Da Folketinget sidste år vedtog en lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), var flere af de ordførere, der skulle behandle lovforslaget, ikke klar over, hvor vide beføjelser loven ville give FE.
Flere af ordførerne siger, at de ikke vidste, at loven giver FE en hjemmel til at tappe og videregive rådata til en tredjepart, f.eks. den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency (NSA).
Ifølge jurister er det konsekvensen af loven, der blev vedtaget af alle partier på nær Enhedslisten. Samtidig viser dokumenter, som Information har fået adgang til via whistlebloweren Edward Snowden, at NSA og FE efter alt at dømme samarbejder om at tappe fiberkabler, der transporterer tele- og internettrafik gennem Danmark. Som tidligere beskrevet i Information kan dette samarbejde også indebære, at danske borgeres data kan blive opsnappet og videresendt til NSA.
Men flere ordførere var ikke klar over, at lovforslaget indeholder så vide beføjelser.
»Jeg var ved lovbehandlingen ikke personligt opmærksom på den meget vide adgang, som FE tilsyneladende har til at tappe rådata og videresende til tredjemand,« siger Villum Christensen (LA), der som forsvarsordfører behandlede lovforslaget. Fra Enhedslisten var det retsordfører Pernille Skipper, der deltog i lovbehandlingen. Om FE’s mulighed for at tappe og videregive rådata siger hun: »Det var jeg ikke opmærksom på. Debatten dengang handlede i høj grad om, hvordan vi skulle kontrollere vores efterretningstjenester. Det var det, vi diskuterede, og knap så meget efterretningstjenesternes beføjelser.«
S-ordfører: et af de sværeste områder
Heller ikke Jonas Dahl, der var ordfører på lovforslaget for SF, erindrer, at der var debat om de vide beføjelser til FE:
»Jeg tror ikke, der har været tilstrækkelig opmærksomhed omkring det. Det er ikke noget, jeg har hørt forsvarsministeren eller regeringen forholde sig til, før sagen om Edward Snowden blussede op.«
Marie Krarup (DF) svarer ikke direkte på spørgsmålet om, hvorvidt hun som forsvarsordfører vidste, at FE-loven giver hjemmel til at tappe og videregive rådata:
»Det er noget, som jeg ikke har tillagt den store vægt, fordi det ikke har været et afgørende spørgsmål for mig, da jeg har tillid til de samarbejdspartnere, som FE har. Ligesom der godt kan komme en dame i en rød kjole til en fest, uden at jeg rigtigt lægger mærke til det, mens min mand måske synes, at det er enormt interessant,« siger hun.
Ligeledes lyder det fra Socialdemokraternes daværende forsvarsordfører, Bjarne Laustsen: »Der blev jo diskuteret en lang række ting. Jeg husker ikke lige specifikt, hvordan det var. Det er jo et af de sværeste områder. Både for ordførere, ministre og systemet, fordi det siger sig selv, at det er hemmeligt.«
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra forsvarsordfører Troels Lund Poulsen (V), mens forsvarsordfører Lene Espersen (K) ingen kommentarer har.
Nogen ved ikke hvad de siger ja til, andre synes at skjule det. Fælles, kan de dog blive enige om, at de er helt uden ansvar. Man må forvente de tilbagebetaler vederlag. Samtidig må man forvente samtlige pakker bliver trukket tilbage, når man tilsyneladende er ligeglade med folkets ret til anonymitet; som religiøs, seksuel og politisk tilhørsforhold.
Jeg synes, at de her mennesker skal lægge det hele frem, om dem selv, så de fornemmer konsekvenserne. Det kan vel ikke være et problem, medmindre de har noget at skjule.
Måske var det dumt at afskaffe dødsstraf for landsforræderi dengang i 1951.
I 1994 blev muligheden også fjernet for krigsforbrydelser, ved at droppe krigsforbrydertillægget. Ellers var vi vel dybest set en krigsførende nation indtil 23 maj i år.
Mon ikke der kunne komme en interessant retssag ud af det her?
På den anden side lader det til at Otto Normalforbruger har valgt den pragmatiske løsning, ift. at han bliver overvåget 24/7/365.
kvaliteten af den danske lovgivningsproces anno 2014.
