Læsetid: 4 min.

Ny forskning: Pikettys formueanalyse passer ikke på Danmark

Intet tyder på, at danske formuer er blevet koncentreret på færre hænder siden 1980’erne, viser ny forsknings fra to danske og en amerikansk økonom. Thomas Pikettys frygt for svulmende formueulighed gælder således ikke i Danmark
’Der er ikke noget, der for Danmarks vedkommende tyder på, at de personlige formuer er blevet meget større blandt de mest rige,’ siger vismand og økonomiprofessor på Københavns Universitet Claus Thustrup Kreiner. På billedet ses den franske økonom Thomas Piketty

’Der er ikke noget, der for Danmarks vedkommende tyder på, at de personlige formuer er blevet meget større blandt de mest rige,’ siger vismand og økonomiprofessor på Københavns Universitet Claus Thustrup Kreiner. På billedet ses den franske økonom Thomas Piketty

Charles Platiau

20. juni 2014

Den franske økonom Thomas Piketty er med rekordfart blevet en af verdens mest omtalte økonomer med sin analyse af, hvordan en lille gruppe af befolkningen har sat sig på en stadig større del af rigdommen i samfundet. Særligt siden 1980’erne er de rigestes formuer i ikke mindst USA og Storbritannien svulmet, viser Thomas Pikettys analyse.

Men den udvikling ser ikke ud til at holde for Danmark. Hvis man ser på, hvor meget de danske formuer fylder i forhold til den samlede indkomst, »er der faktisk ikke sket en synderlig udvikling,« siger Simon Halphen Boserup, der er postdoc på Københavns Universitet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristian Rikard
Kristian Rikard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Endnu en hyldest til den af flertallet af politikerne bekrigede skattefinansierede socialstat. Ender konkurrencestaten automatisk i en minimalstat - eller er den skattefinansierede socialstat en mulighed - også i konkurrencestaten?

Danskerne betaler deres skat med glæde. Næsten 90 procent af danskerne betaler deres skat med glæde. Krisen har styrket fællesskabsfølelsen, lyder en af forklaringerne fra forskere. En ny Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske viser, at 88 procent af danskerne med glæde betaler skat til det danske samfund.

Og alligevel bygger christiansborgpolitik fra S over Venstre til LA på en nedsættelse af skatterne..?

Lars Jorgensen, randi christiansen, Mihail Larsen, Karsten Aaen, lars abildgaard, Rune Petersen, Torben Nielsen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Død spændende. Netop sådan et forsøg på analyse har jeg savnet for et af de nordeuropæiske lande. Godt gået :)

Kristoffer Larsen

Har ikke set lavere skatter. Det var kun skattestopppet der ikke var finansieret under Fogh og Løkke. Skattenedsættelsen i 2004 blev hentet ind igen i.f.m. "Genopretningspakken". Skatteomlægningen i 2009 betød færre fradrag og flere afgifter.

Et stigende offentligt forbrug skal naturligvis finansieres og når der ikke er større vækst i økonomien så bliver det hele stort set som det samme.

Venter iøvrigt stadigt svar på dem der mener de 'rige' i Danmark skal betale mere i skat om det skal finansieres ved salg af deres virksomheder til udlandet eller til kapitalfonde.

Mogens Michaelsen

Hvis denne påstand er rigtig, så er de allerrigeste danskere sikkert meget utilfreds med det?

Når en meget rig dansker sammenligner sig med tilsvarende rige borgere i andre lande, f.eks. USA eller England, så kan han konstatere at deres formuer vokser langt hurtigere end hans egen. Det har vedkommende så en interesse i at ændre på ad politisk vej. Og det har man jo visse muligheder for, hvis man er stinkende rig.

Måske derfor, at det i de senere år er blevet almindeligt, at netop nogle af de allerrigeste danskere har engageret sig i den offentlige debat om Danmarks "dårlige konkurrenceevne".

Måske det forholder sig sådan, at når politikerne har fået gennemført den politik, som de mener skulle forbedre vores "konkurrenceevne", så viser det sig at virkningen snarere har været - større ulighed i formuerne?

