Nyhed
Læsetid: 2 min.

Politisk junioranalytiker: Bornholm er én stor bilagssag

Informations erfarne politiske junioranalytiker følger strømmen og er taget til Folkemødet på Bornholm – ugen, hvor alle leder efter ’folket’, og ingen betaler for noget af det, de har i hænderne
Indland
13. juni 2014

Folkemødet 2014 er i gang, og i Allinge stråler solen, fortæller Informations erfarne politiske junioranalytiker over telefonen fra Bornholm, hvor han netop er ankommet.

»Det er ikke for ingenting, at de kalder Bornholm for ’solskinsøen’,« siger Mathias Koch Stræde.

Information er taget til Folkemødet for at følge den politiske debat og mødet med ’folket’ på allertætteste hold.

»Som politikaficionado er folkemødet jo et must. Det er her, det sner, eller altså … under alle omstændigheder: Hvis man vil være en del af det politiske liv, kommer man ikke uden om Allinge i uge 24. Alle er her,« siger Mathias Koch Stræde.

Ifølge Mathias Koch Stræde har det i de seneste år været diskuteret, hvorvidt ’folket’ overhovedet deltager i folkemødet, og den diskussion fortsætter, siger han.

»Når jeg lytter på vandrørene, erfarer jeg, at folk taler om et ’djøf-stortion’, hvor politikere, meningsdannere og lobbyister mænger sig med hinanden, mens folket glimrer ved sit fravær.«

Fadøl til eget forbrug

Folkemødet er i høj grad også en fest, og det er noget, man holder øje med i de politiske kredse, siger Mathias Koch Stræde.

»Onde tunger siger, at der ikke er en kæft herovre, der har betalt for egen transport, overnatning og især ikke for de litervis af fadøl, der bliver hældt i svælget. Så jeg er trukket i arbejdstøjet og har på bedste journalistiske vis orienteret mig hos mine centrale kilder her på klippeøen. Alle er her jo.«

– Ja?

»Ja, altså, de fortæller jo samstemmende – uden for citat og til allerdybeste baggrund, som det hedder – at der nok bliver en del oprydningsarbejde for revisorerne, når øen igen er overladt til de lokale. Både bogstaveligt talt og i overført betydning.«

– Jeg forstår. Er der nogen, der får finansieret øl eller lignende på skatteborgernes vegne?

»Dyb baggrund betyder jo, at jeg ikke kan afsløre alt … Men lad os bare sige det sådan, at Bornholm kan vise sig at blive én stor bilagssag.«

– Men har du noget konkret på nogen?

»Helle Thorning-Schmidt nævnte jo Lars Løkkes tøjsag i sin tale herovre på øen. Ifølge mine kilder var det ikke uden grund …«

– Jo, jo, men har du fundet noget nyt fusk?

»Ja, altså, jeg så jo, at Søren Pind, der jo – som kendere af dansk politisk vil vide – er en af Løkkes tætte allierede, skyndte sig væk, da jeg nærmede mig med lidt hard talk, som det hedder.«

– Men det er vel ikke et bevis på noget?

»Jeg tror ikke, at vi kommer det nærmere.«

– Har du selv drukket øl på Informations regning?

»I det omfang, at øl er udtaget til privat brug, har jeg selv afholdt udgiften. Og nu bliver jeg desværre nødt til at løbe, for der er politisk fodboldkamp, hvilket mine kilder vurderer, er en af folkemødets højdepunkter. Og senere skal jeg til tasterne, for den analyse skriver jo ikke sig selv.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vibeke Rasmussen

"Uden for citat og til allerdybeste baggrund."

Hæ-hæ. :)

Øl er et arbejdsredskab for journalister ligesom penslen er for maleren.

Anne Eriksen

Jamen, lad da folk blive et par måneder og bælle øl og spise pølser som det jævne folk. Så kan de måske bedre finde ud af at samarbejde?

Kristian Rikard

Jeg sidder og tænker på, hvor skønt det ville være, hvis fly- og færgepersonale strak i et
par uger. Så kunne de sidde der og pille navler og lade os i fred :)

Ole Chemnitz Larsen

Sammenspist

Claus Jensen

Det er ærgerligt at den bornholmske ølbilagssag har trukket al opmærksomheden væk fra den politik, Information fører, som er den egentlige skandale. Men sådan er pressen jo, også når den dækker sig selv. Det skal blive spændende at se, om der stadig er opbakning til den nuværende chefredaktør og hans linje, når det tages op af hovedbestyrelsen ved næste julefrokost.

Henning Pedersen

...and very hush, hush