Det forunderlige er; At vælgerne vedliver med at stemme på de samme inkompetente og slappe kandidater og deres partipolitiske magtmonopoler.
- Desværre bliver de ikke anderledes. Den gennemsnitlige danske vælger er sådan set fuldstændig indifferent overfor den slags forbrydelser mod borgerrettighederne - de har sådan set heller ikke skulle ofre noget for dem - de er dem givet i dåbsgave.
Lasse Damgaard: "At vælgerne vedliver med at stemme på de samme inkompetente og slappe kandidater". Der er kun inkompetente og slappe kandidater på stemmesedlen så har vi ikke noget andet at vælge. Hvis der er kompetente og stærke kandidater i partierne så bliver de moppet væk, af flertallet.
Tilstanden på Christiansborg er efterhånden temmelig bekymrende.
De var meget ivrige med at anbefale ACTA og fortælle hvor vigtig det var at få den indført. Og hovsa, så kommer der pludselig udefra reelle informationer om ACTA og dens forringelser af menneskerettigheder. Og alle lader som om de aldrig har fundet den vigtig.
De samme fortalte at patent domstolen var vigtigt for Danmark at få indført, og denne gang lykkes det at holde reel oplysning væk fra ingen debat.
Jeg får indtrykket af at de ikke læser på opgaven, men får udstukket "facit" fra anden side.
Så jeg venter egentlig at der dukker lignede "vi vidste ikke hvad vi lavede" undskyldninger frem senere ang. patent domstolen.
Hent den dansk oversatte lydbog om Snowden GRATIS hos Danmark Radio
Harddisken på P1 forærer dig lydbogen "Overvåget" om Edward Snowden GRATIS i 14 dage
http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Tech/2014/06/105311.htm?nyhedsbrev
Af Henrik Føhns
"Overvåget" er titlen på bogen om den amerikanske whistleblower Edward Snowden. Den er skrevet af den amerikanske journalist Glenn Greenwald, der siden juni 2013 har været en af de journalister, som har hjulpet Eward Snowden med at få de mange hemmelige dokumenter om overvågning ud til offentligheden.
Fra fredag d. 20 juni til og med fredag d. 4. juli kan du downloade bogen gratis som lydbog som en gave fra
.
Harddisken på DR P1
Glenn Greenwald var først med at publicere historierne i den britiske avis The Guardian, og bogen er historien om, hvordan det gik til.
Har vundet Pulitzerprisen
Glenn Greenwald og hans to kollegaer Laura Poitras og Ewen MacAskill fandt Edward Snowden på et luksushotel i Hong Kong, hvor de i løbet af ti hektiske dage fik hans historie, før han måtte flygte til Moskva.
De fik hans dokumenter og kunne fortsætte arbejdet, som de siden har vundet den meget prestigefulde Pulitzerpris for.
Hvordan finder de Snowden?
Bogen starter med turen til Hong Kong. En start, der er en krimithriller værdig. Der er masser af skæg og blå briller og aflytning og et kapløb med tiden, før Snowden bliver enten arresteret eller må flygte. Samtidig er der det politiske pres på the Guardian både i USA og England. Hvad sker der, hvis vi publicerer disse historier? Og kan vi stole på Snowden?
Nye afsløringer i bogen
Bogen rummer også en række afsløringer, som ikke har været trykt før. Hele 56 dokumenter, som ikke har været ude før. Hvordan opfanger NSA data fra routere. Hvem er NSA's firmapartnere? Hvordan infiltres Facebook og andre sociale medier? Og meget mere.
Vi får også inside historien om, hvordan Glenn Greenwalds kæreste David Miranda bliver tilbageholdt i den britiske lufthavn Heathrow under en rejse fra Berlin til Rio.
Pressen skrev om bogen:
”Har alle kvaliteterne til en spion-thriller” Berlingske
”
Det er spændende som en spillefilm og personligt som en skæbnefortælling." Rune Lykkeberg, Politiken
”Nervepirrende læsning. Greenwald kan dygtigt bygge en spændingskurve op, så læseren for en stund føler sig hensat til Hongkong og føler efterretningstjenestens tunge ånde i nakken”, Kristeligt Dagblad
De har ikke gjort deres arbejde ordentligt - det er det, disse politikere siger.