Niels Engelsted

Ja, i Danmark er der snarere tale om formuespredning. Forleden dag gav Lego-far således sine børn 12 milliarder kroner hver, hvilket må have fået gini-koefficienten til at falde. En af de lykkelige poder fyrede en million af på luksusmotorcykler, hvilket også må have medvirket til formuespredningen, så Piketty kan rende og hønse.

Lars Jorgensen, Per Torbensen, Carsten Mortensen, Espen Bøgh, randi christiansen, Rasmus Kongshøj, Helmut R., Janus Leth, Per Jongberg, lars abildgaard, Rune Petersen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Kristian Rikards begejstring er naturligvis udelt, men man kunne dog have ønsket sig noget lidt mere konkret end "ikke meget markant":

"Heller ikke når man ser på udviklingen i, hvor meget de allerrigeste danskeres andel af den samlede formue er, ser der ud til at være sket et skift siden 1980’erne.
»Når man kigger på top 1 procent, er der ikke en meget markant udvikling,« siger Claus Thustrup Kreiner."

Den "meget markante udvikling" skal nok heller ikke søges hos top 1 procent, men snarere hos top 0.1 procent. Det er i øvrigt ikke synderligt overraskende, hvis tendensen ikke slår så stærkt igennem i Danmark som i USA. Endndu.

Søren Kramer

Det er jo bare gode nyheder og super interessant.
Det interessante bliver så at undersøge korrelationen mellem den høje sociale mobilitet i Danmark vs US/UK og så formuekoncentrationen. Og hvilken vej går påvirkningen inden for hvilke områder.

Lasse Glavind

Jeg tror af princip ikke på Claus Thustrup Kreiner eller for den sags skyld nogen af de andre danske 'økonomiske vismænd'. En af de ting, vi har lært om ikke før så af finanskrisen, er, at dansk økonomisk videnskab er ensidig og politiserende. Information har dokumenteret, at stor set alle vismændenes økonomiske prognoser de sidste 30 år har været forkerte. Jeg tror simpelthen ikke på deres tal og beregninger - de kan ikke engang regne den ud inden for deres eget meget snævre økonomiske udsyn, så hvorfor skulle den her undersøgelse nu pludselig være rigtig? Jeg spørger bare.

Søren Roepstorff, Per Torbensen, Preben Haagensen, randi christiansen, Torben K L Jensen, Tue Romanow og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Claus Piculell

Siden den relativt begrænsede formueskat blev afskaffet en sen nattetime i 1998 under finanslovsforhandlingerne, er statistikkerne over formueudviklingen i Danmark blevet kraftigt forringede. Selv havde jeg et bøvl, da jeg skulle udregne et provenu fra en forøget arveskat. Så jeg tillader mig at være noget skeptisk over for de to danske mainstream-økonomers konklusion.
Også fordi, som de ganske redeligt selv gør opmærksom på, evt. hjulpet af journalisten: "Men på den anden side, som Information også tidligere har kunnet beskrive, mangler de danske formuetal en meget central del af de danske formuer, nemlig pensionsformuerne."
Og selv om ikke engang analyserer direkte arv, så er det svært for mig at se, hvordan de danske erfaringer modsiger Pikettys overordnede konklusion om, at man I den nuværende kapitalisme har en hel del mere ud af at være børn af formuende forældre end ved at knokle hele livet, og så denne konklusion:
"Selv om undersøgelsen ikke indeholder arv fra forældre til børn, er der stadig en stærk sammenhæng i retning af, at børn i gennemsnit kan regne med en større formue, hvis deres forældre har en høj formue."
At Claus Thustrup Kreiner til slut siger, at den relation ikke har ændret sig nævneværdigt siden 80'erne - ud over at man altså lige mangler en række centrale tal og derfor ikke kan måle det nøjagtige forhold mellem formuer og produktion eller for den sags skyld direkte og indirekte (fonds-)arv - er nærmest surrealistisk.
Hvorfor? Fordi kritikken af den neoliberale politik netop er, at den primært er til fordel for de allerede rige, mens den amerikanske drøm om at arbejde sig op fra avisomdeler til mediemogul (from rags to riches) netop indebærer, at den ønskede kapitalisme skulle give den sociale mobilitet, som netop ikke er blevet større siden 80'erne, mens den sociale mobilitet her i DK var væsentligt større fra 1950 til 1980.
Eller, som en anden af økonomerne, Simon Halphen Boserup, siger det:
»Jo større sammenhængen er mellem generationernes formueniveauer inden for den samme familie, jo mindre social mobilitet kan man sige, at der er ...«
vh CP

Søren Roepstorff, Lars Jorgensen, Carsten Mortensen, Torben R. Jensen, Preben Haagensen, randi christiansen, Torben K L Jensen, Janus Leth, Martin Karlsson Pedersen, Karsten Aaen, Olav Bo Hessellund, Niels Engelsted og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar

Det her er næsten så banalt at det gør ondt.

