Læsetid: 4 min.

PET fik ikke rumaflyttet Blekingegadebanden

Selv om PET i 1986-87 fik stribevis af tilladelser til at rumaflytte et medlem af Blekingegadebanden og den nystartede Cafe Liberation, blev aflytningen aldrig til noget, fremgår det af Blekingegade-kommissionens beretning
I næsten et år fik PET måned efter måned rettens tilladelse til at rumaflytte bl.a. Café Liberation, som medlemmer af Blekingegadebanden i foråret 1987 åbnede på Islands Brygge i København. Alligevel lykkedes det aldrig PET at få rumaflytningen etableret angiveligt på grund af tekniske problemer og risikoen for at blive afsløret.

Ernst Nielsen

6. juni 2014

Politiets Efterretningstjenste intensiverede telefonaflytningen af Blekingegadebandens medlemmer i sommeren og efteråret 1986, da den palæstinensiske organisation PFLP igen søgte assistance fra banden.

Ifølge de telefonaflytninger af det palæstinensiske miljø i Danmark, som PET i samarbejde med israelske Mossad gennemførte, havde banden straks meldt sig klar, da PFLP i forsommeren 1986 fornyede kontakten, fremgår det af Blekingegade-kommissionens beretning, som blev udsendt i sidste uge.

Men selv om PET hen over sommeren flittigt lyttede med på bandemedlemmernes telefoner, fik tjenesten ikke noget konkret på båndene. Øjensynligt var medlemmerne af Blekingegadebanden, som PET mistænkte for at stå bag en række uopklarede røverier, så bevidste om deres egen sikkerhed, at de aldrig sagde noget afslørende over telefonen.

Derfor fik PET rettens tilladelse til at udvide overvågningen, så Torkil Lauesen, som ifølge PET var bandens kontaktperson til PFLP, også blev rumaflyttet. Retten gav ligeledes tilladelse til telefon- og rumaflytning af ’Café Liberation’ på Islands Brygge, som bandemedlemmerne åbnede i foråret 1987.

Som Information tidligere har fortalt, udarbejdede en analytiker hos PET i august 1986 den første samlede analyse af Blekingegadebanden på baggrund af materialet om banden i tjenestens arkiver. Konklusionen i analysen var, at PFLP var i pengenød, hvorfor Appel-gruppen, som banden dengang blev kaldt, »utvivlsomt i den nærmeste fremtid« ville genoptage sin »tidligere grove kriminalitet«. Fire måneder senere, den 22. december 1986, slog banden til mod Daells Varehus, hvor de stjal varehusets juleomsætning.

I stedet for i august 1986 at orientere det almindelige politi om den alarmerende konklusion, havde PET i stedet valgt at intensivere sin egen overvågning af banden.

Dette skridt finder Blekingegade-kommissionen »forståeligt«, fordi det ifølge kommissionen ikke var »sandsynligt«, at en henvendelse til det almindelige politi »ville have kunnet føre til en afklaring af, hvori Appel-gruppens kriminelle aktiviteter bestod, hvilket derimod PET’s intensiverede overvågning af Appel-gruppen kunne være egnet til.«

Men sådan kom det ikke til at gå. For selv om domstolen måned efter måned i 1986-87 fornyede tilladelsen til rumaflytning, så blev den aldrig gennemført, hverken hos Torkil Lauesen eller på Café Liberation.

Angiveligt stillede tekniske problemer samt ikke mindst risikoen for at blive opdaget sig gang på gang i vejen. Så da PET i oktober 1987 endelig opgav at få de månedsvise forlængelser af tilladelsen til rumaflytningen, havde det endnu ikke været muligt at etablere rumaflytningen.

Med andre ord viste PET’s intensiverede overvågning sig ikke at være en bedre egnet fremgangsmåde til afklaring af, hvad bandemedlemmerne havde for af kriminelle aktiviteter.