- og de forventer, at vi stadig respekterer dem...?
»Det er noget, som jeg ikke har tillagt den store vægt, fordi det ikke har været et afgørende spørgsmål for mig, da jeg har tillid til de samarbejdspartnere, som FE har. Ligesom der godt kan komme en dame i en rød kjole til en fest, uden at jeg rigtigt lægger mærke til det, mens min mand måske synes, at det er enormt interessant,«
Øh...?
Ja, Marie Krarups argument nærmer sig det absurde
Det der forvirrer mig, Sup aya laya, er, om analogien skal forstås sådan, at Marie Krarup har tillid til sin mand, eller til at kvinden i den røde kjole umuligt kunne finde ham interessant.
Det er efterhånden fuldstændig til grin, at man stemmer på kandidater til den lovgivende forsamling i Folketinget.
Hvad er folkestyret værd
- når dets valgte repræsentanter er fuldkommen rundt på gulvet?
Den information var vel skjult bag den nye antioffentlighedslov.
Et land har de lovgivere, de fortjener.
De egenskaber der gør en god politiker, er ikke de samme som bringer ham på tinge.
Kan denne erkendelse fra ordførerne ikke bruges til at give ordførerne og deres partier mere tid per lovforslag til at analyserer hvad de enkelte love egentlig indebærer.
Måske skal Folketinget normaliseres med krav om folketingsmedlemmerne er mere på Christiansborg så de har mere tid til at undersøge konsekvenserne af de love de vedtager før de har vedtaget dem. - Det kunne meget vel vise sig at blive en stor samfundsbesparelse mv.
"Et land har de lovgivere, de fortjener."
Lovgivernes personlige fortjenester i indeværende sammenhæng er nok tvivlsomme, men ingen tvivl om at det går for stærkt for dem. Og den danske befolkning har brug for bedre vilkår for beslutninger, end folketinget kan skabe; dét kan selv en 8årig vel efterhånden forstå.
Jeg synes ikke, vi i almindelighed har fortjent så inkompetente og uvederhæftige mængder af bestemmende lovgivere. Men langt de fleste af os har da klart pligt til at stemme meget anderledes næste gang, ellers kan man i hvert fald sige vi ikke har lært noget og fortjener det vi så får... (uhauhauhauha - hvilken vederstyggelig tanke)
Ja, Michael Pedersen, eller for at gøre den demokratiske proces mere anskuelig, så kan Marie Krarup, når hun opdager sin mands enorme interesse for kvinden i den røde kjole, overveje at holde en ny fest, hvor hun lægger mærke til gæsterne i stedet for bare at tage dem for givet.
www.e-cfr.org/data/cat30072008113814.doc
Hov, den url er vist helt uvedkommende.
Fra bogen Den hemmelige Socialdemokrat ved vi, at de socialdemokratiske folketingsmedlemmer ingenting bestemmer, men er stemmekvæg bragt til folds af en lille ledelse. Fra Venstres seneste 7 timer lange til langt ud på natten landsledelsesmøde ved vi, at heller ikke i dette parti får almindelige medlemmer lov til at komme til bordet. Tilsvarende er det ikke en hemmelighed, at Dansk Folkeparti er ekstremt topstyret for at holde landsbytosserne ude, som de siger. Liberal Alliance er ejet af en lokal oligark, som i Ukraine, og partiets folketingsmedlemmer, der er overflyttere fra andre partier, er kloge nok til at synge oligarkens sang. Det radikale Venstres svage ministre lader heller ingen om, hvem der med jernhånd bestemmer der. Kort sagt, livet for menige folketingsmedlemmer er uden virkelig indflydelse, de må bare glæde sig over lønnen og glæde sig til næste folkemøde på Bornholm, hvor de sammen med medier og den tilrejsende befolkning kan foregive, at vores politiske demokrati er helt anderledes, end det i virkelighen er.
den tåbeligste bemærkning er sgu den med den røde kjole Marie Krarup disker up med
Ingen over og ingen ved siden af folketinget:
I h.t. grundlovens § 56 er folketingets medlemmer 'ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere'. Der står ikke noget om, at de har pligt til at sætte sig ordentligt ind i substansen af de lovforslag, de stemmer om, før de trykker på knappen.
så det ....