Danmark er et lille land og med det skattesystem vi har medfører det at formuerne ryger ud af landet, enten til udenlandske investorer og virksomheder eller med danskere der flytter ud, eller på anden vis.

Lars Jorgensen, randi christiansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

»Der er ikke noget, der for Danmarks vedkommende tyder på, at de personlige formuer er blevet meget større blandt de rigeste.«... jaja.. den er god... sjovt er personlig støtte til politikerne pariter er stiget hen over årene. men jaja de rige er da blevet fattigere efter VKO0ooooo nullerne.

jaja... den er god.

Har du læst "forskningsprojektet", Praefke, eller er vi igen igen helt på anden/tredje hånd ?

"Hvis vi ser bort fra pensionsformuerne" .... er uligheden ikke vokset siden 80'erne. Hvornår var det lige, Praefke, at det der med den individuelle pensionsopsparing for alvor tog fart ?

Danske Banks aktionærer har med dagens kurs tjent 150 milliarder på de generøse bankpakker fra levebrødspolitikerne samtidig med, at de svageste unge under 30 er sendt ud at feje gader og klippe "pensionsopsparernes" hække for 5.800 kr om måneden. Voksende ulighed ?

Men måske er den "reelle pensionsulighed" ikke så stor, for med mindre de danske pensionskasser har været mere professionelle end deres artsfæller i resten af den vestlige verden, er "opsparingen" helt tabt eller temmelig illusorisk - alt efter, hvad den er placeret i. Finanstilsynets "trafiklysundersøgelser" giver ikke svaret (omertá af konkurrencehensyn, you know). Det forhold er imidlertid det ultimative tabu.

Så der må arbejdes energisk både på Christiansborg- og i pensionskasserne for at skaffe nye indtægter (fra den kommende generation). Kloakker, "offentlige" investeringer i sygehusbyggeri og udlån til finanssektoren, gudhjælpemig, så næste generation kan afdrage direkte til "pensionsopsparerne". Voksende ulighed ?

Men godt at få balance i tingene efter al den positive omtale af Pikkety. Det retvisende billede findes som bekendt ved at spørge begge parter i sagen, og så gengive de to siders argumenter ubearbejdet. Vi har fx efter min mening hørt alt for meget om Hannah Ahrendts vinkel på 30'ernes nyttejobs ... hvad med Eichmanns ?

Søren Roepstorff, Carsten Mortensen, randi christiansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Kan det undre?

Piketty behandler faktisk Danmark i sit værk (om end med ældre tal), og en af hans pointer er , at man kan undgå den amerikanske og britiske udvikling med en effektiv, progressiv beskatning. Det har vi - med en del skønhedspletter - faktisk haft i Danmark i mange årtier. Men det er også rigtigt, at hvis regeringen fortsætter med at sænke eller fjerne de øverste skattetrin, så kommer den danske udvikling til at minde om den amerikanske og britiske.

Lars Jorgensen, Preben Haagensen og Brian Jensen anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

»Når man kigger på top 1 procent, er der ikke en meget markant udvikling,« siger Claus Thustrup Kreiner.

»Der er ikke noget, der for Danmarks vedkommende tyder på, at de personlige formuer er blevet meget større blandt de rigeste.«

Hvilket vil sige, at uligheden stiger, om det er med 5, 10 eller 20 kilometer i timen, er der vidst altid til diskussion. Specielt når man indretter samfundet som man har gjort, altså, uden et system. For så havde man jo kunne måle de aktuelle værdier.

