Læsetid: 5 min.

PET troede, at Blekingegadebanden ville begå terror

Det var mistanke om en palæstinensisk terroraktion på dansk grund, der i 1977 fik PET til at interessere sig for Blekingegadebanden. Med Blekingegade-kommissionens beretning er det nu for første gang dokumenteret med oplysninger fra PET
På baggrund af aflytning fik PET i 1977 mistanke til, at venstrefløjsaktivisten Jens Holger Jensen var involveret i logistisk støtte til en mulig PFLP-terroraktion på dansk grund. Allerede fra 1967 havde PET holdt godt øje med Jens Holger Jensen, der her ses slå ud efter en politibetjent, der angiveligt havde overfaldet en person under en demonstration i 1968 mod Vietnamkrigen.

Ernst Nielsen

10. juni 2014

Den 28. marts 1978 udarbejdede PET en rapport med overskriften: »Vedr.: En eventuel terroraktion i Danmark.«

Baggrunden var en årelang telefonaflytning af en gruppe palæstinensere i København, som ifølge PET var fremtrædende medlemmer af den palæstinensiske organisation PFLP.

En af de aflyttede palæstinensere havde denne martsdag fået et mystisk telefonopkald fra Bagdad. Ifølge samtalen skulle ’nogen’ i Danmark meget snart »hjælpe til med bryllupsfesten« på et ukendt sted. Ifølge den Mossad-medarbejder, der fast var udstationeret hos PET for at hjælpe med at oversætte de aflyttede arabiske telefonsamtaler, var bryllupsfesten »kodeordet for en terroraktion«, fremgår det af Blekingegade-kommissionens beretning, som Justitsministeriet udsendte for nylig. Det er første gang, at offentligheden får skriftlig dokumentation for PET’s terrormistanke mod banden, idet bl.a. forfatteren Peter Øvig Knudsen ikke har haft adgang til PET’s arkiv i forbindelse med sine to bøger fra 2007-08 om Blekingegadebanden.

Da palæstinenseren samme martsdag i 1978 fik besøg i sin lejlighed i Arresøgade på Nørrebro af en gammel kending hos PET, venstrefløjsaktivisten og brandmanden Jens Holger Jensen, besluttede PET at få lejligheden rumaflyttet, mens brandmanden skulle overvåges. Rumaflytningen kommer vi tilbage til.

I forvejen vidste PET en hel del om Jens Holger Jensen. Allerede i 1967 var der oprettet en personsag på ham, og indtil hans død i 1980 blev mapperne år for år tykkere og tykkere i PET-arkivet, fremgår det af Blekingegade-kommissionens gennemgang. Blandt mange andre ting vidste PET således, at Jens Holger Jensen i 1977 havde været i Bagdad og bl.a. holdt møder med PFLP-lederen Tayseer Kubaa, der ifølge PET’s oplysninger var ansvarlig for organisationens »nye operationer i udlandet«. Tayseer Kubaa var desuden »kendt for at stå bag rekrutteringen af vesteuropæere til terroristlejre i Mellemøsten«.

Den 20. maj 1978 blev der gennemført et terrorangreb i Orly-lufthavnen i Paris, hvor tre terrorister åbnede ild mod passagerer, der ventede på at gå om bord i et El Al-fly til Israel. PET mente, at PFLP formentlig stod bag, og at organisationen havde »planer om at genoptage terroroperationerne mod mål udenfor Mellemøsten«.

Den række af PET-medarbejdere, som Blekingegade-kommissionen har afhørt i 2012, har samstemmende forklaret, at mistanken mod banden i 1977-79 gik på, at banden »skulle bistå PFLP med terror«, som en af PET-medarbejderne udtrykte det. En anden forklarede, at PET’s fornemmelse var, at bandens »mulige rolle i forhold til PFLP var af logistisk karakter f.eks. i form af at sørge for et ’safehouse’ i Danmark til en terrorgruppe i forbindelse med en operation«.

Mystisk London-besøg

Når palæstinenserne over telefonen omtalte Jens Holger Jensen og den gruppe, der senere blev kendt som Blekingegadebanden, blev de kaldt for ’Tofaha’. Det er arabisk for æble, og navnet er afledt af gruppens tidligere tilknytning til Gotfred Appel, der var leder af den lille venstrefløjsorganisation KAK. PET valgte derfor også at kalde gruppen for Appel-gruppen.

PET’s rumaflytning af lejligheden i Arresøgade viste ifølge kommissionen, at den højtstående PFLP-leder Marwan Fahoum i maj 1979 havde spurgt, om ’Tofaha’ var »parate til at gennemføre en militær aktion«. Efter Marwan Fahoum i oktober 1979 havde besøgt København og holdt møder med banden, fik to af bandemedlemmerne pludselig meget travlt. Samme eftermiddag ringede det nu afdøde bandemedlem Niels Jørgensen til sin mor og forklarede, at han dagen efter skulle rejse et halvt år til USA med en kammerat, nemlig Jens Holger Jensen.

