Satire
Læsetid: 2 min.

Politisk junioranalytiker: ’En yderst alvorlig situation’

Informations erfarne junioranalytiker hører på vandrørene, at man i Venstre er stærkt bekymret for at bløde vælgere. Nu må man tilbage i maskinrummet, gøde jorden for et serviceeftersyn og genoprette tilliden, lyder hans faglige vurdering
Indland
3. juni 2014

LOL Uanset resultatet af aftenens hovedbestyrelsesmøde i Venstre er der langt op af det hul, partiet har gravet sig ned i. Det vurderer Informations politiske junioranalytiker Mathias Koch Stræde.

»Der er ingen tvivl om, at Venstre er i en krise, og at man internt i partiet ønsker sig et trehundredeogtresgraders eftersyn. Når jeg lytter på vandrørene, erfarer jeg, at bekymringen især går på, at den her krise kan betyde, at Venstre kommer til at bløde vælgere. Det er ikke overraskende noget, mange i partiet tager alvorligt,« siger han.

– Situationen i Venstre betegnes af mange som yderst alvorlig. Hvor alvorlig er den?

»Der er ingen tvivl om, at rigtig mange i Venstres folketingsgruppe mener, at partiet står i en særdeles kritisk situation. Der er brug for et serviceeftersyn.«

– Mange spår, at krisen får konsekvenser for Venstre. Hvilke konsekvenser kan krisen få for Venstre?

»Der er ingen tvivl om, at den her krise vil få konsekvenser for Venstre. Men det er svært at spå, især om fremtiden,« siger Mathias Koch Stræde på baggrund af samtaler med centrale kilder internt i Venstre.

Mathias Koch Stræde vurderer desuden, at man gnider sig i hænderne i Prins Jørgens Gård.

»Der er ingen tvivl om, at man ovre i Prins Jørgens Gård gnider sig i hænderne. Det er, hvad jeg hører fra centrale kilder på Christiansborg.«

Værste krise i årtier

Ifølge Informations mangeårige retspolitiske korrespondent Ulrik Dahlin skal man helt tilbage til den tidligere venstrekæmpe I.C. Christensens tid i starten af 1900-tallet for at finde en tilsvarende krise i Venstre.

»Det var dengang, partiet var splittet i to, og Det Radikale Venstre brød ud efter mangeårige interne stridigheder. Jeg er rystet og frygter det værste for Venstre i denne situation,« siger Ulrik Dahlin.

Han peger på, at Venstre risikerer endnu en gang at blive splittet i to, og at udbrydere kan danne et spritnyt Liberalt Venstre eller en Radikal Alliance.

»Den her krise vil ligesom tidligere partipolitiske kriser trække lange spor. Se bare på Westerby og Diderichsen fra Liberalt Centrum i 1965,« pointerer Ulrik Dahlin.

Politisk junioranalytiker Mathias Koch Stræde vurderer, at Venstre vil skulle bruge mange kræfter på at rette op på skaden.

»Der er ingen tvivl om, at der forestår et stort oprydningsarbejde internt i Venstre. Når jeg taler med centrale kilder, siger de ’off the record’, at ’tilliden skal genoprettes’, og at man skal tilbage i maskinrummet. Ikke bare på den korte bane, men især på den lange. Der er mange skår, der skal klinkes fremadrettet,« siger Mathias Koch Stræde.

Ifølge retspolitisk korrespondent Ulrik Dahlin er der kun ét for, hvis ledelsen i Venstre skal genoprette tilliden i baglandet.

»De må ganske enkelt trække i arbejdstøjet og tage en tur til det jyske bagland for at gøde jorden hos det landbrugsvenstre, som under krisen har følt, at de har siddet på en gren, som er blevet savet over fra Christiansborg,« siger Ulrik Dahlin.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Engelsted

Avisens erfarne junioranalytiker? Har man også en uerfaren junioranalytikere? Og senioranalytiken er han/hun erfaren eller uerfaren?

Frank Hansen, jens peter hansen, Torben Nielsen, Lykke Johansen, Torben K L Jensen, Anton Secher, Finn Rantzau og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Jeg tror det var en joke.
Man kunne næppe indsætte flere klichéer i en artikel.

Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Roepstorff, Lars Jorgensen, Niels Mosbak, Torben Nielsen, Heinrich R. Jørgensen, Ejvind Larsen, Tue Romanow, Mette Hansen, peter fonnesbech, Anton Secher, Jakob Lilliendahl, Nis Jørgensen og Claus Piculell anbefalede denne kommentar
Claus Piculell

Mit alter ego, redaktøren af På Spydet, har bedt mig komme med en officiel protest mod, at Informations redaktion bedriver satirisk konkurrenceforvridning ...!
vh CP

Claus Piculell

Selv har jeg dog anbefalet artiklen.

Claus Jensen

Dennis Berg, netop derfor er det svært at skelne ovenstående fra alle andre artikler skrevet om samme emne i disse dage. For eksempel oplyser Yosef Bhatti, adjunkt ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, "at netop kritikken i egne rækker gør Lars Løkkes bilagssager langt mere alvorlig for partiet, end hvis det blot var et spørgsmål mellem Venstre og vælgerne."

Til dem der ikke lige har styr på den operative forskel mellem "egne rækker" og vælgerne, uddyber adjunkt Bhatti:

"Normalt vurderer man altid de politiske skandaler hos ens modstanderparti hårdere, mens man har lidt mere tolerante over for sit eget parti. Derfor er det også alvorligt, når det er Venstres egne medlemmer og vælgere, som i den nuværende situation vender sig mod partiet".

Hvilket vistnok ikke betyder, at man ikke ser på egne skandaler med den allerstørste bekymring, men er mere tilbøjelig til at pege fingre ad andre end sig selv - en vigtig observation, som kun en erfaren analytiker kunne have gjort. Men endnu mere dybsindigt af Bhatti er konstateringen, at det er en alvorlige sag, hvis et partis egne medlemmer og vælgere vender sig imod det.

Men vigtigst af alt er vi nu i stand til at applikere udelukkelsesmetoden på Bhattis første udsagn og kan konkludere, at når han siger "vælgerne" uden at uddybe, mener han alle dem, der ikke stemmer på Venstre. Hin blanding af truisme og sort snak står næppe tilbage for noget i nærværende artikel.

Frank Hansen, Søren Roepstorff, Lars Jorgensen, Martin Karlsson Pedersen, Niels Mosbak, Niels Duus Nielsen, Heinrich R. Jørgensen, Jesper Bjørk, Tue Romanow, Torben Bruhn Andersen, Dennis Berg, Anton Secher, Jonas Vinding Thomsen, Jakob Lilliendahl, Peter Jensen, Finn Rantzau, Hans Christian Holdt og Claus Piculell anbefalede denne kommentar
Finn Rantzau

Konge kommentar @Claus Jensen :o)

georg christensen

Nu hvor alle politiske analytiske journalister udnævner alle mulige venstre kandidater som mulige efterfølgere, for Lars Løkke, spørger jeg mig selv om, hvorfor tør ingen tage skridtet, og sige Jens Rohde, måske det bedste bud. Begrundet med at han selv med alle mulige og umulige baggrunds forvirringer var blandt dem, som turde tage opgøret. Et opgør, som åbenlyst har været alt for lang tid på vej.

Torben Selch

Jens Rohde??? Hvis nogn skal i kontakt med ham - kan I så ikke be ham komme og hive hans forbandede valgplakater ned i Nørresundby! Det er de eneste der hænger tilbage.

Peter Andersen, Alan Strandbygaard, Torben Nielsen og Jesper Bjørk anbefalede denne kommentar
Torben Selch

Glemte lige et LOL i artiklens anledning :)

Lars Bo Jensen

Satire på lavt plan, eller bare en tåbelig artikel?

Heinrich R. Jørgensen

Ikke dårligt gået, af den erfarne junioranalytiker og den mangeårige retspolitiske korrespondent. Det er tydeligt, at de høster frugterne af - det der med et teknisk udtryk kaldes - at have trådt deres barnesko i fodsporene efter den indsigtsfulde kommentator-duo, der tidligere var dagbladets politiske flagskib, Lykke og Ville.

Lars Højholt, Mathias Koch Stræde og Steen Sohn anbefalede denne kommentar
georg christensen

Det er venstre partiets "værdinormer", som står på spil, og så med ordene min økonomi har ikke råd til mere, så derfor satser jeg på jeres velvilje, når jeg køber for store sko og skræddersyede habitter, på jeres regning.