Anders Lundkvist

Jeg undersøgte faktisk sagen i mit bidrag til Dansk Nyliberalisme fra 2009 (forlaget Frydenlund) og kom til det modsatte resultat.
Det var bl.a. baseret på Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der i en rapport fra 2006 kom frem til at nettoformuen var blevet markant skævere fordelt mellem 1996 og 2003 (pensionsformuen var ikke medregnet, så det er sammenligneligt med den refererede rapport). De 20% rigeste, målt efter indkomst, så deres andel af den samlede nettoformue vokse med 5 procentpoint, fra 43,6% til 48,6%. De blev især 'taget' fra de 20% fattigste (4 procentprocent ned), mens resten 'mellemklassen' mistede 1 procentpoint.
Jeg erindrer desuden senere rapporter fra AE, der viser at den 'gyldne ene procent' har øget sin indkomst og formue langt mere end andre grupper.
Endelig skal det med, at når det kommer til pensionsformuen skifter artiklen gear: Hvor det tidligere drejede sig om den økonomiske fordeling, drejer det sig nu om den politiske magt, som stor rigdom giver eller ikke giver.
Det ville være spændende, hvis Praefke indhentede en kommentar fra AE, der hvert år undersøger disse ting i deres rapport 'Fordeling og Levevilkår. Det synes som om Thulstrup m.fl. véd noget, som ingen anden véd.

Torben K L Jensen, Lars Jorgensen, Carsten Mortensen, Peter Jensen, Torben R. Jensen, Preben Haagensen, Claus Jensen, randi christiansen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Ok, og var det så en retfærdig fordelingsnøgle i 80'erne? Mainstreamøkonomerne kan vi ikke stole på, de manipulerer tallene - og hvis de rige ikke er blevet rigere, hvorfor er de fattige så blevet fattigere? Verdensøkonomiens pyramidespil er en rigtig giftig affære. I kan fanme ikke være bekendt at udsætte os alle for det narrespil - hvor en af de mange uskønne konsekvenser bare her på lille nørrebro er stadig flere østeuropæiske og afrikanske flaskesamlere og parklogerende, som må forrette deres nødtørft i buske, på gade og vej. Og ja, det er de riges skyld - hvadenten de befinder sig i dk eller udenlands - ansvaret er og bliver ligefrem proportionalt med formuen. I kan ikke gemme jer - I er afslørede - det er de riges skyld. I en verden af nød og elendighed er det klamt at være rig.

Mikael Velschow-Rasmussen og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

"I en verden af nød og elendighed er det klamt at være rig."

Bingo. Det kræver helt særlige skyklapper.

Carsten Mortensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Line Nielsen

Jeg synes da bestemt man skal lytte til Piketty´s bekymringer angående skævheder i rigdom. I Danmark har det at eje et hus på Frederiksberg været en bedre forretning, end det er at slide sig op med arbejde (hvis man kunne finde et) i Nordjylland. I øvrigt mener jeg, han har ret angående det at være rig og have penge. Det er stadig også meget nemmere at forblive rig, hvis man er rig - man kan jo f.eks. betale sig til at få hjælp til ikke at betale skat i Danmark. Den fattige kan derimod dårligt nok oprette en bankkonto gratis. Så selvom man ikke kan pege på samme vilde ulighed i Danmark, som i England eller USA, så er der jo helt entydigt voldsomme kræfter der gerne vil arbejde for, at Danmark bevæger sig den vej, og de har jo tilmed råd til at belønne politik der bære i den retning. Piketty´s ernorme data og det store spænd i forståelsen af økonomien over tid, samt af kritikken af ren benovelse over løssluppen markedsøkonomi, kan da kun åbne vore øjne ud mod verden og tænke - vores fordelingspolitik har bedre holdbarhed end andres. Og det er da tankevækkende at den Amerikanske Drøm, at man ved hårdt arbejde kan slide sig til velstand er nemmere i Danmark end i USA. Så når Danmark taler om at konkurrere med udlandet, så er middelklassens størrelse et tegn på lande i balance - vil vi mon ikke se USA komme til kort snart - der er jo en fastfrysning i magtfordelingen, som er et aftryk af gæld og formuer, samt et land der bare trykker flere penge når de mangler. Formuerne ligger helt stille blandt de allerrigeste, og demokratiet der skulle kunne løsne "stilheden" har et mikroskopisk manøvrerum, for de rige partier bestemmer. Sådan er det også i Danmark, partierne fremligger ikke godvilligt hvem der støtter dem og hvor meget.