PET fik hjælp fra en anden tjeneste til at skygge de to, da de ankom til London, skriver kommissionen. Men i stedet for at rejse videre til USA, rejste de dagen efter tilbage til København og indlogerede sig i en hidtil ukendt dæklejlighed i Rantzausgade. PET vurderede, at London-besøget »sandsynligvis havde et ’operativt’ formål«, og at det derfor ikke kunne udelukkes, at det var »en sløringsmanøvre forud for en terrorhandling udarbejdet i samarbejde med PFLP-cellen i Kbh. og PFLPs hovedkvarter i Beirut«.

Under alle omstændigheder var PET så alarmeret af det mystiske London-besøg, at tjenesten dels valgte at gennemføre en hemmelig ransagning af lejligheden i Rantzausgade, dels noget usædvanligt udleverede fotos af de to forsvundne bandemedlemmer til det almindelige politi i forbindelse med en efterlysning ved færger, grænseovergange osv. Især de politibiler, som rutinemæssigt patruljerede ved den israelske, den amerikanske og den egyptiske ambassade, fik ordre til at holde øjnene åbne og uanset tidspunktet underrette PET, hvis Niels Jørgensen eller Jens Holger Jensen blev observeret. Fire dage senere inddrog PET dog de udleverede fotos igen fra det almindelige politi.

PET blev ’brændt af’

Selv om PET døgnovervågede dæklejligheden i Rantzausgade, var der dog ingen spor af de to bandemedlemmer. Det virkede, som om de var gået under jorden. Og da PET efter at have overvåget lejligheden en uges tid igen fik observeret de to bandemedlemmer, oplevede tjenesten gang på gang at blive »brændt af«, dvs. at bandemedlemmerne viste tydelige tegn på, at de havde opdaget overvågningen.

Selv om PET efterhånden telefonaflyttede alle kendte medlemmer af ’Tofaha’, så var der i oktober-november halvanden måned, hvor Jens Holger Jensen og Niels Jørgensen ifølge PET’s årsberetning for 1979 var »sporløst« forsvundne. PET hørte først fra Jens Holger Jensen i november 1979, da han ringede til Danmark fra et KFUM-hotel i San Francisco.

Undlader Mossad-omtale

Blekingegade-kommissionen beskriver i detaljer, hvordan retten i maj 1978 i første omgang gav afslag til PET, da de ville etablere rumaflytning af PFLP-lejligheden i Arresøgade. Først da den daværende PET-chef Ole Stig Andersen i juli 1978 helt usædvanligt selv mødte frem i retten og forklarede, at brugerne af lejligheden »står foran at genoptage terroraktiviteter udenfor Mellemøsten«, fik PET tilladelse til rumaflytningen, som varede frem til december 1980.

Derimod forholder kommissionen sig ikke til, at Mossad – i hvert fald ifølge Peter Øvig Knudsens bøger – selv bidrog aktivt med at få rumaflytningen af PFLP-lejligheden i Arresøgade etableret. Ifølge Peter Øvig Knudsen var Mossad med inde i lejligheden, og det var Mossad, der valgte, »hvor mikrofonerne skulle skjules, og de opmålte og fotograferede de møbeldele, som egnede sig til formålet (…) De israelske teknikere fremstillede derpå en tro kopi af den udvalgte møbeldel, et stykke af en sokkel under en reol, og installerede mikrofon og sender i den (…) Operationen blev overværet af både en chef fra PET og af Mossads operative Europa-chef, der var ankommet fra Paris«.

Da daværende PET-chef Ole Stig Andersen i marts 2012 blev afhørt af kommissionen, forklarede han, at han kun »svagt« huskede Appel-gruppen før 1980. Han havde ikke selv været »direkte involveret i egentlig sagsbehandling vedrørende de herboende arabere og Appel-gruppen«, og det retsmøde i juli 1978, hvor han selv mødte op for at få etableret rumaflytning af lejligheden i Arresøgade, havde han »ingen erindring« om.

Ifølge retsprotokollen fra afhøringen blev Ole Stig Andersen ikke udspurgt om samarbejdet med Mossad i forbindelse med PET’s årelange telefon- og rumaflytning af palæstinensere og Blekingegadebanden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Selv er jeg overbevist om, at Jens Holger Jensen med den tykke sagsmappe samlet over mange år i virkeligheden var undercover-agent for PET, og at han blev dræbt af en konkurrerende østeuropæisk efterretningstjeneste, formentlig fordi politiske brandattentater, som han stod bag i Århus, tjente til at diskreditere den voksende fredsbevægelse. Det er simpelthen det, der giver mest mening og intet af det, vi får at vide fra PET, modsiger det.