På Østerbro skal der være høns på taget

På Østerbro i København indvies på lørdag Danmarks største taglandbrug. Initiativtagerne gør sig ingen forestillinger om at gøre byen selvforsynende med fødevarer, men kalder initiativet for et oplysningsprojekt: ’Folk skal vide, hvordan mad produceres, og at det hele hænger sammen’
Lokale skoleelever er oppe på det 600 kvadratmeter store taglandbrug ØsterGro for at lære og se, hvordan frugt og grønt spirer frem på toppen af et bilauktionshus. Det er en af initiativtagerne Livia Urban Swart Haaland til højre.

Lokale skoleelever er oppe på det 600 kvadratmeter store taglandbrug ØsterGro for at lære og se, hvordan frugt og grønt spirer frem på toppen af et bilauktionshus. Det er en af initiativtagerne Livia Urban Swart Haaland til højre.

Tor Birk Trads
18. juni 2014

Vi befinder os i tredje sals højde på taget af Københavns gamle bilauktionshus i Æbleøgade på Østerbro. Mere end 100 ton jord er blevet hejst herop, og ligger nu anrettet i lange, snorlige højbede. Midt i det hele står et drivhus, og bag ved det fire bistader og en kompostbeholder. Om en uges tid anlægges hønsehuset.

Overfor på den anden side af gaden ligger Danmarks Statistik i en stor 1980’er-agtig rød murstensklods, der rager et par etager højere op, og skærmer af for den ellers så hyppige vestenvind.

»Det er perfekt. Taget har været brugt til biludstillinger, så sikkerheden er på plads, og det kan bære helt enormt meget,« siger Livia Urban Swart Haaland, der sammen med to andre initiativtagere, har arbejdet døgnet rundt de sidste par uger for at være klar til den officielle åbning af Danmarks største taglandbrug på lørdag.

Små spirer og planter pibler allerede frem i højbedene, og fra slutningen af juni kan de første afgrøder høstes. Der vil være gulerødder og alverdens andre rodfrugter. Salater, kål, kartofler, jordbær, græskar, fennikel, tomater, ærter, bønner og spiselige blomster som morgenfruer, tallerkensmækkere og kornblomster.

»Princippet er, at alt skal være spiseligt,« siger Livia Urban Swart Haaland.

»Og så vil vi gerne dyrke nogle afgrøder, som man ikke normalt finder i supermarkedet som eksempelvis blå kartofler, bolsjebeder og palmekål.«

Ikke for at brødføde byen

ØsterGro, som er det nye taglandbrugs officielle navn, har 17 medlem mer, der alle bor i lokalområdet. De betaler 3.000 kr. om året for at få del i den ugentlige høst. Og selv om alle er velkomne til at bruge taget som en grøn oase, optages der ikke flere medlemmer.

»Vi kan ikke tage flere med, for vi kan ikke producere til flere. Men alle er meget velkomne her – alle kan komme op og se for at lade sig inspirere,« siger Livia Urban Swart Haaland, der forklarer, at ØsterGro i udgangspunktet er et sted, hvor byens folk skal blive klogere.

Indtil videre forestiller iværksætterne bag ØsterGro sig, at formidling til skoler, workshops og andre arrangementer kan være en del af det økonomiske fundament. Salg af afgrøder til byens restauranter, der ønsker lokalt producerede fødevarer, er en anden potentiel indtægtskilde.

Tor Birk Trads

»Vi er i dag i byen så utrolig langt fra at forstå, hvordan det hele hænger sammen: Hvordan næringsstofferne cirkulerer, hvordan køkken- og haveaffald bliver til hønsefoder og muld, og hvorfor bier er så vigtige. Derfor vil vi skabe en platform for at kunne oplyse om de sammenhænge, så især byens børn og unge, der ikke normalt beskæftiger sig med det her, kan forstå, hvad det kræver at producere økologiske fødevarer,« forklarer Livia Urban Swart Haaland, der samtidig gør op med forestillingen om, at det handler om at gøre byen selvforsynende med fødevarer.

»Det er hverken meningen eller vores tro, at vi i fremtiden skal kunne brødføde hele byens befolkning igennem taglandbrug og byhaver. Det er højest et lille bidrag til forsyningen.«

Det, der er meningen, er derimod, at byhaver og taglandbrug i fremtiden kan bygge bro mellem land og by. En forbindelse, der over de seneste generationer er blevet stadig mere udvisket.