randi christiansen

Helt særlige skyklapper - men man sku alligevel tro, at det rumsterer lidt, hvis der tages kontakt til samvittighedhedscentret?
Og der kan ikke købes aflad med sponsorbørn, landsbygeder og hvis den er helt gal melde sig til læger uden grænser .... det er selvf fint nok, men understreger kun lotterispillet > hvem vinder en konsultation hos en grænseløs læge, og hvem blir voldtaget og hængt ? Det de rige neoliberalisters skyld - nyder I det, mens I dulmer samvittighedens stemme med forbrug og psykofarmaka?

randi christiansen

Michael - det kunne være værre, men det føles som en uoverskuelig og ulige kamp i modvind at forhindre, at det bliver det - godt være, det går langsommere den forkerte vej end i usa og andre moralsk tilbagestående stater, men kursen er forkert - evnen til og forståelsen for nødvendigheden af at tage vare på fællesskabets værdier og hermed at tilgodese almenvellet er under stærkt angreb fra sociale ignoranter og neoliberale konkurrencestatsfantaster.

Kristian Rikard

Kim Munch,
Det er jo blot en fuldstændig tom påstand, som du ikke kan substantiere. Og dermed er du blot
medvirkende til at hive niveuat ned.
Jeg synes at det er ok at være uenig, men tomme påstande giver jeg ikke meget for!

Claus Jensen

Du gav da en hel del for de "dødspændende" men endnu uunderbyggede påstande, der fremsættes i artiklen, hr. Rikard.

Kristian Rikard

Jamen så har vi læst artiklen forskelligt. Jeg forstod det som - ganske vist foreløbige - konklusioner
fremlagt på en konference!

randi christiansen

Rikard - det er en kendt og veldokumenteret sag, at skattetænkning og skattely er en af velhavende danskere yndet sport.

Claus Jensen

Jamen så må du undskylde! Hvis det er en konklusion, til en konference endda, så er påstanden naturligvis hævet over mistanke og kritik.

Preben Haagensen

Man kunne af og til ønske sig, at skrue tiden tilbage til før kildeskattens indførelse, hvor der var en automatisk grænse for hvad der kunne tages i skat, fra mindre og almindelige indkomster. Dette på grund af, at betalt skat den gang kunne trækkes fra i indkomsten. Skatteflåningen af almindelige indkomster startede efter kildeskattens indførelse, og det gjorde det ikke bedre, at alle der havde mulighed for det sørgede for, at få et rentefradrag, hvad der begrænsede skattens indkomstgrundlag, med højere trækprocenter til følge. Når jeg af og til kommer i snak med almindelige franskmænd, kan jeg kun grine af deres snak om de høje skatter. Nu er skatten ikke så høj i Frankrig, da de kun har snakket om det, men aldrig gennemført kildeskat. En indkomst på ca. 300000 kr. betaler 5 til 6% eller ca. 14000 kr. (40000 Euro og ca. 1900 Euro i skat), og det er ikke fordi der er mindre velfærdsstat i Frankrig, nej mange gange synes jeg der er mere velfærdsstat og det uden skatteflåningen af mindre og almindelige indkomster. Jeg kan kun spørge, hvad går skattepengene til i Danmark. Det må ikke glemmes velfærdsstaten startede ikke i Norden, men i den såkaldte Rhinlandske eller Kontinentale kapitalisme, og der er stadigvæk en vis modstand, mod den angloamerikanske kapitalisme i det oprindelige EU.

Torben R. Jensen

De registerdata, som undersøgelserne er baseret på har et væsentligt databrud i 1998, hvor vi ophørte med formueskat. Formuegoder og udenlandske ejendomme bliver derfor ikke registreret. Pensionsopsparingen er også steget væsentligt i nullerne og giver mulighed for selv at administrere aktiekøb.
Den væsentligste forskel mellem Danmark og udlandet er ikke pensionsformuerne, men de familie ejede skattefri fonde, hvor de største "private" formuer er placeret. De indgår naturligvis ikke de personlige registerdata.

Claus Jensen

Torben R. Jensen:

Har du set undersøgelsen, eller har du på anden vis fået oplysning om data og metodologi? Det lyder som om, man ligesom Piketty baserer sig på skatteoplysnnger, men hvad med de specielle "formuedata på individniveau"?