Mihail Larsen:
"Hvad er folkestyret værd - når dets valgte repræsentanter er fuldkommen rundt på gulvet?"
Den samling personer der er valgte til at udgøre folketinget, repræsenterer ikke nogen eller noget. Det er næsten 100 år siden, repræsentativ parlamentarisme blev afskaffet i det danske rige. Tidligere kunne hver valgkreds vælge én person fra deres egen kreds, til at være lokalsamfundets (valgkredsens) repræsentant, og dermed bindeled mellem valgkreds og den offentlige samtale der foregik på tinge.
Man kan til nød hævde at folketingets medlemmer siden har repræsenteret nogle såkaldte 'politiske partier'. Disse har nu om dage fået eksistens, som fiktive/unaturlige/juridiske personaer. som korporationer og som formaliserede foreninger der på forunderligvis er lykkedes at materialisere sig som andet og mere end blot summen af medlemmerne i forening. Det er dog at misbruge ordet 'repræsentere' at påstå at nogen person kan repræsentere en (legalistisk) fiktion. Vel kan man(d) ej repræsentere noget der ikke findes.
En person der har afsværget sig selvbestemmelse og sværget lydighed til en overnaturlig entitet, kan betegnes som dets gesandt eller lignende. Den naturlige person, der de facto har afskrevet sig sin humanitet, har ladet sig reducere til at være agent og avatar for en unaturlig, fiktiv persona.
Hvem ville ikke være rundt på gulvet, hvis de havde sværget troskab til en fiktiv entitet, hvis vilje dog alligevel manifesterede sig gennem fiktionens selverklærede talerør (ikke ulig den rolle et (ypperste)præsteskab ofte har)? Man(d) skal vel være rundt på gulvet for at vælge at fortabe sig/sit selv, ved at sælge sin essens i håb om fremtidigt levebrød og glorificeret avatar?
Grethe Preisler:
"Ingen over og ingen ved siden af folketinget"
Det mest forrykte slogan, præmie-demagogen Hørup formulerede.
I tidens løb er mantraet fået forværret dets betydning. Tidligere var folketinget en betegnelse for det demokratisk sammensatte kammer (dets medlemmer samlet i plenum). Siden blev det meritokratisk sammensatte kammer afskaffet, og parlamentet gik fra at være betegnet 'Rigsdagen', til at være navneløst.
De seneste 15 år, er 'folketinget' blevet ophøjet til at være en institution, fremfor en betegnelse for en betegnelse for en forsamling af valgte mænd (m/k) der taler i plenum og dér gør beslutninger. Med sprogligt deus (eller snarere Deus) ex machina trylleri og ordmagi, er konceptet blevet givet selvstændig eksistens, som egennavnet 'Folketinget'.
Enhver der kan læse kan ved selvsyn konstatere, at grundloven fra 1953 (der følger de regler der blev fastlagt gennem retskrivningsreformen af 1. april 1948), at den gældende forfatning ikke omtaler nogen egentlig entitet betegnet 'Folketinget', men udelukkende og konsekvent beskæftiger sig med ikke-entiteten 'folketinget'.
Ikke desto mindre, har den nyligt kreerede institution 'Folketinget', gennem de seneste ca. 15 år påtaget sig omfattende reklameaktivitet, i form af pjecer og andet der erklærer sig selv for korporlig realitet.
Grethe Preisler:
"I h.t. grundlovens § 56 er folketingets medlemmer 'ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere'."
Efter valgloven blev ændret i 1915, har folketingets medlemmer hverken repræsenteret vælgere eller haft identificerbare vælgere. Ergo er grundlovens bestemmelse nu en meningsløs anakronisme, der ikke giver mening.
At folketingets medlemmer systematisk følger de forskrifter kollektiver kaldet 'folketingsgruppe', den parlamentet uvedkommende entitet kaldet 'regeringen' eller fiktionen 'politiske partier', krænker selvfølgelig det grundlæggende princip der udtrykkes i § 56, nemlig princippet om at folketingets medlemmer er forpligtet til personlig tankevirksomhed og stillingtagen.