Med inspiration fra New York

De tre iværksættere bag ØsterGro mødte tilfældigt hinanden sidste år omkring en anden af Københavns nye grønne dyrkningsarealer: Ottilias Have ved Carlsberg.

»Over sommeren fik vi den idé, at vi selv ville forsøge at skabe et bylandbrug.«

Inspirationen til at dyrke på byens tage kom blandt andet fra verdens største taglandbrug, Brooklyn Grange i New York med 4.000 kvadratmeter dyrket tag, hvorfra der årligt høstes mere end 25.000 kilo økologisk produceret frugt og grønt. Brooklyn Grange, der blev etableret i 2010, forsyner i dag lokale markeder og restauranter i New York.

Men ét er at få den gode idé. Noget helt andet er på få måneder at skabe Danmarks foreløbigt største taglandbrug på i alt 600 kvadratmeter. Det var ikke gået uden hjælp og støtte, og det har folkene bag ØsterGro været dygtige til at skaffe.

Brooklyn Grange i New York med 4.000 kvadratmeter dyrket tag.

Instagram

I det tidlige efterår i 2013 begyndte iværksætterne at lede efter en egnet bygning, og her dukkede det gamle auktionshus i Æbleøgade op som en mulighed. Foreløbigt har Østergro fået en kontrakt med Nelleman Holding for de kommende to år – hvor de gratis kan benytte taget.

Sideløbende har de tre iværksættere skaffet i alt 650.000 kroner fra blandt andre Fonden for Økologisk Landbrug, Klimakvarter Østerbro og Østerbro Lokaludvalg. Pengene er brugt til indkøb af materialer, drivhus, høns og til drift.

Højbedene er bygget med hjælp fra unge tømrerlærlinge i skolepraktik fra Københavns Tekniske Skole.

Samtidig – for at kompensere for manglende faglighed – har ØsterGro etableret et samarbejde med den økologiske landmand, Catja Kirkegaard, der selv er ved at opstarte et økologisk gartneri i Smørum ved København. I fællesskab med medlemmerne af ØsterGro har hun udviklet de overordnede planer for dyrkningen af afgrøder.

»Hun hjælper os med rådgivning om, hvilke sorter der bedst passer sammen. Medlemmerne har kunnet ønske, hvad de vil have i bedene, og så har hun lavet en samlet plan for hvilke afgrøder, der dyrkes over hele året.«

Catja Kirkegaards hjælp er gratis, mod at ØsterGros initiativtagere til gengæld hjælper hende, når hun på et tidspunkt får brug for det.

Og sådan har det været med processen omkring ØsterGro – det hele er foregået med venner og frivilliges hjælp og efter princippet om noget for noget.

Eksperiment i udvikling

Derfor er ØsterGro fortsat mere et eksperiment end en færdig model. Ambitionen er at blive klogere på feltet og forhåbentlig danne grundlag for mange flere tilsvarende projekter. Eksempelvis ved at samarbejde med forskningsinstitutioner – det kunne være Science på Københavns Universitet, forklarer Livia Urban Swart Haaland.

»Det kan være omkring udviklingen af nye gødningstyper eller andet, der egner sig specielt til byhaver. Men det kan også være forskning for at blive klogere på, om eksempelvis luftforureningen i byerne skader afgrøderne? Det er der ikke noget, der tyder på i den eksisterende litteratur, men det er emner, som vi har brug for at blive klogere på.«

Det med at blive klogere gælder også den økonomiske side af det grønne projekt. Foreløbigt har de tre iværksættere arbejdet uden løn, men som Livia Urban Swart Haaland siger, skal der også skabes nogle reelle job ud af den grønne omstilling, ellers kører folk sur i det.

»Vi vil gerne udvikle en model for, hvordan projektet kan blive økonomisk uafhængigt og skabe grønne job. Det er ikke nok i længden, at alle de her projekter kun baserer sig på frivilligt arbejde og ildsjæle. Skal det være bæredygtigt på sigt, skal det også blive økonomisk selvbærende.«

Stor lyst til det grønne

Indtil videre forestiller iværksætterne bag ØsterGro sig, at formidling til skoler, workshops og andre arrangementer kan være en del af det økonomiske fundament. Salg af afgrøder til byens restauranter, der ønsker lokalt producerede fødevarer, er en anden potentiel indtægtskilde. En tredje mulighed, der også kendes fra andre storbyer, er i fællesskab at købe sig ind på en gård på landet, hvor byfolk kan arbejde og få del i udbyttet. Det kunne være en oplagt udvikling af fællesskabet omkring ØsterGro, og en mulighed for både at udvide medlemskredsen og producere i langt større mængder.