Ingen havde alibi

Samme dag, som banden slog til mod Daells Varehus den 2. december 1986, noterede PET på et såkaldt mødekort: »22/ Røveri mod Daells Varehus (j.nr. vedrørende sag om PFLP’s forsøg på at genoptage kontakten til Appel-gruppen)«.

Samme morgen tog flere af tjenestens medarbejdere ud for at overvåge bandens medlemmer, dog uden at finde noget mistænkeligt. En uges tid senere undersøgte en PET-medarbejder desuden, om bandemedlemmerne havde haft et alibi for tidspunktet for røveriet. Det havde de ikke: Én havde ikke haft vagt, en anden var udeblevet fra sit arbejde, en tredje havde kørt nattaxa, mens en fjerde var arbejdsløs. Konklusionen var ikke til at tage fejl af: »Ingen af dem kunne således udelukkes som gerningsmænd til røveriet«, fortalte PET-medarbejderen »CC«, der ifølge kommissionens referat fra afhøringen i april 2012 havde foretaget »undersøgelserne på egen hånd uden bistand fra observationsafdelingen«.

Samme PET-medarbejder gennemførte senere sammen med en kollega en overvågningsopgave inde på cafeen for at afdække, »hvilke af Appel-gruppens medlemmer, der kom på Café Liberation«. Missionen gik dog i vasken:

»De prøvede at tage fotos med en lighter med indbygget kamera. Kvaliteten af fotografierne var imidlertid så ringe, at de ikke kunne anvendes.«

Det var også »CC«, der i konklusionen i en rapport fra oktober 1987 skrev om Appel-gruppens »økonomiske kriminalitet til fordel for PFLP«. Foreholdt denne formulering forklarede »CC« i april 2012, at det bare »var en arbejdshypotese, som PET havde stor tillid til«.

På intet tidspunkt orienterede PET Københavns Politi om disse efterforskningsskridt mod banden. Ifølge daværende operationel chef i PET Per Larsen var PET nemlig blevet mødt med fjendtlighed, da tjenesten umiddelbart efter varehusrøveriet i december 1986 forsøgte at henlede opmærksomheden på bandemedlemmerne: »Tippet blev ikke modtaget som en gave af Københavns Politi,« som Per Larsen udtrykte sig med en omhyggelig underdrivelse.

Frank Jensen, som var den ledende PET-medarbejder, der ifølge sin forklaring til kommissionen havde kontaktet lederen af Københavns Politis røveriafdeling, fik da også et yderst negativt svar: »Hertil svarede Kurt Olsen, at Københavns Politi nok selv skulle styre efterforskningen af røveriet. Det behøvede PET ikke at blande sig i,« forklarede Frank Jensen under sin afhøring i kommissionen.

Som omtalt i Information har tre ledende kriminalfolk fra Københavns Politi, deriblandt Kurt Olsen, kategorisk afvist at have modtaget noget som helst fra PET i tiden efter julerøveriet.

Men da PET tilbage i 1990 under retssagen mod Blekingegadebanden havde oplyst til en af forsvarerne, at »en medarbejder i PET mente at erindre«, at Københavns Politi »uformelt blev underrettet om« bandemedlemmernes navne, selv om der beklageligvis ikke fandtes noget »skriftligt om denne henvendelse«, så har Blekingegade-kommissionen »uanset Kurt Olsens forklaring« fundet det »sandsynligt«, at Frank Jensen henvendte sig til Københavns Politi i forbindelse med røveriet mod Daells Varehus.

På denne vis kan Blekingegade-kommissionen nå frem til sin overordnede konklusion: »I ingen tilfælde« har kommissionen fundet, at »PET modvirkede det almindelige politis og anklagemyndighedens opklaring og strafforfølgning af Appel-gruppen«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

manon alida enoch

Jeg ser et voksende had til Israel, jeg håber, at PET overvåger ekstreme personer, der tilslutter sig gruppen Boycot Israel DK. på FB., Gruppen er en sammensætning af personer af meget forskellige mennesker, så hvem der er farlige, må PET forhåbentlig have styr på, så historien ikke gentager sig.