlede landspresse gennem et 4 timer pressemøde. Denne gang blev det en gang seriøse DR2 trukket gennem en 8 timer lang seance af spin, rygter og ligegyldigheder.

Pressen stå på ny som taberen udmanøvreret af Lars Løkke Rasmussen.

Det må kunne gøres bedre. Måske skal pressen overveje kvalitet frem for ligegyldig kvantitet.

Kvalitet frem for kvantitet?!
Er 'forbrugerne' overhovedet klar til et så drastisk paradigmeskift? ;-)

Børge Rahbech Jensen

Det er tankevækkende, at både Folketingets spørgetime og regeringens aftaler med regioner og kommuner næsten blev fortrængt af Venstres ledelseskrise. En grund kunne være, at der ikke var drama nok i spørgetimen el. aftalerne med kommuner og regioner.

odd bjertnes

Og om et halvt år er enhver hjernevask en 'erfaring' ...,
og ordets tidligere betydning findes ikke mere som fænomen ...hvilket sidste er godt for 'the powers in charge', der helst vil erfares på den nye postmoderne måde - igennem forvirring.
Angiveligt ... :-)