@Heinrich R. Jørgensen:
"Det er næsten hundrede år siden repræsentativ parlamentarisme blev afskaffet i det danske rige."
Vil du dermed antyde, at demokratiet i det danske rige fungerede bedre, før grundlovsrevisionen og indførelsen af den almindelige valgret i 1915?
Jeg tror vi er nogle stykker, som fortsat mener, at det fungerede ganske tåleligt (og i hvert fald bedre end nu) indtil 2. oktober 1972. Hvor det lykkedes rigets nye intellektuelle og økonomiske "elite" at overbevise "Mads og Maren i Kæret" om, at det ville være en bedre forretning for dem at sælge rigets nationale suverænitet til den højstbydende og give Jens Otto Krag mandat til at underskrive Rom-traktaten.
De aner ikke hvad de laver og hvorfor.
De er 100% overflødige.
Længe leve demokratiet... eller hvad vi skal kalde det
P.S. Og så må det måske være tilladt at anbefale medlemmerne af "den intellektuelle elite" i nærværende pendant til Bogtrykker Damasmus' baglokale at friske deres litterære kundskaber op - f.eks. ved at læse eller genlæse novellen "Hverrestens Ajes" fra nationalkoryfæen Johs. V. Jensens Himmerlandshistorier.
Grethe Preisler:
"Vil du dermed antyde, at demokratiet i det danske rige fungerede bedre, før grundlovsrevisionen og indførelsen af den almindelige valgret i 1915?"
Nu tror jeg ikke, at der findes noget 'demokrati', forstået som styreform eller regeringsform. Den forestilling (mener jeg) holder ikke for en philosofisk/sproglig analyse, og kan således ikke være 'ret'.
Som adjektiv er 'demokratisk' en glimrende, almen betegnelse. Som Hal Koch sublimt redegør for, så bør 'demokrati' forstås som den kulturelle praksis at føre en offentlig samtale, men hensigt om aktiv lytning og siden fornuftsbaserede beslutninger der på bedste vis søge at fremme det almene vel.
Det mest sublime eksempel jeg er stødt på hvad angår den demokratiske proces (den offentlige samtale) er at finde i 'Beretningen om Forhandlingerne paa Rigsdagen 1848-1849'. Det er i den Rigsdagssamling, at den første grundlov behandles, og teksten er derfor dobbelt interessant, som både kilde til forståelse af grundloven (intentionerne bag formuleringerne), og som et eksempel på hvordan en værdig og meningsfuld offentligt samtale kan forløbe.
Det eksempel på 'demokrati' i praksis, forekommer sjovt nok taget før diverse tågesnakkere har erklæret 'demokratiet' for indført, pr. 5. juni 1849.
Jeg er enig i, at 'demokratiet' har haft bedre dage. Der var engang hvor man kunne tale om 'det samarbejde folkestyre', der manifesterede sig ved lydhørhed når folketingets medlemmer tingede i plenum. Det er en saga blot. Det er ikke længere folketinget, der er krumtappen i en parlamentarisk praksis. Aftaler gøres i andre forsamlinger, og disse fait accomplis forelægges siden for folketinget, som studehandler der blot mangler formaliteten (tre klap) for at være en gjort handel.
Skal vi nu ikke prøve at holde os til dagens emne Heinrich? Så kan vi altid på et senere tidspunkt diskutere betimeligheden af nok en grundlovsrevision.
Emnet in casu er, hvor vide beføjelser folketinget har givet FE til egenhændigt at afgøre, hvad landets befolkning og den lovgivende forsamling har brug for at vide om tjenestens aktiviteter og samarbejde med fremmede magter i det vi kalder fredstid, uden pligt til at orientere de folkevalgte (herunder retsudvalgets medlemmer) om, hvilke midler, de tager i anvendelse.
Og faktum est, at FE fik, hvad FE ønskede, med tilslutning fra samtlige partiers medlemmer af folketinget. Bortset fra dem fra Enhedslisten, der som bekendt endnu ikke er politisk modne og ansvarlige nok til at "lytte til eksperterne" og sluge alle de kameler, der skal sluges af af ansvarsbevidste MF'ere af hensyn til "rigets sikkerhed og den nødvendige politik" etc. ad libitum.