»Vi ser jo, at der dukker fælleshaver op over alt. Det er et udtryk for, at folk gerne vil det her med at få jord under neglene og være en del af et anderledes fællesskab.«

Og meget tyder på, at ØsterGro og andre grønne initiativer rammer det, som byens folk i dag efterspørger.

En undersøgelse fra Københavns Kommune bekræfter i hvert fald folks stigende lyst til det grønne. Ifølge undersøgelsen, der er fra november 2013, svarer nytilflyttere til byen, at efter pris og boligstørrelse er det vigtigste parameter nærhed til grønne områder. Livia Urban Swart Haaland er heller ikke i tvivl om, at ØsterGro som ny grøn oase hilses velkommen af beboerne på Østerbro.

»Den begejstring og interesse, vi har mødt, er langt mere og større, end vi kunne have drømt om. Nu gælder det bare om at få rodfæstet den her begejstring, så de grønne initiativer bliver en fast og voksende del af bylivet.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for odd bjertnes

Der drømmes og det er rørende, og der er også kaospiloteret, men 'natur' er andet end for 650000 offentlige kr. 'liberalt' hjemmedyrkede survivalist-gulerødder. Det har Coop altså også hvis man har en stor nok kølekælder til dem. Og billigere. Skulle jeg hilse og sige fra en generation af landhippier (som jeg ikke selv kan kaldes een af dog )
Foretrækker egentlig roser, orkideer, sommerfugle, vådområder, marehalm, havtorn og bølgeskulp fra skjulte højttalere - fremfor køkkenhaver.
Paramount : Kan det puttes i munden eller ej ?
Jo det er ikke uvæsenligt, men stadig er det ''dyrets' prioritering, ikke 'menneskets'.
Og vi er jo begge dele.
Tag nu ikke dette som kritik på Østerbro. Bare lidt relevans nu emnet er på.
Bedre end at det ikke er :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Hvis byfolk skal vide, hvordan mad produceres, og hvordan det hele hænger sammen, så skulle man måske genoptage fælledernes oprindelige brug, og sætte svin og køer ud på Christianshavns Fælled og Østerbros Fælledpark, så kunne de gå rundt der og rode med krølle på halen indtil Danish Crown kalder i den anden ende af parken, så kunne børnene se med, når grisebasserne får kniven, og følge dem helt hen til Hovedbanegårdens flæskestegs-sandwichbar, hvor de serveres med det gule og det grønne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Hvis man ser på det øverste billede, er husene i baggrunden alle med normale danske skråtage. Det er muligt, man kunne få nogle andalusiske bjerggeder til at springe rundt der, jeg har engang boet med udsigt til et sådant tag, hvor naturens kraft havde fået et lille birketræ til at gro mellem tagstenene, så gederne ville nemt kunne finde føde der.

For så vidt angår de flade tage skal man være klar over, at de normalt ville bryde sammen under den nye jordmængde, medmindre de som her er designet til biludstillinger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Ud over det med den landlige lugt, så er der mange byboere, der simpelthen får angstneuroser, når de nærmer sig bygrænsen eller bare zone 3 i HT-området. Det er så skræmmende, at være på vej ud af stenbroen, at kun returløbet er en mulighed. Inde i byens velkendte smog og larmende råhygge kan man bedre fantasere over "New York and the green houses on the roofs", fordi det har befolkningen godt af at lære at kende, eller i hvert fald hønsene.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Osse sanserne, ja.
Jord, møg og friske grøntsager/kød lugter, ser ud, føles og mærkes anderledes end en foliebakke med lufttæt madfilm over.
Ikke desto mindre kommer der ikke mange gulerødder op ad jorden uden møg.. og sletikke hvis kampen om fødevarerne skal deles med med snegle, rådyr og fugledyr, som tager unfair tricks i brug. . Men det bliver næppe SÅ aktuelt på et hustag. ;-)

Brugerbillede for Palle Jensen

Ikke for at ødelægge idyllen. Længere oppe skriver folk om rotter, og det er ikke helt ved siden af.
Herude på landet, hvor jeg bor, er det ret normal viden, at hønsefoder tiltrækker rotter i massevis.
Men held og lykke.

anbefalede denne kommentar