Torben R. Jensen

Claus Jensen
Jeg har ikke set undersøgelsen, men forholder mig alene til, at den er baseret på registerdata og det er et dårligt dattagrundlag, hvis formålet er at beskrive de største formuer.
Formuegoder som kunst og ædelmetal bliver ikke registreret. Ejendomsværdibeskatningen vedrører alene danske ejendomme.

Claus Jensen

Vi må vente og se, om der er taget højde for noget af det i undersøgelsen. Indtil videre fremstår den som et partsindlæg, især den naive vurdering, at man ikke kan købe sig indflydelse for penge, der ikke er frit tilgængelige på bankbogen.

Vi er på vej derhen med den liberale politik som S og R fører samen med V, og har også mange såkaldt skattely, som nok ikke er med i talmaterialet.

- Bare vent og se!

Det er i øvrigt mit indtryk at Pikettys budskab om ulighed i højere grad drejer sig om 'lønningernes tendens til fald', end om den skæve formuefordeling. Millioner af working poors, eller prækæriatet, er en større udfordring end den demokratiforvridende formueakkumulation, som vi i den vestlige verden har levet med siden kong Arilds tid.

randi christiansen

Preben haagensen - interessante oplysninger om franske skatteforhold. Hvis det virkelig er sandt ... ?
Indimellem slipper der info ud om skatteyderbetalte kæmpetab > ic4 tog som en af de største, men også anden yderst tvivlsom håndtering af danskernes penge hører til dagens uorden. Konstante nedskæringer på velfærden, men de rige mangler ikke noget - hverken lokalt eller globalt. Skattetænkning og mia i skattely i en ond, stigen, nekrofilnepotistisk og samfundsundergravende vækst. Systemfejl ! Red alert !

Jens Thaarup Nyberg

Der kan være gode grunde til at gå op i tal, men kunne udtryk som Udkantsdanmark, Ghetto, Kontanthjælp dække, som indicier for voksende ulighed.

Lise Lotte Rahbek, Torben R. Jensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Claus Piculell

Pudsigt nok fandt jeg denne artikel i dag på videnskab.dk:

>>
Danske topdirektører er født til magten
4. februar 2011 kl. 05:06 0 kommentarer
Topdirektører i de største virksomheder har stort set alle samme baggrund og er gift med kvinder med samme baggrund. De kommer fra samfundets øverste lag og begynder karrieren på langt højere niveau end almindelige danskere.
...
Langt de fleste danske topdirektører kommer fra samfundets absolutte top. De er direktørsønner, arvinger, adelige eller har på anden måde et ophav, der har sikret dem en plads i de direktøransættende bestyrelsesmedlemmers sociale cirkler.

80 procent af topdirektørerne i de 100 største danske virksomheder kommer fra den 20 procent mest priviligerede del af befolkningen.
<<

http://videnskab.dk/kultur-samfund/danske-topdirektorer-er-fodt-til-magten

vh CP

Line Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Lise Lotte Rahbek, Niels Engelsted, Niels Duus Nielsen, randi christiansen og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Så med andre ord : artiklens forsøg på at frifinde rige danskere er mislykket og faktuelt tilbagevist. Den and får I ikke solgt her - det er muligt, I er købt til akademisk renvaskning af de indlysende interessenter > de rige, som desværre kun er blevet yderligere tilsmudsede af deres eget snavs. Lidt ligesom dengang de rige brugte parfume i stedet for vand og sæbe - det stinker. I en verden af nød og elendighed kan rigdom ikke forsvares - og nøden og elendigheden er tilmed de riges skyld. Skål.

Nej, nøjagtig Danmark af alle kapitalistiske lande følger ikke lovmæssighederne påpeget af Piketty.
Det er svært at tro på, og ligner mere et forsvar for de rige.