Grethe Preisler:
"Skal vi nu ikke prøve at holde os til dagens emne Heinrich? "
Gerne.
Jeg synes selv jeg gør en målrettet indsats for at det kan blive muligt at behandle emnets substans grundigere og dybere, ved at påtale diverse vrangforestillinger (sic!), i håb om at tågerne letter og klarsynet indfinder sig.
Jeg tvivler på, at Forsvarets Efterretningstjeneste har haft en selvstændig dagsorden, har udvirket at få regeringens opbakning til deres intentioner, har fået forvaltningen til at konstruere den juridiske tekst, og ikke mindst har fået de embedsmænd der på skrømt har været tildelt rollen som folketingsmedlemmers rådgivere, til ikke blot at holde mund med (overfor folketinget) hvilke intentioner der egentligt lå bag den juridiske lovtekst og de tilhørende kommentarer, men embedsmændene , dem fået dem til at medvirke med at lirke luskeriet forbi folketingsmedlemmers mentale radar.
Enkelte af folketingets medlemmer kan tænke selvstændigt, selv om man sjældent ser dette potentiale bære frugt. Mange folketingsmedlemmer burde være rigeligt erfarne nok til at vide at der er stor sandsynlighed for at de tages ved næsen af embedsværket når det gælder væsentlige lovgivningsarbejder, af generel karakter (efterretningstjenesters virke, offentlighed i forvaltningen, ...). Så hvorfor lader folketingsmedlemmerne sig løbe om hjørner med, gang på gang? Hvorfor tillader de gang på gang, at svigte de opgave de som parlamentarikere har.
Hvori består problemet i FE har lovhjemmel til at tappe (fx nettrafik mellem Rusland og Venezuela) og levere den rådata til trejdepart mod modydelse evt?
Har vi ikke en spiontjeneste for at spionere? Eller bør FE's opgavekompleks være begrænset til stolefugteri?
Interessant synsvinkel, Heinrich R. Jørgensen,
henset til at Forsvarets Efterretningstjeneste - i hvert fald officielt - sorterer under Forsvarsministeriet, hvis øverste chef - stadig officielt - er ingen ringere end Forsvarsministeren (p.t. Nicolai Wammen, som overtog posten med tilhørende embedsværk i august 2013 efter partifællen og folketingskollegaen Nick Hækkerup, som bestred den i 2 år forud for regeringsrokaden.
Det er sørme ikke ret lang tid den erfarne parlamentariker Nick Hækkerup har haft til at breefe sin efterfølger i Forsvarsministeriet om "de faktiske forhold i jernindustrien" før han overdrog "nøglerne til FE's maskinrum" til sin næsten lige så erfarne folketingskollega og partifælle Nicolai Wammen.
P.S. Nu kan du snakke videre med militær- og efterretiningseksperten Lasse Johansen om, hvem vi retteligt bør have tillid til vil passe på os og landet, så en udenvælts fjende ikke kommer og tager os, mens vi sover.
"Vi elsker vort land, og med sværdet i hånd skal hver udenvælts fjende beredte os kende"
Glædelig Sankt Hans (det ligger i Roskilde vis-a-vis kongegravene)
Grethe Preisler:
"P.S. Nu kan du snakke videre"
Ellers tak, jeg er ikke til snak, om end skriblerierne givetvis kan ligne formålsløs pludren til tider.
Sarkasme (af sengræsk sarkasmos = sønderrive kød)
Du godeste!
Sarkasme, min gode Jesper Wendt, har endnu aldrig revet kødet af knoglerne på noget levende væsen, det være sig lam eller løve. Sarkasme er i det højeste et virksomt våben mod nisser og trolde og andre af de gespenster, man i vor mere oplyste tidsalder kalder stråmænd.
Militært isenkram som krudt og kugler, landminer, raketbatterier og fjernstyrede droner mv. kan i modsætning hertil flå kødet af knoglerne på alt levende - bortset fra "generalerne", der sidder lunt og trygt i deres underjordiske kommandocentraler og fører krig mod hinanden i cyberspace.