Hvis ikke venstrefolket har fået nok af denne arrogance så har jeg. Vel nok, født venstremand men med min stemme på, ikke DF, men på "Enhedslisten", i forsøget på at få ændret holdningerne.

Nu er han så i fuld gang med at ødelægge sit eget parti, hvilket historien også har vist os kun fører til katastrofer, når parti fyrster kun forsøger at bevare sig selv, på partiers bekostning.

Nok er nok , er endelig også nu, nået ud til venstrefolket.

NB: Når folkene, på grund af overvågende intelligente journalister endelig får åbnet øjnene, rasler de forskellige politiske systemer sammen. Vi har allerede oplevet det med socialdemokraterne og andre små partier. Denne gang er alvoren bare nået til venstre, hvilket ville være sket før eller senere alligevel.

Torben Nielsen

Det var dagens joke. Torben Selch. Meeget morsomt!

Politiske bøllebank

Udkantsvenstre banket på plads - men von Græsteds underholdende krisemøder bliver længere og længere ...

randi christiansen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Jeg tænker tilbage på sagen omkring Hanne Boel, der fik følgende besked:

"Du kan ikke få de 40.000 du skulle have for din optræden. Min underskrift er ikke gældende, da jeg kun er sytten år gammel. Den er ikke juridisk bindende."

Hvorefter Løkke fyrede kassen af sammen med vennerne i VU, på en bustur.

randi christiansen, Peter Andersen og Lars Jorgensen anbefalede denne kommentar
John Houbo Pedersen

Du der er amoralsk og har en lang historie med privat bjærgsomhed, skal være vores statsministerkandidat. Til løkke!

jens peter hansen

Ingen ved hvordan det vil gå for venstre. Nyrup blev statsminister efter opgøret med Auken. Schlüter blev svinet til som "parfumeagent" og holdt i mere end 8 år. I 1992 stemte DK nej til Maastricht-traktaten selvom alle store partier anbefalede et ja,Thorning taber det ene valg efter det andet og bliver statsminister. Den gode forklaring falder altid bagefter. Spåmændene kan være glade for at bare skal analysere den næste krise og at alle har glemt den gamle.

Vibeke Rasmussen

He-he. :)

Den seneste uge har jeg ellers undgået at læse Information.dks indlæg om Løkke/V, da det meget had i kommentarfelterne gjorde mig ganske verklempt. Men en kommentar på journalisten.dk henledte min opmærksomhed på ovenstående:

"Information klarede situationen helt eksemplarisk.

På den ene side kan de godt se at der er en stor sag under opsejling, men på den anden side kan de (vil jeg formode) også godt se at alt er baseret på rygter og/eller unavngivne kilder. Som nyhedsmedie bliver de nødt til at forholde sig - men til hvad?

De laver så en lille genistreg - de skriver et satirisk indlæg hvor deres politiske juniour analytiker kommenterer situationen. Det bliver selvfølgelig en artikel fuld af varm luft og floskler. Gevaldigt underholdende for dem der gennemskuer den.

Idag står de som vinderne med et stærkt statement om at de nægter at ryge med på alle de løse rygter som andre medier bringer. Oveni er det lykkedes for dem på subtil vis at gøre grin med samtlige politiske kommentatorer i Dansk presse.

Genialt."

http://www.journalisten.dk/breaking-redaktoerer-traekker-sig

Dér kan man også læse om, hvordan "Disse medier skrev, at Løkke ville trække sig": http://www.journalisten.dk/disse-medier-erfarede-loekke-ville-traekke-sig
Det er beskæmmende læsning.

Hvad skal der til, før politiske analytikere og deslige trækker sig eller 'bliver gået'? Alternativt: Hvad skal der til, før de offentligt står frem og giver deres læsere, seere og lyttere en uforbeholden undskyldning? Sådan som de har det med at forlange, at politikere skal, når de har kvajet sig?

Heinrich R. Jørgensen, Jakob Lilliendahl og Anton Secher anbefalede denne kommentar
Peter Andersen

en god dag for rød blok.
- Tak Lars!

randi christiansen

I disse politiske mørklægningstider overlades iflg hermed stadig mere til spekulation og fantasi .... hvordan kan det dog lykkes at piske så enorme bølger op mod lars l og venstre, hvis der ikke fugls føde på historierne ? Something is rotten in the state of denmark .... noget - hvem, hvad og hvor