Preben Haagensen

Kristoffer Larsen, jeg har været inde og kigge på din link, men disse tal svarer ikke til virkeligheden i Frankrig og for de franske arbejdstagere. De franske skatteprocenter går fra 0% for 47000 kr. og så opefter 5,5%, 14%, 30%, 41% og 45% og det er kun 5,5%, 14% og 30% der reelt har betydning for franske arbejdstagere da der er ingen almindelige arbejdere og pensionister, der har indkomster der kommer op i de sidste skatteprocenter.
Ligeledes må man forstå, der er ikke kildeskat eller personskat i Frankrig. I Frankrig er skatten anderledes, når året er gået, indsender man sin selvangivelse det efterfølgende år i april/maj måned. Skat i Frankrig er familie beskatning (en enlig er også under familie beskatning), en enlig får kvotienten 1, et ægtepar 2, med et barn 2,5 og så op efter. Der er et generelt fradrag på 10% og derefter udregnes skatten ud fra hvilken kvotient familien har, altså skatten nedsættes, alt efter familiens størrelse.
Hvad der har betydning for arbejdstageres forbrug er MOMS på 19,6%, indkomstskatten, boligskatten (ikke at forveksles med ejendomskat, nej boligskatten er slags kommunalbeskatning) og de sociale bidrag som arbejdstagere får fratrukket i deres løn, men arbejdsgivere indbetaler mere, lidt som de danske arbejdsmæssige pensions indbetalinger.
Gennemsnitskatten i Frankrig er ikke højere end i Danmark, der tages ikke højde for et helt anderledes skattesystem, uden personbeskatning, tal kan bruges til mange ting også at fordreje den reelle virkelighed.

Kristoffer Larsen

Preben Haagensen, det er tal fra OECD, men kan du så ikke poste et link til virkeligheden som vi kan se på?

Kristian Rikard

Kristoffer Larsen,
Jeg har flere gange anbefalet dine indlæg, men netop her er jeg helt uenig. Det er vanvittigt
svært at sammenligne forskellige landes skattesystemer. Og det er jo altså næsten OECDs
fremmeste formål netop at lave så retvisende sammenlignelige analyser som muligt!

Kristian Rikard

Kristoffer Larsen.
Ja men så er vi da vist helt enige. Det er jo også derfor man operer med begreber som "basket", McIndexet og andre mere eller mindre opfindsomme måder at udtrykke f.eks. en slags purchasing parity på.

Claus Piculell,
Med fare for at få hovedet kappet af, så vil jeg gerne gøre opmærksom på, at det indleverede
speciale på sociologistudiet (som omtalt i videnskab.dk) faktisk overhovedet ikke forholder
sig til de nominelle indkomster eller formuer. Blot for en ordens skyld! Så at vi ikke kommer
alt for langt fra emnet i Pikketys kvantitative formueanalyse.

Torben R. Jensen

Jeg kan ikke se at der er noget misforhold mellem Piketty og de to danske undersøgelser. De peger alle på at den sociale mobilitet er ringe. Registerundersøgelsen har næppe et tilstrækkeligt datagrundlag til at konkludere på styrken af den sociale mobilitet. Der findes kun sikre forældredata for børn født efter ca 1956, så i 1980 har de ældste børn været 24 år, hvilket giver et ringe billede af den personlige formuefordeling.
Jeg tror at de to danske forskere er blevet fanget i en overfortolkning af styrken af de danske registerdata. Bortset fra databruddet 1997-98, hvor man ophørte med at beskatte og dermed registrere personers formue og at formuer blev skattemæssigt registreret ved manden før 1983, så er de største private formuer placeret i selskaber, hvor der ikke mulighed for at etablere nogen forbindelse mellem ejere og personregistret. En registerundersøgelse vil derfor være med systematisk mindre formuer til de rigeste, hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold til at vise omfanget af ulighed.
I undersøgelserne om Danmarks rigeste går man derfor efter selskabernes ejere og ikke personerne, hvilket formentlig også vil give resultater i overensstemmelse med Piketty.
Her et link: http://www.business.dk/navne/danmarks-rigeste-saadan-har-vi-gjort

Jesper Wendt

"Det er jo ingen skade til, at man en gang imellem også kan skrive noget pænt om det land man bor i?"

Helt enig, men jeg lyver kun for politiet.

Torben R. Jensen

Jeg har lige tjekket min påstand om kvaliteten af forældrerelationer i 1980.
Statistikbanken skriver:
Endelig kan nævnes den usikkerhed, der er en følge af, at forældrehenvisninger i nogle tilfælde mangler i CPR. De er stort set på plads og i orden for alle, der er født efter 1960, og de mangler for næsten alle, der er født før 1950.

Sider